Atuagagdliutit - 10.10.1995, Blaðsíða 9

Nr. 79 • 1995
9
7^ag'ap'i/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Inissianik attarloreersut salliutmneqartassapput
NUUK(arl-.) - Attartortut,
inissiat attartukkatik annertu-
nerusumik iluarsaanneqami-
artillugit piorsarneqamiartil-
lugilluunniit nuuttariaqartar-
tut, inissiat naammassinerini
uternissaminnut salliutinne-
qartarnissaat pillugu borg-
mester Agnethe Davidsen-ip
siunnersuutaa, inatsisartut u-
pernaakkut ataatsimiinneran-
ni eqqartomeqassasoq nalu-
naarutigineqarpoq. Taamatut
nalunaartuuvoq naalakker-
suisunut ilaasortaq Daniel
Skifte, inissianik attartortar-
neq inissialiortiternermullu
tapiissuteqartarneq pillugit
peqqussutinik allanngortitsi-
soqarnissaanik siunnersuutit
marluk, inatsisartuni sulia-
rineqamerini siullermeerluni
saqqummiussinerminut ata-
tillugu.
Aammattaaq inissianik at-
tartortarneq pillugu allamut
tunngassuteqartumik oqaluu-
serinnittoqarpoq, tassaavorlu
qularnaveeqqusiisarneq
aaqqissuussinerlu taanna
1990-imili atuussimavoq,
1995-imi januarimi allan-
ngortinneqarsimalluni.
Siunnersuut Ineqartut Pe-
qatigiiffiisa Kattuffiannut
(IPK-mut), KANUKOKA-
mut aamma A/S Inissiaatile-
qatigiiffik INI-mut tusarnia-
assutigineqarsimavoq, INl-li
kisimi allannguutissatut si-
unnersuuteqarsimalluni.
Qularnaveeqqusiissutissa-
mut akilersuisameq pillugu
IPK-p siulersuisui isumaqar-
put qularnaveeqqusiisarner-
mut aaqqissuussineq pissu-
sissamisoortuusoq, aammalu
qaammatini pingasuni attar-
tomermut akiliutaasussat a-
merlaqataanik, qaammatini
aqqaneq marlunni akilersor-
neqarsinnaasunik qularna-
veeqqusiisoqartamera naam-
maattussatut isigineqartoq.
KANUKOKA isumaqar-
poq qularnaveeqqusiissutis-
sanik akiliisarneq siunertaa-
soq naapertorlugu ingerlallu-
artoq , taamaalilluni inissia-
nik attartukkanik paarsilluar-
nerunissaq anguneqariartu-
aarluni.
INI isumaqarpoq inissiani
nutaannginnerusuni qularna-
veeqqusiissutissatut akiliu-
taasartut tamatigut aningaa-
sartuutinut matussutissaaneq
ajortut, kisiannili inissianut
nutaanerusunut naammallu-
tik. Aammattaaq isumaqarto-
qarpoq qularnaveeqqusiissu-
tip atuutilernerata kingorna-
gut inuit inissiat attartukkatik
paarilluarnerulersimagaat. I-
sumaqartoqarporlu piffissaq
akilersuiffiusussaq sivitsor-
tariaqanngitsoq. Taamatullu
inassuteqarnerit naalakker-
suisunit malikkumaneqarput.
Ruth Heilmann aamma
Hans Enoksen qulamaveeq-
qusiisarnermut aaqqissuussi-
nermik apeqqusiisuupput.
Perorsaatitut
Justus Ignatiussen-ip, Siumut,
naalakkersuisut innersuussu-
taat tusaatissatut tiguaa.
Nuannaarutiginerarpaalu
qularnaveeqqusiisarnermut
aaqqissuussineq inissianik at-
tartukkanik siornatigornit
paarsilluafnerulemermik sun-
niuteqarmat, aammalu inissiat
isikkussaattut isikkoqartillu-
git qimannerini qulamaveeq-
qusiissutaasimasoq utertinne-
qartarmat. Tamanna peror-
saatitut atorluameqarsinnaa-
voq allanngortittariaqaranilu,
inatsisartunut ilaasortaq oqar-
poq.
Jakob Iversen-ip, Atassut,
eqqumiiginerarpaa 1994-i-
mili inatsisartuni aalajanger-
neqarsimasut suli naammas-
sineqarsimanngimmata. Nu-
na tamakkerlugu innuttaasut
tamarmik ineqarnermut aki-
liutimik ineqamermullu aki-
liutiminnut tapiissutisiamik
naleqqussaaffigineqangaatsi-
arnissaat pisariaqartippaat.
Pingaartumimmi napparsi-
masunut, utoqqarnut, innar-
luutilinnut akissarsiakitsu-
nullu kiisalu ilinniartunut i-
neqarnermut akiliutissat ar-
tornartuupput. Kissaatigaalu
peqqussutissatut siunnersuu-
tip aappassaanneerneqan-
nginnermini Ineqarnermut
Ataatsimiititaliamut ingerla-
teqqinneqarnissaa.
Inuit Ataqatigiinniit Agne-
the Davidsen-ip inissianut
attartukkanut utersinnaanis-
saq pillugu siunnersuutaa i-
sumaqatigineqarpoq, inassu-
tigiumavaalli suliap aappas-
saanneerneqannginnermini I-
neqarnermut Ataatsimiitita-
liamut ingerlateqqinneqar-
nissaa.
Killeqartitsinissaq
Karl Lyberth-ip Akulliit Par-
tiianneersup inissianik attar-
torneq pillugu peqqussutip
allanngortinneqarnissaa aku-
eraa, erseqqissaatigaali qu-
larnaveeqqusiissutissap a-
ngissusissaa killilerneqartari-
aqartoq, ilaqutariippassuim-
mi, pingaartumik meeraqqor-
tuut, akiliiniartamertik ajor-
nartorsiutigingaatsiartarmas-
suk.
Kattusseqatigiinniit An-
thon Frederiksen inatsisartu-
nut nalunaaruteqarpoq attar-
tulersussat qulamaveeqqusi-
issutissaminnik sipaagaqar-
tarnissaat pillugu INI-p siun-
nersuutaanut akerliullutik.
Peqqussutissap aappaata
suliarineqarnerani Daniel
Skifte tunngaviusunik ma-
lunnik saqqummiussaqar-
poq, tassaappullu boligstøtti-
mit taarsigassarsilluni illu-
taarniartut inissarsiortutulli
allatut utaqqisut allattorsi-
maffiannut ilanngunnermin-
ni akiliuteqartalernissaat
aammalu qaammatikkaarlu-
git, qaammatit pingasukkaar-
lugit ukiulluunniit affakkaar-
lugit akiligassaminnik akiler-
suisalemissaat.
Aalajangiisussaanngitsut
aalajangiisarput
Naalakkersuisut allanngui-
nissamut siunnersuutaat suli-
niutitut pitsaasutut Siumumi-
it taperserneqarpoq. Taama-
tuttaaq Atassut isumaqarpoq,
kisiannili Akulliit Partiiat i-
sumaqataanngilaq, siunner-
suummimi allassimammat
taarsigassarsisitsisup akiler-
sueriaasissaq aalajangertus-
saagaa, aalajangiisussarmi
tassaasariaqaraluarmat taar-
sigassarsisoq, taamatullu o-
qaaseqarlutik siunnersuutip
aappassaanneerneqannginner
mini Ineqarnermut Ataatsi-
miititaliamut suliarisassan-
ngorteqqaarnissaa inassuti-
gaat.
Utaqqisunut allattuiffim-
mut ilanngunnermi akiliisit-
sisarneq Kattusseqatigiinniit
akuersaarneqanngilaq, ato-
runnaarsinneqamissaalu kis-
saatigineqarluni, tamatumalu
saniatigut kattusseqatigiin-
niit kissaatigineqarpoq aki-
lersuinermi emiarititaasartut
pillugit nassuiaanneqarnis-
sartik. Taarsigassarsianut
qaammatikkaartumik akiler-
suinissaq kissaatigineqarpoq,
kisiannili peqqussutissatut
siunnersuutip ataatsimiitita-
liamut suliakkiissutigineqar-
nissaa, kingusinnerusukkullu
aappassaanneerneqarnissaa
isumaqataaffigineqarpoq.
Fortrinsret til lejere af renoverede boliger
NUUK(arl-.) - Lejere, der er
flyttet ud af boliger, for at
disse kan blive renoverede
eller sanerede, skal have for-
trinsret til at vende tilbage til
boligerne, når de er sat i
stand, det er en imødekom-
melse af borgmester Agnethe
Davidsens forslag ved
Landstingets forårssamling.
Oplysningen blev givet af
landsstyremedlem Daniel
Skifte, da han forelagde to
forslag om ændring af for-
ordninger vedrørende boli-
ger, henholdsvis om leje af
boliger og om støtte til bolig-
byggeri ved Landstingets 1.
behandling af de to forord-
ninger.
Endnu et punkt vedrørende
lejeboligerne blev draget
frem i debatten, det var om
betaling af deposita - en ord-
ning der har eksisteret siden
1990 med ændring i januar
1995.
Forslaget har været til hø-
ring hos Ineqartut Peqatigiif-
fiisa Kattuffiat (IPK), KA-
NUKOKA og A/S Boligsel-
skabet INI, og kun INI har
fremsat ændringsforslag.
Om betaling af depositum
mener bestyrelsen for IPK, at
det er på sin plads med en
depositumsordning, og at tre
måneders husleje er en pas-
sende størrelse med mulig-
hed for en 12 måneders
afdragstid. KAKUKOKA
mener, at depositumsordnin-
gen fungerer tilfredsstillen-
de, og at det ønskede formål,
nemlig bedre påpasselighed
med det lejede gradvis op-
nås. KANUKOKA finder
desuden størrelsen af deposi-
tum og afdragsperioden pas-
sende.
INI mener, at depositums-
betalingen ikke altid dække
udgifterne i den ældre bolig-
masse, men nok i den nye.
Videre finder man at folk
passer bedre tingene efter
indførelsen af depositums-
ordningen. Man mener, at
afdragsperioden ikke bør for-
længes. Disse indstillinger
følger landsstyret.
Det er Ruth Heilmann og
Hans Enoksen, der har sat
spørgsmålstegn ved deposi-
tumsordningen.
Opdragende virkning
Justus Ignatiussen, Siumut,
tog Landsstyrets indstilling
til efterretning. Man er glad
for, at depositumsordningen
virker på den måde, at lejer-
ne passer bedre på det lejede
end tidligere, og at tilbagebe-
taling af deposita finder sted,
når boligerne efterlades i
normalstand. Dette har en
opdragende virkning og bør
fastholdes, sagde landstings-
medlemmet.
Jakob Iversen, Atassut,
undrede sig over, at beslut-
ninger taget af Landstinget
tilbage i 1994 endnu ikke er
færdiggjort. Alle borgere i
landet har brug for en gen-
nemgribendee regulering af
huslejesatseme og huslejetil-
skudssatserne. Det er især
blevet vanskeligt for syge,
ældre, handikappede og lavt-
lønnede samt studerende at
klare betalingen af husleje.
Han ønskede, at forordnings-
forslaget inden 2. behandlin-
gen går til behandling i Bo-
ligudvalget.
Inuit Ataqatigiit er enig
med Agnethe Davidsen i
spørgsmålet om retten til til-
bageflytning, og man kunne
anbefale en behandling i Bo-
ligudvalget inden overgan-
gen til 2. behandling.
Loft over
Karl Lyberth fra Akulliit
Partiiat, accepterede det
fremlagte ændringsforslag
vedrørende leje af boliger,
men man gjorde imidlertid
opmærksom på, at der bør
sættes et loft over deposi-
tumsstørrelsen, da mange fa-
milier, især børnerige fami-
lier, har store problemer med
betalingen.
Kandidatforbundets Ant-
hon Frederiksen meddelte
Landstinget, at hans forbund
var imod et forslag fra INI
om opsparing til depositum
til kommende lejere.
I den andet forordning, der
var til behandling, fremhæ-
vede Daniel Skifte to ele-
menter, nemlig at skabe
hjemmel til at boligsøgende
til boligstøttehuse behandles
på samme måde som bolig-
ansøgere til uddlejningsboli-
ger med hensyn til gebyr på
venteliste og at åbne mulig-
hed for, at en terminsydelse
kan afdrages i enten måned-
lige, kvartalsvise eller halv-
årlige afdrag.
Den forkerte bestemmer
Siumut kunne støtte Lands-
styrets ændringsforslag som
et godt initiativ. Samme ind-
stilling havde Atassut, mens
Akulliit Partiiat ikke kunne
være med, da det af forslaget
fremgår, at det er långiveren,
der bestemmer afdragsmå-
den, det bør være låntageren,
med den bemærkning kunne
man anbefale overgangen til
behandling i Boligudvalget
inden 2. behandlingen.
Kandidatforbundet kunne
ikke medvirke til gebyrer for
optagelse på ventelister, man
ønskede gebyrspørgsmålet
slettet, og så ønskede forbun-
det en redegørelse for renter-
ne vedrørende afdragsmeto-
derne. Man ønskede måneds-
vis betaling af afdrag på lån,
men så kunne man også gå
ind for forordningsforslagets
overgang til udvalgsbehand-
ling og senere 2. behandling.