Atuagagdliutit - 22.08.1995, Síða 6

6
Nr. 65 • 1995
ftap'ap'(/é/'a C/C
GRØNLANDSPOSTEN
Milliardip affaa aningaaserivin-
nit nuuimeqarsimasut
Grønlandsbanken aamma Nuna Bank 1995-ip affaani
naammaginartunik angusaqarput
Grønlandsbanken (1.000 kroner) (1994-imi kisitsisit u- ngaluusigaapput) Nuna Bank
Emiat akiliutillu 39.922 (40.131) 31.208 (34.110)
Aningaasat nalingisa aaqqiissutaat 16.324 (- 31.860) 3.335 (- 16.869)
Aningaasaliissutit inerneri 57.700 (9.837) 35.691 (19.017)
Akileraannginnermi naats- orsuutit inerneri 31.918 (- 17.723) 13.367 (- 4.867)
Taarsigassarsianit akilikkat 883.453 (1.236.169) 906.115 (1.014.212)
Taarsigassarsiat 402.854 (349.933) 530.830 (592.946)
Illuartitsinerit 1.763 (2.363) - 111 (2.555)
Oqimaqatigiisitsineq 1.341.571 (1.700.863) 1.129.723 (1.374.347)
Akiliisinnaassuseq 38,4 % 21,2 %
Sulisut 61 (68) 58 (58)
Halv milliard trukket ud af bankerne
Både Grønlandsbanken og Nuna Bank fik et tilfredsstil-
lende resultat i første halvår af 1995
NUUK(KK) - Nunatsinni a-
ningaaseriviit, Grønlands-
banken aamma Nuna Bank,
1995-ip affaani siullermi ani-
ngaasat uninngasuutit katil-
lugit 461 millioner kroner
aningaaserivinnut allanut
nuunneqartut, qallunat ani-
ngaaseriviunerusoq, soriar-
sinnaasimanngilaat.
Pingaartumik landskarsi
aammalu namminersomerul-
lutik oqartussat suliffeqarfiu-
taat aningaasaatitik Dan-
markimut nuussimavaat, Ka-
laallit Nunaanut naleqqiullu-
gu Danmarkimi emiortissin-
naanerugamikkit.
Grønlandsbanken aamma
Nuna Bank ilisimavaat dan-
skit aningaaseriviinit unam-
millerneqartorujussuul lutik.
Paasissutisseeriaatsit nutaali-
at aningaasanik niuemermi
nunat killeqarfeerutsinnikuu-
vaat, ullumikkullu attataa-
sannguaq tuuinnarlugu ani-
ngaasarpassuit nussomeqar-
tarput.
Aningaaserivimmiut oqar-
put naligiinngitsumik unam-
millerneqarlutik. Danmarki-
mi aningaasartuutit Kalaallit
Nunaannut naleqqiullugit ap-
pasinneroqaat, assersuutiga-
lugu Grønlandsbanken-ip at-
taveqaqatigiinnikkut ani-
ngaasartuutaat aningaasar-
tuutaasa katinneranni otte
procenteraat, uffali danskit
aningaaserivii attaveqaqati-
giinnermut procentimik ataa-
siinnarmik aningaasartuute-
qart artut.
Akerlianik namminersor-
nerullu oqartussat suliffeqar-
fiini oqarput, akileraartartut
aningaasaataat aqukkamik-
kit, aningaasaataat pitsaaner-
paamik iluanaarusissallugit
pisussaaffeqarlutik. Taamaa-
liornikkut millionerpassuit
nunatsinnit anissortaraluarlu-
git.
Naammaginarput
Nunatsinni aningaasaqarni-
amerup 1980-ikkut naalerne-
ranni ajutoorneq suli qaa-
ngerluanngilaa.
Taamaakkaluartoq ani-
ngaaseriviit marluullutik
1995-ip affaani siullermi a-
ngusatik »naammaginartu-
tut« oqaatigaat.
Aningaaseriviit tamarmik
pappilissat aningaasanik na-
lillit pigisamik nalingisa al-
lanngorarnerujussui malugi-
sarpaat. Aningaaseriviit u-
ninngasuutaat atukkiussaan-
nik amerlanerupput, taamaat-
tumillu uninngasuutimik ila-
rujussui pappilissanut assi-
giinngitsunut inissittariaqar-
tarpaat. Taamaattumik ukiu-
ni ataasiakkaani aningaaseri-
viit pappilissat nalinginut
sunnertiasorujussuupput, u-
kiulli ingerlanerini nalikilli-
sameri qaffattamerilu aggu-
aqatigiissillugu imminnut
naleqqatigiikkiartuaartarput.
1994-ip affaani siullermi
Grønlandsbanken pappilissat
nalillit 31,8 millioner kroni-
nik annaasaqaatigai, 1995-
illi affaani siullermi 16,3
millioner kroninik iluanaaru-
teqarfigalugit.
1994-ip qaammataani siul-
lerni arfinilinni Nuna Bank
pappilissat nalillit 16,9 milli-
oner kroninik annaasaqaati-
gai, 1995-illi affaani siul-
lermi 3,3 millioner kroninik
iluanaaruteqarfigalugit.
Pappilissat nalingisa nike-
ranerat nalimmassaraanni,
takuneqarsinnaåvoq aningaa-
seriviit marluullutik ukioq
kingulleq assigiimmik pis-
sarsiaqarput. Pappilissat nal-
ingisa qaffakkiartorneri ilan-
ngukkaanni, aningaaseriviit
tamarmiullutik 1995-ip af-
faani siullermi sinneqartoor-
put. Grønlandsbanken akiler-
aarusiinnginnermi 31.9 milli-
oner kroninik, Nuna Bankilu
akileraarusiinnginnermi 13,3
millioner kroninik.
Annaasaqalaameq
Aningaaseriviit atukkiutta-
gaat kalaallini inuiaqatigiinni
susoqarneranut ersiutaavoq.
1994-imi 30. juni katillugit
942 millioner kroner atukki-
ussimavaat, ukiullu tulliani
atukkiussaat 933 millioner
kroninut apparsimapput.
Nunatsinni aningaaseriviit
uparuarneqartarput atukkii-
nissaminnik mianersuussi-
vallaamerarlugit, aallartitsi-
nianut ajomakusoortitsisutut.
Akerlianik aningaaserivimmi
oqarput, suliniutit piviusor-
palaartut tamaasa qujaruttar-
lugit, aningaaseriviilli »ti-
gooqqaaginnartarfiunngit-
sut«. 1980-ikkut pisaarfiu-
nerini tukkorpallaarsimagu-
narput, maannalu 1990-ik-
kunni oorinnguameerfiusuni
aningaaseriviit millionerpas-
suit annaaginnartarsimavaat.
Maannalu ingerlaqqissin-
naanngitsut tamarmik allatut
ajornartumik matooraannar-
tariaqarput.
Grønlandsbanken-ip akiit-
soqarfimminnit pissarsiassa-
raluatik 1,7 millioner kronit
1995-ip affaani siullermi
annaasatik nalikilliliissuti-
galugillu immikkoortittaria-
qarsimavaat, 1994-ip affaani
siullermi 2,3 millioner kroni-
usut.
Nuna Bank tupinnartulior-
figisaasimavoq, tassa ani-
ngaasat annaasatut nalikilli-
liissutigalugillu immikkoor-
tissimasaraluamik ilaat
111.000 kronit pissarsiarisi-
magamikkit. 1994-ip qaam-
mataani siullerni arfinilinni
Nuna Bankip akiitsoqarfim-
minnit pissarsiassaraluatik
2,6 millioner kronit annaallu-
git nalikilliliissutigisimavaat.
Annaasaqaatit immikkoor-
titallu appariarnerinut, atuk-
kiuttakkat maannakkorpiaq
inuiaqatigiit kalaallit ani-
ngaasatigut piginnaasaannut
ersiutaapput. Aningaaseri-
viilli tamarmik uninngasuu-
taasa atukkiuttagaasalu assi-
giinngissutaat suli annerto-
qaaq, taamaattumik suliniuti-
nut aallartinniakkanut piviu-
sorpalaartunut tutsuiginartu-
nullu atukkiussinnaasanik pi-
areersimasoqarpoq. Naak a-
ningaaserivinnit taakkunan-
nga marlunnit milliardip af-
fangajaat nuunneqarsimaga-
luartut.
NUUK(KK) - De to grøn-
landske banker, Grønlands-
banken og Nuna Bank, har i
det første halvår af 1995 måt-
tet se indlån på til sammen
461 millioner kroner bliver
flyttet over til andre banker,
typisk danske banker.
Det er især landskassen og
de hjemmestyreejede virk-
somheder, der har flyttet
deres penge til Danmark, for-
di de har kunnet opnå en bed-
re forrentning af deres kapi-
tal i Danmark end i Grøn-
land.
Grønlandsbanken og Nuna
Bank erkender, at de står
midt i en benhård konkurren-
ce med danske pengeinstitut-
ter. Den moderne informati-
onsteknologi har nedbrudt de
geografiske grænser på kapi-
talmarkedet, og der bliver i
dag med et tryk på en knap
flyttet rundt på meget store
summer.
Begge banker siger, at de
bliver påført en ulige kon-
kurrence. Omkostningsni-
veauet i Danmark er langt
lavere end i Grønland, for
eksempel tynger telekommu-
nikation med otte procent på
Grønlandsbankens udgifter,
mens en dansk bank kun bru-
ger en procent af sine udgif-
ter til telekomunikation.
Opvendt siger hjemmesty-
ret og dets virksomheder, at
de forvalter skatteborgernes
penge og derfor er forpligti-
get til at finde det bedste
afkast af deres kapital. Også
selv om der på denne måde
flyder millioner og atter mil-
lioner kroner ud af det grøn-
landske samfund.
Tilfredsstillende
Den grønlandske økonomi er
endnu ikke kommet op i ful-
de omdrejninger efter sam-
menbruddet i slutningen af
1980’eme.
Alligevel er det lykkedes
begge banker at nå et resultat
af det første halvår af 1995,
som de karakteriserer som
»tilfredsstillende«.
Karakteristisk for begge
banker er de store kursud-
sving på deres beholdning af
aktier og obligationer. Begge
banker har et meget større
indlån end udlån, og de skal
derfor placere en forholdsvis
stor del af deres indlån i for-
skellige papirer. Dermed bli-
ver bankerne i de enkelte år
meget sårbare overfor kurs-
svingninger, som alligevel
udjævner sig hen over en
årrække.
Grønlandsbanken tabte i
første halvår af 1994 31,8
millioner kroner på sine akti-
er og obligationer, men tjen-
te i det første halvår af 1995
16,3 millioner kroner.
Nuna Bank tabte i de seks
første måneder af 1994 16,9
millioner kroner på sine akti-
er og obligationer, men tjen-
te 3,3 millioner kroner i sam-
me periode i 1995.
Renset for disse kurssving
viser det sig, at de to banker
tjente omkring det samme
som sidste år. Og sammen-
lagt med de stigende kurser
gav begge banker overskud i
det første halvår af 1995.
Grønlandsbanken med 31,9
millioner kroner før skat, og
Nuna Bank med 13,3 millio-
ner kroner før skat.
Små tab
De to bankers udlån er også
et udtryk for aktivitetsni-
veauet i det grønlandske
samfund. Til sammen havde
de lånt 942 millioner kroner
ud den 30. juni 1994, mens
udlånet året efter var faldet
til 933 millioner kroner.
Bankerne i Grønland er
ofte blevet beskyldt for at
føre en endog særdeles for-
sigtigt udlånspolitik, som gør
det svært at starte nye initia-
tiver. Omvendt siger banker-
ne, at alle realistiske projek-
ter er velkomne, men at ban-
kerne altså ikke et et »tag-
selv-bord«.
Det var det måske en ten-
dens til i de glade 80’ere, og
bankerne har måtte afskrive
meget store millionbeløb i de
flade 90’ere. Nu ser det ud
til, at det, som skal gå fallit,
også er gået fallit.
I hvert fald har Grønlands-
banken kun måttet afskrive
og hensætte på 1,7 millione
kroner på sine debitorer i det
første halvår af 1995 mod 2,3
millioner kroner i samme
periode i 1994.
Nuna Bank er i den ud-
sætvanlige situation, at de
har fået 111.000 kroner hjem
af penge, som allerede var
afskrevet eller hensat. I de
første seks måneder af 1994
afskrev og hensatte Nuna
Bank 2,6 millioner kroner på
sine debitorer.
De faldende tab og hen-
sættelser er også et udtryk
for, at udlånene har nået et
niveau, som er realitisk for
det grønlandske samfunds
formåen her og nu. Begge
banker har dog fortsat et stort
spænd mellem indlån og
udlån, så der er ledige penge
til rådighed for sunde projek-
ter. Også selv om der er ble-
vet trukket næsten en halv
milliard kroner ud af de to
banker.
Grønlandsbanken (1.000 kroner) 1994-tallene i parantes) Nuna Bank
Renter og gebyrer 39.922(40.131) 31.208 (34.110)
Kursregulering 16.324 (- 31.860) 3.335 (- 16.869)
Resultatet af finansielle poster 57.700 (9.837) 35.691 (19.017)
Resultat før skat 31.918 (- 17.723) 13.367 (- 4.867)
Indlån 883.453 (1.236.169) 906.115 (1.014.212)
Udlån 402.854 (349.933) 530.830 (592.946)
Hensættelser 1.763 (2.363) - 111 (2.555)
Balance 1.341.571 (1.700.863) 1.129.723 (1.374.347)
Solvens 38,4 % 21,2 %
Medarbejdere 61 (68) 58 (58)