Atuagagdliutit - 01.08.1995, Blaðsíða 6

6
Nr. 59 • 1995
GRØN-
Dansk efterskole
er stort hit
Knap 20 procent af en årgang tager på efterskole i
Danmark
NUUK(KB) - 155 unge pak-
ker snart kufferten for at tage
på et års efterskoleophold i
Danmark. Dermed har knap
20 procent af de 18-årige og
deres forældre med kyshånd
taget imod den fornyede mu-
lighed for et års skoleophold
i Danmark.
Om vi hermed på vej tilba-
ge til de gode gamle dage,
hvor et års efterskole i Dan-
mark på det nærmeste var en
obligatorisk del af grønland-
ske unges skolegang, vil vise
sig i de kommende år, når
kendskabet til den nye ord-
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i Kobenhavn med eget
bad og toilet, TV, bar, køle-
skab, telefon og morgenmad,
fælles mod. køkken og vaske-
ri. Alt indrettet i herskabsejen-
dom. Bo luksus til lavpris ved
Østerport st. Vi er baseret på
langtidsudlejning.
Kontoret er åbent hverdag 9-
17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge.....Kr. 2.058,-
Enkelt for 1 nat...Kr. 385.-
Dobbelt pr. uge....Kr. 2.765,-
Dobbelt for 1. nat...Kr. 485,-
Alle priser er incl. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget køkken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1- værelses beregnet for 1 per-
son, pr uge Kr. 2.058,-
1 -værelses beregnet for 2 per-
soner, pr uge Kr. 2.765,-
Spisekøkken beregnet for 2
personer pr. uge Kr. 2.989,-
2- værelses pr uge Kr. 3.486,-
Hotel-lejlighed beregnet for 4
personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er excl. morgen-
mad.
I vort annex: Tagensvej 43,
Thorsgade 99-103, 2200
København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabiner......Kr. 2.198,-
3- værelses.......Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84
ning bliver endnu mere ud-
bredt.
Men når så mange allerede
i år griber muligheden for et
ophold i Danmark, er det i
hvert fald et vink med en
vognstang til politikerne om,
at de er ude af takt med be-
folkningens krav til den
grønlandske folkeskole, me-
ner lektor ved Grønlands
Universitet, Ilisimatusarfik,
Per Langgård.
Politikerne har med den ny
skoleforordning gjort folke-
skolen så grønlandsk som
ikke set i 40 år. Men nu hvor
muligheden igen er til stede,
vælger elever og forældre et
års efterskole i Danmark, der
kan give de unge det løft i
dansk, de mangler for at kun-
ne tage en længere uddannel-
se, konkluderer han.
Forældre vil have dansk
I undersøgelser, både Per
Langgård og hjemmestyret
selv har foretaget, har foræl-
dre som et af deres vigtigste
krav til folkeskolen nævnt, at
børnene lærer bedre dansk.
Men da politikerne for få
år siden vedtog den ny skole-
forordning, gik de et stort
skridt i den modsatte retning,
mener Per Langgård.
- Uanset hvad politikerne
siger, har de indført en grøn-
landsk, et-sproget folkesko-
le. Der mangler en politisk
anerkendelse af, at Grønland
er et to-sproget samfund og
må have en to-sproget skole.
Det er nødvendigt af den
simple grund, at man ikke
kan have et udelukkende
grønlandsksproget uddannel-
sessystem.
- Men i stedet har de defi-
neret dansk som et fremmed-
sprog. Det er ikke til gavn for
eleverne, som skal bruge
dansk i deres videre uddan-
nelse, siger Per Langgård.
Mangler i bagagen
1 årevis har stort set alle
uddannelsessteder gjort op-
mærksom på, at eleverne er
utroligt dårligt rustet rent
sprogligt til at gennemføre
studierne. Og mange elever
er faldet fra i utide.
En række uddannelsesste-
PROKLAMA
Herved opfordres enhver, der måtte have noget at fordre
i Maniitsoq Stone ApS, reg.nr. 191.485, til over for
undertegnede skifteret at anmelde og bevisliggøre sit
krav inden 3 måneder fra offentliggørelsen, idet selska-
bet er under tvangsopløsning.
GRØNLANDS LANDSRET
Tjalfesvej 1,3900 Nuuk.
Nuuk, den 26. juli 1995
der har gennem de sidste ti år
taget konsekvensen af ele-
vernes manglende forudsæt-
ninger. De har indført egne
indskolingskurser af kortere
eller længere varighed, der
skal give eleverne basale
færdigheder, ikke alle har
fået med i bagagen fra folke-
skolen.
Det er blandt andet sket på
Jern- og metalskolen i Nuuk.
Her siger forstander Muke
Overgaard:
- Det overrasker mig ikke,
at der er så stor søgning til
efterskoler i Danmark og jeg
synes, det er et godt tegn. Det
tyder på, der er en stor inte-
resse for at dygtiggøre sig og
en bevidsthed om, at dansk
er nødvendigt i forbindelse
med videre uddannelse.
1 modsætning til Per Lang-
gård, mener han ikke, at poli-
tikerne er så meget ude af
takt med folkedybet:
- Vi har ved flere lejlighe-
der hørt Marianne Jensen
(tidligere landsstyremedlem
for kultur og uddannelse, nu
for sundhed og miljø, red.)
sige, at dansk er utroligt vig-
tigt, siger Muke Overgaard.
- Lad eftertiden dømme
Aqigssiaq Møller, i dag rek-
tor ved seminariet Ilinniarfis-
suaq og tidligere direktør i
direktoratet for kultur og ud-
dannelse, er heller ikke over-
rasket over den store interes-
se for at komme på eftersko-
le. Det vil ikke undre ham, at
endnu flere tager afsted i de
kommende år.
Som mangeårig skole-
mand på den administrative
side og en af bagmændene
bag den nye skoleordning får
man ikke Aqigssiak Møller
til at sætte lighedstegn mel-
lem danske efterskolers gen-
opståede popularitet og fia-
sko for den grønlandske fol-
keskole.
- Vi ser lige nu et markant
ønske fra forældrene, om at
danskundervisningen skal
styrkes. Og noget tyder på, at
danskundervisningen er gået
tilbage i forbindelse med den
grønlandisering af skolen,
der var et resultat af hjemme-
styret. Men dansk er højt
prioriteret i den ny skoleord-
ning. Faget har fået flere ti-
mer, siger Aqigssiak Møller.
Han mener, det er alt for
tidligt at dømme om, hvor
vidt balancen mellem det
politiske ønske om integra-
tion af dansksprogede og et
større fagligt udbytte lykkes.
- Det må være op til efter-
tiden, siger han.
Desuden peger Aqigssiak
Møller på, at unges lyst til at
tage på efterskole ikke kun
behøver at have et rent fag-
ligt sigte. Det handler for en
dels vedkommende også om
Kinguaat nutaa angajoqqaatik ilaalerpaat. LJkioqatigiijaat 20 procentii Danmarkimi efter-
skolemiarput.
Den ny generation går i forældrenes fodspor. Knap 20 procent af en skoleårgang skal på
efterskole i Danmark. (Ass/Arkivfoto: Knud Josefsen)
at komme hjemmefra og op-
leve noget nyt i et års tid.
Skeletter i skabet
Per Langgård håber, at den
store søgning til efterskoler i
Danmark, vil få politikernes
øjne op for virkeligheden lige
omkring dem: At det grøn-
landske sprog ikke er truet,
som man i mange år har bildt
sig ind.
- Går man ind i en skole-
gård i Nuuk i dag, hører man
grønlandsk over alt. Vel er
der stadig en del danske læ-
rere, men dem møder elever-
ne ikke før fjerde klasse.
Selv de pæredanske, lyslok-
kede børn taler jo grøn-
landsk, siger Per Langgård.
Når de 40-50 årige politi-
keres virkelighed er en an-
den, skyldes det, at de omgi-
ver sig med skeletter i ska-
bet:
- Grønlandsk er for dem
nærmere en religion end et
sprog, mener Per Langgård.
Et resultat af at de er vokset
op i 1960-70eme, hvor alt
skulle være dansk.
- Men nu begynder deres
egen generation at sende de-
res børn på efterskole i Dan-
mark. Så kan det være, de får
øjnene op for virkeligheden,
siger Per Langgård.
; \
Akunnittarfiutillit matusisut
Narsarsuarmi Ilulissanilu akunnittarfiit piginnittui
taarsereersimalerput
NUUK(KK) - Ippassingami annonce AG-kkut saqqummersoq, Narsarsuarmi Arctic
Hotel Corporation A/S-imut tunngasoq ilungersuanartunik tunuliaqutaqanngilaq.
Annoncekkut oqaluttuarineqarpoq siulersuisut julip 12-iani aalajangersimasut Arctic
Hotel Corporation A/S-ip akiligassani isumannaarumallugit pigisaminik aningaasan-
ngortitsiniartoq, eqqartuussissuserisorlu Ole Horsfeldt tamatuminnga isumaginnittussan-
ngortinneqarsimasoq.
Arctic Hotel Corporation 1968-imi pilersinneqarami SAS-imit, Grønlandsfly-mit,
SAS Catering-imit, Grønlands Landsråd-imit aamma ingerlatseqatigiiffiup direktørianit
Svend Erik Hansen-imit piginneqataaffigineqarpoq.
Ingerlatseqatigiiffiup Narsarsuarmi mittarfiup akunnittarfik ingerlataraa, ukiorpaalun-
nguillu matuma siornatigut Ilulissani Arctic Hotel sanatillugu.
Akunnittarfiit marluk taakku kingusinnerusukkut tunineqarput.
Ilulissani akunnittarfik Grønlandsfly-p pisiaraa, taannalu ullumikkut Hotel Arctic-
imik taaguuteqartinneqarluni ingerlanneqarpoq, Narsarsuarmilu akunnittarfik Mittar-
feqarfiit pisiaraat, massakkullu Hotel Narsarsuaq-mik ateqartillugu ingerlallugu.
Tamatuma kingorna ingerlatseqatigiiffik Arctic Hotel Corporation A/S suliassaarum-
niat matuneqassasoq aalajangerneqarpoq.
Massakkut pappiaqqat kingulliit isumagineqarput, taamaattorli ingerlatseqatigiiffik
akiligassani isumannaarumallugit pigisaminik aningaasanngortitsiniartussanngorpoq.
Hotelselskab lukker ned
Hotellerne i Narsarsuaq og Ilulissat har forlængst
skiftet ejer
NUUK(KK) - Der er såmænd ingen dramatik bag en annonce forleden i AG, som hand-
lede om Arctic Hotel Corporation A/S i Narsarsuaq.
Annoncen fortalte, at bestyrelsen den 12. juli havde besluttet at lade Arctic Hotel Cor-
poration A/S træde i likvidation og at indsætte advokat Ole Horsfeldt som likvidator.
Arctic Hotel Corporation blev stiftet i 1968 med SAS, Grønlandsfly, SAS Catering,
Grønlands Landsråd og direktøren for selskabet Svend Erik Hansen som aktionær.
Selskabet drev lufthavnshotellet i Narsarsuaq og byggede for en halv snes år siden
Arctic Hotel i Ilulissat.
Begge hoteller er senere blevet solgt.
Grønlandsfly overtog hotellet i Ilulissat og driver det i dag under navnet Hotel Arctic,
og Grønlands Lufthavnsvæsen overtog hotellet i Narsarsuaq og driver det videre under
navnet Hotel Narsarsuaq.
Uden aktiviteter blev det derefter besluttet at lukke selskabet Arctic Hotel Corporati-
on A/S.
Det har imidlertid trukket ud med at få de sidste papirer på plads, men nu træder sel-
V skabet i likvidation. J