Atuagagdliutit - 18.07.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 55 • 1995
ft£cLa&aø'(/$oi £/£
-----ir—ir------
GRØNLANDSPOSTEN
Ullumikkut peqqiillioraluarluni I [~
Thulemiissimanini uggorinngilaa
Kalaallit 1968-imi Thulemi sulisut saliinerup
navianarneranik ilisimatinneqarsimanngitsut
Nuummit aallalemitsinni Thulemi sulerissanerluta paasitinneqanngilagut. Taamaallaat
radioaviisimi tusarparput amerikamiut qaartartunik nakkaatitsissutaat Thulemi nakkarsima-
soq, Jokum Heinrich oqaluttuarpoq.
- Før afrejsen fra Nuuk fik vi ikke at vide, hvad det vi skulle lave i Thule. Vi vidste ikke
andet end radioavisens oplysninger om, at et amerikansk bombefly var styret ned ved Thule,
fortæller Jokum Heinrich. (Ass./foto: Vivi Møller-Olsen).
Jokum Heinrich arlaleriar-
luni qaratsaminik aanaarto-
ortarnermigut oqqarluttor-
ujussuaq, Thule Air Base-ili-
arsimanerminik oqaluttuar-
nerani nuliaminit Birgithe
Heinrich-imit taperser-
neqartarpoq.
Jokum Heinrich, som idag
er stærkt talehæmmet efter
flere hjerneblødninger, sup-
pleres i sin beretning om
turene til Thule Air Base af
sin kone Birgithe Heinrich.
(Ass./foto: Vivi Møller-
Olsen).
NUUK(KLE) - Landshøv-
dingip angallataa »Agtlan-
tha« 1968-imi juunip naaler-
nerani Thule Air Base-imut
tikimmat radiop seqilanerinut
illersuutissatuaapput puussiat
plastikkit qemertut, angalla-
tip inuttaannut tunniunneqar-
tut.
»M/S Agtlandtha« tallima-
nik inuttalik 1968-imi maajip
naalernerani Thule Air Base-
iliaqqusaavoq, sapaatikkut
21. januar timmisartup nak-
karsimanerata kingorna inut-
tai saleeqataajartoqqullugit.
»Agtlantha»-p inuttai sisa-
mat Thule-liaqataasut maan-
na toqoreerput, uumasortatu-
aallu Jokum Heinrich AG-
mut oqaluttuarpoq:
- Nuummit aallannginnit-
sinni Thulemi sulerissanerlu-
ta paasitinneqanngilagut. Ra-
dioaviisimili tusarnikuulluti-
gu amerikkamiut qaartartu-
nik nakkaatitsissutaat Thule-
mi nakkarsimasoq. Allamik
ilisimatinneqanngilagut.
Thulemut tikikkatta
puussiarsuarnik qernertunik
tunineqarpugut, angallatip
qaavanut ilioragassatsinnik.
Amerikkamiut qallunaallu
sulisartui illersuutissanik su-
ngaartunik atallaaqarput ka-
mippassuaqarlutillu. Uagulli
qaammatip aappaa affaq ul-
laakkut arfineq marlunit un-
nukkut aqqarnup tungaanut
sulisartugut uffamissatsinnil-
luunniit neqeroorfigineqan-
ngilagut.
Kingunerlutsitsineq
»Agtlantha» Nuummut uteq-
qammersoq Jokum Heinrich
inuttaaqataalu, maanna toqo-
reersut, peqqiilliulerput, alla-
millu peqqutissaqartinnagu,
Thulemi saleeqataasimaner-
minnut taamaallaat nassuiaa-
tissaqartippaat.
- Sivisuumik pukutsutsigut
anillattaqattaarpugut. Uis-
sanngusarpugut, akuttunngit-
sunik inuuserlertarluta, aner-
nikilliortarluta, nakorsiaku-
laartorujussuullutalu, Jokum
Heinrich oqaluttuarpoq.
Jokum Heinrich arlaleriar-
luni qaratsaminik aanaar-
toortarsimanerminit ullumik-
kut oqqarluttorujussuaq, nu-
liaminit Birgithe Heinrich-
imit taperserneqarpoq:
- »M/S Agtlantha«-p naa-
lagaa, maanna toqoreersoq
Lars Kristian Rosing, Thule-
meereernerminni atugarlior-
nersaagunarpoq, Birgithe
Heinrich-ip eqqaamavaa.
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simavissuani misissortitta-
qattaartorujussuuvoq, ajoqu-
timinilli paasitinneqarani.
Naggataatigut toquinnarpoq.
Ugguanngilaq
Naak Thulemi sulisimanini
peqqinnerminut kingunerlus-
simagaluartoq Jokum Hein-
rich-ip taavunnarsimanini
peqqissimissutiginngilaa.
AG:- Thulemukamerit peq-
qissimissutigaajuk?
- Naamik, Jokum Heinrich
qungujoruloorluni akivoq.
- 1948-milli umiartule-
rama aatsaat 1990-ikkut aal-
lartittut umiartorunnaarpu-
nga. Aallarnerluunniit ataa-
seq uggorinngilara.
Peqatigiiffimmi
ilaasortat
Jokum Heinrich »Agtlan-
tha«-milu inuttaaqatini allat
marluk Lars Kristian Rosing
aamma Malakias Abraham-
sen Thulemi sulisimasut se-
qilanernit ajoqusersimasut
peqatigiiffiannut ilaasortan-
ngorput. Tamanna 1987-imi
pivoq - ilai marluk toqun-
ngitsiartut.
- Lars Kristian toqunngit-
siarnerani akuttunngitsunik
oqaloqatigiittarpugut, taarsi-
iffigineqarnissaq eqqortuus-
sasoq. Lars Kristian anernik-
illiortartorujussuuvoq akut-
tunngitsunillu inuuserlertar-
luni. 1991-imi toquvoq.
Taarsiiffigiteqqunaralua-
qaaq.
Thulemi sulisimasut peqa-
tigiiffianni siulittaasoq Ma-
rius Schmidt akuttunngitsu-
nik allattarlunilu sianertar-
poq, Jokum Heinrich-ip qa-
noq inneranik aperilluni.
- Kingullermik Marius ip-
passaani sianerpoq, uigali ul-
lut tamaasa nukittorsariartor-
tarmat ilaanni Marius-ip
naammattoortanngilaa. Qal-
lunaatul oqarlukkaluarlunga
Marius Schmidt nassuiaanni-
artarpara qanoq inneranik,
qujanartumilli immitsinnut
paasisarpugut, Birgithe Hein-
rich qungujulalluni oqaluttu-
arpoq.
AG:- Taarsiiffigineqamis-
saq ilimanarsimmat, ani-
ngaasat sumut atussavisigit?
- Ikuallanniarpagut, Jokum
Heinrich illarluni oqarpoq.
- Naamik, maanna inuu-
sukkunnaaratta aningaasat a-
torfissaqarteqaagut, Birgithe
Heinrich oqarpoq. Imaassin-
naavoq aningaasat qanoq
atorluarsinnaanerannik siun-
nersuisumik siunnersortis-
sarsiortugut.
Thulemukartamerit
Jokum Heinrich ullumikkut
65-inik ukioqartoq 1969-imi
Thuleliaqqippoq, kinguller-
millu 1970-ikkut aallarti-
laartut landshøvdingip angal-
lataanik »Agtlantha«-mik
alllanik inuttaqateqarluni sa-
liiartoqqipput.
1992-imilli Jokum Hein-
rich arfinileriarluni qaratsa-
minik aanaartoorpoq, aanaar-
tornerit minnerusut ilan-
ngunnagit.
Oqqarlunnerujussuarmi
saniatigut ikiorteqarani pi-
sussinnaanngilaq. Jokum
Heinrich Dronning Ingridip
Napparsimmavissuani nukit-
torsartarpoq, aammalu »Ava-
lequt«-miittarluni, taanna
Nuummi kommunip utoq-
qamik ulluunerani sukisaar-
tarfigaa.
Forbyder ikke rejsen til Thule trods et ødelagt helbred i dag
Grønlandske Thule-arbejdere blev i 1968 ikke underrettet om faren ved oprydningsarbejdet
NUUK(KLE) - Da Lands-
høvdingens rejsebåd »Agt-
lantha« ankom til Thule Air
Base i slutningen af juni
1968, var ruller med sorte
plastikposer den eneste form
for beskyttelse mod den ra-
dioaktive forurening, som
rejsebådens besætningsmed-
lemmer fik udleveret.
»M/S Agtlantha«, der hav-
de en besætning på fem med-
lemmer, blev i slutningen af
maj 1968 beordret til Thule
Air Base for at være med til
oprydningsarbejdet efter fly-
ulykken søndag den 21. janu-
ar.
Fire af besætningsmed-
lemmerne på »Agtlantha«s
ulyksalige tur til Thule er nu
døde, og den eneste overle-
vende besætningsmedlem,
Jokum Heinrich fortæller til
AG:
- Før afrejsen fra Nuuk fik
vi ikke at vide, hvad vi skul-
le lave i Thule. Vi vidste dog
fra radioavisen, at et ameri-
kansk bombefly var styrtet
ned ved Thule. Ellers fik vi
ingen informationer.
- Ved ankomsten til Thule
fik vi udleveret sorte plastik-
poser, som skulle lægges på
bådens dæk. De amerikanske
og danske arbejdere var iført
gule beskyttelsesdragter og
solide støvler. Vi, der arbej-
dede fra klokken syv morgen
til klokken elleve om afte-
nens i knap halvanden må-
ned, blev i modsætning til
danskerne og amerikanerne
end ikke tilbudt en eneste
bad på basen.
Gener fra Thule
Ikke lang tid efter »Agtlan-
tha«s tilbagekomst til Nuuk,
fik Jokum Heinrich og de
andre, nu afdøde besætnings-
medlemmer problemer med
helbredet, som de kun kunne
forklare med deres deltagelse
i oprydnignsarbejdet i Thule.
- Vi var i lang tid plaget af
eksem i nakken. Vi led af
svimmelhed, fik tit ildebefin-
dender, åndedrætsbesvær og
i det hele taget rendte vi
ustandseligt på Lægeklinik-
ken, fortæller Jokum Hein-
rich.
Jokum Heinrich, som idag
er stærkt talehæmmet efter
flere hjerneblødninger, sup-
pleres af sin kone Birgithe
Heinrich:
- Skipperen ombord på
»M/S Agtlantha«, den nu
afdøde Lars Kristian Rosing,
var nok den, der var hårdest
ramt efter turen til Thule,
husker Birgithe Heinrich.
Han var til utallige under-
søgelser på Dronning Ingrids
Hospital, men fik aldrig rig-
tigt at vide, hvad han fejlede.
Til sidst døde han.
Fortryder ikke
Trods arbejdet i Thule har
haft negative følger for
Jokum Heinrichs helbred vil
han ikke være turen til Thule
foruden.
AG:- Fortryder du, at du
tog til Thule?
- Nej, svarer Jokum Hein-
rich med et bredt grin.
- Jeg har sejlet siden 1948
og holdt først op i begyndel-
sen af 1990’erne. Jeg vil ikke
undvære en eneste af turene.
Foreningsmedlem
Jokum Heinrich blev sam-
men med to andre besæt-
ningsmedlemmer fra »Agt-
lantha« Lars Kristian Rosing
og Malakias Abrahamsen
medlem af Foreningen af
Stråleramte Thule-arbejdere.
Det var i 1987 - kort før de to
andre døde.
- Lars Kristian og jeg
snakkede før hans død tit om,
at det ville være på sin plads
at få erstatning. Lars Kristian
led meget af åndedrætsbe-
svær og havde tit ildebefin-
dender. Han døde i 1991. Jeg
ville godt have undt ham
erstatning.
Formanden for Foreningen
af Stråleramte Thule-arbej-
dere Marius Schmidt skriver
tit og ringer engang imellem
for at høre, hvordan Jokum
Heinrich har det.
- Så sent som i foregårs
ringede Marius, men da min
mand dagligt går til genop-
træning, har Marius mange
gange været uheldig ikke at
træffe ham. Så må jeg på mit
ubehjælpelige dansk prøve at
forklare Marius Schmidt si-
tuationen, men heldigvis for-
står vi hinanden, siger Bir-
githe Heinrich med et smil.
AG: - Hvad vil I bruge
pengene til, hvis 1 får en
erstatning, som det nu ser ud
til?
- Brænde dem, siger Jo-
kum Heinrich med et grin.
- Nej, pengene er hårdt til-
trængte, nu hvor vi ikke er
unge længere, siger Birgithe
Heinrich. Det er muligt, at vi
ligefrem skal have en rådgi-
ver til at fortælle os, hvordan
vi bedst bruger pengene.
Turene til Thule
Jokum Heinrich, som idag er
65 år, var igen i Thule i 1969
og sidste gang i begyndelsen
af 1970’eme på oprydnings-
arbejde sammen med andre
besætningsmedlemmer fra
landshøvdingens rejsebåd
»Agtlantha«.
Jokum Heinrich har siden
1992 haft seks hjerneblød-
ninger, når de mindre hjerne-
blødninger ikke tælles med.
Udover at være stærkt tale-
hæmmet, kan han ikke gå
uden hjælpemidler. Jokum
Heinrich går til genop-
træning på Droning Ingrids
Hospital og på »Avalequt«,
der er en kommunal daghjem
for ældre i Nuuk.