Atuagagdliutit - 01.08.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 59 • 1995
/^ÆclclO'aO'c/^Ax £/£
----------—---------
GRØNLANDSPOSTEN
Unioqqutitsillutik apisilinniartut
KNAPK-p kapisillit aalisarneqarnissaannut agguaassisartut isumaqatigisin-
naannginnamigit Kalaallit Nunaanni kapisilinniarneq aallartereerpaa
Kapisilinnik tulaassuineq - qanorli akeqartinneqassappat.
Imaassinnaavoq pisassanik agguaasartut akiliutiginiagaat-
ut pitsaatiginngitsut.
Lakseindhandling - men til hvilke priser. Det er ikke sikkert
de bliver så gode som dem, laksefonden har tilbudt (Assi
toqqorsivimmit/Arkivfoto: AG).
NUUK(JB) - Kapisilinniar-
sinnaatitaaneq ukiorpaalunni
inerteqqutaareersorlu kalaal-
lit aalisartut kapisilinnut qas-
sutitik saqqummersinnaaler-
paat, pisassarititaasullu katil-
lugit 77 tonsiusimagaluarlu-
tik ikilingaatsiarsimasut pi-
saqaqataaffigisinnaalissallu-
git. Aalisartut ilaat kapisilin-
niarlutik aallartereerput, taa-
NUUK(JB) - Efter flere års
pause i laksefiskeriet skal de
grønlandske fiskere nu finde
laksegarnene frem for at fan-
ge den i alt 77 tons store,
efterhånden stærkt reducere-
de kvote. Adskillige fiskere
er allerede gået i gang, og på
de lokale udhandlingssteder
har der i nogen tid været fri-
ske laks til salg. Men det er
ikke lovligt, før landsstyret
fastsætter en startdato.
Hjemmestyret fiskeridi-
rektorat har derfor udsendt
en pressemeddelelse, hvori
det understreges, at det er
forbudt at fiske laks, før de
fornødne bekendtgørelser og
vilkårene for laksefiskeriet er
vedtaget.
De senere år har KNAPK
solgt laksekvoten til North
Atlantic Salmon Fond, men
forhandlingerne mellem
KNAPK og NASF var ikke
tilfredsstillende i år. Mens
fonden i 1993 og 1994 har
betalt KNAPK 400.000 dol-
lars for ikke at fange laksene,
vil de i år kun betale 135.000
dollars.
maammallu illoqarfinni tuni-
niaasarfinni kapisilinnik nu-
taanik pisisoqarsinnaalereer-
luni. Naalakkersuisulli ullor-
mik aalajangiitinnagit taa-
maaliornerat inerteqqutaa-
voq.
Tamanna pissutigalugu
Namminersornerullutik Oqar-
tussani aalisamermut pisorta-
qarfik tusagassiutinut nalu-
- Det er ikke acceptabelt,
siger KNAPK’s sekretariats-
chef, Frederik Olsen. - Der-
for har vi i år besluttet at
fiske hele kvoten for på den
måde at opnå bedre resulta-
ter.
Usikker satsning
Om denne satsning lykkes er
alt andet end sikkert. NASF’s
bestyrelsesmedlemmer fra Is-
land, USA og Canada tilbød
nemlig en pris, der lå over
markedsprisen, og det er van-
skeligt at forestille sig, at
Royal Greenland ved prisfor-
handlingeme, der startede i
fredags, vil byde over North
Atlantic Salmon Fond.
De fangsthungrende grøn-
landske fiskere, der som føl-
ge torskemanglen undertiden
har svært ved at beskæftige
sig, er glade for den nye
fangstmulighed. Men det er
altså ikke lovligt at gå i gang
allerede nu.
Landsstyret fastsætter
startdato
Grønlands Hjemmestyre si-
naaruteqarpoq, erseqqissaati-
galugu kapisilinniarsinnaa-
nermut nalunaarutit piumasa-
qaatillu pisariaqartinneqartut
aalajangiiffigineqartinnagit
kapisilinniarneq inerteqqutaa-
gallartoq.
Ukiuni kingullerni KNA-
PK-p kapisilittassani North
Atlantic Salmon Fond-imut
tunisarsimavai, ukiormannali
ger i sin pressemeddelelse, at
fiskeriet først starter, når
landsstyret har taget stilling
til en indstilling fra forhand-
lingerne mellem direktoratet
for Fiskeri, Fangst og Land-
brug, KNAPK og KANU-
KOKA. Og det sker først ef-
ter parternes drøftelse af et
udkast til bekendtgørelse om
fangst af laks og et udkast til
bekendtgørelse om køb og
salg samt vilkårene for lakse-
fiskeriet for i år.
Erhvervsmæssigt fiskeri
efter laks forudsætter i år en
licens, der skal søges i hjem-
kommunen. De enkelte kom-
muner er blevet tilsendt an-
søgningsskemaer, som skal
udfyldes og indleveres til
kommunens endelig godken-
delse.
Men herudover kan fisker-
ne først gå i gang, efter at
landsstyret har fastsat start-
datoen, og det er endnu ikke
sket.
KNAPK-p NASF-illu isuma-
qatigiinniarnerat naammagi-
nartunik inemeqarsimanngil-
lat. 1993-imi 1994-imilu ka-
pisilittassanik agguaassisar-
tut kapisilinnik pisaqanngin-
nissamut 400.000 dollarsinik
akiliisarsimavoq, ukiorman-
nali 135.000 dollarsiinnarnik
akileerusussimalluni.
- Tamanna akuersaarsin-
naanngilarput, KNAPK-p al-
lattoqarfiani pisortaq Frede-
rik Olsen oqarpoq. - Taa-
maammallu ukiormanna a-
ngusassagut pitsaanerutinni-
arlugit pisassarititaasut ta-
makkerniarniarlugit aalaja-
ngerpugut.
Angusaqarnissaq
ilimananngitsoq
Taamatut angusaqarnissaq ili-
mananngilluinnarpoq. NASF-
ip siulersuisunut ilaasortai Is-
land-imeersut, USA-meersut
Canadameersullu niueqati-
giinnermi akiusoq qaangerlu-
gu neqerooruteqaraluarput,
Royal Greenland-illu akit pil-
lugit isumaqatigiinniamermi,
tallimanngormat aallartittumi
North Atlantic Salmon Fond-
ip neqeroorutaanit annerusu-
mik neqerooruteqamissaa ili-
manarpallaanngilaq.
Aalisartut kalaallit, saarul-
likilliornerup nalaani sulias-
saaleqeqigamik pisaqarusut-
tut taamatut aalisamissamut
periarfissinneqarnertik ilua-
risimaarpaat. Taamaattorli
kapisilinnialereernissaq inat-
sisinik unioqqutitsineruvoq.
Naalakkersuisut
ulluliisussaapput
Namminersornerullutik O-
qartussat tusagassiutinut na-
lunaarumminni allapput aali-
sameq aatsaat aallartinneqar-
sinnaasoq Aalisamermut, Pi-
niamermut Nunalerinermul-
lu Pisortaqarfiup KANUKO-
KA-llu akunnerminni isuma-
sioqatigeereerlutik naalak-
kersuisunut innersuussutaat
akuerineqarpat. Aatsaallu il-
luatungeriit oqallisigereer-
passuk ukiormanna kapisil-
innik pisisinnaanermut tuni-
sisinnaanermullu kiisalu piu-
masaqaatit pillugit nalunaar-
utissatut siunnersuut atuler-
pat kapisilinniartoqarsinnaa-
lissaaq.
Inuussutissarsiutigalugu aa-
lisartut ukiormanna kapisilin-
niarniarunik angerlarsimaf-
fimminni kommunip allaffia-
nut akuersissummik qinnute-
qaqqaassapput. Kommunit a-
taasiakkaat qinnuteqarfissatut
immersugassanik nassiussuif-
figineqassapput, taakkulu im-
mersorneqareerunik inaaru-
taasumik akuerisassanngorlu-
git kommunip allaffianut uter-
tinneqassallutik.
Aatsaalli naalakkersuisut
ullormik aalisarfiup aallartif-
fissaanik aalajangiussaqa-
reerpata aalisartut aalisaler-
sinnaapput, ulluliussassarlu
suli aalajangerneqanngilaq.
Ulovligt laksefisken
KNAPK kunne ikke nå til enighed med international
laksefond og fanger nu selv de grønlandske laks
Kalaallit Nunaanni kapisilinniarjoqaqqissinnaalerpoq. Aalisartorpassuilli aallartereerput.
Så skal der igen fiskes laks i Grønland. Men mange er begyndt for tidligt (Assi toqqorsivim-
mit/Arkivfoto: AG).
Umiarsuaq »Sisimiut«-nik
atsemeqartoq
NUUK - Islandimiut kilisaa-
taataat »Anar« (nattoralik)
Royal Greenland-ip pisiareq-
qammigaa ukiassalernerani
piginnittuulersunit tiguneqa-
riaruni »Sisimiut«-nik atser-
neqassaaq. Kilisaat Barents-
havimi saarullinniartussaa-
voq.
Royal Greenland-ip oqa-
luttuarisaaneranik kilisaam-
mik aappassaannik »Sisi-
miut«-nik atsiisoqartussan-
ngorpoq. Siulleq 721 brutto-
tonsiusoq ukiuni 17-ini Ka-
laallit Nunaata imartaani saa-
rullinniareerluni raajarnia-
reerlunilu 1991-imi atorun-
naarsinneqarpoq, Chile-mi u-
miarsuaatileqatigiiffimmut
tunineqarluni.
Royal Greenlandip aalisar-
titsinermut pilersuinermullu
immikkoortortaqarfiani pi-
sortap tullia Henrik Leth o-
qarpoq Royal Greenlandimi
ileqquusoq kilisaatit atser-
neqamerani nunatsinni naju-
gaqarfiit atsiunneqartarnerat.
»Sisimiut« »Paamiut«-nut
taartigitinneqassaaq.
Færøsk øm døbes »Sisimiut«
NUUK - Den islandske traw-
ler »Arna« (ørnen), som Ro-
yal Greenland netop har
købt, bliver døbt »Sisimiut«,
når den i løbet af sensomme-
ren bliver overtaget af den
nye ejer. Trawleren skal fis-
ke efter torsk i Barentshavet.
Det er anden gang i Royal
Greenlands historie, at en
trawler får navnet »Sisi-
miut«. Den første, der var på
721 brt., gik ud af fiskeriet i
1991 efter 17 års torske- og
rejefiskeri i Grønland og
blev solgt til et chilensk rede-
ri.
Vicedirektør Henrik Leth i
Royal Greenlands Fiskeri og
Forsyning siger, at der hos
Royal Greenland er tradition
for at give trawlerne navn ef-
ter grønlandske stednavne.
»Sisimiut« afløser trawle-
ren »Paamiut«.