Atuagagdliutit - 05.12.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 95 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqamikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqlterlsitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Juaaka Lyberlh
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl, 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Frederik Lund
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. hal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk_____________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) .
Lis Skaffe
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
TUSAGASSIUTINUT ANINGAA-
SAATEOARFIK ATORUNNAARLI
TUSAGASSIUTINUT ANINGAASAATEQAR-
FIK ukiualunguit matuma siomatigut pilersinneqa-
rami tusagassiutit naqitat siuarsarneqarnissaat
ingerlaannarnissaallu qulakkeemiarneqarpoq -
taakkununnga ilanngullugu qilersorsimanngitsu-
mik namminersortumillu tusagassiorsinnaaneq -
taassumalu pigisami nalillit amerlanersaat atoreer-
pai. Aningaasaateqarfiup pigisai nalillit massakkut
5 millioner kronit missaanniipput, siunertanullu
atugassatut naammaqqaj aratik.
Quppernerni 3-mi 4-imilu Kujataata Naqiterivia
Tusagassiutinullu Aningaasaateqarfik pillugit al-
laaserisaqarpugut, ilaatigullu oqaluttuaraarput
tusagassiutinik aningaasaateqarfik ajornartorsiu-
ngaatsiartoq. Pilersinneqamerminit ukiut marluk
qaangiutiiinnartut aqqusernit paarlaffli atualereer-
pai, aningaasaateqarfiullu atorunnaarnissaanut
taanna ilisarnaataallualersinnaavoq.
ANINGAASAATEQARFIK tusagassiutit pillugit
oqallinnerup uisaffioqisup aaqqissuulluanngaan-
ngitsullu kinguneranik pilersinneqarpoq. Taamaat-
torli aviisit marluullutik isumaqataapput, taamani-
mi aaqqissuisut siulersuisullu isumaqarput tusa-
gassiutit naqitat ineriartortinnissaannut, pitsan-
ngorsarnissaannut qulakkeemeqamissaannullu po-
litikkerit tunngaviliilluarusuttut.
Taamaattoqanngilarli.
Aallaqqaammulli politikerit piumassusiat ami-
gartoq malunnarsivoq. Aningaasaateqarfik ani-
ngaasassaaleqivoq, siulersuisullu akisussaaffim-
mik annertuumik tunineqartut sulinertik aallartin-
ngivillugu siunertat kusanartut allassimaffiat, naa-
lakkersuisunut siulittaasup atsiugaa nittarsaatiin-
nalerpaat.
Tusagassiutinut Aningaasaateqarfiup siuler-
suisuisa akerlilersuingaatsiarnerisa kingornagut
aatsaat Namminersornerullutik Oqartussat ani-
ngaasaliissutaat naammaginartumik amerlassusillit
tunniunneqarput, kiisamilu sulinerup aallartinnis-
saanut tunngavissaqarluartoqalerluni, erngerlunili
aviisit paasivaat tapiissutaasussat amerlangaarna-
vianngitsut. Massakkumut tamarmik immikkut
400.000 kroninik teknikkikkut atortulersuutinik
nutaanik pisinissamut taarsigassarsisinneqarput,
1996-imilu ukiameranit akilersulertussaallugit.
Aammattaaq paasinarsivoq tusagassiutit naqitat
kisimik salliutinneqanngitsut, tassami videoliortar-
fiit, illoqarflit radioi allarpassuillu ilaatinneqarma-
ta.
Tusagassiutinut Aningaasaateqarfiup tusagassi-
utinut naqitanut tapersiisarnissani naammassin-
ngitsoorpaa, naak aallaqqaammulli tamanna eqqar-
saataagaluartoq, massakkullu aningaasaateqarfik
isumaarulluinnarpoq. Naqiteriviup aqutsisui inger-
latsinerluttut - qullersaqarfiani sulisut pikkorluttut
siulersuisullu iluaqutaanngitsut - pisuullutik aju-
toortoqarpoq, ajutoomermullu aningaasaateqarfik
akiliisuulluni ingerlaannarnissaminut tunngavini
annaavaa.
PISSUTSIT TAAMAATSILLUGIT aningaasaate-
qarfik atorunnaarsiinnaraanni ajunnginneruvoq.
Aningaasaateqarfik isumaaruppoq, Kalaallit Nu-
naanni tusagassiutinut naqitanut siuarsaasinnaa-
junnaarpoq qulakkeerisinnaajunnaarlunilu, taa-
maallaalli assersuutigalugu KNR-imut sanillius-
sinnaalerluni.
Aningaasaateqarfik tusagassiutinut naqitanut i-
sumaluutaasussaagaluaq tusagassiutit pillugit o-
qallinneq aallartinneqanngitsoorpoq, taamatullu
tusagassiutit pillugit politikki oqallisaanngitsoor-
luni. Tusagassiutiimmi naqitat aningaasaqarnerat
kisimi Tusagassiutinut Aningaasaateqarfimmut
politikerit suliakkiissutiginngilaat. Aammattaaq
politikkikkut akisussaaffik tunniuppaat, politikerit
taamaalillutik radiokkut TV-kkullu tusagassiorneq
pisortatigoortumik tapersiiffigisalerniassammas-
suk, taamaalillunilu ussassaarisamermi unammil-
lernermut equtitsisumik ingerlatsilerlutik.
Tamatumunnga peqatigitillugu tusagassiutit na-
qitat aningaasaateqarfimmut akisussaaffigitinne-
qalerput, massakkulli Namminersornerullutik O-
qartussat naqiteriviutaannit, Danmarkimut naqite-
rititsisarnermut naleqqiullugu 60 procentimik aki-
sunerusumik akiliisitsisartumit naallemeqarpoq.
AQQUSERNIT PAARLAFFIINI siunissaq isum-
merfigineqartariaqalerpoq - aalajangiinissamut
tunngavissaqartoqassappat, aningaaseriviami i-
maarpoq, paarnaartariaannanngorluni.
Tusagassiutinut aningaasaateqarfik ingerlateq-
qinniarneqassappat landskarsi aningaasaleeqqitta-
riaqarpoq.
Massakkumut misillittagaareersut tunngavigalu-
git aningaasaateqarfiup salloqittaataannanngortup
matuneqarnissaa pitsaanerpaassasoq aviisinit isu-
maqarfigineqarpoq. Aviisit namminersorunik -
pingaartumik aningaasaateqarfik peqanngippat -
tusagassiutit tamakkiisumik isigalugit oqinnerusu-
mik ingerlasinnaassapput, soorunami aamma siu-
nissami rasio, TV, aviisit naqitat, atuakkiat allar-
passuillu akuuffigilertussaammassuk.
Taamaammat tusagassiutit pillugit oqallinneq
annertusisariaqarpoq, pimoorussaasariaqarluni ta-
matigoortuullunilu. Politikkilu oqallinnermit pin-
ngortoq tusagassiutit ataasiakkaat aningaasaqarne-
risa qulakkemiamerannut tunngaviussaaq, taamaa-
lilluni tusagassiutit landskarsimit tapiiffigineqartut
aningaasanut inatsimmi immikkoortinneqartut
atorlugit, taamatullu tusagassiutit niuerpalaartu-
mik ingerlatsillutik imminnut aningaasalersortut i-
sertitatik atorlugit ingerlatsisinnaanissaat qulak-
keerniarneqassallutik.
NEDLÆG MEDIEFONDEN
GRØNLANDS MEDIEFOND, der for et par år
siden blev stiftet for at fremme og sikre tilstede-
værelsen af trykte medier - herunder en fri og uaf-
hængig presse - har netop formøblet det meste af
sin formue. Fonden råder nu over aktive værdier
på cirka fem en halv million, og det er langt fra nok
til, at den virke efter sin formålsparagraf.
På siderne 3 og 4 bringer vi et par artikler om
Kujataata Naqiterivia - i daglig tale Sydtryk - og
Grønlands Mediefond, og her fortælles blandt
andet om den meget vanskelige situation, medie-
fonden befinder sig i. Her to år efter stiftelsen er
den nu nået til en korsvej, der let kan blive symbol
for fondens afgang ved døden.
MEDIEFONDEN ER BARN af en forvirret og
ustruktureret mediedebat, der aldrig nåede at blive
alvor. Alligevel var begge aviser med på ideen,
fordi redaktører og bestyrelser tog den som som
udtryk for et politisk ønske om at skabe et godt
grundlag for udvikling, forbedring og sikring af de
trykte medier.
Men sådan blev det ikke.
Allerede fra begyndelsen skortede det på poli-
tisk vilje. Fonden manglede kapital, og i stedet for
at få gang i arbejdet kunne den ansvarstyngede
bestyrelse kun vifte med papiret med de fine inten-
tioner og landsstyreformandens underskrift.
Da en rimelig kapitaltilgang fra hjemmestyret
efter højlydte protester fra mediefondens bestyrel-
se omsider skabte grundlag for en vis virksomhed,
blev det snart klart for aviserne, at støtten næppe
nogensinde ville få afgørende betydning. Hidtil har
de hver fået et lån på 400.000 kroner til ny teknik,
og det skal betales tilbage fra efteråret 1996.
Det blev også klart, at det ikke kun var de trykte
medier, der blev tilgodeset, men også videproduk-
tionsvirksomheder, lokalradioer og meget andet.
Grønlands Mediefond nåede ikke at blive den
støtte for de trykte medier, som det fra begyndel-
sen var meningen, og nu er fondens betydning
reduceret til ingenting. En håbløs ledelse i Sydtryk
- udygtig direktion og uvirksom bestyrelse - har på
rekordtid kørt skuden i sænk, og mediefonden har
betalt gildet og mistet sit eksistensgrundlag.
SOM SAGERNE står i øjeblikket er det klogest at
nedlægge mediefonden. Den reducerede betyd-
ning, fonden har fået, kan nemlig hverken fremme
eller sikre den trykte medievirksomhed i Grønland,
men kun køre den ud på et sidespor i forhold til for
eksempel KNR.
Med en mediefond, der skal tage sig af den tryk-
te presse, udebliver mediedebatten, og heller ikke
en samlet mediepolitik kommer på tale. Det er
nemlig ikke bare de økonomiske forpligtelser
overfor den trykte presse, politikerne har omadres-
seret til mediefonden. Det er også det politiske
ansvar, og politikerne kan så koncentrere sig om at
finansiere den offentligt støttede presse som radio
og TV, så den kan gennemføre sin konkurrence-
forvridende reklamevirksomhed.
I mellemtiden er den trykte presse henvist til
mediefondens »sikkerhedsnet«, der nu er spændt
ud under det tidligere hjemmestyreejede trykkeri,
som med 60 procent højere avis-trykpriser end i
Danmark har gjort avisudgivelse i Grønland til alt
andet end en sikker levevej.
HER VED KORSVEJEN skal der så tages stilling
til fremtiden - hvis der overhovedet er noget be-
slutningsgrundlag, for når kassen er tom, er der jo
kun tilbage at dreje nøglen.
Hvis man alligevel forestiller sig, at mediefon-
den skal fortsætte, så må den tilføres flere midler
fra landskassen.
Belært af hidtidige erfaringer må aviserne imid-
lertid anse det som en fordel, at mediefonden som
den narresut, den har udviklet sig til, nedlægges.
Uafhængige, som bladene er - især uden en medi-
efond - er det lettere at påberåbe sig ret og rime-
lighed i det samlede mediebillede, som naturligvis
også i fremtiden skal tegnes af både radio, TV,
trykte aviser, bogudgivelser, kamik-post og så
videre.
Derfor skal vi nu have en bred, grundig og alsi-
dig mediedebat, som kan føre frem til en samlet
mediepolitik. Og i den politik skal de enkelte
mediers økonomiske forudsætninger sikres, så de
landskassefinansierede medier klarer sig for, hvad
der er sat af i finansloven, mens de selvfinansie-
rende via forretningsvirksomhed får lov til at ska-
be sig de nødvendige indtægter.
ASS7FOTO: L1L-FOTO