Atuagagdliutit - 06.07.1995, Blaðsíða 16

16
Nr. 52 • 1995
ajpag'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Lørdagskyllingi gigteqalersitsisoq
Salmonella-mik tunillanneqarnermi kingorna arnaq
inuusuttoq taarsiiffigineqarnissaminik piumasaqarpoq
Billedtekst til lørdagsartikel side 18 Kukkukuuaqqat sialluarnissaat eqqaamasariaqarpoq.
Salmonella-mi imaaliallaannaq nungutitassaanngilaq.
Man skal huske, at kyllingerne skal gennemsteges. Salmonella er ikke til at spøge med.
(Ass/arkivfoto: Knud Josefsen)
Fik gigt af lørdagskylling
Ung kvinde kræver erstatning efter at have fået
Salmonella-forgiftning
Erik Miinster
Allattoq, Erik Miinster
1993-imi aasakkut eqqar-
tuussissuserisup allattaa Ma-
rianne Thestrup niuertarfim-
mi Schou Epa-mi Roskilde-
miittumi Lørdagskylling-i-
mik pisivoq. Pisarnertut neri-
sassiaraa, kisiannili Salmo-
nellap bakteriaanik tunillan-
neqarluni.
Bakteriat assigiinngitsut
2.200-t missaannik amerlas-
suseqarput, Retslægeråd-i-
millu nalunaarut malillugu
pineqartoq tassaavoq Salmo-
nella typhimurium, amamik
inuusuttumik napparsimaler-
sitsisoq. Ima sakkortutigusu-
mik nappaateqalersimavoq,
napparsimmavimmi katsor-
sartittaraluarluni ullumikkut
suli naggussaminik anniaate-
qartarluni.
Århus-imi eqqartuussivim-
mi ungasinngitsukkut taar-
siissutcqartoqarnissaanik eq-
qartuussinissaq piareersarlu-
gu ataatsimeeqatigiittoqar-
poq, tassanilu Marianne The-
strup-ip unnerluunniarpai ni-
uertarfik Schou Epa aamma
Lørdagskylling-inik tunisas-
siortoq Danpo. Aningaasat
taarsiissutissat qanoq amer-
latiginissaat aatsaat aalaja-
ngemeqassaq, qanoq ajoqu-
sertigisimanermik nappar-
simmavik misissuereerpat.
Unnerluutigineqartut pin-
ngitsuunerarput, kukkukuu-
aqqat puuini aliassimammat
qanoq iganeqassanersut. Ilit-
sersuut malikkaanni Salmo-
nella-mik tunillatsittoqarsin-
naanngilaq, taama oqarniar-
put.
Kisianni Retslægeråde o-
s Af Erik Miinster
#stb2 Man kan selv ned-
sætte faren for madforgift-
ningen.
# Forbrugeren kan i sit køk-
ken gøre meget for, at even-
tuelle bakterier i råvarerne
ikke fører til sygdom hos
familiens medlemmer.
Man kan undgå, at der sker
overførsel af bakterier fra
råvarer til færdigtilberedte
levnedsmidler. Det gøres ved
at holde dem skarpt adskilt
fra hinanden og ved kun at
bruge rent køkkengrej. Også
hænderne skal vaskes hyp-
pigt, når man laver mad.
Det er klogt at have tre
typer skærebrætter. Et til
qaaseqaateqarpoq kukkukuu-
aqqat puuisa ilua’tungaat at-
tuinnarsimagaluaraanniluun-
niit tunillatsittoqarsinnaasoq,
Lørdagskyllingi bakteriaqar-
simappat. Aamma taama o-
qarpoq mikrobiolog Jens
Scheibel Københavns Amts-
sygehus-imi Herlev-imiittu-
mi nakorsaaneq.
Qallunaat nakorsat ukiu-
mut 3.000-it missaannik
peqqinnissaqarfimmut nalu-
naaruteqartarput Salmonella-
mik tunillatsissimasunik.
Nappaalli taanna akulikin-
nerusunik atugaasarpoq, tu-
nillatsissimasummi amerla-
soorpassuit nakorsiarneq a-
jormata.
Amerlanertigut bakteria-
nik tunillatsittoqartarpoq ne-
qit naammattumik iganeqar-
tannginnerat pissutigalugu,
tassaanerusut timmiarussat,
puulukit nersussuaaqqallu
neqaat, taamaattumik nap-
paat taaneqarnerusarpoq ne-
qinit toqunartoqalernermik.
Aammali immuk manniillu
bakterianik akoqarsinnaap-
put, takuneqarsinnaanngitsu-
nik, tipeqanngitsunik qanorlu
mamassuseqarnersut paasi-
neqarsinnaanngitsunik.
Ulloq ilivitsoq imaluunniit
ulloq unnuarlu qaangiuttullu
taamaattunik nerisimasoq
merianngulersarpoq, imer-
palasumik timmilersarluni,
merialersarluni immaqalu
naarlunnermik nallisimatitsi-
saqattaarluni. Ullut siulliit
marlussuit 39-40 gradet tikil-
lugit kissameqartoqartarpoq.
Tamakku pissuteqartarput
bakteriat inalukkat aseruuti-
tittarmatigik. Amerlanertigut
aseruuttoorneq ullut unnual-
lu marlussuit qaangiunne-
risigut nammineq qaangiut-
tarpoq, sakkortunermilli atu-
isut sap. akunneri marluk tik-
illugit napparsimassuteqart-
arput. Annanit misiligutinik
peersinikkut bakteriat taku-
neqarsinnaasarput.
Annertuumik imernissaq
pisariaqarpoq, soorlu issingi-
assat isserannik, taratsut ern-
gullu annaaneqarsimasut
taartissaannik. libilit ooqann-
gitsut aserortikkat imalluun-
niit iibilit qajuusaasiat tim-
minnermut iluaqutaasarput.
Napparsimavallaaraannili
kød, fjerkræ og fisk, et til
grønsager og frugt og et til
færdigt tilberedt mad.
Køkkenets karklude bør
ofte koge-vaskes.
Sørg for, at der bruges til-
strækkeligt med varme ved
kogning og stegning. Almin-
delig opvarmning i mikro-
bølgeovn, rosastegning eller
koldrøgning sikrer ikke mod
infektion.
Opbevar levnedsmidlerne
tildækkede og adskilt fra hin-
anden i køleskabet ved 4-6
grader. Skal man gemme
varm mad, bør den nedkøles
så hurtigt som muligt, da der
især sker bakterievæskt i
temperaturområdet 12-60
nakorsiartariaqarpoq, ima-
luunniit unitsinneqartariaqar-
luni. Nappaat inuunermik
navianartorsiortitsilersinnaa-
voq. 1990-imi nakorsaq 44-
nik ukiulik københavnimiu
toquvoq, qeerlutuumik aapa-
artumik Salmonella-limmik
nerinermi kingorna. Bakteri-
at neqimiittut toqunneqarsi-
manngillat, nutaaliaasumik
siatsisarnermi anguniar-
neqartarmat neqip aapaarner-
migut aappalorujuttumik qal-
ipaateqarnissaa, taamaattu-
mik siataq naammattumik
sianneqarneq ajorluni.
Salmonella-mik tunillats-
issimasut ilaasa nappaataat
sakkortusisarpoq naggussa-
mikkut aseruuttoortaramik,
soorlu eqqartuussissuserisup
allattaa taama pisimasoq.
Naarlunneq sap. akunneri
marluk-pingasut qaangiuttul-
lu naggussatigut aseruuttoor-
neq aatsaat atugaalersarpoq.
Timimi naggussat arlallit
pullalersarput annernarsisar-
lutillu.
Naggussani bakterianik
nassaassaqanngilaq. Bakteri-
at toqunartui aak aqqutigalu-
gu naggussanut annguttut
gigteqalersitsisarput.
Naggussatigut aseruuttoor-
neq penicillin imaluunniit
bakterianik toqoraatit allat
atorlugit katsorsarneqarsin-
naanngilaq. Anniarisat taa-
maallaat nipaallisarneqarsin-
naapput iisartakkat nipaallis-
aatit gigtimullu nakorsaatit
atorlugit.
Gigteqarneq sivisuumik
atomeqarsinnaavoq. Amerla-
nernili gigteqarneq nammin-
eerluni peeruttarpoq. Nag-
gussamikkut aseruuttoorsi-
masut 10-20 procentii nag-
gussamikkut anniaateqarfim-
mikkut anniaateqartuartar-
put.
Suna pillugu paasineqann-
gitsumik inuit amerlanersaat
ipaasallit HLA-B27-mik
taaguutilimmik Salmonella-
mik tunillatsissimanermik
kingorna naggussamikkut
aseruuttoortarput.
Taamaattunik ipaasallit
timimikkut allatigut gig-
teqarajuttuupput, taamalu
gigteqartarnerat sivisunerus-
innaasarluni.
grader.
Selv i køleskabet bær man
ikke opbevare maden for
længe. Der er sygdomsfrem-
kaldende bakterier, for
eksempel Listeria og Yersi-
nia, som kan vokse ved nor-
mal køleskabstemperatur.
Det er ikke kun fjerkræ,
der kan være kilde til mave-
tarminfektioner. Salmonella
kan også findes i okse-, kal-
ve-, og svinekød samt mælk
og æg. Yersinia kan fore-
komme i svinekød. Reglerne
gælder derfor ved håndtering
af alle levnedsmidler.
Af Erik Miinster
En dag i sommeren 1993
købte advokatsekretær Mari-
anne Thestrup Lørdagskyl-
ling hos Schou Epa i Roskil-
de. Hun tilberedte den efter
alle kunsten regler, men blev
alligevel inficeret med Sal-
monella bakterier.
Der findes ca. 2.200 for-
skellige typer, og ifølge et
responsum fra Retslægerådet
var det Salmonella typhimu-
rium, som gjorde den unge
kvinde syg. Hun blev så
hårdt ramt, at hun i dag trods
hospitalsbehandling stadig er
plaget af ledsmerter.
Der har for nylig været
afholdt et forberedende
møde ved Retten i Aarhus i
en erstatningssag, som Mari-
anne Thestrup har anlagt
mod Schou Epa og Lør-
dagskyllingens producent,
Danpo. Det krævede beløbs
størrelse vil først blive fast-
lagt, når sygehuset har fore-
taget en mén-undersøgelse.
De sagsøgte erklærer sig
fri for ansvar, fordi der er
trykt på emballagen, hvordan
kyllingen skal tilberedes.
Følger man den, siger de, kan
man ikke blive inficeret med
Salmonella.
Men Retslægerådet udta-
ler, at blot man berører inds-
iden af låget, er der risiko for
smitte, hvis der er bakterier i
Lørdagskyllingen. Det sam-
me siger mikrobiologen,
overlæge Jens Scheibel fra
Københavns Amtssygehus i
Herlev.
Danske læger anmelder
cirka 3.000 gange om året et
tilfælde af Salmonella-infek-
tion til sundhedsmyndighe-
derne. Men sygdommen er
langt hyppigere, for mange
af de ramte søger ikke læge.
De får som regel bakterier-
ne i sig fra ikke tilstrækkeligt
varmebehandlet kød, oftest
fjerkræ, svin og kalv, og der-
for kaldes sygdommen popu-
lært kødforgiftning. Men
også mælk og æg kan inde-
holde bakterier, som hverken
kan ses, lugtes eller smages.
I løbet af et halvt til to
døgn efter indtagelsen får
personen kvalme, diarré,
opkastning og måske turevi-
se mavesmerter. De første
par dage kan der være feber
op til 39-40 grader.
Symptomerne skyldes, at
bakterierne har inficeret
tarmslimhinden. Som regel
går betændelsen over af sig
selv på et par døgn men
svære tilfælde kan vare op til
uger. Man kan påvise bakte-
rierne i afføringsprøver.
Det gælder om at drikke
rigeligt, for eksempel havre-
suppe, for at erstatte salt- og
vandtabet. Rå revne æbler
eller æblepulver hæmmer
diarreen. Men svære tilfælde
kræver tilkald af læge og
eventuelt indlæggelse.
Sygdommen kan blive liv-
struende. I 1990 døde en 44-
årig københavnsk læge af
Salmonella-infektion efter at
have spist lyserød andesteg.
Bakterierne havde overlevet
i kødet, fordi den moderne
stegemåde, hvor målet er
rosafarvet kød, ikke giver til-
strækkeligt høje varmegra-
der.
2-3 procent af Salmonella-
tilfældene kompliceres med
ledbetændelse som hos advo-
katsekretæren. Den viser sig
først 2-3 uger efter mave-
tilfældet, så dette for længst
er overstået. Et eller flere led
rundt omkring i legemet
hæver og bliver ømme og
smertende.
Der findes ingen bakterier
i leddene. Det er bakteriegift
ført dertil med blodet fra tar-
men, som giver gigten.
Det hjælper ikke på ledde-
ne at give pencillin eller
andre antibiotika. Man må
nøjes med at lindre sympto-
merne med smertestillende
tabletter og gigtmidler.
Gigtsymptomerne kan
trække længe ud. Men hos de
fleste forsvinder de dog
efterhånden af sig selv. 10-
20 procent af de ramte vil
dog fortsætte med kroniske
gener fra de pågældende led.
Af ukendt grund er det for-
trinsvis mennesker med
vævstypen HLA-B27, som
får ledbetændelse efter Sal-
monelle-infektion.
Denne vævstype dispone-
rer også til nogle andre gigt-
sygdomme og kan betinge et
mere langvarigt forløb af
dem.
Sådan undgår man salmonella