Atuagagdliutit - 10.10.1995, Blaðsíða 11

Nr. 79 • 1995
11
ajpapsc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Tusagassiortunngomiat immikkuulerput
Atassutip kissaatigaa nunani allaniititsinikkut ilinniarneq sivitsussasoq
Nunatsinni tusagassiortun-
ngomiat Nuummi Niuerner-
mik Ilinniarfimmut atajun-
naassapput, tamanna aalaja-
ngemeqareerpoq nunatsinni
tusagassiortunngorniarneq
pillugu ileqqoreqqusassaq
suli aappassaaneemeqanngi-
tsoq. Tusagassiortunngorni-
ameq immikkut ilinniakkatut
avissaartinneqassaaq.
Ileqqoreqqusatut siunner-
suut Inatsisartunut Kulture-
qarnermut, Ilinniartitaaner-
mut Ilageeqamermullu naa-
lakkersuisumit Konrad
Steenholdtimit saqqummiun-
neqarmat tamanit ilalerne-
qarluarpoq. Niuemermik I-
linniarfimmut attuumassute-
qamera naatsorsuusemikku-
innaassaaq, tusagassiortun-
ngorniallu ilinniarfiata pisor-
taa Kultureqamermut, Ilinni-
artitaanermut Ilageeqarner-
mullu pisortaqarfik toqqaan-
nartumik qullersaqarfigilis-
savaa.
Ilinniarneq suli ukiut pi-
ngasut affarlu ingerlanneqar-
tassaaq, AG-lli tusagai malil-
lugit oqaluuserisaq suli
naammassinngitsoq ukiunut
sisamanut qaffanneqariaan-
naavoq.
Siunnersoqatigiit
Ilinniartitaanermut aqutsi-
sussatut siunnersuutigineqar-
put ilinniartitaanermut siun-
nersoqatigiit, tusagassiorne-
rup ilinniartitaanerullu iluan-
ni perorsaanermik suliamullu
tunngasunik ilisimasallit i-
laasortaatinneqassallutik.
Nalaakkersuisut siunerta-
raat siunnersoqatigiit sulif-
finnik sungiusarfissanik aku-
ersisartutut aamma ilinniar-
tunngorsinnaanermut misilit-
sissutissanik suliaqartartus-
satut atuutissasut, kiisalu
Naalakkersuisunut siunner-
suisartuussallutik.
Partiit oqaaseqaatiminni
siunnersuummut isumaqa-
taapput iluaralugulu. Soorlu
Hans Enoksen, Siumut, oqar-
toq siunnersuut tusaatissatut
tigugitsik, partiinilu sinnerlu-
gu taamatut isikkoqarluni
aappassaaneerneqarnissaa
innersuussutigalugu.
Piumasaqaatit
Atassut taamatut iluarusutsi-
ginngilaq, Juliane E. Johan-
sen oqarpoq. Isumaqarpugut
ilinniartunngorniarluni qin-
nuteqarnissamut karakterit
appasinneruffissaannik piu-
masaqaateqartariaqartoq,
soorlu ilinniaqqinnerit qaffa-
sinnerusut allat assigalugit
piginnaassutsinut piumasa-
qaateqartoqartartoq. Tusa-
gassiortunngomiaraanni ilin-
niarnertuunngorneq karak-
terinut piumasaqaateqarfiun-
ngitsoq naammagiinnarne-
qartuassava?
Nunanut allanukarluni
Kalaallisut oqaatsivut atorlu-
git pitsaasumik oqaaseqatigi-
iliorluarnikkullu tusagassa-
nik ingerlatitseqqissinnaaneq
piumasaqaatigineqartariaqar-
poq, Juliane E. Johansen o-
qarpoq. Juliane E. Johan-
sen-ip maluginiarpaa ilinni-
artitaaneq Danmarkimisulli
ukiunut sisamanut sivitsomi-
arneqanngitsoq. Taamaattu-
mik piumasarigaluarpaa uki-
up affaa kingulleq nunani
allani pikkorissamemut ator-
neqassasoq, suliallu Inatsi-
sartuni ingerlateqqitassatut
innersuussutigaa.
Inuit Ataqatigiit ilinnarti-
taaneq iluarisimaarpaa, im-
mikkoortariaqartorlu. Tusa-
gassiuutit inuusaatitsinnik
paasissutissanik siammarte-
risutut qitiusumik inissisi-
mapput, Lars Sørensen oqar-
poq, inuiaqatigiittullu inger-
lanissatsinnik periarfissiillu-
tik immitsinnut qaninneru-
lerlutalu paaseqatigiinneru-
nissatsinnut.
Tusagassiortunngorniar-
neq qaffasinnerusumik ilin-
niarnertut inissinneqataria-
qarpoq. Ullumikkut ilinniar-
tunngorniarnermut piumasa-
qaatit peqqutigalugit ilinniar-
nermik taamaatitsiinnarto-
qartarpoq, ilaallu ilinniar-
nermi atuagarsorfiusumi
naammassinninnissaminnut
tunngavissaqartamatik.
Allannguutissatut siunner-
suutigineqartut, aappassaa-
neerneqamissaalu innersuus-
sutigai.
Tusagassiortunngorniar-
neq soqutigineqaqaaq, nuna-
tsinnilu tusagassiortut amig-
aataapput. Manna tikillugu
46-t naammassisimapput.
13-it naammassingajalerput,
allallu qulit 1996-imi februa-
NUUK(arl-.) De grønlandske
journalister skal ikke længe-
re være en del af handelssko-
len i Nuuk, det ligger fast,
endnu inden man har anden-
behandlet den fremtidige for-
ordning vedrørende journa-
listuddannelsen i Grønland.
Journalistuddannelsen ud-
skilles som en særlig uddan-
nelse.
Forordningsforslaget blev
godt modtaget fra alle sider,
da det blev fremlagt i Lands-
tinget af Konrad Steenholdt
landsstyremedlem for Kul-
tur, Undervisning og Kirke.
Den eneste sammenhæng,
som journalistuddannelsen
får med Handelskolen, bliver
rent bogholderimæssigt, og
journalistuddannelsens leder
får direkte reference til Di-
rektoratet for Kultur, Uddan-
nelse og Kirke.
Uddannelsen fastholdes på
tre et halvt år, selvom der er
interesse for at forlænge den
til fire år.
Uddannelsesråd
Som styrende organ for ud-
dannelsen foreslås et uddan-
nelsesråd, der vil blive sam-
mensat af personer med pæ-
dagogisk indsigt og faglig
viden indenfor medie- og
uddannelsesområdet.
Det er Landsstyrets hen-
sigt, at rådet skal have be-
sluttende kompetence ved-
rørende godkendelse af prak-
tiksteder og udfærdigelse af
optagelsesprøve, ligesom rå-
det vil kunne fungere som
rådgivende organ for Lands-
styret.
Partiernes kommentarer
var fra overvejende positive
til tilfredse med forslaget.
Således sagde Hans Eriksen,
Siumut, at man havde taget
forslaget til efterretning, og
han kunne på sit partis vegne
anbefale overgangen til an-
den behandling i dets forelig-
gende form.
Krav til kunnen
Atassut var ikke helt så til-
freds, sagde Juliane E. Jo-
hansen. - Vi mener, at man til
ansøgningen om optagelse i
uddannelsen må sætte et la-
veste krav om de opnåede
karakterer, således at uddan-
nelsen i lighed med andre
videregående uddannelser
rimi aallartissallutik.
Kiisalu Bjarne Kreutz-
mann, Akulliit Partiiat, aam-
ma Anthon Frederiksen, Kat-
tusseqatigiit, ilinniartitaane-
rup allanngortinneqarnissaa
tapersersorpaat, siulliup er-
seqqissarpaa kalaallit tamar-
mik paasisinnaasaannik o-
qaaseqarnissaq pisariaqartin-
neqartoq.
- Nassuerutigisariaqarpar-
put tusagassiortut ilaqarmata
illoqarfissuarmiutut kalaalli-
sut oqaluttartunik, tamakkulu
kalaallit oqaasiinik eqqortu-
mik atuinissamik illersuisu-
har en status, som kræver en
hvis standard. Skal man fort-
sat kunne nøjes med blot at
bestå studentereksamen uden
karakterkrav, spurgte hun?
Ud at se
- Der må stilles krav om
medieformidlingsevne med
anvendelse af vort grønland-
ske sprog på en god og vel-
formet måde, sagde Juliane
E. Johansen. Hun konstate-
rede, at man ikke vil udvide
uddannelsen til fire år som i
Danmark. Vi henstiller der-
for, at det afsluttende halve
år anvendes til dygtiggørelse
i andre lande, hvorefter hun
anbefalede sagens videre
gang i Landstinget.
Inuit Ataqatigit er tilfreds
med uddannelsen, der bør
være selvstændig. - Pressen
er helt central i formidlingen
af informationer om vore
leveforhold, sagde Lars Sø-
rensen og for vores mulighed
for at fungere som et sam-
fund, hvor man kommer hin-
anden ved og forstår hinan-
den.
Journalistuddannelsen for-
tjener at blive opgraderet til
en egentlig højere uddannel-
se. Adgangskravene i dag
bevirker, at mange forlader
uddannelsen i utide, mens
andre ikke har forudsætnin-
LANDSTINGET
nut ullup sinneranik nuanne-
runnaarsitsisarput.
Kingulliup kissaatigaa il-
loqarfikkaartumik tv-qarfiit
nunallu immikkoortuini ra-
dio-qarfiit suleqatiginissaan-
nut periarfissiisoqartariaqar-
toq.
Konrad Steenholdt-ip o-
qallinneq isumaqataaffiune-
rusoq qujassutigaa.
ger nok til gennemføre det
meget bogligt orienterede
studium.
Han kunne også anbefale
ændringerne og overgangen
til 2. behandling. Journalist-
uddannelsen er meget popu-
lær, og der er mangel på
journalister i Grønland. Hid-
til er 46 personer blevet
uddannet. 13 er på vej, mens
10 vil blive optaget til febru-
ar 1996 efter de nye kriterier
for uddannelsen. Også Bjar-
ne Kreutzmann, Centerparti-
et, og Anthon Frederiksen fra
Kandidatforbundet var posi-
tive til ændringerne i uddan-
nelsen. Førstnævnte under-
stregede behovet for, hvad
man måske kan kalde, et
»rigsgrønlandsk«.
- Vi må indrømme, at der
forekommer journalister med
et såkaldt »storbygrøn-
landsk«, der kan ødelægge
resten af dagen for tilhænge-
re af retmæssig brug af det
grønlandske sprog, sagde
han.
Sidstnævnte ønskede at
man åbner mulighed for
samarbejde med lokale tv-
foreninger og regionalradio-
er.
Konrad Steenholdt takke-
de for den overvejende posi-
tive behandling og modtagel-
Naalagaaffiup sinniisortaava, rigsombudsmand Gunnar Mårtens, issaq Nuummut
nunatsinnullumi atorfittaaminut tikilluaqqusaavoq. Nuummi Naalagaaffiup Sinniiso-
rqarfiani pivoq, nuummiorpaalunnit tikilluaqquneqarluni, tikilluaqquneqarninilu kalaal-
lisut qallunaarpalulluni qujassutigaa. Aana Gunnar Martens-ip Inatsisartut siulittaasuat
Knud Sørensen ilassivaa, tikilluaqqusiartortunulli ilaapput naalakkersuisut, sakkuto-
oqarfimmiut kiisalu aqutsisoqarfimmiut namminersortullu. Gunnar Mårtens cand.
polit.-iuvoq, tassa naalagaaffimmi inuussutissarsiornermillu aningaasaqarnermut ilisi-
matusarsimalluni. Oqalugiaramilumi oqarpoq:- Maannakkut naalagaaffiup aallartitaan-
eq ilinnialissavara, atorfik paasinninnera naapertorlugu amtmand-ip ambassadør-illu
suliaat akulerullugit ingerlatassaq. Gunnar Mårtens nunatsinniinnikuuvoq, uteqqinngin-
nerminilu Københavnimi Kalaallit Nunaat sulissussimallugu.
Rigsombudets nye førstemand, Gunnar Mårtens, sagde forleden goddag til Nuuk og
Grønland. Det skete ved en sammenkomst i Rigsombudet i Nuuk, hvor mange lokale
havde sagt ja tak til at møde den nye mand, der på fejlfrit Hørsholm/grønlandsk sagde
tak for den venlige modtagelse. Her hilser Gunnar Mårtens på Landstingets formand,
Knud Sørensen, men gæster fra landsstyret og forsvaret samt den civile administration
og erhvervslivet var mødt op for at sige velkommen. Gunnar Mårtens er cand. polit., det
vil sige han ved også noget om økonomi. Og som han sagde i sin tale ved sammen-
komste:-Jeg skal nu til at lære at være rigsombudsmand, en stilling, der som jeg opfat-
ter den, er en mellemting mellem en amtmand og en ambassadør. Gunnar Mårtens har
været her før, og har i adskillige år arbejdet for Grønland i København, inden han nu
vender tilbage. (Ass./foto: Louise-Inger Kordon).
se.
A R K T I I S
ISPECIEL SLÆDEHUNDSFODERl
extruderet - med 30% fedt
Intet andet hundefbder giver slædehundene et så højt
udnytteligt energiindhold. Dette i forbindelse med vore
meget lave priser gør ARKTIS til det absolut bedste
tilbud på højkvalitetsfoder til hårdtarbejdende
slædehunde.
ARKTIS indeholder IKKE soyaprotein
Vi er specialister i levering til
Grønland.
Ring, skriv eller fax efter nær-
mere oplysninger om
ARKTIS samt prisliste.
SKYTTENS hundefoder
Tingvej 44, DK-9380 Vestbjerg
Tlf. 98 29 66 21, Fax 98 29 60 41
SKYTTENS hari 25 år fremstillet høikvalitetsfoder til hunde og vore
produkter eksporteres idag til mange lande.
Journalisterne blev skilt ud
Atassut ønsker længere uddannelse med udlandsophold