Atuagagdliutit - 01.08.1995, Blaðsíða 14

14
Nr. 59 ■ 1995

GRØNLANDSPOSTEN
Oqaluffik inMliorfiusoq
Ajoqit palasit atisaajartarfianni sulisariaqartarput
NUUK(arl-.) - Eqqarsaater-
sorluaraanni Hans Egede-p
oqaluffiata marlunnik napa-
suliartaqarnissaa takorlooru-
minaatsuunngilaq. Oqaluffi-
up napasuliartaa, aammalu
maanna kivittaassuaq napa-
suliaq ipput, maannalu mar-
luullutik takuneqarsinnaap-
put. Tamatumunnga peqqu-
taavoq, imaluunniit peqquti-
nut ilaavoq, ullumikkut ajo-
qit Hans Egede-p oqaluffiani
palasit atisaajartarfiat allaf-
fissornikkut sullivigimmas-
suk - ini 10 kvadratmeteriu-
soq igalaaqanngitsoq. Ta-
manna qaammatini takkut-
tussani allanngortinniarneqa-
lerpoq.
Allaffissomikkut atugassa-
rititaasut allanngungaassap-
put, oqaluffimmi allaffio-
reersut allanngortinneqas-
sapput ilaneqarlutillu. 87
kvadratmeterimik allineqas-
saaq nutarterneqartorlu katil-
lugit 178 kvadratmeteriuvoq.
Nuummi palaseqarfimmi
allaffiit ataatsimoortinneqa-
lissapput, taamaalilluni prov-
steqarfik kiisalu palasit ajo-
qillu allaffii ataatsimuulerlu-
tik, oqaluffissuarmi provstiu-
soq Richardt Petersen oqa-
luttuarpoq.
Qaqqajunnap qaavani suli-
arineqassapput nuna kiisalu
sanaasut, qalipaasut ruujori-
lerisut innaallagisserisullu
suliaqassallutik.
Namminersornerusut kul-
turimut, ilinniartitaanermut
ilisimatusamermullu pisorta-
qarfik suliakkiisuuvoq. Junip
aallartinnerani suliarumannit-
tussarsiuussisoqarpoq, mis-
singersuusianilu 1,8 millio-
ner kroninik akeqassangatin-
neqarpoq. Naatsorsuutigine-
qarpoq juullinngitsoq pisorta-
tigoortumik atoqqaarfissior-
toqassasoq.
itmtalMnMaiflÉÉiii
Sanaartukkami tnt-aluk A/S titartaasuuvoq, titartagarlu N & R Ingeniørit A/S-imit atorpar-
put. Avannamut sammivia titartakkami takuneqarsinnaavoq.
Arkitekten på byggeriet er tnt-aluk A/S, og tegningen har vi lånt hos N & R Ingeniørit A/S.
Tegningen viser det kommende byggeris facade mod nord.
Kirken har for lidt plads
Kordegnen arbejder i dag i præsternes omklædningsrum
NUUK(arl-.) - Med lidt god
vilje kan man i disse dage
godt forestille sig Hans Ege-
de kirke med to tårne. Et kir-
ke- og et krantårn er der
ihvertfald, og »tvillingetår-
nene« vil begge kunne ses i
den nærmeste fremtid. Årsa-
gen, eller en af dem: kordeg-
nen ved Hans Egede kirke
har i dag sit administrative
virke i præsternes omklæd-
Imigassartorsimalluni biilersimasup
Nuummi politiit unnerluutiginiarai
58-inik ukiulik pinngitsaaliissummik Sana-mi aavertinnermini aseruuttoortoq
ningsrum - 10 kvm. uden
vindue. Det skal der laves
ganske betydeligt om på i de
kommende måneder.
Administrativt er man på
vej til meget anderledes for-
under et tag, fortæller dom-
provst Richardt Petersen.
Arbejdet på toppen af bak-
ken omfatter en jordentrepri-
se, en entreprice for tømrer,
snedker og malerarbejdet, en
hold, for omgaven omfatter vvs- og endelig en el-entre-
dels om- dels en tilbygning
af de eksisterende kontor-
faciliteter ved kirken. Det be-
tyder en helt kontant udvi-
delse af byggeriet på 87
kvm., og en total fornyelse
på 178 kvm.
Man kan tale om en sam-
ling af den kirkelige admini-
stration i Nuuk, således at
provstikontoret, samt præste-
og kordegnekontoret samles
prise.
Det er hjemmestyrets di-
rektorat for kultur, undervis-
ning og forskning, der som
bygherrer udbyder opgaven.
Der var licitation i begyndel-
sen af juni, og budgettet for-
tæller, at opgaven koster
omkring 1,8 mili. kr. Og så
er der regnet med officiel
åbning af det ny byggeri ind
under jul.
NUUK(ARL-.) - Taamatut i-
liortarneq ileqquliunneqas-
sappat ajussaqaaq, soorlu
Nuummi 58-inik ukiulik taa-
matut pineqartoq, martsimi
imigassartorsimalluni politii-
nit tigusaagami.
Imigassartorsimalluni bii-
lersimaneq pillugu Nuup eq-
qartuussiviani sassartinne-
qartoq oqaluttuarpoq politii-
nit pinngitsaaliissummik aa-
vertinnermi kingoma ajorlu-
innartumik aseruuttoorsimal-
luni, tamatuma kingunerisaa-
nik napparsimmavimmi u-
ninngasariaqalerluni, allatul-
lu iluaalliorluni, timaa tama-
ngajammi femkronitut angi-
tigisunik aseruuttoqalersi-
malluni. Aseruuttoornini eq-
qartuussivimmi takutippai,
oqarporlu peqquteqanngitsu-
mik tigusaanini pillugu poli-
tiit unnerluunniarlugit, imi-
gassartorsimalluni biilersi-
rnanini peqqutigalugu pine-
qaatinneqassaguni. Imigas-
sartorsimalluni biilersimani-
ni ilumuunnginnerarpaa, eq-
qartuussinerlu kinguartinne-
qarpoq.
Suliarli uninngilaq, Nuum-
mimi napparsimmavimmi ka-
pitinnissaq qunugilemeqassa-
va? Tamanna pingaaruteqan-
ngitsuunngilaq, imigassartor-
simallunimi biilersimasutut
pasineqaraanni pinngitsoor-
nani aaversittoqartussaavoq.
Apeqqut nakorsaanerugal-
lartumut, nakorsat peqatigiif-
fianni siulittaasumut, Tho-
mas Steensgaard-imut inger-
lateqqissimavarput.
- Ullut tamaasa napparsim-
mavinni taamak amerlatigisu-
nik aaversittoqartarnera eq-
qarsaatigissagaanni, tupinna-
ngajappoq navianartutut isu-
maqarfigissagaanni. Ukiuni
20-ni peqqinnissaqarfimmi
sulininni taamaattumik naam-
mattuuisimanerlunga eqqaa-
masaqanngilanga.
Nalomisinnaaneq
Soorunami pilattaanerni ka-
puuisarnernilu aseruuttoqa-
lersinnaanera pinngitsoor-
neqarsinnaanngilaq, aatsaalli
aavertinnermut atatillugu a-
seruuttoqarneranik tusaga-
qarpunga. Ameq spritileriar-
lugu bakteriaajakkanik ka-
puutinik ataasiaannarlugit a-
tortakkanik aaviisoqartar-
poq.
Pineqartoq aalajangersi-
masoq ilisimanngilara, taa-
maattumik tamaasa eqqar-
saatigalugit oqaaseqaannar-
sinnaavunga, tupaallaatige-
qaarali. Assinganik tusaga-
qamikuunngilanga.
Meeqqat aaversittartullu
- Taamatut pisoqartillugu
amiilaammemarpoq. Meeqqat
»pinngitsaaliissummik« akiu-
ussutissanik kapineqartarput,
piumassutsiminnimmi aaver-
sittartut, annilaangatinneqas-
sappat, inoqatitillu ikiomiar-
lugit inuunerminnik navian-
artorsiortinneqassappat?
Naamik. Taamaassanngillat.
Aaversittartut pinngitsoorsin-
naanngilagut, meeqqallu aki-
uussutissalersomeqartarput.
Eqqamavara ukiut arlallit
matuma siorna Sana aseruut-
toqarlerfiusinnaasutut misis-
sorneqarpoq, eqqaamavaralu
Sana napparsimmavittut as-
sersuunniartakkatsitut pitsaa-
tigisutut nalilerneqartoq.
Soorunami inuit amiisigut
kapisartillugit ajutoortoqar-
sinnaannginnera miserrati-
gissanngilara, isumaqavip-
pungali ima qaqutigoorti-
gimmata inuit napparsim-
maviliarnissaminnut ima-
luunniit nakorsiarnissamin-
nut qunulernissaat tunnga-
vissaqanngitsoq, Thomas
Steensgaard naggasiivoq.
Qujassut
Asasatta uima ataatallu Andre Strunz-ip 26. maj toqunera-
ni, Aasiammiunut Kalaallit Nunaatalu sinneranit misigin-
neqataasorpassuarnut tamanut ilisaaneranilu najuuttunut
naasorpassuamullu qamannga pisumik qujangaarpugut.
Saniatigut ikinngutit, atuarfeqarfimmi sulisunut Aasiaat
Kommuneallu ikiuulluarsimanerannut qutsavigigaangar-
pagut atukkatsinnut artornaqisumut oqilisaassimammatig-
ut.
Susanne, Nivi Anja-lu
t
Taksigelse
Vores hjerteligste tak for deltagelse til befolkningen i
Aasiaat og rundt om i Grønland, der blev vist os ved vor
kære mand og far, Andre Strunz’ død den 26. maj samt for
deltagelse ved begravelsen og for alle blomsterne.
En speciel tak til venner, skolevæsenet og Aasiaat Kom-
muneat for al den støtte, der blev vist os under den svære
stund.
Susanne, Nivi og Anja
Spritmistænkt bilist vil sigte politiet i Nuuk
58 -årig mand pådrog sig ubehagelig virusinfektion, da han blev tvunget til at få udtaget blodprøve på Sana
NUUK(arl-.) - Det har ube-
hagelige perspektiver, hvis
den behandling danner vane,
som en 58-årig mand fra
Nuuk blev udsat for, efter at
han i marts var blevet an-
holdt af politiet for spritkør-
sel.
I en ellers banal sag om
spirituskørsel i torsdags ved
kredsretten i Nuuk, fortalte
den fremstillede, at han ved
den blodprøve han blev
påtvunget af politiet havde
pådraget sig en virusinfek-
tion, som både havde betydet
hospitalsindlæggelse og an-
dre ubehageligheder som
femkrone-store sår på det
meste af kroppen. Man viste
sine sår frem i retten og på-
pegede, at han ville rejse sag
mod politiet for uberettiget
anholdelse, hvis sagen førte
til domfældelse af ham for
spirituskørsel. Han benægte-
de iøvrigt sigtelsen for sprit-
kørsel, og sagen udsattes.
Men dermed er sagen ikke
slut, for skal man frygte at
lade sig stikke med nåle på
'sygehuset i Nuuk? Det er
ikke uvæsentligt, for som
mistænkt for spirituskørsel
kan man ikke sige nej til at få
udtaget en blodprøve. Det
spørgsmål har vi ladet gå
videre til fungerende chefdi-
striktslæge Thomas Steens-
gaard, der også er formand
for lægekredsforeningen.
-Det er helt groteskt, når
man tænker på, hvor mange
blodprøver der hver dag ruti-
nemæssigt tages på et hospi-
tal, at forestille sig, at det er
farligt. Jeg kan ikke mindes,
at jeg i de 20 år, som jeg
blandt andet har arbejdet ved
hospitalsvæsenet, har været
ude for noget sådant.
En risiko
Der er naturligvis altid en
risiko for en infektion, når
man skærer eller stikker i
mennesker, men det er første
gang, at jeg hører om, at
nogen har pådraget sig en
virus i .forbindelse med udta-
gelse af en blodprøve. Man
spritter først huden af, og
derefter anvender man sterile
engangskanyler.
Jeg kender ikke til den
konkrete sag, så jeg kan kun
udtale mig generelt, men jeg
finder den forbløffende. Jeg
har aldrig hørt om noget til-
svarende.
Børn og donorer
-Der er ellers uhyggelige
perspektiver i en sådan sag.
Børn bliver også »tvangs-
stukket«, når de skal vacci-
neres eller hvad med de fri-
villige bloddonorer, skal de
ængstes og risikere liv og
måske lemmer for at hjælpe
andre? - Nej. Det skal de
ikke. Vi kan ikke undvære
donorerne, og børnene bør
vaccineres.
For nogle år siden husker
jeg, at Sana blev undersøgt
for risikoen for infektioner,
og jeg husker også, at Sana lå
på samme niveau, som syge-
huse vi gerne vil sammenlig-
nes med.
Jeg kan naturligvis ikke
afvise, at der kan ske, og at
der sker uheld i forbindelse
med, at man stikker hul i
huden på mennesker, men
jeg mener bestemt at det er så
sjældent, at det ikke bør føre
til, at nogen bliver nervøse
for at komme på sygehuset
eller til lægen af den grund,
slutter Thomas Steensgaard.