Atuagagdliutit - 25.07.1995, Side 14

14
Nr. 57 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Biilit sukkalisaarpallaat paasilertomeqartalissasut
Politiit biilit sukkalisaarpallaartut sekundilersuummik uuttortarunnaarlugit laserimik uuttortartalissavaat
NUUK(LS) - Nuummi poli-
tiit sukkalissarlutik biilertut
qanga aqerluusaq sekundiler-
suullu atorlugit uuttortartar-
paat maannakkulli sekundia-
lunnguit ingerlanerinnaanni
laserimik uuttuisinnalissap-
put.
Uuttuut laserip qinngorne-
rinit biili qanoq sukkatigisu-
mik ingerlanersoq takutsiti-
sinnaavoq. Taanna 1994-mi
Danmarki illoqarftnni biili-
nik angallaffioqisuni ator-
neqalerpoq. Qinngutinut as-
siguvoq atornissaalu pisariit-
suararsuulluni.
Maannakkut politiit piffis-
sarujussuaq atornagu uut-
tuutsitaaminnik biilit sukkas-
susissamik unnersuussutigi-
neqartoq qaangerlugu inger-
lasut takulertorsinnaalissa-
vaat.
Biilit arlariit ataatsikkut i-
ngerlasut uuttorsinnaangilai.
Biilit ingerlasut saneraaniit
uuttuisinnaangilai taamaal-
laalli aggersut qimagukkiar-
tortullu nalunaarsinnaallugit.
30-50 meterinut
Biili nalunaaqqutap akunne-
ranut 0-250 kilometerersor-
toq 30-350 meterinillu unga-
sitsigisoq uuttorsinnaavaa.
Biili qinnguartarneqaree-
raangat uuttuutip sekundia-
lunnguit atorlugit naatsortar-
paa qanoq sukkatiginersoq
qanorlu ungasitsigusumit ag-
gersuunersoq qimagukkiar-
tornersorluunniit.
Qinngutaasaq tiguinnarlu-
gu uuttuutigineqarsinnaangi-
laq aatsaalli ikorfaleqqarluni
atorneqarsinnaalluni. Taartu-
mi atorneqarsinnaavoq seqi-
nermullu sammitsillugu sial-
lerpallaartumilu atorneqar-
sinnaanani.
Nuummi politiit Gerlh
Kristiansen aamma Lillian
Olesen uuttuutsip atornissaa-
Fartsyndere kan pågribes
øjeblikkeligt med nyt udstyr
Før i tiden brugte politiet kun stopure for at finde
fartsyndere, nu bruges lasermåler
NUUK(LS) - Hidtil har poli-
tiet i Nuuk måttet nøjes med
stopur og blyant for at finde
ud af, hvor hurtigt de enkelte
biler kører, men i dag har
man anskaffet sig en laser-
måler til formålet.
Lasermåleren kan måle,
hvor hurtigt hver enkelt bil
kører. Apparatet blev an-
vendt første gang i de mest
befærdede trafikområder i de
danske byer i 1994. Den ser
ud som en kikkert og er nem
at håndtere.
Nu kan politiet i løbet af
sekunder tage fartsyndere,
som kører mere end den lov-
befalede hastighedsgrænse.
Måleren har sine begræns-
ninger, den kan ikke klare
flere biler på en gang, og den
kan heller ikke klare at måle
bilerne fra siden. Måleren
kan kun måle farten på mod-
og frakørende biler.
30-50 meter
Lasermåleren kan måle far-
ten på en bil, der kører 0-250
nik Danmarkimi pikkorissar-
simasut oqarput uuttuut sila
qulinit isinnerutillugu ator-
neqarsinnaangitsoq.
Taakku marluinnaallutik
maannakkut nunatsinni uut-
tuummik atuisinnaapput.
Nuummili politeqatiminnut
pikkorissartitsiumaarlutik pi-
lersaaruteqarput naatsorsuu-
tigaallu sinerissami aamma
arlaanni uuttuut atomeqarta-
rumaartoq.
Qinnguartaatip biili nalunaaqqutap akunneranut 0-250 kilometerersortoq 30-350-meterinul-
lu ungasitsigisoq uuttorsinnaavaa. Nuummi politiit Gerth Kristensen aamma Lillian Olesen
Danmarkimi uuttuutsip atornissaanik pikkorissarsimapput.
Lasermåleren kan måle farten på en bil, der kører 0-250 kilometer i timen fra 30-50 melers
afstand. Politibetjentene, Gerth Kristiansen og Lillian Olesen, har været i Danmark på kur-
sus i anvendelse af måleren. (Ass./Foto: Vivi Møller-Olsen).
kilometer i timen på fra 30-
350 meters afstand.
Få sekunder efter målin-
gen af bilens hastighed kan
lasermåleren udregne, hvor
hurtigt bilen kører og fra
hvilken afstand, målingen er
foretaget.
Måleapparatet kan kun an-
vendes opsat på stativ. Den
kan anvendes i mørke, men
er ubrugelig mod solen og
silende regn.
Politibetjentene, Gerth
Kristiansen og Lillian Olesen
har været i Danmark på kur-
sus i anvendelse af målein-
strumentet, og de kan tilføje,
at lasermåleren er uanvende-
lig, når det fryser mere end
10 minus-grader.
De to betjente er de eneste,
som i dag kan håndtere appa-
raturet, men de har planer om
at videregive deres viden til
kollegerne i Nuuk, og de reg-
ner med, at instrumentet kan
anvendes i andre byer i frem-
over.
NUUK - Angut timersortar-
toq 24-inik ukiulik, siorna
Nuummi neriniartarfiit ilaan-
ni matulerisuulluni marlori-
arluni inunnik persuttaasarsi-
masutut isimmittaasimasu-
tullu unnerluutigisaalluni si-
samanngormat Nuup eqqar-
tuussiviani eqqartuunneqara-
mi qitequnni tunguusaq saq-
qummiullugu karate-mik ili-
simasaqarluarnini takutip-
paa. Politiit unnerluussisuata
uppernarsiniaraluarpaa inuit
persuttarsimasai, tassa aap-
paa aalakoortoq aappaalu ka-
vaajaartarfimmiittoq persut-
tarneqarsimanerminni ajoqu-
sersimasut, aappaata allerui
napisimallutik aappaatalu
siutaata igalaasartaa ajortis-
simalluni.
Unnerluutigisaasup iller-
suisuata, Gedion Jeremias-
sen-ip politiit persuttaaner-
mut tunngavvigisaat sakkor-
tuumik akerlilerpaa, taamaa-
lillunilu eqqartuussivimmit
illersuisup piumasaa malillu-
gu aalajangiunneqarpoq un-
nerluussisup sapaatit akun-
nerini sisamani akissarsiat
nalinginik akileeqqusissut
3.000 kroniinnanngortinne-
qassasut, imaluunniit sapaatit
akunnerini marluinnarni a-
kissarsiat nalinginik akiliisit-
sisoqassasoq, eqqartuussivi-
ullu taamaatut tunngaviliine-
ranut peqqutaavoq unnerluu-
tigisaasoq persuttameqartul-
lu arlaat pisuunersoq iluamik
uppernarsarneqarsinnaan-
nginnera. Ilaatigut persuttar-
neqartu persuttarneqarner-
mik kingornagut aatsaat ullut
marluk qaangiuttut nakorsi-
artarsimapput, ilaatigullu
marluullutik paanninnernut
allanut peqataasimallutik.
Nuliaminik
qimitseriaraluaq
Angut 28-inik ukiulik 1989-
imi toqutsisimalluni ukiuni
arfineq pingasuni Nuummi
pinerluuteqarsimasunik inis-
siisarfimmiittussanngorluni
eqqartuunneqartoq sisaman-
ngormat nuliaminik persut-
taasimasutut unnerluutigine-
qarluni eqqartuussivimmi
6.000 kroninik akiliisussan-
ngortinneqarpoq. Ukioq man-
na aprilimi nuliani qimeriaral-
uarsimallugu nassuerpoq. Ar-
nap inuunera ulorianartorsior-
simavoq, isai aagialitsersi-
mallutik.
Angut misiligutaasumik i-
peragaasimavoq, massakkul-
li pinerluuteqarsimasunik i-
nissiisarfimmut utertinneqar-
simalerluni, aammalu qanit-
tukkut misigutaasumik ipera-
gaanissaminik ilimasussan-
ngitsoq eqqartuussivimmi i-
lisimatitsissutigineqarpoq.
7.000-inik akiligassalik
Ulloq taanna eqqartuussi-
nermi angut 32-inik ukiulik
arnamut kannguttaalliorsi-
masoq eqqartuunneqarpoq.
Angut imminut eqqumiitsuli-
ortutut isigivoq, taassumalu
arnaq suliaminik akikinaar-
ullugu tuniniaaffigisimasa-
raluani itigartitseriarmat nu-
luisigut attuuasimallugu nas-
suerpoq.
Arnaq oqarpoq unnerluuti-
gisaasup saaminiit attuua-
laarniarsimagaani, angutilli
oqaatigaa inuleramiuk nului
kisiisa attuualaarsimallugit,
kannguttaalliorsimallunili
En 24-årig sportsmand, med
så meget kendskab til karate,
at han kan fremvise et violet
bælte, stod i torsdags i kreds-
retten i Nuuk anklaget for
som dørmand på en restau-
rant i Nuuk i to tilfælde sid-
ste år at have slået og sparket
personer på restauranten.
Politiets anklager forsøgte at
bevise, at den udøvede vold
havde betydet en brækket
kæbe samt en defekt trom-
mehinde for de overfaldne en
beruset gæst og en gardero-
bemand.
Bisidderen, Gedion Jere-
miassen, afviste med så stor
vægt politiets påstand om
volden, at retten fulgte bisid-
derens påstand, og halverede
straffen fra anklagerens krav
om en bøde på fire ugers løn
til en bøde på 3.000 kr. eller
en bøde på to ugers løn, idet
retten ikke fandt det bevist,
nassuerpoq.
Angutip misiarani nassuer-
nera pissutigalugu ilisiman-
nittunik apersuisoqanngilaq,
eqqartuusseqataasullu eqqar-
tuussivimmi siulittaasoq,
Mille Søvndahl Pedersen ila-
galugu sivikitsuaqqamik nal-
i 1 i iniareerlutik pineqaatis-
siipput. Eqqartuussisut isu-
maat naapertorlugu kanngut-
at det var domfældte, der
havde udøvet den vold, som
de overfaldne kunne påvise.
Dels havde en af de overfald-
ne først søgt læge to dage
efter de uddelte øretæver og
spark var faldet, dels havde
begge de overfaldne været
parter i nye slagsmål.
6.000 kr. i bøde for kvæ-
lertag på konen
En 28-årig mand, der for
tiden afsoner otte år i anstal-
ten for domfældte i Nuuk
efter en dom for drab begået
i 1989, vedtog i torsdags
udenretsligt en bøde på 6.000
kr. for hustruvold. Han
erkendte, at han i april i år
havde taget kvælertag på
konen. Kvinden har været i
livsfare idet hun havde
punktformede udtrækninger i
øjnene.
Manden har været prøve-
taalliorneq sakkortuallaan-
ngimmat taamaallaat 2.000
kroninik akiligassinneqar-
poq.
Angut siornatigut pinngit-
saaliisimalluni eqqartuussaa-
reersimavoq pineqaatissin-
neqarsimasunillu inissiisar-
fimmiitinneqarsimalluni, u-
kiulli qulit sinnereersimam-
mata pineqaatissinneqarnera
løsladt, men er nu genindsat i
Anstalten for domfældte, og
han kan ikke vente nogen
snarlig fornyet prøveløsla-
delse, oplystes det i retten.
Nu skylder han 7.000 kr.
Endelig tog retten stilling til
en 32-årig mands greb på en
kvinde. Manden, der betrag-
ter sig som kunstner, erkend-
te, at han havde knebet en
kvindelig bekendt i bagde-
len, da hun ikke ville købe et
smykke, han ville sælge hen-
de meget billigt.
Kvinden mente, at tiltalte
havde forgebet sig på hende
forfra, men her kunne tiltalte
ikke følge hende - det var
bagdelen, men han erkendte,
at der var tale om krænkelse
af blufærdigheden.
På grund af den uforbe-
holdne tilståelse blev der
ikke afhørt vidner, og dom-
siulleq ilanngunneqanngilaq.
Angut naalagaaffiup karsi-
anut 7.000 kronit missaanni
akiligassaqalerpoq, akiligas-
sanimi katillugit 5.000 kronit
missaanni amerlassuseqartut
akilersimanngilai, eqqartuus-
sivimmilu ilanngullugu ilisi-
matitsissutigaa arnap piner-
luffigisami aappaanit tillun-
neqarsimalluni.
men kunne afsiges efter
meget kort votering mellem
domsmændene og retsfor-
manden, Mille Søvndahl
Pedersen. Den kom til at lyde
på en bøde på 2.000 kr. da
retten ikke fandt, at der var
tale om en grov krænkelse af
kvindens blufærdighed.
Manden har tidligere været
dømt for voldtægt til
anstaltsanbringelse, men da
det er mere end 10 år siden,
så retten bort herfra.
Manden skylder nu
omkring 7.000 kr. til stats-
kassen, da han ikke har betalt
bøder til en samlet værdi af
5.000 kr. indtil nu, oplyste
han til retten, og han føjede
til, at han havde fået et knyt-
næveslag af den forurettede
kvindes ven.
Dømt for vold men ikke for virkningen