Atuagagdliutit - 22.08.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 65 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Kuvdlorsuarmi julimi meerarpassuit qaammat ilivitsoq nunamut eqqakkanik katersuipput ikuallaasarlutillu. Siullermik meeqqat saliisut amerlavallaanngikkaluarlutik naggataatigulli 30-it
sinnerlugit saliisalerput.
Det var børnene og ikke de voksne der var mest aktive under det udedørs oprydning i juli i Kuvdlorsuaq. Der var ikke for mange i starten, mod slutningen af måneden var der omkring 30
på oprydningsholdet. (Ass./Foto:Karen B. Petersen).
Peqqik 2000 - udviklingsprojekt i Upemavik
Sundhed år 2000 kræver også rindende vand og ordentlige sanitære forhold i bygder
NUUK(PM) - Når man bor i
en by i en moderne lejlighed
med rindende vand, træk og
slip, og man til hver en tid
kan smide sit køkkenaffald
ned gennem skakten, kan
man næsten ikke forestille
sig, hvor besværligt det kan
være i de mange bygder
rundt om i Grønland.
Ingen rindende vand, tør-
klosetter der skal afhentes og
tømmes af kommunalt ansat-
te - hvis de ikke er på fangst
- og affald smidt rundt om-
kring er realiteterne i de fle-
ste af bygderne.
Det er en barsk hverdag,
hvor kvinder og børn må
hente is, for at skaffe vand til
madlavning, personlig hygi-
ejne og tøjvask.
Det er nogen af årsagerne
til, at tuberkulosen, sidste år
igen dukkede op på forskelli-
ge lokaliteter.
Værst var det i Upemavik
Kommune, hvor man i byg-
den Kuvdlorsuaq alene hav-
de 23 tilfælde af tuberkulose,
ud af en befolkning på om-
kring 350 mennesker.
Arbejdet baseres på
folks ønsker
Det er læge Ove Rosing Ol-
sen der fik ideen til langtids-
projektet Peqqik 2000, hvor
han i samarbejde med Uper-
navik Kommune dels kort-
lægger de forskellige pro-
blemstillinger, dels gennem-
fører konkrete projekter
hvert år.
1 sommer har alle bygder-
ne i Upemavik Kommune
haft lægebesøg, og hvert sted
er der holdt borgermøder,
hvor befolkningen blev ori-
enteret om projektet »Peqqik
2000«. I samme forbindelse
er der på møder med bygde-
rådene, blandt andet været
talt om oprettelsen af sund-
hedsnævn.
Sygeplejerske Helga Olsen
fra Sisimiut rejste rundt på
samtlige bygder i en tre må-
neders periode, hvor hun og-
så var med til borgermøder-
ne.
- Vi har lagt meget vægt på
at finde ud af, hvad befolk-
ningen selv føler der er
behov for. Hvilke forbedrin-
ger trænger man til, og hvil-
ke ting skal der laves oplys-
ning omkring. Borgermøder-
ne har hvert sted været meget
vellykkede, og jeg fik en
masse besvarelser med hjem.
De bliver brugt i en rapport
som skal ligge til grund for
det videre arbejde, siger Hel-
ga Olsen.
Oprydning
Sundhedsmedhjælperne Mii-
na Christiansen og Karen B.
Petersen var henholdsvis i
Nuussuaq og Kuvdlorsuaq i
Upemavik kommune i juli
måned, hvor de foruden det
daglige arbejde på sygeple-
jestationerne arbejdede med
projektet. I dag læser både
Miina og Karen til sygeple-
jerske.
Karen B. Petersen fortæl-
ler til AG, at man på de of-
fentlige møder blandt andet,
har informeret om vigtighe-
den af forebyggelse af syg-
domme.
- Vi har snakket om, hvad
det betyder, at der er så
beskidt i bygden. For eksem-
pel får folk uundgåeligt for-
skellige sår, når de kommer
til at røre sig i ansigtet efter
at have været i berøring med
skraldet der ligger alle steder
i bygden. Det og meget andet
har jeg snakket med børnene
og de unge mennesker om
under mit ophold i Kuvdlor-
suaq, siger Karen B. Peter-
sen.
Hun er lidt skuffet over at
der var så få voksne, der var
med til den månedlange op-
rydning i bygden.
- Jeg er meget imponeret
over børnene, der utrætteligt
kom den ene dag efter den
anden og rydede op. Selv
meget små børn tog deres
tøm, så man ind imellem
måtte sige til dem, at de ikke
skulle løfte alt for tunge ting.
Konkurrence
Det var op til de to sundheds-
medhjælpere, hvordan de vil-
le gribe arbejdet an. Karen B.
Petersen udskrev en digtkon-
kurrence for de voksne og en
tegnekonkurrence for børne-
ne med titlen »Kærlighed til
landet og renlighed«.
- Efter min mening bliver
folk opmærksomme på pro-
blemerne, når de skal udtryk-
ke sig igennem digtning eller
tegning.
- Herefter delte vi bygden i
tre områder, og oprydningen
kunne gå igang. Vi har en
vandrepokal der kan vindes
af den bydel, der er blevet
mest ren, siger Karen B. Pe-
tersen. - Foruden pokalen fik
det hus der var mest rydde-
ligt omkring en 1. præmie på
1.500 kroner.
Oprydningen foregik i hele
juli måned, hvor der også var
arrangementer i bygdens
skole for børn og unge. Her
blev der også drukket safte-
vand og spist kage efter
knokleriet.
- Børnene og jeg sang for
fulde hals, på vej til opryd-
ningen, så folk lukkede vin-
duerne op og kiggede efter
hvad det var der skete, for-
tæller Karen B. Petersen. Jeg
mener sang og leg er en god
måde at lære børn ting på.
Servicehus og rindende
vand
Sygeplejerske Helga Olsen
siger, at det er tvingende
nødvendigt med rindende
vand i bygderne, for at opnå
bedre sundhed blandt befolk-
ningen.
- Vi i Midtgrønland er så
rige på goderne, så man
kommer til at skamme sig
over ved at se, hvordan byg-
debefolkningen må klare sig.
Det bliver af vital betydning
for dem, når der kommer rin-
dende vand.
- Det bliver også en klar
forbedring for folk, når der
bliver bygget servicehus,
hvor man kan tage bad og
vaske tøj, siger Helga Olsen
til AG. - Man kan ikke undgå
at lægge mærke til de mang-
ler, der er i bygderne. Ingen
veje, ingen forbrændingsan-
læg. Men også i forretninger-
ne var der i sommer mangel
på mad, ordentligt tøj og ikke
mindst møbler. Jeg ved ikke
hvordan folk i Kuvdlorsuaq
skal møblere de 21 nye huse,
der skal bygges næste år, når
der ikke er møbler at købe i
forretningen.
Forbrændingsanlæg
Det bliver også til næste år
installeret et bygdeforbrænd-
ingsanlæg i Kuvdlorsuaq og i
årene frem vil der blive
anlagt veje, så det bliver
muligt at køre både dag-og
natrenovationen med et fire-
hjulet køretøj.
- Det kommer til at betyde
utrolig meget for renligheden
af bygden, siger Karen B.
Petersen. - I dag er det mest
kvinderne der tager sliddet
med renovationen. Jeg reg-
ner med, det bliver et popu-
lært job for mændene også,
når der kommer et køretøj,
der gør arbejdet lettere.
Karen B. Petersen, der
brugte sin sommerferie på
projektet i Kuvdlorsuaq, har
også lyst til at arbejde videre
med det, i de kommende år.
- Men jeg ved ikke om jeg
kan holde til at bruge alle
mine sommerferier fra nu af,
og fem år frem.
- Der er mange ting, man
kan tage fat på, for eksempel
møder med gravide, hvor
man kan snakke om amning,
brugen af sutteflasker, opdra-
gelse og meget mere. Man
kan tage nogen snak med de
unge om, hvor godt det er at
uddanne sig. Det forholder
sig sådan i dag, at mange
unge mennesker ikke læser
videre efter folkeskolen, for-
di de skal passe deres mindre
søskende. For at komme det
problem til livs, skal man
også sikre at der er mulighed
for dagpleje.