Atuagagdliutit - 10.10.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 79 ■ 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Samme behandlere til
kriminelle og ofre
- Vi er ikke specielle, fordi vi er grønlændere siger
medlemmer af retsvæsenkomissionen
Elizæus Kreutzmann:- Sunngiffimmi sammi-
sassaqartitsinermi ataatsimiititat eqqartuus-
siveqarneq pillugu oqallinnermut akuuneru-
leraluarpata oqallinneq annertusisinnaa-
galuarpoq. (Arkivfoto: Knud Josef sen)
Elizceus Kreutzmann: - Hvis fritidsnævnene
aktivt går ind i debatten om retsvæsenet vil
debatten blive bredere.
Nukakkuluk Kreutzmann:- Kalaallit
Nunaanni oqallinnerup kingunerisaanik
eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiitita-
liaq pilersinneqarpoq. Tamannalu puigorta-
riaqanngilarput. (Arkivfoto: Knud Josefsen)
Nukakkuluk Kreutzmann: - Det er debat i
Grønland der har ført til, at retsvæsenkom-
missionen er nedsat. Det må vi ikke glem-
me.
NUUK(LRH) - Den grøn-
landske retsvæsenskomission
går nu snart ud af sit første års
arbejde. Senest om tre år skal
det 16 mand store udvalg
nedkomme med en betænk-
ning, som skal danne grund-
lag for et retsvæsen tilpasset
de nye tider i Grønland.
Retsvæsenkomissionen har
ikke ligget på den lade side i
det forløbne år, den har eksi-
steret. Ihvertfald ikke ifølge
de to grønlandske med-
lemmer Elizæus Kreutzmann,
leder af kriminalforsorgen i
Grønland og dirketør i direk-
toratet for sociale anliggender
og arbejdsmarked, Nukakku-
luk Kreutzmann.
Selvom der »kun« har
været afholdt fire møder i
retsvæsenkommissionen er
det nemlig ikke ensbetyden-
de med, at der ikke bliver
lavet noget i de mellemlig-
gende perioder, slår de to
fast. Til eksempel nævner de,
at der inden for retsvæsen-
kommissionen er nedsat un-
derudvalg, som tager sig af
konkrete emner som for ek-
sempel retsplejen, politiet,
kriminalloven, undervisning
og kriminalforsorgen.
- Men af konkrete resulta-
ter kan vi sige, at vi foreløbig
har fået sat uddannelse af
kredsdommere, domsmænd,
bisiddere, kredsretssekretæ-
rer og tolke igang. Ligesom
vi har fået sat en debat igang
omkring sproget i retterne.
Mangler meget endnu
I betragtning af den store op-
gave, der er blevet lagt på
skuldrene af medlemmerne
for retsvæsenkommissionen,
er et år ikke lang tid, mener
de to. Men arbejdet med at
nå frem til resultater, som
kan bruges i den kommende
betænkning, kører støt og
roligt fremad.
- Vi er en del i kommissio-
nen, der rejser meget, forkla-
rer Nukakkuluk Kreutzmann.
- Når vi er ude at rejse i for-
bindelse med vores arbejde
iøvrigt, så meddeler vi med-
lemmerne i kommissionen,
hvor vi skal hen, så vi på den
måde måske kan få flere af
medlemmerne med på rejsen
og på den baggrund holde
møde med befolkningen i
den by eller bygd vi kommer
frem til.
- Vi har haft flere møder
med for eksempel STI-ele-
ver, skoleelever og medar-
bejdere på forskellige ar-
bejdspladser. På den måde
mener jeg, vi får kontakt med
befolkningen og kommer til
at høre dens mening om det
grønlandske retsvæsen.
Derfor mener både Eli-
zæus Kreutzmann og Nukak-
kuluk Kreutzmann, at det er
at skyde forbi, når tidligere
landsstyremedlem, Henriette
Rasmussen, i et debatoplæg
spørger efter de grønlandske
medlemmer af retsvæsen-
kommissionen.
Grønlænder
- Vi ligger ikke på den lade
side. Vi er meget med i ar-
bejdet omkring retsvæsen-
kommissionen, slår Elizæus
Kreutzmann fast.
- Når formanden frem-
lægger ting fra retsvæsen-
kommissionen, så gør han
det på hele kommissionens
vegne. Det, at vi er grønlæn-
dere, er ikke ensbetydende
med, at vi har en særlig pla-
cering i kommissionen - eller
at det skal være os, der fører
an i debaten.
- Vi er selvfølgelig valgt,
fordi vi kommer fra Grøn-
land, men vi har ikke nogle
specielle beføjelser til for
eksempel at skabe debat. Det
har formanden til gengæld.
Det er ham, der tegner kom-
missionen ud ad til.
SISIMIUT(KLE) - Meeqqat
Inuusuttullu Siunnersuisoqa-
tigiiffiat Sorlak Knud Ras-
mussenip Højskolia suleqati-
galugu ukioq manna aappas-
saaneerluni inuusuttuaqqanik
højskolertitsivoq.
Inuusuttuaqqat 13-init 17-
inut ukiullit augustip qaam-
mataani sapaatit akunnerini
sisamani suliassaaleqisiman-
ngeqaat.
- Peqataasut oqallorissar-
tinneqarput, Sorlak pillugu
paasissutissinneqarput,
meeqqallu ukiuini siullerni
14-ini misigisat meerartaa-
jaartarnerillu pillugit oqal-
litsinneqarlutik, Salomine
Villadsen, Sorlaap allaffe-
qarfiani pisortaq højskolerti-
tsinermilu pikkorissartitseqa-
taasoq oqaluttuarpoq.
Kalaallit Nunaanni ajor-
nartorsiutit nalinginnaasut
aamma eqqartomeqarput.
- Imigassaq ikiaroomartor-
lu, imminortameq, inuusut-
tuaqqat utoqqaallu, ilinniarti-
taaneq, aningasaqarneq, up-
perisallu assigiinngitsut sam-
mitinneqarput, Salomine Vil-
ladsen oqarpoq.
Susoqartuaannarpoq
Højskolertitsinermi qulequ-
taq »Ilaqutariinnermi akisus-
Nukakkuluk Kreutzmann
udtrykker fuld enighed med
Elizæus, men mener at have
en forklaring på, hvorfor der
i øjeblikket ikke er den store
folkelige debat omkring
fremtidens retsvæsen.
- Vi må erindre, at retsvæ-
senet er et dansk anliggende,
og at vi grønlændere måske
netop af den grund har holdt
os tilbage med at diskutere
dette område. Men emnet er
også enormt. Det kan være
svært at overskue, hvad man
skal mene om så stort et
emne. Det er også derfor vi i
kommissionen har nedsat
grupper, som tager sig af for-
saaqaataaneq«, Inuit pinngu-
aataat, kinguaassiuutinut tun-
ngasut, pinaveersaartitsineq,
Knud Rasmussen-ip Høj-
skoleata oqaluttuarisaanera
peqatigiiffilerinerillu pikko-
rissartitsinermi ingerlanne-
qarput.
Højskolertinneqarnerup a-
tuagarsornermik assassomer-
millu imaqartinneqartup sa-
niatigut inuusuttuaqqat sun-
ngifimminni sammisassaqar-
tinneqarput.
- Peqataasut tamarmik ul-
luni pingasuni asiartinneqar-
put, Salomine Villadsen o-
qarpoq. - Asiamermi ilaati-
gut nunap qanoq atorluar-
neqarsinnaanera eqqartome-
qarpoq. Gruppikkaartumillu
aalisariarneq pinialunnerlu
ingerlanneqarlutik.
Asiameq iluatsillugu ullut
aappassaani Asummiuni mit-
tarfiliunnginnermi nunamik
assaasut takusameqarput o-
qaluttuartinneqarlutillu.
- Assaanermi nassaat assi-
giinngitsut oqaluttuarineqar-
put, Salomine Villadsen o-
qarpoq. - Oqaatigineqartut i-
lagaat assaareemermi inatsi-
sit malillugit nuna assanne-
qartoq kingumut matooqqin-
neqassasoq. Nassaat nunatta
katersugaasivianut nassiun-
skellige emner inden for rets-
væsenet.
Nukakkuluk Kreutzmann
mener dog, at vi må være op-
mærksomme på, at det netop
er en debat, som er startet
herhjemme, som har ført til,
at der nu er nedsat en kom-
mission, som skal se på det
grønlandske retsvæsen.
Debatoplæg
Disse ting bliver ikke sagt,
fordi de to medlemmer af
kommissionen ikke ønsker at
deltage i debatten. Tvært-
imod lægger Elizæus Kreutz-
mann gerne op til en debat
om emnet: offeret.
neqassasut oqaatigineqar-
poq.
Aqqutaani iluatsillugu pe-
qataasut tamarmik eqqaan-
nakkanik katersuitinneqar-
put. Katersorneqartullu ta-
maasa Sisimiut illoqarfian-
nut eqqaavimmut iginneqar-
lutik.
- AG: Højskolertitsinermi
inuusuuttuaqqat sunamitaava
pissarsiaqaifiginersaavaat?
- Peqataasunit tamanit nu-
annemerpaatut nalilemeqar-
poq »meeqqat ukiui siuliit
14-it« eqqartomerat, Salomi-
ne Villadsen oqarpoq. - Tas-
sani nuannersut nuanniitsullu
eqqartornerini misigissutsi-
nik attortittoqaqaaq.
Sapaatit akunnerini sisa-
mani sammissat tamarmik
nuannarineqarlutik peqataal-
luarfigineqarlutillu isummer-
figineqartarput oqallinnerillu
uummaarissumik peqataaffi-
gineqarlutik.
»Sorlak Højskolimi« aasap
tullissaani isummerfigine-
qarpoq imarisamigut allan-
ngortingaarnagu ingerlan-
neqassasoq. Aaqqissuisut
kissaatigaat sapinngisamik
illoqarfikkaartumik peqataa-
soqamissaa.
- Hvem har i dag ansvaret
for offeret i en sag, spørger
Elizæus. - Det er der faktisk
flere der har. For eksempel
arbejder kvindecentrene, po-
litiet, kriminalforsorgen eller
almindelige mennesker med
ofre. Spørgsmålet er, hvor
ansvaret for ofret skal ligge i
fremtiden.
- Kriminalforsorgen er ble-
vet nævnt som et område,
hvor ansvaret for ofret kunne
placeres. Nogle mener nem-
lig at socialarbejderne har
mere end nok at tage sig af.
Vi i kriminalforsorgen har
også nok at se til, men vi har
til gengæld kun et ansvars-
område.
- Men er kriminalforsor-
gen det rigtige sted at lægge
ansvaret for ofret, spørger
Elizæus Kreutzmann. - I det
daglige arbejder vi med den
kriminelle, hvordan vil det
harmonere med, at vi samti-
dig skal tage os af ofret? Kan
vi det? Hvad mener befolk-
ningen? Og hvordan skal
man hjælpe ofret?
Jo, emner er der nok at ta-
ge fat i.
Fritidsnævnene
Elizæus Kreutzmann kunne
iøvrigt godt tænke sig, at fri-
tidsnævnene i de forskellige
kommuner begynder at del-
tage noget mere aktivt i de-
batten omkring retsvæsenet i
Grønland.
- Befolkningen behøver ik-
ke at vente på, at retsvæsen-
kommissionen sætter en de-
bat igang. Vi ønsker ikke at
styre debatten. Jeg mener fri-
tidsnævnene har et ansvar for
den slags oplysningsarbejde
eller debatter af den art lige-
som retsvæsenet. Hvis fri-
tidsnævnene gik aktivt ind,
vil debatten også blive bre-
dere, mener Elizæus Kreutz-
mann, som i samme forbin-
delse oplyser, at den gruppe
han er med i under retsvæ-
senkommissionen netop er
igang med at udforme et brev
til fritidsnævnene, hvori de
bliver opfordret til at gå ind i
en debat om retsvæsenets
fremtid i Grønland.
Samstemmende opfordrer
de to medlemmer af retsvæ-
senkommissionen iøvrigt de
grønlandske poltikere til at
deltage mere i debatten om
Grønlands kommende rets-
væsen.
• §
A/S BOLIGSELSKABET INI
A/S Boligselskabet INI-informerer
Genbekræftelse af
boligansøgninger
Ifølge landstingetsforordning om leje af boliger,
skal man være skrevet op på en boligventeliste for
at få tildelt en bolig. Personer, som er blevet skre-
vet op på, A/S Boligselskabet INI's, boligventeliste
eller ønskeventeliste før 1. juli 1995, skal genbe-
kræfte deres boligansøgninger, såfremt de ønsker
at deres boligansøgninger fortsat skal være gæl-
dende.
Bemærk at der er 2 forskellige ventelister. En al-
mindelig venteliste på ansøgninger om boliger og
en venteliste på ansøgninger om ønskeflytninger.
Genbekræftelsen skal ske senest d. 31. oktober.
Hvis du er skrevet op på boliaventelisten/ønske-
ventelisten skal du:
* Genbekræfte at du stadig vil stå på ventelisten
* Gøre brug af det tilsendte indbetalingskort og
indbetale 100 kr.
* Såfremt du ikke har fået indbetalingskortet,
henvende dig til filialkontoret
* Meddele eventuelle adresseændringer m.m.
Man bibeholder sit nummer på ventelisten.
Du har mulighed for at:
* Berostille din ansøgning
* At blive skrevet op i flere byer
* Blive skrevet op på ventelisten, såfremt du er
fyldt 15 år
* Søge yderligere oplysninger om boligansøgnin-
ger, ventelister og genkræftelser på filialkontoret
Meeqqat inuusuttuaqqallu
Sisimiuni højskolertut
Sisimiuni højskolemi inuusuttuaqqat aappassaanik
højskolertinneqarput