Atuagagdliutit - 10.10.1995, Blaðsíða 3

Nr. 79 • 1995
3
Éa ap'Op'c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Taarsiititserusuttut amerlanemssuteqarput
Thule pillugit tusarniaanermi peqqiilliulersimanernut uppernarsaatissaaleqipput
- tapiifrigititsinissamut Venstre aamma Konservative akuersaanngillat
KØBENHAVN(KB/PM) -
Sapaatip akunnerata naane-
rani København-imi Cirkus-
bygningen-imi Thulemi pisi-
masut pillugit tusarniaanermi
isummat aalajangiusimane-
qarput, ilaatigullu isumaqa-
taannginneq ersersinniarlugu
nillertoqartarluni. Naak ani-
ngaasanik neriorsuisoqan-
ngikkaluartoq, tusarniaareer-
nermi paasinarsivoq Folke-
tingimi amerlanerussuteqar-
tut taarsiiffiginninnissamik
kissaatigisaqartut, ikinnerus-
suteqartulli, tassa Venstre
aamma Det konservative
Folkeparti isumaqataanngil-
lat.
Tusarniaanermi paasiniar-
neqarpoq piniartut avanersu-
armiut, qallunaallu sulisartut
peqqiilliornerat kiisalu tim-
misartup qaartartunik nak-
kaatitsisartup, B-52-ip 1968-
imi nakkareernerata kingor-
na saliisimaneq imminnut at-
tuumassuteqarnersut.
- Pineqartoq naleqquttu-
mik inernilerneqarli, arlallit
taamatut nipeqarput, politi-
kerit, atorfillit immikkullu
ilisimasallit naggataarutaasu-
mik isummernialermata.
Qaanaarmiunut, imaluun-
niit kalaallit qallunaallu tim-
misartup nakkarnerani ujar-
leqataasut saleeqataasullu
taarsiiffigineqarnissaannik
neriorsuisoqanngilaq.
Tusarniaaneq aallartiin-
nartoq aqutsisup erseqqissar-
paa, tusarniaanermi peqqis-
sutsimut avatangiisinullu
tunngasut kisimik pineqassa-
sut. Qaanaamut aningaasalii-
nissamik politikkikkut assor-
tuunnissat, piniartunut, suli-
sartunut taarsiinissat kiisalu
Danmarkip isertortumik ato-
mi pillugu politikkeqarnera
oqaluuserisassanut ilaanngil-
lat.
Immap naqqani
plutonium kiilup affaa
Ilaatigut paasineqarpoq ullu-
mikkut Pituffiup eqqaani
immap naqqani kiilup affaa-
nik plutonium-eqartoq. Ilisi-
masallit oqarput avatangiisi-
nut sunniuteqartussaanngi-
tsoq, inuillu annilaangassute-
qarnatik immami uumasunik
nerisaqarsinnaasut.
Immikkut ilisimasallit su-
lisartuusimasullu akornanni
sakkortuumik assortuuttoqa-
raluartoq, tusarniaaneq aaq-
qiagiilernissamut aallarniu-
taavoq. Tamanna statsmini-
ster Poul Nyrup Rasmussen-
ip isummiussimavaa, atomi
pillugu isertortumik politik-
keqarsimanerup qulaajarne-
qamerata kingorna.
Nalunaaquttap akunnerini
qulini tusarniaasoqarnerani
nutaarsiassanik takkuttoqan-
ngilaq. Immikkut ilisimasal-
lit isumaqartuarput, ullumik-
kut kalaallit, sulisartuusima-
sullu peqqiilliornerat radiollu
qinngornerinik ulorianartu-
nik saliisimaneq imminnut
attuumassuteqanngitsut.
Isumaqataanngillat
Thulemi sulisimasut seqila-
nemik eqqugaasimasut peqa-
tigiiffiat, nunatsinnit 20-nik
ilaasortalik, isumaqarpoq ar-
lallit saleeqataasimanertik
toqqutigisimagaat. Ullumik-
kut amerlasuut amerluute-
qarput, ilaasa qitomartaamis-
sartik ajornartorsiutigaat, al-
lat eqqaamaniapiloortalersi-
mapput imaluunnit allanik a-
kornuteqarlutik sakkutooqar-
fimmi sulisimanerup kingu-
nerisaanik.
- Kalaallit piniartut imalu-
unnit qallunaat Thulemi suli-
sartuusimasut radiop qin-
ngomerisa seqilanerinik ajo-
qusersimanersut uppernaatis-
saqartinngilarput. Taavanili
akuutissat allat peqqutigalu-
git peqqiilliulersimasinnaa-
nerat assortorsinnaanngilar-
put. Taamatut isummerput
naliliisitassatut toqqakkat ka-
laallit qallunaallu politikerii,
atorfillit immikkullu ilisima-
sallit, qallunaat naalakkersui-
sut qanoq iliuuseqarnissaan-
nik innersuussisussaasut.
Naliliisitassat erseqqissar-
paat, Avanersuarmiut ikiuu-
tilinnginnerini timmisartup
nakkartup suuneranik ilisi-
matinneqarsimanngitsut. Pi-
niartut ajutoorfimmut siul-
lersaallutik tikiussimapput,
sianiginngilaallu qanoq ulo-
rianartorsiortitaatigalutik.
Immikkut ilisimasallit USA-
mit Danmarkimillu tikimma-
ta ajunaarfik asserneqarpoq,
saliinerullu nalaani isuman-
naallisaasoqartorujussuullu-
ni.
Amigartumik
ilisimatitsineq
Avanersuarmiut qallunaallu
sakkutooqarfimmi sulisut an-
nertuumik suliaqarsimapput,
ukiorpassuarnilu naammattu-
nik ilisimatinneqarsiman-
nginnamik ilungersorsima-
qaat. Sulinerup navianartui
aammalu radiop qinngorneri-
sa mingutsitsinerini avata-
ngiisinut sunniutigisinnaasat.
Tamanna naalakkersuisut eq-
qarsaatigisariaqarpaat, tusar-
niaaneq tunngavigalugu poli-
tikkikkut malitsigisassaanik
aalajangiilerunik, naliliisitat
taama isumaqarput.
Peqqinnissamut ministeri
Yvonne Herlev Andersen
aamma peqqinnissamut ava-
tangiisinullu naalakkersuisoq
Marianne Jensen naliliisitat
isummernerannut iluarinnip-
put.
- Kalaallit piniartut Thule-
milu sulisartuusimasut peq-
qissusaannik misissueqqit-
toqannginnissaa isumaqata-
affigaara, Marianne Jensen
AG-mut oqarpoq.
- Taamaakkaluartoq eqqu-
maffigisariaqarparput, soorlu
tusarniaanermi aamma saq-
qummiunneqartoq, radiop
qinngornerisa seqilanerinik
sunnerneqarsimatilluni,
kræftimik nappaatit ilaat uki-
orpassuit qaangiukkaangata
aatsaat sunniuttarmata.
Marianne Jensen isuma-
qarpoq Avanersuarmi ava-
tangiisit allanngoriartorsin-
naanerat paasiniarlugu inger-
laavartumik misissuiffigine-
qartariaqartut.
Toqqissisimananngilaq
paasillugu immap naqqani
kiilup affaanik plotonium-e-
qartoq, naak ilisimasallit o-
qaraluartut nerisanut sunniu-
teqarnavianngitsoq, ulorian-
artuunanilu. Taamaattumik
avanersuarmi ingerlaavartu-
mik misissuisoqartariaqar-
poq.
Misissuisoqaqqissan-
ngilaq
Tusarniaanermi paasissutis-
sat saqqummiunneqartut tun-
ngavigalugit naliliisitat pisa-
riaqarsorinngilaat Thulemi
sulisartuusimasut kalaallillu
piniartut peqqissusii misis-
soqqittariaqanngitsut. Poli-
tikkikkut aalajangerniakkat
maannangaaq aalajangertari-
aqarput.
Ajunaarnerup kingorna a-
vatangiisit radiop qinngome-
risa seqilanerinik mingutsin-
neqarsimanersut misissuiffi-
gineqartarsimapput. Paasine-
qarsimavoq taavani piniak-
kanik nerisarneq peqqissutsi-
mut ulorianaateqanngitsoq.
Ilisimatussuseq tunngaviga-
lugu, kiisalu avatangiisit a-
kornuserneqarsimannginne-
rat uppernarsarniarlugu nali-
liisitat misissuisoqartuarnis-
saanikk inassuteqarput.
Aamma tamanna innuttaasu-
nut paasisitsiniaanermut pi-
ngaaruteqarmat.
Inassutigaattaaq taamatut
Fronterne var trukket skaipt
op, og der lød buh-råb under-
vejs, da Cirkusbygningen i
København i weekenden var
ramme om den længe vente-
de Thulehøring. Selvom der
ikke direkte kom penge på
bordet, så fremgår det efter
høringen, at et stort flertal i
Folketinget ønsker at yde en
erstatning, mens et mindretal
bestående af Venstre og Det
konservative Folkeparti ikke
vil være med.
Høringen skulle kaste lys
over, om der er sammen-
hæng mellem Thulefanger-
nes og danske Thule-arbej-
deres dårlige helbred og det
oprydningsarbejde, de deltog
i efter styrtet af B 52-bombe-
flyeti 1968.
- Lad os få en værdig af-
slutning på sagen, lød det
igen og igen, da det var tid
for politikere, embedsmænd
og eksperter at drage en kon-
klusion.
Der blev ikke lovet erstat-
ning til hverken Qaanaaq el-
ler de grønlændere og dan-
skere, der deltog i eftersøg-
ningen og oprydningen efter
flystyrtet.
Fra høringens start ind-
skærpede ordstyreren, at
weekendens møde udeluk-
kende skulle handle om de
sundheds- og miljømæssige
aspekter af ulykken. Politi-
ske slagsmål om økonomisk
hjælp til Qaanaaq, Danmarks
hemmelige atompolitik og
erstatning til fangere og Thu-
learbejdere var ikke på dags-
ordenen.
Et halvt kilogram pluto-
nium på havbunden
Det kom blandt andet frem,
at der i dag ligger omkring
500 gram plutonium på hav-
bunden ved Dundas. Eksper-
ter siger, at det er uden be-
tydning for miljøet, og at
folk roligt kan spise havdyre-
ne.
Selvom bølgerne ind i
mellem gik højt mellem eks-
perterne og især danske Thu-
learbejdere, lagde høringen
op til forsoning. Det er især
statsminister Poul Nyrup
Rasmussen indstillet på efter
afsløringen af den hemme-
ligholdte atompolitik.
Der kom ikke noget nyt
frem under den 10 timer lan-
ge høring. De fleste eksperter
mener fortsat, at der ikke
direkte er sammenhæng mel-
lem grønlandske og danske
ajunaartoqaqqissagaluarpat,
ajunaarnermik nalaanneqar-
tut emgerlutik aavi, quui ti-
millu ipiutaasartaat misissor-
neqartassasut, qarasaasiak-
kullu peqqinnermut tunnga-
sunik paasissutissanik nalu-
Thulearbejderes lidelser i
dag og arbejdet med opryd-
ningen af radioaktivt materi-
ale.
Ikke enige
Foreningen af stråleramte
Thulearbejdere, der har 20
medlemmer i Grønland me-
ner, at flere er døde som føl-
ge af arbejdet med oprydnin-
gen. Mange har i dag alvorli-
ge hudlidelser, nogle har
svært ved at få børn, andre
lider af dårlig hukommenlse
eller har andre skavanker
som følge af arbejdet på ba-
sen, mener man.
- Vi har intet bevis for, at
grønlandske fangere eller
danske ansatte i Thule lider
under, at de har været udsat
for radioaktiv bestråling.
Men vi kan ikke udelukke, at
deres helbred har taget skade
af andre farlige stoffer, der
har været i området. Sådan
lød konklusionen fra den føl-
gegruppe af grønlandske og
danske politikere, embeds-
mænd og eksperter, der skul-
le anbefale regeringen, hvad
den bør foretage sig i sagen.
Følgegruppen fremhæver,
at Thulebefolkningen ikke
blev informeret om, hvad det
var for et fly, der styrtede
ned, inden de blev bedt om at
rykke til undsætning. Fan-
gerne var de første på ulyk-
kesstedet og var udsat for
stor fare uden at vide det. Da
eksperter fra USA og Dan-
mark nåede frem, blev områ-
det omkring ulykkesstedet
afspærret, og der blev ryddet
op under store sikkerhedsfor-
anstaltninger.
Mangelfuld infomation
Både Thulebefolkningen og
danske arbejdere på Thule-
basen har gjort en stor ind-
sats og har i mange år været
udsat for stort pres, fordi de
ikke har fået tilstrækkelig
information. Dels om risiko-
en ved arbejdet, dels om de
miljømæssige følger af den
radioaktive forurening, lyder
konklusionen. Det bør rege-
ringen tage hensyn til, når
den drager de politiske kon-
sekvenser af høringen, mener
følgegruppen.
Både sundhedsminister
Yvonne Herlev Andersen og
landsstyremedlem for sund-
hed og miljø Marianne Jen-
sen var meget tilfredse med
følgegruppens konklusioner.
- Jeg er enig i, at der ikke
skal gennemføres flere un-
naarsuisoqassalluni, aamma-
lu ajutoorfiusoq kiisalu aju-
naarnermik nalaanneqartut
tamarmik ajunaarnerup ki-
ngunerisinnaasai pillugit
sukumiisumik paasissutissar-
sinneqartassasut.
dersøgelser af de grønland-
ske fangere og Thulearbej-
dernes helbredsforhold, siger
Marianne Jensen til AG.
- På trods af det, skal vi
stadig være opmærksomme
på, som det også kom frem
under høringen, at visse
kræfttyper først viser sig
mange år efter radioaktiv
stråling. Det skal vi være op-
mærksomme på også i frem-
tiden.
Marianne Jensen mener, at
der fortløbende bør gennem-
føres miljøundersøgeelser
for at konstatere eventuelle
ændringer i miljøet omkring
Avanersuaq.
Det er ikke betrykkende at
vide, at der ligger et halvt ki-
lo plutonium på havbunden,
på trods af, at eksperter siger,
at det ikke optages i fødekæ-
den, og at det er helt ufarligt.
Derfor er det nødvendigt
med løbende undersøgelser i
Thuleområdet.
Ikke flere undersøgelser
På baggrund af de oplysnin-
ger, der er fremkommet, un-
der høringen kan følgegrup-
pen ikke anbefale, at der gen-
nemføres liere undersøgelser
af Thulearbejderne og de
grønlandske fangeres hel-
bredsforhold. De beslutnin-
ger, der skal tages på politisk
niveau, må træffes nu.
Det er konstateret, at der
siden ulykken er gennemført
et omfattende måleprogram
angående radioaktiv forure-
ning af miljøet. Der er her-
ved konstateret, at der ikke
på noget tidspunkt har været
helbredsfare ved indtagelse
af fangst fra området. Af
videnskabelige årsager samt
med henblik på fortsat doku-
mentation af miljøet anbefa-
ler følgegruppen en fortsat
miljøovervågning af områ-
det. Det vil også være væs-
entligt af hensyn til informa-
tion af befolkningen.
Endelig anbefaler grup-
pen, at man, såfremt en lig-
nende ulykke skulle finde
sted, straks efter ulykken får
taget blod-, og urin- og
vævsprøver fra de personer,
som kan være berørt af ulyk-
ken, opretter en database
med kliniske oplysninger og
oplysninger om ekspositio-
ner og meget omhyggeligt
informerer alle, der har været
berørt af ulykken, om denne
og de mulige konsekvenser,
hedder det.
Piniartut avanersuarmiut amerikamiunut ikiuupput. Aajuku
ikiuuttut ilaat sikumiittut, apummit illuikkiat timmisartup
aseqquanit 1 kilometerisut ungasitsigisumiittut, akornanni.
Thule-fangerne hjalp amerikanerne. Her er to af dem ude på
isen ved snehytter, der ligger en kilometer fra vraget.
Flertal vil give erstatning
Thule-høringen savnede bevis for helbredsskader
- Venstre og konservative siger nej til erstatninger
KØBENHA VN(KB/PM)