Atuagagdliutit - 10.10.1995, Blaðsíða 7

Nr. 79 • 1995
7
ajpap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Piniarnermut Naalakkersuisoq Paviaaraq Heilmann: Qilalukkat ikilisikkiartortiinnarnian-
ngikkutsigik ungusilluni qilalugamiartameq unitsinneqartariaqarpoq.
Landsstyremedlem for Fangst og Fisken: Hvis vi skal bevarer hvidhval bestanden må om-
ringningsfangstmetoden stoppe.
Ny bekendtgørelse om
fangst af hvidhvaler
I løbet af de sidste 15 år er bestanden af hvidhvaler
reduceret med omkring 50 procent. Det vil landsstyret
sætte en stopper for
NUUK(LS) - Biologerne
mener, at der på nuværende
tidspunkt lever omkring
5.000 hvidhvaler i de grøn-
landske farvande, og at der
årligt fanges omkring 800
dyr.
- Hvis vi skal undgå yder-
ligere reducering af bestan-
den,må der kun fanges 150-
200 hvidhvaler om året, det
vil sige 3-4 procent af 5.000
individer, som bestanden
består af, fortæller en af bio-
logerne i naturinstituttet,
Aqqalu Rosing Asvid.
- I dag fanges der årligt 15
procent af dyrene.
Siden 1981 foregår tællin-
gen af hvidhvaler fra fly, og
den sidste blev lavet i 1994.
Der gættes på, at antallet af
hvidhvaler er reduceret med
40 procent gennem de sene-
ste 15 år.
- Omringningsfangst af
hvidhvaler bør stoppes helt,
siger landsstyremedlem
Paaviaaraq Heilmann.
- Hvis vi skal undgå yder-
ligere nedgang i bestanden,
må Landsstyret lave en
bekendtgørelse herom.
70 procent
- 50-70 procent af de nedlag-
te hvidhvaler bliver fanget
ved omringning. Vi har to
muligheder for at undgå
yderligere reducering af
bestanden, den første består
af et totalstop for omring-
ningsfangst, mens den anden
består af faste kvoter om
fangst. Den første mulighed
er nemmest, derfor har vi
besluttet at bruge den, siger
Paaviaaraq Heilmann.
- Landsstyret har kompe-
tence til at ændre indholdet
af bekendgørelsen om de
levende ressoucer i Grøn-
land. I dag findes der et
udvalg, som består af repræs-
entanter fra KNAPK,
KANUKOKA og Direktora-
tet for Fangst, Fiskeri og
Landbrug, og det udvalg er i
gang med en ændring af
bekendtgørelsen.Når ændrin-
gen af bekendtgørelsen er
vedtaget af landsstyret, træ-
der den i kraft med det sam-
me, og derved kan den risi-
kere at træde i kraft midt
under omringningsfangsten,
siger Paaviaaraq Heilmann.
Uacceptabel
- Vi har ikke til hensigt at
udrydde hvidhvalerne ved
hjælp af omringningsfangst,
derfor synes vi, at landsstyre-
medlemmet for fangst burde
have fået undersøgt antallet
nærmere, før han begyndte at
lave nye regler for fangsten,
siger KNAPP’s bestyrelses-
medlem, Nathaniel Jensen,
Kullorsuaq.
- Vi har også svært ved at
forstå landsstyremedlemmets
argumenter, nåt han siger, at
fiskerne ved Upernavik har
gode indtægtsmuligheder
indenfor fiskeriet. Der er dog
mange, som stadigvæk lever
som fangere her i området.
- Vi kan ikke forstå, at han
kun har brugt så kort tid til at
tage sin beslutning. - Vi har
aldrig brudt os om at fange
hvidhvaler i åbne farvande,
fordi der er så mange skam-
skudte dyr ind imellem, og
for at undgå det, foretrækker
vi omringningsmetoden.
Omringning
Når fangerne gør sig klar til
at tage afsted, aftaler de,
hvordan fangsten skal fore-
gå. For ikke at gøre hvidhva-
lerene mistænkdomme, tager
vi aldrig afsted om morge-
nen. Vi går op på forhøjnin-
ger og spejder efter hvidhva-
lerene for at finde ud af, hvor
de svømmer hen. Når de
svømmer inde ved stranden,
sejler der en båd ud som
regel med en radio. Spejde-
ren på forhøjningen vejleder
ham i, hvor han kan genne
hvidhvalerene ind i en
lavvandet vig.
Når hvidhvalerene er gen-
net ind i vigen, deler fanger-
ne sig inde i på land.
Omringerne har altid en
leder, og når lederen har
givet det afgørende tegn,
begynder nedskydningen.
Man forsøger at skyde alle de
hvidhvaler, som er gennet
ind i vigen. Når mørket fal-
der på, harpuneres de reste-
rende anskudte hvidhvaler,
men alle udskadte dyr slip-
pes fri.
Al fangst transporteres til
Kullorsuaq i det omfang, det
kan lade sig gøre, og så
begynder parteringen og
delingen af fangsten.
Ruter
Hvidhvalerene opholder sig
ved den canadiske kyst fra
juni til slutningen af septem-
ber. I løbet af september
svømmer de langs den grøn-
landske kyst. De overvintrer
på strækningen mellem
Qeqertarsuaq og Sisimiut.
Hvidhvaler kan blive op til
30 år. Når hunnerne er
omkring fem-syv år, føder de
en unge i maj-måned. Deref-
ter føder de hvert tredje år.
Hvidhvalerne har adskilli-
ge yngleområder på kloden.
Narhvalerne fanges ikke så
ofte som hvidhvalerene. Men
for eksempel fanger Kul-
lorsuaq-fangerne og de øvri-
ge bygder ved Upernavik
ikke hvidhvaler om foråret,
men kun narhvaler. Man kan
ikke støde på narhvaler i hvid
hvalerens yngleområder.
De kan jages i Qimusseri-
arsuaq om sommeren, og om
foråret svømmer de ofte ind i
dybvandsfjorde.
En voksen hvidhval har op
til 100 kilo mattak. Fryseren
i Kullorsuaq kan indeholde
128 tons grønlandske pro-
dukter og er i disse dage tømt
helt for at blive fyldt op med
mattak.
Royal Greenland giver 51
kroner for kiloet ved ind-
handling af mattak.
Qilalukkat nunatta imartaaniittartut 5.000-t missaanniipput,
taakkunanit ukiumut 800 missaanniittut pisarineqartarput.
Der er omkring 5.000 hvidhvaler i det grønlandske
farvande, og der fanges omkring 800 af dem om året.
Ungusilluni qilalugamiartameq
inatsisiliuunneqaleisoq
Ukiut 15-t ingerlaneranni qilalukkat qaqortat 50 procentit missaanni ikilisi-
mapput. Ikiliartuinnarnerat pakkerniarlugu Piniarnermut Naalakkersuisoq
nalunaarusiussamaalersoq
NUUK(LS) - Biologit ilima-
gaat qilalukkat qaqortat nu-
natta imartaaniittartut 5.000-t
missaanniissasut, taakkuna-
nillu ukiumut pisarineqartar-
tut 800-t missannissallutik.
- Qilalukkat qaqortat ikili-
artussanngippata ukiumut
150-nit 200-nut pisarineqar-
tariaqartartuuppata ikiarliar-
tuutigissanngikkaluarpaat,
tassa 5.000-nit 3-4 proncen-
tit, Pinngortitaleriffimmi bio-
logi Aqqalu Rosing Asvid o-
qarpoq.
- Maannakkummi 5.000-
nit pisarineqartartut 15 pron-
centiupput.
Qilalukkat nunatta imar-
taaniittartut 1981-mi timmi-
sartumit kisinneqaqqaarput
kingullerlu 1994-mi pilluni.
Ukiut taakku ingerlaneranni
40 procentinik ikileriarsi-
massasutut ilimagineqarpoq.
- Ungusilluni qilalukkanik
qaqortanik piniartameq uni-
tsinneqartariaqarpoq, Naa-
lakkersuisuni ilaasortaq Pa-
viaaraq Heilmann oqarpoq.
- Qilalukkat qaqortat ikili-
artuinnartinnianngikkutigit
Naalakkersuisunit nalunaa-
rummik peqqussusiuunne-
qartariaqarput.
70 procentit
- Nunatsinni qilalukkat qa-
qortat 50-70 procentii ungu-
sinikkut pisarineqartarput.
Ikiliartornerinut pakkersi-
maartitsiniarnissatsinnut
marlunnik periarfissaqarsi-
mavugut, siulleq tassa ungu-
silluni qilalugamiartameq u-
nitsinneqassanersoq ima-
luunniit ukiumut piniagassat
amerlassusilereerlugit aala-
jangersaanissaq. Siulleq piu-
minarnerummat aalajangius-
simavarput, Paaviaaraq Heil-
mann oqarpoq.
- Naalakkersuisut nunatta
uumasuinut nalunaarutip o-
qasertaasa ilaat allanngortis-
sinnaavaat. Maannakkullu
KNAKP-mit KANUKOKA-
mit Piniarnermullu pisorta-
qarfimmit sinniisut ataatsi-
miititaliaqarput. Taakku na-
lunaarutip oqaasertaasa ilaat
allanngortissallugu suliaraat.
Naalakkersuisunit akuerine-
qarpat ingerlaannartumik na-
lunaarut atuutilissaaq, ungu-
sillutik pinialeruttorfiisa na-
laanni atuutileratarsinnaallu-
ni, Paviaaraq Heilmann oqar-
poq.
Akuerisinnaangikkaat
- Qilalukkanik qaqortanik
nungusaaniaannarluta piniar-
neq ajorpugut, taamaattumik
Piniarnermut Naalakkersui-
soq qilalugamiarnermik qil-
alukkallu qassiunerannik
paasinneqqaarluni inatsisili-
ortariaqaraluarpoq, Kullor-
suarmi KNAPP-p siulersui-
suini ilaasortaq Nathaniel
Jensen oqarpoq.
- Aamma inatsisiliomissa-
minut tunngavilersuutigisaa-
sa ilaat paasisinnaangilarput
oqarmat Upernaviup eqqaa-
miui maannakkut aalisartuu-
nermikkut aningaasarsiorlu-
artut. Taamaattoqaraluartoq
suli piniartuunermik inuus-
sutissarsiutillit amerlaqaat.
- Piffissaq sivikitsuinnaq
atorlugu aalajangiiniarnera
paasisinnaangilarput. Qanoq
ungusilluta piniartarnitsinnut
takusaaqqaarluni inatsisili-
ortariaqaraluarpoq, Nathani-
el Jensen oqarpoq.
- Qilalukkat ikeriinnarmi-
ittut piniassallugit nuanna-
rinngisaannarparput, ilaati-
gut ikilersuinaarlugit pine-
qartarmata.
Ungoorineq
Piniartut aallaleraangamik i-
sumaqatigeeqqartarput qa-
noq qilalukkanik ungusissal-
lutik. Ullaakkut qilalukkat
kalerreqqunagit aallameq a-
jorput. Nassiffinnit qilaluk-
kat sumut ingerlaanersut mi-
sissortarpaat. Sissamut qanil-
lingaagata umiatsiamik ava-
latsitisarput. Avalattoq radi-
oqartarmat nasiffimmit in-
nersuunneqartarpoq qilaluk-
kat sukkut iterlammut pula-
tinneqassanersut.
Iterlammut ungoorlugit
pissunneqareeraangata pini-
artut nunami immikkoorti-
tsertarput.
Iterlak itisuujuneq ajor-
poq.
Ungusisut tamatigut naala-
gaqartarput, taassuma peqqu-
sineratigut toqaraaneq aallar-
tinneqartarluni. Ungusat ta-
marluinnaasa pisariniartar-
paat. Piniarnerup naalaani
taarsitillugu qilalukkat ikiler-
neqarsimasut naalillugit to-
quttarpaat ikilemeqarsiman-
ngitsullu avalatseqqittarlugit.
Pisat sapinngisamik ta-
maasa Kullorsuarmut oqqun-
niarneqartarput, tassanilu pi-
lanneqartarlutik piniaqataasi-
masunullu agguaanneqartar-
lutik.
Ingerlaarfii
Qilalukkat qaqortat junimiit
septembarip naalerneranut
Canadap avannaata sineriaa-
niittarput. Septembarimi ku-
jammukaartillutik nunatta si-
neriaa atuallattarpaat. Qeqer-
tarsuup Sisimiullu akomgat
ukiiffigisarpaat. Qilalukkat
qaqortat 30-nik ukioqalersin-
naasarput. Arnavissat talli-
manit arfineq pingasunut u-
kioqartillutik ataatsimik pi-
aqqissarput. Ukiut pingasuk-
kuutaarlugit upernaakkut
majimi piaqqisarlutik.
Nunarsuatsinni qilalukka-
nik qaqortaqarfiit arlaqarput.
Qilalukkat qernertat qa-
qortatut piniangaatiginngil-
lat. Soorlu Kullorsuarmiut
Upernavimmiullumi eqqa-
amiui upernaakkut qaqorta-
nik pisaqaratik qernertanik
pisaqakkujunnerusartut.
Taakku qaqortat sumiiffigi-
sartagaat najorneq ajorpaat.
Qilallukkat inerissimasut
mattaat 100 kilut missaan-
niittarput. Ulluni makkunani
Kullorsuup aalisakkeriviata
qeritsitivia 128 tonsinik im-
memeqarsinnaasoq imaarne-
qarsimavoq mattannik imer-
neqarniassammat.
Mattak Royal Greenlandip
aalisakkerivianut tunineqara-
angami kilumut 51 kroneqar-
poq.