Atuagagdliutit - 18.07.1995, Blaðsíða 16

16
Nr. 55 • 1995
a^a^c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Surrealismip piler-
sitsisua kalaaliuvoq
Kalaallit Atuakkiortut ataatsimeersuarneranni
oqallinnermut oqaaseqaatimineq
All.: Juanes Nielsen, atuakkiortoq Savalimmiormioq.
Ukioq manna Kalaallit Atu-
akkiortut ataatsimeersuarne-
rannut matuminnga allattoq,
ilisimatooq Torben Brostrøm
atuakkiortorlu Islandimioq
Gudmundur Andri Thorsson
peqatigalugit nuannaarutigi-
satsinnik peqataavugut oqalu-
giariartinneqarnitsigut. Qin-
nuigineqarsimavunga uanga
nammineq atuakkiortutut su-
linera pillugu oqaaseqatsiaq-
qullunga, Gudmunur Andri
Thorssonip nunamini atuak-
kiortameq qangaanerusoq nu-
taanerusorlu eqqartorpai,
Brostrømilli Europamiut taal-
liortameranni nutaanerusumi
saqqummiisat pingaarutillit
arlallit saqqummiussorpai, u-
niffiginerullugu qanoq isik-
koqarlutik imaluunniit iluse-
qarlutik taalliortarnerit taa-
maattut qallunaanit saqqumii-
satigut sunniussimanersut.
Soorlumi Mosesimik allakkat
siulliit nalunaareeraat, suut ta-
marmik ajunngeqaat.
Uannulli tamanit soqutigi-
narnerpaavoq kalaallinik atu-
akkiortunik naapitsinera.
Manna tikillugu Kalaallit
Nunaannik ilisimasaqarnera
tassaaneruvoq aalisartup Sa-
valimmiormiup Sisimiunut,
Nuummut imaluunniit Nu-
nap Isuata eqqaani niugaa-
ngami nunamik tassannga i-
lisimannilersamera. Kalastii-
naaqqami kissaallammik na-
jorsisarsimavunga, naalagi-
arsimallunga oqaluffimmi
tallimanik teqeqqulimmi
Ammassalimmiittumi, qa-
ngangaatsiarsuarlu niviarsis-
sap kalaaliusup isai pinnar-
nartut marluk nakkussima-
qaakka. Immaqalu isummial-
lannerinnaavoq upperineru-
gakku kalaallit ataasiussuseq
eqqarsarnerminni tunngavi-
ginerusaraat, suli nunarsuar-
mik paasinninneq aggulun-
neqarani ilivitsoq pigigaat,
aammalu akileriiaat Europa-
miutulli annertoorsuarmik
naakkittaatsumillu uniffiga-
lugit allisarneq ajoraat.
Oqaaseqaatimali matuma
suna pillugu allannera aallaa-
veqarpoq Torben Brostrømip
oqalugiareernerani atuakki-
ortut akornanni oqallinner-
mik pilersumik. Imaluunniit
eqqomerusumik: Oqaaseqaa-
teqarnissaq manna pilerit-
saassimavara assilialiaq ta-
kugakku una:Qullugiarsuup
qimusseq malersoraa, Jens
Kreutzmannip Kangaamior-
miup qalipagaa. Qalipakka-
millu nuannerluinnartumik
tassannga misigisaqarnerma
atuakkiortut akornanni oqal-
linnermut utersaartippaanga.
Brostrømimmi eqqartorpai
eqqumiitsuliornikkut sammi-
viit assigiinngitsut -isminik
naaneqartartut nunavimmi
atuakkiornikkut/taalliornik-
kut katersuuffiusuni allan-
ngorarlutik taartigiiaattarsi-
masut, tamakkulu ilagaat
»surrealisme« (kalaallisut im-
maqa taaneqarsinnaasoq »eq-
qorluinnanngitsuliorneq«),
taannalu pilermagu isu-
Jens Kreutz-
mann, imi-
lertakkanik
qalipagaq,
1858.
Jens Kreutz-
mann, akva-
rel, 1858.
maliutitut uannut misigisaa-
voq atuakkiortut kalaallit i-
laat qularuteqarlersutut ittut.
Oqaluttuarisaanermut tun-
ngatillugu imaluunniit ilinni-
arluarsimasut paasinnittaasi-
anni Andre Breton nalingin-
naasumik surrealismip ataa-
taatut naatsorsuunneqartar-
poq. Kisianni tamanna ilu-
muuinngilaq. Uanga imatut
oqaatigiumaneruara Bretoni
tassaaginnartoq surrealismip
»ajoqersuiniartorpassuisa« i-
laannaat. Surrealismip ili-
sarnaataasa ilaat, immaqalu
ilisarnaataani pingaarner-
paalluni, tassaavoq piviusup
sinnattullu, aammalu upperi-
sap radioaviisillu akornanni
killingit piiameqarlutillunniit
nuunneqartarneri. Eqqumiit-
suliamullu taamaattumut as-
sersuutissaqqilluinnarpoq
Jens Kreutzmannip qullugi-
arsualiaa, sumik peqquteqa-
raluarnersumik qimussimik
malersuisoq.
Allatut oqaatigalugu taa-
neqarsinnaavoq Jens Kreutz-
manni tassaasoq Bretonip
tunngavigisaa imaluunniit
aataarigaa. Kisiannili aamma
oqartoqarsinnaavoq Jens
Kreutzmanni nammineq
aamma tunngavigisaqartoq
aataaqarlunilu. Tamakku ila-
gaat qalipaasoq pukkitsormi-
oq 500-nik ukiulik Peter
Breughel. Aataa alla tassaa-
voq Francis Rabelais. Aam-
malu naak kalaallit biskop-
pertaavata Sofie Petersenip i-
sumaqatiginngivissagalua-
raanga taamaattoq oqaatige-
rusuppara taamani Jesusip i-
meq viinnginngortikkamiuk
iliuuseq surrealistitut piliaq
erseqqilluinnartoq atoraa.
Ilisimalluanngilara eqqu-
miitsuliortoq arlaannik piu-
masaqarfigineqarsinnaaner-
soq, eqqumiitsuliorneq oqaa-
tigilluaannarlugu akileraar-
tussaatitaanersoq. Eqqumiit-
suliornerli ataatsimik sulias-
saqarpoq. Arajunnartuussan-
ngilaq. Sunaliuna arajun-
nartoq? Sianiissuseq arajun-
narpoq. Takorluuisinnaassu-
seqannginneq arajunnartuu-
voq. Eqqumiitsuliortutut mi-
sigissutsit eqqarsaatillu e-
qeersartariaqarpatit. Qanoq i-
liorlutilluunniit inuit akor-
nanni qaatuussaqarsimaneq
najangarpallaalersimasoq ki-
ngumut itertittariaqarpat, i-
maluunniit annilaajallatsitsi-
sariaqarputit imaluunniit ino-
qatitit nuannaartillugit, pisin-
naaneq surrealistip kalaaliu-
sup Jens Kreutzmannip Ka-
ngaamiormiup inuugallarami
pigisaa.
(Kalaallisut: Hans A. Lynge)
Surrealismens far var en grønlænder
En lille kommentar til en diskussion i Grønlands Forfatterforening
Af Joanes Nielsen, Færøsk forfatter.
Til den Grønlandske Forfat-
terforenings generalforsam-
ling i år havde undertegnede,
sammen med professor Tor-
ben Brostrøm og den island-
ske forfatter Gudmundur An-
dri Thorsson, den glæde at
deltage som gæsteforelæsere.
Jeg var bedt om at sige nogle
ord om mit eget forfatter-
skab, Gudmundur Andri
Thorsson talte om sit lands
gamle og nye litteratur, mens
Brostrøm drog nogle hoved-
linjer frem i moderne euro-
pæisk digtning, og mere spe-
cifikt, i hvilken skikkelse
eller form denne digtning fik
i dansk sammenhæng. Og
som der står skrevet i Første
Mosebog, var alt såre godt.
Men det mest interessante
for mit vedkommende har
været at træffe grønlandske
forfattere. Mit kendskab til
Grønland hidtil har været det
kendskab som en færøsk fis-
ker kan få, når han går i land
i Sisimiut, Nuuk eller ved
Kap Farvel. Jeg har drukket
brændevin inde i Kristine-
mut, været til Gudstjeneste i
den femkantede kirke i Am-
massalik, og engang for læn-
ge siden har jeg kigget ind i
to smukke grønlandske pige-
øjne. Og måske er det bare
en fornemmelse, men jeg tror
at grønlændere tænker mere i
helhed, at de stadigvæk har
en kosmisk verdensbillede
nogenlunde intakt, og at de
ikke dyrker modsætningerne
i så ekstrem og grusom grad
som europæerne.
Men at jeg i det hele taget
skriver denne kommentar,
har forbindelse med diskus-
sionen som opstod mellem
forfatterne efter Torben Bro-
strøms forelæsning. Eller
mere korrekt: Jeg fik lyst til
at skrive denne kommentar,
da jeg så billedet: en stor lar-
ve forfølger en slæde, som
Jens Kreutzmann fra Ka-
ngaamiut har malet. Og net-
op oplevelsen af dette vidun-
derlige billede, førte mig til-
bage til diskussionen mellem
forfatterne. Brostrøm talte
nemlig om de forskellige -
ismer, der har vandret gen-
nem de litterære paladser på
kontinentet, og blandt andet
om surrealismen, og da syn-
tes jeg at fornemme en vis
skepsis hos nogle af de grøn-
landske forfattere. I en histo-
risk eller akademisk sam-
menhæng, står andre Breton
almindeligvis som surrealis-
mens fader. Men det er ikke
helt sandt. Jeg vil hellere
udtrykke det sådan, at Breton
bare er en af surrealismens
mange apostle. Et af surrea-
lismens kendetegn, og måske
det vigtigste, er nemlig at
ophæve eller flytte grænser-
ne mellem virkeligheden og
drømmen og mellem myten
og radioavisen. Og et eksem-
pel på et sådant stykke kunst
er præcis Jens Kreutzmanns
larve, der af en eller anden
vanvittig årsag forfølger en
slæde.
Man kan med andre ord
sige, at Jens Kreutzmann fra
Kangaamiut var Bretons for-
udsætning eller bedstefar.
Men man kan også sige, at
Jens Kreutzmann har sine
forudsætninger og bedste-
fædre. En af dem er den 500
år gamle nederlandske maler
Peter Breughel. En anden er
forfatteren Francis Rabelais.
Og selv om den nye grøn-
landske biskop Sofie Peter-
sen næppe er enig med mig,
vil jeg alligevel påstå, at den-
gang Jesus tryllede vand om
til vin, da var det tip top sur-
realistisk handling.
Jeg ved ikke rigtigt om
man har ret til at kræve noget
af en kunstner, at kunsten så
at sige er skattepligtig. Men
kunsten har i hvert fald en
opgave. Den må ikke være
kedelig. Og hvad er så det at
være kedelig? Dumheden er
kedelig. Fantasiløsheden er
kedelig. Som kunstner må du
kunne vække følelser og tan-
ker. Du må på en eller anden
måde få folk til at genopleve
en slumrende bevidsthed,
eller chokere eller glæde
dine medmennesker, en evne
som den gamle grønlandske
surrealist Jens Kreutzmann
fra Kangaamiut havde.
Qujassut
Asasatta anaanatta, aanaap, aanaqqiip Elionora Oster-
mann-ip napparsimanerani utoqqaat illuani napparsim-
mavimmilu sulisunut qujalluta, matumuuna immikkut
peqqikkallarnerani ikinngutaalluarsimasut ilisaaneranilu
qaniuisunut erinarsoqatigiinnullu qujangaarpugut.
Aasiammiunut Kitsissuarsunnilu ilaqutaasunut inuullu-
aqqusilluta.
Panii, ningaavi, emgutaalu
Proklama
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter Susan-
ne Andersen, cpr.nr. 191070-1874, i Aasiaat, boende
Juuliusip Aqq. 32, 3951 Qasigiannguit, der afgik ved
døden den 10.04.1995 indkaldes herved til med 6 måne-
ders varsel at anmelde og bevisliggøre sit krav overfor
Qasigiannguit kredsret, Postboks 101, 3951 Qasigian-
nguit.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kreditorer.
Boet er af kredsretten i Qasigiannguit taget under offent-
lig skiftebehandling.
Qasigiannguit kredsret
den 10. juli 1995
t
Qujassut
Asasatta Hanseraq Frederiksen-ip toqunerani misigin-
neqataasorpassuarnut ilisaaneranilu najuuttunut naasunul-
lu qamannga pisumik qujangaarluta inuulluaqqusivugut.
Maaliaana, qitornai, Tiipa, Hanseraq ilaqutaallu
t
Qujassut
Asasatta ernitta qatanngutittalu Adam Johnsen-ip artorn-
aqisumik ajunaarnerani telegram-ikkut telefon-ikkullu
misiginneqataasunut qujangaarpugut, minnerunngitsumil-
lu naasorpassuamut nunaqqatitsinnullu qaniuisorpassuar-
nut qujangaarpugut.
Anaana Ataata qatanngutai soraluaalu