Atuagagdliutit - 10.10.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 79 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Jørgen Olsen
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjorn, (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Frederik Lund Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Lis Skafte Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
TUSARNIAANEQ NAAMMASSIVOQ. Sunali
anguneqarpa? Angusaqartoqangaanngilaq!
Tusamiaanermimi taamaallaat pineqarput 1968-
imi B-52-ip, qaartartumik atomitalimmik useqarlu-
ni nakkarnerata kingornagut peqqinnissakkut ava-
tangiisinullu ajoqutaasimasinnaasut. Inuit taamani
atornerlunneqarsimasut pineqanngillat.
Annguttut siulliit tassaapput piniartut, piniariar-
sinnarlutik angerlarlutik timmisartup nakkarnera-
nik takunnittuullutik tuaviinnaq innerinnarsuup
tungaanut, inunnguakkuluit timmisartuminnik
nakkartut ikiorsinnaasoralugit orniguttuusut. Er-
ngerlutik sulisinneqalerput, sunarpiarli suliariner-
lugu sianiginngilaat. Pinaasernissaminnut periar-
fissinneqanngillat, sianiginngilaammi suliartik
qanoq ulorianartigisinnaanersoq.
Aatsaalli ukiuni kingullerni piniartut avanersu-
armiut paasilerpaat qanoq atornerlugaatigisimallu-
tik. Amerikarmiut qallunaallu oqartussaasuisa ili-
simatitsissuteqannginnermikkut piniartut inuune-
rat peqqissusiallu aalajangiiffigissallugit imminnut
pisinnaatipput. Sakkutooqqinnerit sakkutuuminnik
ulorianartorsiortitsillutik sorsuffimmukartitsisar-
nerattut piniartut suliakkerpaat. Aammami piniar-
tut ulorianartorsiortippaat.
Kisiannili sulinermi tassani piniartut siuttuutin-
neqarput. Allaanngillat nammineq kajumissutsimi-
nik qatserisartuullutik qaartartuusivik ikuallattoq,
karsinik poortuutissanik imaqarsoralugu qatserni-
arsarigaat.
Taamaåhimat saleeqataasimasut suli inuusortaa-
sa tusarniaanermut peqataasinnaannginnertik eq-
qumiigaat. - Uagut oqaluttuarsinnaanerujussuuvu-
gut, taamatut oqaaseqarput, - pikkorissumik oqa-
lutseqartinneqarsinnaasuugutta!
Kisiannili Avanersuarmi piniartunut oqalut-
seqarnissaq pisariaqartinneqanngilaq. Qaaqqu-
neqanngillat, taakkumi avatangiisit pillugit sunik
ilisimasaqarpat, ilisimatuuinnimmi kisitsisinik
taaguisinnaasunik peqataasoqarpoq.
AAMMAMI TAAMATUT pisoqarpoq. Cirkus-
bygningimi tusamiaanerup pingaarnersiorneqarne-
rani allassimavoq avatangiisip inuillu, qaartartor-
suup atomitallip nakkarnerata kingornagut salee-
qataasimasut ajoqusersimanerannut »uppemarsaa-
tissaqanngitsoq«!. Taamatut pisoqartarpoq. Nalu-
naaquttalluunniit akunnerini marlunni (!) plutoniu-
miminermik sarlisserluni qimussini issiasimagalu-
araanni ajoqusersimanissaq uppernarsaatissaqartit-
tariaqarpoq, sarliarisarlu ima oqimaatsigisiman-
ngippat, allaat quttoqqatigut innarlernemik ersitto-
qarani, kingunerisinnaasai toqoreernermilu iline-
qareerniissaq utaqqeqqaartariaqarpoq.
Soorunami pissutsit saqqummerluamissaat pi-
ngaaruteqarpoq, kisiannili periaasiusoq allaane-
runngilaq. Eqqarsaatigineqanngilarluunniit ava-
nersuarmiut saleeqataasimasut saleeqataasimann-
gitsunit nappaalanerummata. Plutoniumeqarsu-
nappat peqarsimanngippalluunniit tamanna nassui-
aatissaqartussaavoq.
Tamannali uppernarsarneqarsinnaanngilaq.
QALLUNAAT TV-avisianni isigaarput nakorsaq,
Avanersuarmi saleeqataasut qinngornemik ulori-
anartunik eqqorneqarsimanerinik oqaaseqartoq,
aammalu oqaatigaa tamanna peqqissusiannut sun-
niuteqarsimasf/wtaasør?. Allalli akerlianik oqalup-
put.
Ajortoqavinnera ersarissumik uppernarsartari-
aqarnerarpaat. Nalornineq naammannginnerarpaat.
TAAMAAMMAT IMMITSINNUT aperisariaqar-
pugut: Kikkunuku immikkut ilisimasaliusut? Qa-
noq ilineratigut napparsimanersugut napparsima-
lersimanersugulluunniit kiap ilisimavaa? Avaner-
suarmi avatangiiseq puisillu iloqiaat, timmisartor-
suup nakkarneranit ukioq qaangiutiinnartoq pisari-
neqarsimasut kiap ilisimasaqarfigai? Timmisartor-
suup nakkarneranit ukiuni tulliuttuni pisarineqarsi-
masut? Kikkunuku nakkarfiusup eqqaani najuga-
qartut inuullutillu aammalu allannguutaasunik ili-
simaarinnittut malussartartullu?
Qallunaat immikkut ilisimasalittaasa tamakku
misiginngilaat. Inuit qinngornernut uuttuutillit
naatsorsuinermullu atortullit imaluunniit inuit ilisi-
matuutulli naliliinernik kingunerisinnaasanillu
uuttuinngikkaluarlutik takunnisinnaasut, soorlumi
avanersuarmiut taamaattut. Pisut tamarmik Ava-
nersuarmi pisimasuupput, ukiut 15-it matuma sior-
natigut inuiaqatigiit ilivitsut piniarfilunnerusumut
nuulinneqarsimallutik. Pisut taakku Cirkusbyg-
ningimi nalliussimanngisaannarput.
MASSAKKULLU NUNATSINNI kommunitta
avannarpasinnersaani innuttaasut paasitinneqarsi-
malerput, nunarsuarmi avatangiisiminnit naatsor-
suutigineqaratik. Kulturiat mianerisassaanerallu
eqqarsaatigineqanngillat. Massakkullu naatsorsuu-
tigineqannginnerat oqarsinnaatitaannginnerallu
uppemarsineqarsimalerpoq. Imaluunniit upperine-
qanngillat.
INGEN REGNER MED THULE
HØRINGEN ER OVERSTÅET. Og hvad får vi ud
af det. Næppe meget!
Den handlede kun om eventuelle sundheds- og
miljøskader efter nedstyrtningen af en B-52 i 1968
med a-bomber i lasten. Ikke om de mennesker, der
blev udnyttet.
De første på ulykkestedet var nogle fangere, der
på vej hjem fra fangst observerede ulykken og
hastigt ilede afsted mod flammehavet i håb om at
kunne hjælpe de stakkels mennesker, hvis flyve-
maskine var styrtet ned. De blev straks sat i arbej-
de, men anede ikke, hvad de havde med at gøre. De
havde ikke en chance for at undslå sig, for de vid-
ste ikke, hvor farligt det kunne være.
Først i de senere år er fangerne fra Thule blev
klar over, hvilken voldtægt, de har været udsat for.
Ved ikke at informere dem om, hvad det hele
handlede om, tiltvang amerikanske og danske
myndigheder sig ret til at bestemme over fangernes
liv og helbred. De disponerede over fangerne, som
når generaler sender soldater ind i et slag, kalkule-
rer med en risiko. Og tager den. På fangernes veg-
ne.
Men det var fangerne, der var i front. Ligesom
frivillige brandfolk, der sættes til at slukke ilden i
en ammunitionsfabrik i den tro, at den producerer
papemballage.
Derfor undrer det de fangere fra oprydningen,
som stadig lever, at de ikke måtte være med til
høringen.- Vi kunne have fortalt meget, siger de, -
hvis vi havde fået en god tolk!
Men der var ikke brug for tolke for Thulefanger-
ne. De var ikke inviteret, for hvad ved de om mil-
jøet, når man har rigtige vaskeægte videnskabs-
mænd, der kan sætte tal på alting.
OG DET VAR NETOP sådan det foregik. Ifølge
referaterne fra Cirkusbygningen er der »ingen
dokumentation for«, at miljøet eller de mennesker,
der har været med til oprydningen efter a-bombe-
styrtet har taget skade!
Det er sådan, det foregår. Selvom man har siddet
på en hundeslæde med en klump plutonium i skø-
det i to timer(!), så skal man bevise, at man har
taget skade, og hvis ikke klumpen er så tung, at
den har efterladt mærker på lårene, så må man ven-
te, til følgerne opstår, og graven er gravet.
Det er naturligvis at sætte tingene på spidsen,
men princippet er det samme. Man ser helt bort fra,
at de Thulearbejdere, der har været med til opryd-
ningen er mere syge end dem, der ikke var med.
Plutonium eller ej, der må da være en forklaring.
Men den kan ikke dokumenteres!
I DEN DANSKE TV-avis så vi en læge, der udtal-
te, at oprydningsmandskabet i Thule var blevet
bestrålet, og at det kan have haft indflydelse på
helbredet. Mens andre sagde det modsatte.
Der skal altså et endegyldigt bevis til, for at det
batter noget. Tvivl er ikke nok.
DERFOR SPØRGER VI os selv :Hvem er egent-
lig eksperterne? Hvem ved, hvornår vi er syge, og
hvornår det begyndte? Hvem ved noget om miljøet
i Thule og om de vanskabte sæler, der blev fanget
i året efter nedstyrtningen? Hvem er det, der bor og
lever i området og kender det og lægger mærke til
de forandringer der sker?
Det er ikke danske eksperter. Mennesker med
måleinstrumenter og kuglerammelogik eller folk
fra kulturer, hvor konklusioner og konsekvens er
volapyk i forhold til Thule-folkets dømmekraft.
Begivenhederne fandt nemlig sted i Thule, hvor
man med tvang 15 år tidligere flyttede et helt folk
til en afsides egn, hvor fangsten var dårligere. Ikke
i Cirkusbygningen.
DET STÅR NU KLART for borgerne i vor nord-
ligste kommune, at deres liv og tilværelse ikke reg-
nes for noget i den verden, der omgiver dem. Der
tages ikke hensyn til deres kultur og integritet. Det
er nu blevet bekræftet af, at ingen regner det, de
siger for noget. Eller tror dem.