Atuagagdliutit - 06.07.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 52 • 1995
fftaa&g&c/f/a tf/tf
GRØNLANDSPOSTEN
Grønland som informationssamfund
De grønlandske
IT-monopoler
NUUK(KGH) - Alle virk-
somheder er nødt til at benyt-
te sig af telekommunikation
for at kunne overleve. Tele-
kommunikationsudgifter er i
dag en væsentlig konkuren-
ceparameter. Som det er i
dag er grønlandske virksom-
heder på dette område meget
handicappede af tårnhøje
telepriser - set i forhold til
andre landes prisniveau. Tele
Greenland står allerede med
et konkret problem; der er i
dag firmaer i USA, som til-
byder callback service. Det
vil sige, at man som kunde i
et af disse firmaer kan have
udenrigssamtaler fra Grøn-
land til en billig amerikansk
minutpris. I Grønland er fle-
re firmaer allerede begyndt
at benytte callback med store
indtægtstab for Tele Green-
land - og det grønlandske
samfund - til følge.
I de senere år er der sket en
kraftig opblødning af mono-
polerne i Grønland. Der er
dog ét område, som indtil nu
er gået helt fri, og det er tele-
kommu ni kationsområdet.
Overalt i verden gennem-
føres der gennemgribende
liberaliseringer på telekom-
munikationsområdet. Grun-
den til, at telemonopolerne i
disse år står for skud, er, at
den eksplosive vækst i
anvendelsen af IT har skabt
et behov for større kapacitet
og lavere priser.
1 Grønland har vi tre
monopoler på IT-området.
De tre monopoler er: Tele-
trafik ud af Grønland, Tele-
trafik i Grønland samt 3.parts
teletrafik. Disse tre mono-
poler må vi i Grønland nød-
vendigvis forholde os til. Er
monopolerne en fordel eller
en ulempe for opbygning af
et informationssamfund i et
land som Grønland med så
store afstande og så få men-
nesker?
Teletrafik ud af
Grønland
Da Grønland i 1979 fik
hjemmestyre var der enighed
om, at kongehus, valuta, for-
svar, udenrigspolitik og
strafferetspleje er rigs-
anlæggender. Det vil sige, at
disse områder ikke kan over-
tages af Grønlands Hjemme-
styre.
Ud over disse kendte rigs-
anlæggender er der imidler-
tid et rigsanlæggende, som
aldrig nævnes, og som ikke
er alment kendt som værende
et rigsanlæggende. Det drejer
sig om telekommunikation
ud af Grønland. I bemærk-
ningerne til forslaget til lov
for Grønland om bl.a. tele-
kommunikation (lov nr. 943
af 23. december 1986) kan
man læse: "Telekommunika-
tion mellem Danmark og
Grønland, mellem Grønland
og Færøerne og mellem
Grønland og udlandet hen-
hører fortsat under rigsmyn-
dighederne.” (Folketings-
tidende 1986 tillæg A bind 1
spalte 414).
Rigsmyndighederne i Dan-
mark har overdraget ansvaret
for telekommunikation til
TeleDanmark. TeleDanmark
har med andre ord monopol
på transport af telekommuni-
kation ud af Grønland. Tele-
Danmark har bestemt at al
international telekommuni-
kation fra Grønland skal gå
via Danmark, og det er helt
suverent TeleDanmark, som
sætter prisen på denne tele-
trafik. Det eneste, som Tele
Greenland har koncession
på, er telekommunikation in-
ternt i Grønland. Tele Green-
land må ikke oprette tele-
kommunikationslinier direk-
te til andre lande end Dan-
mark. Hvis Tele Greenland
havde lov til dette, ville tele-
kommunikationpriserne ud
af Grønland måske kunne
halveres. Tele Greenland vil-
le i så fald gennem aftaler
måske kunne udnytte de
langt billigere telekommuni-
kationslinier, som findes i
eksempelvis Nordamerika.
For blot nogle få år siden
var dette spørgsmål egentligt
ikke så interessant, for den-
gang gik næsten al "uden-
rigs” telekommunikation til
Danmark, men sådan er det
ikke længere. Internet og
andre internationale elektro-
niske netværk står og banker
på. Én af mulighederne for at
Grønland kunne sænke om-
kostningerne ved en opkob-
ling til internationale net-
værk er, at der oprettes en
direkte forbindelse fra Grøn-
land til eksempelvis Nord-
amerika, men det kan i dag
ikke lade sig gøre, alene for-
di TeleDanmark har mono-
pol på al telekommunikati-
onstrafik ud af rigsfællesska-
bet.
Kan det virkeligt være rig-
tigt, at telekommunikation
ud af Grønland fortsat skal
være et rigsanlæggende?
Burde det ikke snarere hjem-
tages som et hjemmestyre-
anlæggende? Det vil sand-
synligvis kunne resultere i
billigere "udenrigs” telekom-
munikationsomkostninger.
Hvorfor er dette problem
ikke taget op tidligere? Er det
måske sådan, at vi her i
Grønland - uanset pris - ikke
tør andet end at lægge vore
indkøb i Danmark af frygt
for, at man i Danmark ellers
vil begynde at nedskære
bloktilskudet? Er dette må-
ske også begrundelsen for at
TeleDanmark får lov til at
beholde sit monopol over
Grønland, selvom en telefor-
bindelse til udlandet måske
kunne købes billigere andre
steder? Tele Greenland kun-
ne eksempelvis lægge ud
med at undersøge, hvad det
vil koste at blive koblet på
Internet via Canada eller
Island.
Teletrafik i Grønland
Tele Greenland har i dag
monopol på teletrafik internt
i Grønland. I overvejelserne
omkring bevarelse eller
ophævelse af dette monopol
er der flere faktorer, som
spiller ind. For det første er
der behov for et net, som
dækker hele Grønland. Dette
net vil ikke i alle henseender
være kommercielt rentabelt.
For det andet er der behov
for billigere telepriser. Dette
kræver en eller anden form
for kommerciel konkurrence.
For det tredje er der behov
for at øge kapaciteten.
Hvis Tele Greenland skal
beholde sit monopol er det
nødvendigt, at Tele Green-
land får et kvalificeret mod-
spil fra centraladministratio-
nen. Men her løber vi ind i et
meget udbredt problem, som
ses i forholdet mellem insti-
tutioner, der er underlagt en
eller anden form for offent-
ligt tilsyn, på den ene side og
centraladministrationen på
den anden side. Grønland er
for lille til at kunne have alle
nødvendige eksperter ansat i
den offentlige forvaltning.
Det betyder, at de institutio-
ner, som på papiret kun har
en rådgivningsret overfor
centraladministrationen, i
praksis har næsten uind-
skrænket magt over sit eget
område, fordi de eneste eks-
perter på det pågældende
område er de, som er ansat i
den pågældende institution.
Dette forhold er en overset
problem, som gradvist er
aktualiseret i takt med op-
bygningen af hjemmestyret
og med omdannelsen af de
gamle grønlandske monopo-
ler til aktieselskaber.
Hvis Tele Greenland skal
beholde sit monopol er det
nødvendigt at den offentlige
forvaltning har adgang til
kvalificerede og uafhængige
eksperter på området. Gen-
nem formuleringen af en
grønlandsk IT-politik er det
også vigtigt, at der opstilles
konkrete politisk bestemte
retningslinier for en så cen-
tral monopolhaver som Tele
Greenland. Det kunne være
krav til kapacitet på nettet
samt til takstpolitik.
3.parts teletrafik
1 Grønland er 3.parts trafik
ulovlig. Tele Greenland er
1. part og en Tele-kunde er
2. part. Det, som er ulovligt,
er, når 2.parten (dvs. den
officielle kunde hos Tele)
lader en 3.part benytte 2.par-
tens telefonlinie.
Hvis vi skal gøre os nogen
som helst forhåbninger om at
gøre IT-området kommerci-
elt interessant, således at
Grønlands erhvervsliv vil
begynde at investere i IT-
udbud, så må der nødvendig-
vis liberaliseres kraftigt på
3.parts trafik området.
Sammenfatning
TeleDanmarks monopol bør
hurtigst muligt ophæves så-
ledes, at Tele Greenland kan
fritstilles i forhold til valg af
internationale samarbejds-
partnere. Tele Greenland
skal i første omgang beholde
sin eneret på det overordnede
telekommunikationsnet i og
ud af Grønland, men Tele
Greenland skal pålægges at
sikre størst mulig båndbred-
de tilgængelighed til alle i
Grønland og til den på ver-
densmarkedet billigst mulige
pris. Desuden skal der føres
uafhængig og kvalificeret
kontrol med Tele Greenland.
Internt i Grønland skal der
liberaliseres kraftigt omkring
3.parts trafik.
Silvana i Vejle
bliver pebermø idag,
men den 5. augiut okal bun
giftej med vin Simon
i Beooer Kirke
på Sanuø.
Hjertelig tillykke
med de 30.
Din familie