Atuagagdliutit - 01.08.1995, Blaðsíða 13

Nr. 59- 1995
13
/4Ccia&aø'</é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Aalisagaatigut isumalluamanngitsut
Aalisakkat assigiinngitsut amerlanerit ikiliartorput, uumasulerituullu aalisarnerup qillilingaatsiarnissaa
siunnersuutigaat
Qalerallit amerlavallaarwmaannata mianersornissaq
innersuussutigineqarpoq.
Hellefiskene har det ikke godt, og der anbefales forsigtig-
hed (Ass./foto: Narsaq Foto).
NUUK(JB) - Uumasunik ili-
simatuut nunatsinni aalisar-
neq pillugu 1996-imut inner-
suussutaat atuarlugu nuan-
naarunnaanngitsoorfiunngi-
laq isumalluartartuunngik-
kaanni. Aalisakkat aalisar-
sinnaasat tamarmik ikiliar-
torput, ammassat suluppaak-
kallu eqqarsaatigissanngik-
kanni. Pinngortitaleriffilli
taakku pillugit iluarisamik
aalisarnissamut kajumissaa-
rinngilaq. Ammassat eqqar-
saatigalugit aalisarfiusinnaa-
sup affaannaani pisassiisar-
nissaq innersuussutigaat.
Sinneri utaqqinneqassapput,
1995-ip ukiaani aalisakkat
NUUK(JB) - Man skal være
optimist for ikke at blive de-
primeret over at læse over-
sigten over den biologiske
rådgivning for det grønland-
ske fiskeri i 1996. Alle fisk-
bare arter har det dårligt, må-
ske lige undtaget ammassat
og oceanisk rødfisk. Men
heller ikke her er det et ube-
tinget bare-fisk-løs-signal,
naturinstituttet udsender. For
ammassat anbefales en kvote
for halvdelen af sæsonen.
Resten må vente, til resulta-
terne af bestandsopmålinger-
ne fra efteråret 1995 forelig-
ger.
Oversigten over den biolo-
giske rådgivning omfatter
ikke rejer, men en lignende
oversigt for rejer bliver ud-
sendt i slutningen af novem-
ber.
For næsten alle de arter,
der stadig er »fiskbart liv« i,
gælder, at der har været tale
om radikale fangststigninger
gennem årene. Bestandene er
i tilbagegang, og fiskeriet bør
begrænses.
Hellefisk
Fangster af hellefisk i de
indenskærs områder i Nord-
vestgrønland er steget fra
omkring 7.000 tons i 1980’-
erne til mere end 14.000 tons
i 1994, og nu konstateres der
faldende gennemsnitsstørrel-
ser og fangstrater (fangst i
forhold til indsatsen) ved Ilu-
lissat og Uumannåq, mens
rekrutteringen fra de uden-
skærs områder synes stabil
ifølge de biologiske be-
standsopmålinger.
De vurderes, at bestandene
ved llulissat og Uummannaq
for tiden overfiskes.
For det udenskærs hellefi-
skefiskeri ved Vestgrønland
er fangsten steget fra 2.000
tons i 1980’eme til 16.000
tons i 1990, og den har været
amerlassusaat pillugu naat-
sorsuinerit inerneri naam-
masseerlugu.
Innersuussinermi raajat i-
laanngillat, raajalli pillugit
novembarip naalernerani a-
merlassusaasa naatsorsorne-
qarnerat saqqummiunneqas-
saaq.
Aalisakkat assigiinngitsut
tamarmik aalisarneqarsin-
naasut ukiut ingerlanerini aa-
lisarneqarnerat annertusisi-
maqaaq. Ikiliartuinnarput,
taamaattumillu aalisarneq
killilersimaarneqartariaqar-
luni.
Qalerallit
over 10.000 tons lige siden.
Fangstrateme er til gengæld
faldet med 30 procent de se-
nere år, og der er siden 1991
sket mere end en halvering i
biomassen (alt hellefiskeliv).
Det videnskabelige råd un-
der NAFO (den nordatlanti-
ske fiskeriorganisation) kan
ikke på denne baggrund fast-
sætte et præsist bud på en
passende tilladt kvote (TAC),
men anbefaler, at en fælles
TAC for Grønland og Cana-
da i 1996 sættes under
11.000 tons i et forsøg på at
stoppe bestandens tilbage-
gang. Det er samme værdi
som for 1995, men det viden-
skabelige råds bekymring for
bestanden er stigende.
På grundlag af faldende
fangstrater og analyser af
fangstsammensætningen vur-
deres hellefiskebestanden i
Østgrønland at have været i
tilbagegang siden midten af
1980’eme. Fiskeritrykket har
nået et rekordhøjt niveau, der
ikke er bæredygtigt, og den
rådgivende komite for fiske-
riplanlægning (AFCM) anbe-
faler derfor en reduktion i det
samlede fiskeritryk med
21.000 tons. Det er en reduk-
tion på 37.000 tons, og det
anses for at være et minimum
for at standse den negative
udvikling i gydemængden.
Torsk og rødfisk
Der er ikke meget at sige om
torskefiskeriet, der stort set er
gået i stå, og det er ikke over-
raskende, at AFCM giver det
råd, at der ikke fiskes på tor-
skebestanden ved Grønland,
før en væsentlig forøgelse i
rekruttering og biomasse er
indtrådt. Antallet af rødfisk
ved Vestgrønland er efter
fangsterne at dømme faldet
betydeligt. Det samme viser
biologiske undersøgelser,
ligesom de også afslører, at
Kalaallit Nunaat Kitaani qa-
lerallit sinerissamut qanittu-
mi aalisarneqartartut 1980-
ikkunni 7.000 tons-init 1994-
imi 14.000 tonsit sinnerannut
qaffassimapput, maannalu
paasineqarpoq pisarineqar-
tartut agguaqatigiissillugu
milliartortut, kiisalu aalisar-
nermut naleqqiullugu pisat
ikiliartorlutik, tassa llulissat
Uummannallu eqqaanni, uu-
masunilli ilisimatuut naaper-
torlugit avataaniittut nikikki-
artornatik.
Maannakkut llulissat Uum-
mannallu eqqaanni aalisar-
neq aalisakkat amerlassuisi-
annut naleqqiullugu aali-
der stort set ikke findes rød-
fisk af kommerciel størrelse
udenskærs i området. Til
gengæld er der mange små
rødfisk, men deres betydning
for en genopbygning af be-
standen er uklar.
Det videnskabelige råd
anbefaler derfor - som tidli-
gere - at der ikke fiskes direk-
te på bestanden før en bety-
delig øgning er sket.
I Østgrønland findes to
arter, der findes i et område
helt til Island og Færøerne.
Arterne adskilles ikke under
fangst, og det er vanskeligt at
læse deres alder. Derfor fore-
tages der ikke egentlig be-
regning af bestandsstørrelse
udfra fangstens sammensæt-
ning.
For begge arter er der imid-
lertid tale om en drastisk til-
bagegang i biomassen, mens
rekrutteringen formentlig er
den samme som hidtil.
På trods af det noget ukla-
re billede af de to arter og
bestandens udbredelse anbe-
faler ACFM en reduktion for
den ene art (marinus) til
28.000 tons i islandsk far-
vand, mens en forsigtig TAC
i grønlandsk territorium bør
være 1.500 tons.
Af den anden art (mentel-
la) kan der efter ACFM’s
mening fiskes 45.000 tons i
det islandske område og
13.000 tons i det grønland-
ske.
Bestanden af oceanisk rød-
fisk ved Østgrønland er på
1,9 til 2,6 mililioner tons og
anses for at være indenfor
sikre biologtiske grænser.
ACFM kan ikke rådgive på
længere sigt, men anbefaler
tre forskellige regulerings-
former, hvoraf den sidste er
en årlig TAC på 150.000
tons.
sartoqarpallaartutut naliler-
neqarpoq.
Kalaallit Nunaata Kitaata ava-
taani qaleralinniameq 1980-
ikkunni 2.000 tonsioriarluni
1990-imi 16.000 tonsinngor-
simavoq, tamannalu killigalu-
gu 10.000 tonsit sinnersi-
maannarsimallugit. Pisarisar-
takkalli aalisamernut naleqqi-
ullugu ukiuni kingullemi 30
procentimik apparsimapput,
qaleraleqameralu 1991 killi-
galugu affaannanngorsima-
voq (qalerallit uumasut eqqar-
saatigalugit).
Tamanna tunngavigalugu
NAFO-p (atlantikup avan-
naani aalisarmut kattuffik) i-
lisimatuui annerpaamik pisa-
qarsinnaaneq (TAC) qanoq
killilissallugu aalajangiisin-
naanngillat, innersuuaauti-
gaalli, Kalaallit Nunaat Ca-
nadalu 1996-imi 11.000 tons
ataallugit katillugit pisassa-
qassasut, qalerallit ikiliartu-
aaginnarnerat unikaallatsin-
niarlugu. Taakku 1995-imi-
tut amerlatigaat, ilisimatuulli
qalerallit appariartuinnarnis-
saat isumakuluutigaat.
Aalisamernut naleqqiullu-
gu pisarisartakkat ikiliartuin-
namerat kisitseqqissaameril-
lu tunngavigalugit, Tunumi
qalerallit 1980-ikkunnili iki-
liartuaaginnarsimanerat nali-
lerneqarpoq. Aalisarlualeri-
artorneq qaffatseqqiffissaa-
ruppoq, ikilisaataanngitsu-
mik aalisamissaq eqqarsaati-
galugu, taamaattumillu aali-
sarnermut pilersaarusioqati-
giit (AFCM) innersuussutig-
aat aalisarneq tamaat isiga-
lugu 21.000 tonsinik appar-
tinneqartariaqartoq. Ikileri-
aat 37.000 tonsiuvoq, taan-
nalu appasinnerpaaffigisus-
saavaa suffisartut ikiliartuin-
narnissaat unitsinniassagaan-
ni.
Saarulliit suluppaakkallu
Saarullinniarneq unittuuissi-
masoq eqqaasassartaqarpal-
laanngilaq, tupaallaatissaan-
ngilarlu AFCM-ip siunnersu-
utigimmagut, Kalaallit Nu-
naata eqqaa saarullinniatfi-
gineqassanngilaq, saarulliit
ilajartorluarnerat qulakkeer-
neqariinngippat.
Suluppaakkanit pisarisart-
akkat naapertussagaanni nu-
natta kitaani malunnartumik
appariartuinnarput. Uumasu-
lerituut misissuinerat naaper-
torlugu avataani aningaasar-
siutaasinnaasumik suluppaa-
gaqarpallaanngilaq. Paarlat-
tuanik suluppaagaaqqat a-
merlapput, amerlassusaan-
nulli iluaqutaasinnaanerat
suli nalorninartoqarpoq.
Taamaattumik ilisimatuut
innersuussutigaat - siomati-
gutulli - suluppaakkat toq-
qaannartumik aalisarfigine-
qassanngitsut amerlilluarne-
rat qulakkeerneqariinngip-
pat.
Tunumi assigiinngitsunik
marlunnik peqarpoq Islandip
Savalimmiullu tikillugit aali-
sagaasut. Aalisarnermi im-
mikkoortinneqartanngillat,
utoqqaasusaallu nalilerumi-
naallutik. Taamaattumik a-
merlassusaat pisarineqartut
katiterneri tunngavigalugit
naatsorsorneqartanngillat.
Assigiinngitsulli taakku
marluk appariartuaaginnar-
nerat malunnarpoq, ilajartor-
nerallu nikissanatik.
Assigiinngitsut taakku
marluk amerlassusaat su-
miinnerilu nalomissutaagal-
lartillugit ACFM-ip siunner-
suutigaa aappaa (marinus)
Islandip imartaanni 28.000
tonsinut appartinneqassa-
soq, Kalaallit Nunaatalu i-
martaanni mianersortunngu-
amik 1.500 tonsiunissaat in-
nersuussutigalugu..
Suluppaakkat aappaat
(mentella) pillugu ACFM
isumaqarpoq Islandip imar-
taanni 45.000 tonsit, Kalaal-
lit Nunaatalu imartaanni
13.000 tonsit aalisarneqar-
sinnaasut.
Imarpiup suluppaagaa Tu-
numiittoq 1,9-mit 2,6 millio-
ner tonsiuvoq, amerlassu-
saallu navianartorsiortineqa-
rani. ACFM siunissaq unga-
sinnerusoq eqqarsaatigalugu
innersuussuteqarsinnaan-
ngilaq, kisianni assigiinngit-
sunik pingasunik nalimmas-
saanissamut innersuussute-
qarluni, kingulleq ukiumut
TAC 150.000 tons.
Saarulleqarluarallannat. Biologit innersuussipput saarulliit atugaat pitsannguinngippata
saarullinniartoqassanngitsoq.
Mens der endnu var torsk. Biologerne anbefaler, at der ikke fiskes torsk, før forholdene er
radikalt forbedret (Ass./foto: Tusarliivik - MS).
Dystert billede af de
grønlandske fiskearter
De fleste arter er i dramatisk tilbagegang, og biologerne
foreslår fiskeribegrænsninger i stor stil