Atuagagdliutit - 18.07.1995, Blaðsíða 6

6
Nr. 55 ■ 1995
a^ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaat paasissutissiisarfittut:

Paasissutissarsisamermut (Your
{June9'
1995
c°nriecti
aaqqissuussineq
NUUK(KGH) - Kalaallit
Nunaat paasissutissiisarfius-
sappa, kalaallit amerlanerit
paasissutissiisarfinnut periar-
fissaqartariaqarput. Ukiuni
kingullerni tallimani paasis-
sutissiisarfittut qarasaasiaq
atorlugu attaveqaat Internet
malunnaateqarnersaavoq. In-
ternet attaveqaataavoq atta-
veqaatinit katitigaq. Nunani
tamani attaveqaatit ataasiak-
kaat nuna tamakkerlugu a-
taatsimut kattutsinneqartar-
put, nunallu ataasiakkaat at-
taveqaataasa ataatsimut kat-
tunneri Internet-imik taasar-
paat. Internet qarasaasiaq a-
torlugu attaveqaatini kisi-
miinngilaq, annersaavorli.
Danmarkimi qarasaasiak-
kut attaveqaat taasarpaat
DENet, Islandimi SURIS (i-
maluunniit ISnet). Kalaallit
Nunaanni attaveqaat qanoq
taaneqartassanerpa? Immaqa
GREENet - imaluunniit In-
ternet-imut nunatsinni atta-
veqaat kalaallisut naatsun-
nguamik taaguuteqassaner-
pa? Kalaallisut taaguutissaa-
nut siunnersuutinik A/G-mut
nassiussisoqarsinnaavoq.
Maannakkuugallartoq Tele
Greenland Internet-imut atta-
veqaatinik isumaginnittuu-
voq. Augustip aallaqqaataa-
nit 1996-imi januarip aallaq-
qaataanut Tele-p atuisut qulit
misiligutitut suleqatigalugit
periarfissat assigiinngitsut
misissorniarpai. Pilersaaruti-
gineqarpoq misileereemermi
Internet-imut attaveqaleru-
suttut tamaasa ammaanne-
qarnissaat.
Immikkut normulerlugu
Tele attaveqarlernissamut
aaqqissuussisimavoq, Ka-
laallit Nunaanni attaveqarler-
tussat tamarmik assigiimmik
akiliisartussanngorlugit. Ta-
manna nunani allani tamani
ilisimaneqarunarpoq. Tele
taamatut Internet immikkut
normulerlugu (soorlu normu-
nik paasiniaasarfik assigalu-
gu) minutsimut akikitsunn-
guanngorlugu atuineq, Ka-
laallit Nunaat elektroniskit
aqqutigalugit ataqatigiinne-
rulersissavaa. Misiliinerup
nalaani minutsimut 50 øre-
mik akeqassaaq, akikipporlu-
mi. Danmarkimi akigitinne-
qartut minutsimut 70 øre-mit
16 øre-mut allanngorarput,
attaveqaatit katersuuffiannut
qanoq qanitsigisumi naju-
gaqarneq apeqqutaatillugu.
Tamanna Kalaallit Nunaanni
atorneqartussaanngilaq
paarlattuanik pisoqartaralu-
artoq!

Minutsimut assigiimmik a-
kilimmik kikkulluunniit atta-
veqalersinnaanerat ataasiu-
voq, pingaarluinnarportaarli
kikkut tamarmik attaveqaler-
sinnaanermut naammattumik
periarfissinneqarnissaat. Pi-
ngaartumik nunaqarfiit avin-
ngarusimasullu mininneqan-
nginnissaat apeqqutaasuru-
jussuuvoq. Allatut eqqarsar-
neq tulluussinnaavoq, soorlu
KANUKOKA-p nunaqarfin-
nut attaveqaatai atorneqar-
sinnaallutik. Immaqa politik-
kikkut aalajangertoqassaaq,
nunaqarfinnut qanoq attave-
qarsinnaaneq pillugu - kiisa-
lu nuna tamakkerlugu qanoq
attavilersuisoqassanersoq eq-
qarsaatigalugu.
J°n to thej^T
fnet
Tele pilersaarutigigallagai
tamanut iluaqutaasinnaap-
put, immikkulli normuliinis-
sami suliniutit allat unam-
milleqataasinnaanerannik i-
ngalassimaartitsissagunar-
poq. Tele-p suleriaasissami-
sut saqqummiussaa - minut-
simut aki eqqarsaatigalugu -
Tele-unngitsunik unammil-
lerneqarsinnaanngilaq. Nu-
nani allani attaveqalerner-
mut periarfissat akikinneq-
qusaallugit pitsaaneqqu-
saallugillu unammilliutaa-
sorujussuupput. Dan-
markimi attaveqalernissa-
mut periarfissat amerlap-
put - soorlu e-mail-iin-
narmik attaveqaammit
aningaasarsiutigalugu
attaveqaatinut soorlu
Diatel aamma Politiken
OnLine-imut, taakku-
nanilu periarfissat assi-
giinngeqaat, soorlu qa-
rasaasiakkut Brugsen-
imut pisiassanik inni-
minniijutigaluni, qa-
rasaasiakkut inger-
laannaq akilerlugit,
timmisartukkut a-
ngalanissanut inni-
minniinerit, nutaar-
siassat naqillugit
suli saqqummiutin-
nginnerini atuarlu-
git. Aningaasarsiu-
tigalugu attave-
qaatit irominnut a-
kilersinnaapput, tassa oqara-
suaatikkut akiliutigisartak-
kap saniatigut qarasaasiamut
qanoq sivisutigisumik atta-
veqarneq akilerneqartarmat.
Qulakkeertariaqarpoq Tele-p
immikkut normuliilluni suli-
niutaata, qaraasaasianut atta-
veqartitsisut ataasiakkaat qa-
noq sivisutigisumik attave-
qarnermut akiliisitsisinnaa-
nissaat periarfissalinngit-
and all o/Munavut.
We are dedicatew ,
provfdlng you mh

access
(o the
For
more‘nformation
ca,t Tammi p,
ZZZISSt*
orter -
m9>”>-4233 /2740
.*då

o Nunhw
’-WMMumim Lu
***** «n-ZT‘"e
Box 670
Iqaluit, JVt
XOA OHO
aVbS4c
V * »I *
n d

CDAVkV.JC

^W‘4-;
4c-\oc

Ac'b'tnv(,<i'^c
cT _
Hc

suussanngikkaa.
e-mail maanna
pisariaqarpoq
Pilersaarutit qanoq ikkaluar-
pataluunniit ataatsimik ajor-
nartorsiuteqalereerpugut. Te-
le-p siunnersuutigisaa ataasi-
innaavoq, tassa
»suut tamaasa ataatsimut«.
Maannakkorpiaq atuisut ilaat
Tele-mut kissaateqarput, tas-
sa e-mail-imut - qarasaasiaq
atorlugu allakkatigut atassut-
eqarsinnaaneq - tassungaan-
narlu akiliisarluni attaveqar-
lunilu. Akikitsumik e-mail-
imut attaveqarsinnaaneq nu-
natsinni ilisimatuutut misis-
suisartunit qangarsuarli kis-
saataasimavoq. Ullumikkut
ilisimatuutut e-mail-imut at-
taveqanngikkaanni malugi-
neqanngisaannartutut misigi-
simanartarpoq.
Grønland som informationssamfund:
Organisering af informationsadgang
NUUK(KGH) - For at vi skal
kunne tale om Grønland som
et informationssamfund må
en meget stor del af den
grønlandske befolkning have
reel adgang til informatio-
nen. Den kilde til informa-
tion, som i løbet af de seneste
5 år er blevet alt domineren-
de, er det globale computer-
net Internet. Internet er et net
af net. Mange lokale net er i
hvert land samlet til nationa-
le net, og de mange nationale
net udgør tilsammen Inter-
net. Internet er ikke det ene-
ste internationale computer-
net, men det er det største.
I Danmark hedder det na-
tionale computernet DENet, i
Island SURIS (eller Isnet).
Hvad skal et nationalt grøn-
landsk net hedde? Måske
GREENet - eller skal den
grønlandske del af Internet
have et godt kort grønlandsk
navn? A/G modtager gerne
forslag til, hvad et nationalt
grønlandsk net kan hedde.
I Grønland er det i første
omgang Tele Greenland,
som bliver national udbyder
af adgang til Internet. Fra 1.
august og frem til I. januar
1996 vil Tele i samarbejde
med 10 testkunder undersøge
de forskellige muligheder.
Det er planen, at der efter
testperioden vil blive åbnet
for Internetadgang til alle,
der ønsker det.
Internet-sæmummer
Tele har skabt en opkob-
lingsstruktur, som giver ens
opkoblingspris for hele
Grønland. Denne struktur
kendes vist i andre lande. Te-
le har med oprettelsen af et
Internet-særnummer (i lig-
hed med f.eks. nummer-
oplysning) med billig minut-
takst for alvor gjort det
attraktivt elektronisk at koble
Grønland tættere sammen.
Prisen bliver i prøveperioden
0,50 kr/minut, hvilket faktisk
er en rimelig pris. I Danmark
svinger prisen fra 0,70
kr/minut til 0,16 kr/minut -
alt efter hvor tæt man bor på
et knudepunkt. Denne pro-
blematik er vi som sagt lyk-
keligt fri for i Grønland - det
plejer ellers at være om-
vendt!
Én ting er, at alle nu kan
koble sig op til samme mi-
nuttakst, men det er lige så
vigtigt at sikre, at der også
bliver tilstrækkelig kapacitet
til alle. Specielt for bygderne
og yderdistrikterne bliver
båndbredden det store
spørgsmål. Det kunne måske
være en idé at gå utraditio-
nelle veje og bygge på KA-
NUKOKA’s net til bygder-
ne. Måske skal det besluttes
politisk, hvilken kapacitet vi
skal have til bygderne - og
hvilken kapacitet vi skal
have på det nationale net i
Grønland.
Umiddelbart synes Tele
Greenlands udspil at være til
gavn for alle, men konstruk-
tionen med et særnummer
betyder, at potentielt konkur-
rerende kommercielle initia-
tiver måske bremses. Tele
har lanceret et produkt, som -
hvad minuttakst angår - in-
gen udenfor Tele kan hamle
op med. I andre lande er der
hård konkurrence på at tilby-
de billige og gode opkob-
lingsmuligheder. Der er i
Danmark et vidt spektrum af
opkoblingsmuligheder
strækkende sig lige fra kun at
have e-mail adgang til kom-
mercielle netopkoblinger
som Diatel og Politiken On-
Line, hvor mulighederne
spænder lige fra at bestille og
samtidig betale varer i Brug-
sen og flybilletter til som-
merferien til at læse dagens
nyheder - før de er på gaden
i trykt form. Disse kommer-
cielle net tjener sig ind ved,
at der ud over normal tele-
fontaksten skal betales en
takst for den tid, man er op-
koblet op de kommercielle
databaser. Det må sikres, at
Teles særnummer initiativ
ikke kan spænde for, at der
kan tages betaling for opkob-

lingstid hos den enkelte data-
basevært.
Behov for e-mail nu
Hvad de interne overvejelser
end må være, så har vi fak-
tisk allerede et konkret pro-
blem. Tele har lagt op til kun
at ville udbyde ét produkt,
nemlig ”et med det hele”.
Men Tele står allerede nu
over for et brugerønske om
en "skrabet” opkoblings-
mulighed, hvor man kun får -
og kun betaler for - adgang
til det, som kaldes e-mail, det
vil sige elektronisk post. En
billig adgang til e-mail har
meget længe stået øverst på
grønlandske forskeres ønske-
seddel. Som forsker er man i
dag usynlig, hvis man ikke
har en e-mail-adresse.