Atuagagdliutit - 22.08.1995, Blaðsíða 5

Nr. 65 • 1995
5

GRØNLANDSPOSTEN
Labrador-fund giver
hektisk aktivitet
langs Vestkysten
Kiki-p teqeqqua
Kiki’s hjørne
Flere internationale
og kobolt
NUUK(KK) - Tingene hæn-
ger sammen, også i geologi-
en.
Derfor spidsede intemati-
nale efterforskningsselskaber
ører, da en meget stor kon-
centration af nikkel, kobber
og kobolt blev fundet her i
foråret i Canada.
Det store fund blev gjort
ved Voisey Bay på Labrador,
som for millioner af år siden
hang sammen med Vestgrøn-
land.
Og når der er masser af
nikkel, kobber og kobolt i
Labrador, ja så må der også
være nikkel, kobber og ko-
bolt i Vestgrønland.
Forekomsterne skal »bare«
findes.
Fundet gav anledning til
en stime af ansøgninger om
tilladelse til efterforskninger
efter nikkel, kobber og ko-
bolt langs Vestkysten, som i
løbet af foråret hurtigt blev
booked op fra Maniitsoq til
Kap Farvel af interesserede
selskaber.
Store områder
Råstofforvaltningen for
Grønland gav tilladelser til
blandt Cominco Ltd. med
4.332 kvadratkilometer, Dia-
mond Fields Resources Inc.
med 2.541 kvadratmeter og
Platinova A/S med 4.273
kvadratkilometer.
Reglerne foreskriver, at
selskaberne det første år skal
bruge mindst 1.000 kroner
pr. kvadratkilometer til efter-
forskning i det tiddelte områ-
de.
Det grønlandsk/canadiske
selskab Platinova A/S skal
altså bruge over fire millio-
ner kroner i år på efterforsk-
ning i sit område, der følger
kyststrækningen fra Nuuk i
syd til Søndre Isortoq i nord
samt mindre områder ved
selskaber leder efter nikkel, kobber
Ameralik og Buksefj orden
syd for Nuuk og ved Qaqor-
toq.
Samarbejde
I begyndelsen af juli indgik
Platinova A/S et samarbejde
med det canadiske selskab
Cartaway Containers Limi-
ted.
Aftalen indebærer, at Car-
taway forpligtiger sig til at
bruge 5,5 millioner kroner i
efterforskningsarbejdet frem
til udgangen af 1996.
Hvis Cartaway bruger i alt
to millioner canadiske dol-
lars, som er over otte millio-
ner kroner, inden udgangen
af 1997, får selskabet 50 pro-
cent indflydelse i Platinovas
efterforskningstilladelse på
Vestkysten.
De første prøver
I fredags kom fire geologer,
tre canadier og en schweizer,
fra Sydgrønland til Nuuk
med de første prøver, som er
blevet indsamlet i Platinovas
koncessionsområde i Syd-
grønland.
Prøverne blev taget med til
Platinovas kontor på Nuus-
suaq, hvor direktør Finn K.
Mortensen har været med til
at tilrettelægge geologerne
rejse.
Holdet ledes af den cana-
diske geolog Greg Mosher,
som tidligere har løst en lang
række opgaver for Platinova.
Blandt andet var Greg Mos-
her med i Citronen Fjord, da
Platinova gjorde det spænd-
ende zink-fund, som selska-
bet også arbejder med i år.
Holdet har chartret båden
»Tine Louise« af Nuuk til at
sejle sig rundt i Sydgrønland,
lige som holdet har chartret
en Bell 206-helikopter af
Grønlandsfly.
Geologit Greg Mosher (saamerleq) aamma Jack Charlton
allanik marlunnik suleqateqarlutik Kalaallit Nunaata kuja-
taani nunap sananeqaataanik misissuisimapput.
Geologerne Greg Mosher (til venstre) og Jack Charlton har
sammen med to kollegaer netop været i Sydgrønland for at
finde spor af geologiske lag. (Ass./Foto:Louise-Inger Kord-
on).
Arbejdet fortsætter
Holdet startede den 10. juli
og fortsætter efterforsknin-
gen frem til slutningen af
september.
Arbejdet omfatter en kort-
lægning af Plåtinovas kon-
cessionsområder og indsam-
linger af stenprøver, som nu
bliver sendt til nærmere ana-
lyser på laboratorier i Cana-
da.
Platinova ville også gerne
have foretaget geofysiske
opmålinger af området fra
helikopter, men det er der
ikke penge til i år. Disse geo-
fysiske opmålinger bliver i
stedet gennemført til næste
år, og er resultaterne loven-
de, skal et egentligt borepro-
gram efter nikkel, kobber og
kobolt i gang.
Ajornavianngilaq
Det skal nok gå
- Ingerlanerliortilluta siuariartuinnassaagut!
- Så længe det går nedad, så går det fremad!
KNI-mik Piginnittut direktøriat Ole Bjerregaard isumaqarpoq KNI-mik ingerlatseqati-
giiffiit aningaasaqamerisa misissoqqissaamissaat iluatsikkumaartoq.
KNI Holdings direktør, Ole Bjerregaard, mener, at det nok skal lykkes at kulegrave
KNI-selskabemes økonomi.....
Labradorimi nassaat
kitaani ulapputaalersut
Nunarsuatsinni suliffissuit arlallit nikkelimik, kanngussammik koboltimik
ujarlerlutik aallartipput
NUUK(KK) - Suulluunniit
ataqatigiittarput, aammattaaq
nunap sananeqaataani.
Taamaammat upernaaq
Canadami nikkelimik, kann-
gussammik koboltimillu an-
nertoorsuarmik nassaartoqar-
mat nunarsuatsinni aatsitas-
sarsiornermik suliaqartuni
pasitsassimaatoqalerpoq.
Voisey Bay Labradorimiit-
toq, tassa ukiut millionilip-
passuit matuma siornatigut
Kalaallit Nunaata kitaani ata-
simasoq nassaarfigineqar-
poq.
Labradorimi nikkelimik,
kanngussammik koboltimi
annertoorsuarmik nassaarto-
qarpoq, taamaammallu aam-
ma Kalaallit Nunaata kitaani
peqarsimassaaq.
Aatsitassallu »ujameqaan-
nartussaapput.
Nassaartoqarnerata ki-
ngomatigut aatsitassarsiortut
Kalaallit Nunaata kitaani
nikkelimik, kanngussammik
koboltimillu ujarliiniuttut
qinnuteqartalerput, upemaal-
lu ingerlaneinnaani Maniit-
sumiit Nunap Isuata tungaa-
nut ujarlerusuttut naammat-
sereerput.
Ujarlerfissarujussuaq
Kalaallit Nunaanni aatsitas-
sat pillugit oqartussaasoqar-
fiup akuersissutai ilaatigut
makkununnga tunngiunne-
qarput: Cominco Ltd. 4.332
kvadratkilometerini misis-
suinissamut, Diamond Fields
Resources Inc. 2.541 kva-
dratmeterini misissuiinissa-
mut aamma Platinova A/S
4.273 kvadratkilometerini
misissuinissamut.
Maleruagassani allassima-
voq suliffeqarfiit ukiumi si-
ullermi kvadratkilometeri-
mut 1.000 kronit nunap im-
mikkoortuini akuersissute-
qarfiusuni ilisimatusarner-
mut atussagaat.
Kalaallit/canadamiut sulif-
feqarfiutaata Platinova A/S-
ip ukiormanna nunap immik-
koortuani akuersissuteqarfi-
gisamini, tassa kujataani
Nuummiit avannaani Isortoq
tikillugu kiisalu Nuup kuja-
tinnguani Ameralimmi Ka-
ngerluarsunnguamilu aam-
malu Qaqortup eqqaani mi-
sissuinissamut 4 millioner
kronit sinnerlugit atortussaa-
vai.
Suleqatigiinneq
Julip aallartinnerani Platino-
va A/S Canadami suliffeqar-
fimmut Cartaway Containers
Limited-imut suleqatigiin-
nissamik isumaqatigiissute-
qarpoq.
Isumaqatigiissuteqarnerup
nassatarisaanik Cartaway
1996-ip naanissaata tungaa-
nut aatsitassanik ujarlemis-
samut 5,5 millioner kroninik
atuisussatut pisussaaffiler-
neqarpoq.
Cartaway canadamiut dol-
lariinik katillugit 2 miillioner
kroninik, tassa 8 millioner
kronit nalinginik 1997-ip
naannginnerani aningaasart-
uuteqarsinnaaguni Platinova-
p Kalaallit Nunaata kitaani
aatsitassanik ujarlernissamut
akuersissutaani pisinnaati-
taaffiliinerit 50 procentii pi-
sinnaalissavai.
Misissugassat siulliit
Tallimanngormat geologit si-
samat, tassa canadamiut pi-
ngasut schweizimiorlu ataa-
seq Kalaallit Nunaata kuja-
taaniit Nuummut tikipput
misissugassat siulliit nassar-
lugit.
Misiligutissat Platinovap
Nuussuarmi allafianukaan-
neqarput, geologillu angala-
nissaasa piareersameqameri-
nut direktør Finn K. Morten-
sen suleqataavoq.
Angalaqatigiit geologimit
canadamiumit, Greg Mos-
her-imit, siornatigut Platino-
va-mit iminneqartareersumit
aqunneqassapput. Aammat-
taaq Greg Mosher Platinova
Citronen Fjord-imi ukiualun-
ngortuni sulissutigineqareer-
sumik zinkimik annertuumik
nassaarmat suleqataavoq.
Angalaqatigiit Nuummi a-
ngallat »Tine Louise« Kuja-
taanut angallatiginiarlugu at-
tartorpaat, taamatullu Grøn-
landsfly-p helikopteriutaa
Bell 206 attartorlugu.
Suliaq ingerlaqqissaaq
Angalaqatigiit julip qulinga-
ni aallarput, septemberillu
tungaanut ujarlernertik i-
ngerlatissallugu.
Platinova-p misissuiffis-
satut akuersissuteqarfigisaa
nunap assiliorneqassaaq, u-
jaqqanillu misissugassanik
katersuisoqassalluni, taakku-
lu Canadami laboratoriani
misissoqqissaarneqartussan-
ngorlugit nassiunneqassap-
put.
Aammattaaq ukioq manna
Platinova-p helikopterimiit
uuttortaanissaq kissaatigisi-
magaluarpaa, kisiannili ani-
ngaasassaqartitsinngilaq. Ta-
matumunnga taarsiullugu u-
kiup tulliani timmisartumiit
uuttortaasoqassaaq, paasisal-
lu neriunaateqarpata nikkeli-
mik, kanngussammik kobol-
timillu ujarlerluni qillerinerit
aallartissinnaalissapput.