Atuagagdliutit - 01.08.1995, Blaðsíða 16

16
Nr. 59 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Amnesty Intemational-ip ukiu-
moortumik ataatsimeersuamera
All: Karo Thomsen, AI-Nuuk Gruppiani siulittaasoq
Amnesty International silar-
suaq tamakkerlugu inuit pi-
sinnaatitaaffiinut tunngasu-
nik suliniuteqartartuuvoq.
Allaaserisami matumani eq-
qartorneqarput Danmarkimi
ukiumoortumik ataatsimeer-
suarneq kiisalu AI-Nuuk
Gruppip manna tikillugu i-
nissisimanera.
Inuit pisinnaatitaaffiinut
suliniaqatigiiffiup Amnesty
International-ip Danmark-
imi immikkoortortaqarfia u-
kiumoortumik ataatsimeer-
suarpoq Ribemi ulluni 6.
aamma 7. maj 1995. Oqaluu-
serineqartut pingaarnersaraat
inuit pisinnaatitaaffiinik su-
miginnaasarnerit, ilaatigut
taaneqarlutik Rwanda, Bu-
rundi, Tyrkiet kiisalu Jugo-
slaviaasimasoq. Inuiaat assi-
giinngitsut naalagaaffiullu i-
luani saqitsaannerni inuit
tuusintilippassuit toqutaasi-
mapput. Taama sumiginnaa-
nerit paasisitsiniutigineranni
inuit tuusintit arlaqartut pe-
qataasimapput taamaalillutil-
lu inuit allat ikiortarsimallu-
git aammalu nunami oqartus-
saasut ilisimatilersarlugit
inuit nunamik avataanniittut
sumiginnanernik aammalu
peqqarniitsuliornernut ara-
jutsisimanngimmata.
Kalaallit Nunaanni Amne-
sty International-ip Nuuk
Gruppia peqataasimavoq Tje-
tjenienimi aammik kuisiner-
taqaqisumik saassussinermut
akerliunermi atsiortitsinemik
katersinermigut. Nunatsinni
katillugit atsiornerit 350 ka-
tersomeqarsimapput. Procen-
linngorlugu inuiaat 0,7%-ii
silarsuarmi pisunut akerliu-
nertik allaganngorlugu nalu-
naarutigaat. Danmarkimi atsi-
ornerit 50.000 katersomeqar-
simapput, procentinngorlugu
danskit 1%-ii sorsunnermut
taassumunnga akerliunertik
nalunaarutigagaat.
Taamaattumik inuit kaju-
missaarusuppakka isumma-
minnik nalunaarutiginittaq-
qullugit siunissami atsiorner-
nik katersuinermi peqataa-
nermikkut.
Sammineqartoq alla soquti-
gineqarluartoq tassa pisaria-
qamersoq Amnesty Interna-
tional pisinnaatissallugu nivi-
arsiaqqat kinguaasiutaanik ki-
pisisarneq akuliuffigissane-
raa. Qaaqqusat ilaat, tamip
pissusaanik ilisimasalik Fatu-
ma Ali, niviarsiaqqanik kipi-
sisamermut akerliusoq isu-
maqanngilaq tamanna AI-p
suliassarigaa. Pissutaatippaa
kipisisameq qangarsuarli kul-
turimut atasuummat, aamma
»AI inuit pisinnaatitaaffiinut
tunngasunik unioqqutitsiner-
nik, soorlu politikki, amanik
angutinillu, ammip qalipaa-
taanik imaluunniit upperisaq
pillugu, sammisaqarfium-
mat«. (Fatuma Ali AI-p ilaa-
sortaminut tusaataani, »Am-
nesty«-mi aprilimi 1995-imi
apersorneqarneranit tigusaq).
Al-mi ilaasortat oqallisigaat
pissusitoqaq tamanna AI-p
suliniutigisaanut ilanngunne-
qassanersoq imalunniit naag-
ga-
Ukiumoortumik ataatsi-
miinnermi suleqatigiisitalia-
qarpoq oqaloqatigiittoqartar-
lunilu. Taakkunani peqataa-
sut periarfissaqartinneqarput
sammisamut nalunaarutinik
oqaaseqarsinnaanissamut tu-
sarnaarnissamullu. Oqallit-
tartoqatigiit ataatsimeersuar-
nermut (generalforsamlingi-
mut) siunnersuuteqarsinnaa-
titaanngillat, suleqatigiisitalli
siunnersuusiorsinnaatitaap-
put ataatsimeersuamermuul-
lu saqqummiussillutik ataat-
simoorluni oqallisigineqar-
tussamik.
Uanga peqataavunga oqal-
liffiusumut »Work On Own
Country«-mut (nammineq
nunagisami suliniamermi ma-
leruagassanut), naalisarlugu
taaneqartartumut WOOC-mi
maleruagassat. Policy Kata-
log for Amnesty Intematio-
nal-imi allassimavoq nam-
mineq nunagisami sulinissaq
pillugu ima: »Inuit pisinnaati-
taaffiinik suliaqarneq atorne-
qassanngilaq nunani ataasiak-
kaani nunap iluani politikki
tunuliaqutaralugu qanoq ili-
uuseqarniarnermut«. Pissu-
taasoq ataasiinnaavoq »kis-
saatigineqarmat upperineqar-
unnaannginniissaq (inuit pi-
sinnaatitaaffiinik suliniarfit-
tut)«, kiisalu »piffimmi AI-p
suliaasa isumannaatsuunis-
saat pingaartittariaqarmat«,
nunammi ilaani tamanna so-
qutigineqanngimmat. Male-
ruagassaqartillugu aamma
»aappaatigooqartarpoq«. A-
taaseq taarusuppara: Immik-
koortortaqarfik AI-Nuuk
Gruppitut ittoq naalakker-
suisuminut saaffiginnissin-
naavoq taanna inuit pisinnaa-
titaaffiinut tunngasunut apeq-
qutinut nunat tamalaat akor-
nanni isumaqatigiissutinut a-
kuersitinniarlugu. WOOC-p
maleruagassaanut tunngatil-
lugu taasassara tassa AI-
Nuuk Gruppi kalaallit Her-
stedvesterimi parnaarussat
Vordingborgimilu uninngasut
pillugit qanoq iliuuseqarsin-
naanngimmat. Tamatumun-
nga pissutaaginnarput qulaani
taaneqartut, kisiannili aamma
Amnesty Intemationalip inuit
pisinnaatitaaffiinik suliaqar-
nera ingerlanneqameralu nu-
nat tamalaat akomanni suli-
aammat. Nakussassaataavoq
ilisimalerlugu nammineq pi-
sinnaatitaaffigisanik sumigin-
naaffigineqaraanni silarsu-
armi ikiortissaqarneq, allaat
inunnit ilisarisimanngilluin-
nakkanit, isumaqartunit inuit
pisinnaatitaaffii sulissuteqar-
figissallugit pingaaruteqar-
tuusoq.
AI-Nuuk Gruppi suliniartu-
arpoq gruppi ersittumik saq-
qumersinniarlugu. Imaappoq,
ulloq manna tikillugu siunis-
samilu annertunerulaartumik
sulineq allaffissomerunerus-
saaq paasiniarlugu ilaasortaa-
neq Danmarkimiiissanersoq
imaluunniit Nuummiissaner-
soq. Erseqqissumilli isumaqa-
tigiissuteqarsimavugut, tassa
Nuuk Gruppi tassaassasoq
gruppi nammineersoq nam-
minerlu soqutigisaminik i-
ngerlatsisoq. Imaassinnaavoq
Nuuk Gruppip sammisaq nu-
nalu ataaseq imaluunniit suup
eqqaa aalajangersimasoq aki-
sussaaffigalugu sammisarile-
raa. Taava AI-Nuuk Gruppi
tassaalissaaq aallarniisussaq
akisussaasussarlu nunamut
taaneqartumut sammisaqaler-
nissamik eqqartuisussaq aam-
malu soorlu agguaasussaq
allakkanik naammagittaalliu-
tinik qinnuteqaatitalimmik
naalakkersuisut nunat tama-
laat akornannii inuit pisinna-
atitaaffiinik unioqqqutitsiner-
minnik unitsitsinissaannik.
Tulliani ataatsimiinnissaq
pissaaq 1. august nal. 19.30
Ilisimatusarfimmi soqutigin-
nittullu tamarmik tikilluaq-
quneqarput.
AI-NG adresseqarpoq: Al-
Nuuk Gruppe, Box 1599,
3900 Nuuk.
AASIAAT KOMMUNEAT
Socialrådgiver
søges
Aasiaat Kommuneat, Personforvaltningen, søger soci-
alrådgiver til handicapområdet til tiltrædelse pr. 1. sep-
tember 1995 eller efter aftale.
Stillingen omfatter især følgende arbejdsopgaver:
- sagsbehandling ift. personer med fysiske/psykiske
handicap
- ansøgning/opfølgning vedr. bevillinger via
Regionalkontor Nord
- rådgivning/vejledning til berørte familier
- konsulentbistand/supervision ift. bokollektiver,
beskyttet værksted, støttepersonkorps m.v.
- planlægning/praktisk bistand ifm. feriebesøg af per-
soner med handicap, institutionsanbragt i Danmark
For området gælder:
- sikring af helhedsløsninger
- optimal udnyttelse af eksisterende og medvirken til
udvikling af nye tilbud
- udarbejdelse af beslutningsgrundlag for bevilgende
myndigheder
Der lægges vægt på tæt samarbejde med klienter,
pårørende, det øvrige sagsbehandlerteam, TVFSG,
Sundhedsvæsen, Skolevæesen, Politi m.v.
Stillingen tilbydes ansøgere med relevant uddannel-
sesmæssig baggrund, gerne suppleret med erfaring
indenfor området. Der lægges vægt på selvstændig-
hed, fleksibilitet og ansvarlighed.
Stillingen er normeret til 40 timer ugentlig med afløn-
ning på tjenestemandslignende vilkår, lønramme
14/18/19 i det grønlandske tjenestemandslønsystem.
Der anvises bolig, ydes fri tiltrædelses og fratrædel-
sesrejse, bohaveflytning og evt. feriefrirejse efter de til
enhver tid gældende regler.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til social-
chef Jette Krag på telefon 4 22 77, lokal 201.
Ansøgning bilagt relevant dokumentation for uddan-
nelse og tidligere beskæftigelse fremsendes senest tirs-
dag den 15. august 1995 til:
Aasiaat Kommuneat
Box 220 • 3950 Aasiaat ■ Fax: 4 22 87
Amnesty Intemationals årsmøde
Af Karo Thomsen, formand for AI-Nuuk Gruppe
Amnesty International er en
verdensomspændende men-
neskerettighedsorganisation.
Nærværende artikel beskri-
ver både årsmødet i Dan-
mark og AI-Nuuk Gruppens
situation indtil dags dato.
Menneskerettighedsorga-
nisationen Amnesty Intema-
tion dansk afdeling, afholdt
sit årsmøde i Ribe i dagene 6.
og 7. maj 1995. Menneske-
retslige overtrædelser var
hovedpunktet, og steder som
Rwanda, Burundi, Tyrkiet og
Eks-Jugoslavien blev nævnt.
Titusindvis af mennesker
er blevet dræbt i forbindelse
med etniske og nationalisti-
ske stridigheder. I kampag-
ner mod disse overtrædelser
har flere tusinder mennesker
været med til at komme
andre mennesker til undsæt-
ning myndigheder i de
pågældende lande opmærk-
somme på, at mennesker
udenfor deres land er
opmærksomme på overtræ-
delser og de umenneskelige
situationer der foregår.
I Grønland var Amnesty
International - Nuuk Grup-
pen med til at insamle under-
skrifter mod de blodige
overgreb der foregik i Tjetje-
nien. Der blev indsamlet ialt
350 underskrifter her i lan-
det. Procentvis er det 07% af
den samlede befolkning, som
har givet deres skriftlige
udtryk for modstand mod det
der sker ude i den store ver-
den. I Danmark blev der ind-
samlet cirka 50.000 underks-
rifter. 1% af den samlede
danske befolkning har der-
med givet deres modstand
mod denne krig.
Jeg vil derfor opfordre
folk til at give deres menig
tilkende ved de underskrifts-
indsamlinger, der vil komme
i fremtiden.
Et andet emne, hvor der
var opmærksom om, var om
hvorvidt Amnesty Internatio-
nal skulle have mandat til at
gribe ind overfor en sag om
omskæring af småpigers
kønsdele. En gæst, psykiate-
ren Fatuma Ali, som er mod-
stander af omskæring af
småpiger, mente ikke at det
var en sag for AI. Fordi oms-
kæring har baggrund i kultu-
relle traditioner, og »AI er en
organisation, der tager sig af
menneskerettighedskrænkel-
ser, som er udløst på grund af
politisk, køns-, race- eller
religionsmæssigt tilhørsfor-
hold.« (Fra interview med
Fatuma Ali i medlemsbladet
for AI »Amnesty« i april
1995). Medlemmer i AI hav-
de en diskussiion om hvor-
vidt denne tradition bør være
en udvidelse af AI’s mandat
eller ej.
Ved årsmødet var der
workshops (arbejdsgrupper)
og diskussionsgrupper. I en
af disse skal deltagerne have
mulighed for at kunne give
og modtage oplysninger om
og eller diskutere et bestemt
emne. Diskussionsgrupperne
kan ikke fremsætte forslag
over for generalforsamlin-
gen, men en arbejdsgruppe
kan udarbejde forslag og ind-
stille til generalforsamlingen,
som drøftes i plenum.
Jeg deltog i en diskussi-
onsgruppe om »Work On
Own Country« (arbejde i
eget land-reglen), kort kaldet
WOOC-reglen. I Policy
Katalog for Amnesty Inter-
nation står der om arbejde
vedrørende eget land, at
»Arbejdet for menneskeret-
tigheder skal ikke kunne bru-
ges i et taktisk spil med
indenrigspolitisk baggrund i
det enkelte land«. Dette skyl-
des et »ønske om at undgå at
miste troværdigheden (som
menneskerettighedsorganisa-
tion)«, og for at tage »hensyn
til de lokale Al-aktives sik-
kerhed...«, som ikke findes i
visse lande. Hvor der er reg-
ler, er der også undtagelser.
Jeg vil nævne en af dem:En
afdeling, som AI-Nuuk
Gruppen, kan henvende sig
til sin egen regering for at få
denne til at tiltræde internati-
onale traktater om menne-
skerettighedsspørgsmål. En
ting, som jeg kan nævne i
forbindelse med WOOC-reg-
len er, at AI-Nuuk Gruppen
ikke kan arbejde med de
grønlandske indsatte i Her-
stedvester ligesom vi heller
ikke kan arbejde med de ind-
lagte grønlændere i Vording-
borg. Det skyldes simpelthen
de ovennævnte årsager, men
også fordi Amnesty Interna-
tional arbejder med menne-
skerettigheder og disses
praktiske udmøntning er et
internationalt anliggende.
Det giver en styrke at vide, at
hvis man har været udsat for
krænkelser af ens rettighe-
der, får man hjælp fra hele
verden, også fra personer,
som man overhovedet ikke
kender, men som mener, at
menneskerettigheder er et
vigtigt emne at arbejde for.
AI-Nuuk Gruppe arbejder
stadig med manifestering af
gruppen. Det betyder, at vi
indtil idag, og lidt mere i
fremtiden også, arbejder med
de rene administrative-tekni-
ske spørgsmål om hvorvidt
medlemsskabet skal være i
Danmark eller Nuuk. Vi har
dog en klar aftale om, at
Nuuk Gruppen skal fungere
som en selvstændig gruppe
med egne interessefelter.
Man kunne godt forestille
sig, at et emne og et land
eller et område, bliver det
ansvar som Nuuk Gruppen
kan tage sig af. Det er så
Nuuk Gruppen, som skal sør-
ge for at være den, der tager
initiativer og være ansvarlig
for, at opmærksomheden
mod det pågældende land
bliver synligt og at vi forde-
ler for eksempel postkort
med meddelelse om, at man
ikke kan acceptere, og vil
pænt bede den pågældende
regering om, at standse over-
trædelse af de internationale
menneskerettigheder.
Det næste møde bliver 1.
august kl. 19.30 på Ilisirpa-
tusarfikk, hvor alle interesse-
rede er meget velkomne.
AI-NG har adressen:AI-
Nuuk Gruppe, Box 1599,
3900 Nuuk.