Atuagagdliutit - 05.12.1995, Blaðsíða 15

Nr. 95 • 1995

15
GRØNLANDSPOSTEN
Nersornaammut qujanaq: Ataasinngormat Dron-
ning Margrethe-p inuit 29-it oqaloqatiginiarlugit
qaaqqummagit inatsisartunut folketingimullu ilaasort-
aq Otto Steenholdt, Atassut, ilaavoq.
Otto Steenholdt 59-inik ukiulik Kalaallit Nunaanni
Landsrådiusimasumi kingornagullu inatsisartuni
1971-imili ilaasortaasimavoq, Folketingimilu 1977-
imili ilaasortaasimalluni, taassumalu ridderkorsimik
1. grad-imik nersomaaserneqarnini qutsatigaa.
Tak for korset: Blandt de 29 personer, som Dron-
ning Margrethe mandag den 27. november modtog i
audiens, var også landstings- og folketingsmedlem
Otto Steenholdt, Atassut.
Den 59-årige Otto Steenholdt, der har siddet i
Grønlands Landsråd og senere Grønlands Landsting
siden 1971 og i Folketinget siden 1977, takkede for
ridderkorset af 1. grad.(Ass./foto: Knud Josefsen)
Politiit angallataat agguarluameruniarlik
All. Johannes Rosing, Nanortalimmi borgmesteriugallartoq
Ilaasortaatip »Tuulut«-ip ata-
asinngornermi novemberip
27-iani Siaqqissup eqqaani,
Narsarmijit Nanortallillu
akornanniittumi umiunerata
kingunerisaanik politiit a-
ngallataasa inissitsitemeqar-
nerat pillugu oqallinneq aal-
larteqqinniarli.
Anorlersorsuusoq angal-
latip motoriminik unittoor-
mat umiuneq pivoq, taa-
maammallu ilaasut inuttallu
annanniutinut ikisariaqaler-
lutik. Nunap tungaanut tipig-
aluarlutik anorleqimmat mal-
leqimmallu nunamut niusin-
naanngingajassimapput. Qu-
janartumilli inuusuttoq aalas-
sarissoq ilaagallartilluni nu-
namut pissippoq, taassumalu
annanniutip pituutaa noqik-
kaa ilai nunamut niullutik,
tassa Claus Rickelt kisimi
pinnani, taannami annanniu-
miitilluni saavigussaavoq
uumatillugulu takuneqaqqin-
nani.
Aqagukkut alapemaarsuu-
tip »Triton«-ip helikopteriata
ipisimasoq nassaaraa.
Inuup ataatsip inuunera
annaaneqarpoq, sinnerilu
arfineq pingasut annapput, a-
junaarnerillu taamatut ittut
alianartuujuartarput, kisian-
nili eqqarsaatiginngitsuugas-
saanngilaq qanoq ajortigisu-
mik pisoqariaannaasimaga-
luartoq.
Fordel politikutteme bedre
Af Johannes Rosing, fg. borgmester i Nanortalik
Nu må debatten om placerin-
gen af de enkelte politikutte-
re tages op af mølposen igen
efter passagerkutteren »Tuu-
lut«s forlis ved Siaqqissut
mellem Narsarmijit og Na-
nortalik, mandag den 27.
november.
Forliset skete da kutteren
under stærk storm fik mo-
torstop og måtte rømmes af
passagerer og besætnings-
medlemmer, der måtte i red-
ningsflåden. De drev i land,
men stormen og den meget
stærke brænding gjorde, at
de nærmest umuligt kunne
redde sig i land. Takket være
en ung, adræt mand, der
sprang i land og holdt i linen,
kom de andre op på det tørre,
på nær Claus Rickelt, der
drev videre i flåden og ikke
er set i live siden.
Han blev fundet druknet
dagen efter at inspektions-
kutteren »Triton«s helekop-
ter.
Et menneskeliv er tabt,
mens de andre otte slap med
livet i behold, og hvor ulyk-
ker af den art altid er tragi-
ske, så kan man dog alligevel
ikke lade være med at gisne
om, hvor grueligt værre det
kunne være gået.
Og nu til sagen: Vi har i
dag fem politikuttere, fordelt
over fem basishavne, ufors-
tåeligt nok på rad og række
fra Paamiut i syd og til Aasi-
aat og Ilulissat i nord.
»Glemt« er den store stræk-
ning fra østkysten og den
sydlige vestkyst op til Paa-
miut. Og man kan spørge sig
selv, hvorfor hele rednings-
beredskabet her til lands skal
klumpe sig sammen i midten
af vestkysten på bekostning
af det sydligste Grønland. Et
barskt og farligt område, nær
det berygtede Kap Farvel,
hvor menneskeliv bogstave-
lig talt er i naturens klamme
hånd.
Ideen med politikuttere
udsprang i sin tid ved den
største skibskatastrofe ved
Grønland, nemlig »Hans
Hedtoft»s forlis ved Kap
Farvel i 1959. Man priorite-
rede Sydgrønland meget højt
ved efterfølgende anskaffel-
ser af politikuttere her til
lands.
Paradoksalt nok har vi i
dag ingen politikutter i Syd-
grønland, men det er der jo
desværre ikke noget nyt i.
Paradokser kender vi kun alt-
for godt her i vort land.
Vi havde her i distriktet, til
nød, kunne have benyttet os
af både som »Tuulut« og lor-
anstation Angisoqs kutter
»Lommen« til eftersøgnin-
ger. Nu er »Tuulut forlist,
Angisoq lukket og dermed er
»Lommen« taget ud af
distriktet. Tilbage har vi så
KNI Pilersuisoqs togtefartøj
»Klapmydsen«. Men ak! Det
gode skib er så aldrende og
har så konstante problemer
af teknisk art, at skibstilsynet
burde forbyde driften, indtil
der er foretaget total renove-
ring af skibet.
Man må forstå os, når vi
lægger vore kort på bordet og
siger, at vi ikke har flere
alternativer til redningsaktio-
ner i vel nok det barskeste
område i vort land - Kap Far-
velområdet.
Det var heldigt for efter-
søgningen mandag og tirs-
dag, at trawleren »Vilhelm
Egede« tilfældigvis befandt
sig i området, og at Grøn-
lands Kommando kunne til-
kalde »Triton«, der på det
tidspunkt befandt sig ud for
Ammassalik, 270 sømil bor-
te, til assistance.
Imponerende, at skibet
kunne tilbagelægge den store
strækning på så kort tid, stor-
men til trods. Således, at de
to skibe i fællesskab kunne
finde, redde og samle de for-
ulykkede. Stor tak til disse
og Grønlandsfly for en hurtig
og effektiv indsats.
Til sidst må vor appel til de
ansvarlige være:Placer en af
politikutterne i Sydgrønland.
Man har trods alt mange fle-
re alternativer for eftersøg-
ningsfartøjer i midtkysten,
i.f.a. meget større skibstrafik
og hvor der er stor rejekutter-
og trawlerkapacitet, mens vi
andre spiller på tilfældige
strenge.
Eqqartugassarpullu tikeri-
artigu: Ullumikkut politiit a-
ngallataannik tallimanik, u-
miarsualivinni tallimaniitin-
neqartunik peqarpugut, paa-
siuminaapporlu taakku kuja-
taani Paamiuniit avannaanut
Aasiannut Ilulissanullu tulle-
riaagaasimammata. Tunup
sineriassua isorartoqisoq kit-
aanilu Paamiunit kujammut
»puigorneqarsimapput. Im-
minullu aperinngitsoomeq a-
jornaqaaq, sooq annaassini-
amissamut piareersimasussat
Kalaallit Nunaata qeqqanut
katersuutsiinnarneqarsima-
nersut, Kalaallit Nunaata ku-
jasinnerusortaa puigorlugu.
Nunap Isuata tusaamanerlu-
gaaqisup eqqaani pinngorti-
taq atoruminaatsorsuuvoq u-
lorianarlunilu, tamaanilu inu-
it inuuneri pinngortitap nu-
kiinit ulorianartorsiortinne-
qarsinnaasarput.
Politiit angallateqalernis-
saat isumassarsiarineqaq-
qaarpoq Kalaallit Nunaata
eqqaani umiarsuarmik umiu-
nerit ajornersaat pimmat, tas-
sa 1959-imi »Hans Hedtoft«
Nunap Isuata eqqaani umi-
ummat. Taamanili Kalaallit
Nunaata Kujataa politiit a-
ngallataannik pisiortomermi
pingaarnerutinneqartalerpoq.
Eqqumiikkaluartumilli ul-
lumikkut Kalaallit Nunaata
Kujataani politiit angallate-
qanngillat, tamannali ajora-
luartumik nutaarsiassaanngi-
laq. Eqqumiiginarsinnaasut
tamaani nunatsinni takornar-
tarinngilluinnarpagut.
Tamaani distriktitsinni
»Tuulut« silasiorfiullut A-
ngisup angallataa »Lom-
men« ujarlemitsinni aatsaat
pisariaqarluinnalersillugu a-
torsinnaasarpagut. Massak-
kut »Tuulut« umiusimaler-
poq Angisorlu matusimaler-
luni, taamaammallu »Lom-
men« distriktitsinnit peer-
neqarsimalerluni. Taamaal-
laalli KNI Pilersuisup angal-
lataa assartuut »Klapmyd-
sen« isumalluutigilerparput.
Kisiannili! Umiarsuaaratsi-
annguaq taanna pisoqalisi-
mavoq teknikkikkullu ajor-
nartorsiulaartuarluni, allaam-
mi tamakkerluni annertuu-
mik iluarsaanneqartigani u-
miarsuamik nakkutilliisoqar-
fimmit unitsinneqartariaqa-
A T U
raluarluni.
Pissutsillu atukkat tamaasa
saqqummiullugit oqarutta
nunatsinni pinngortitaasut
atoruminaannersaanni
Nunap Isuata eqqaani anna-
assiniarsinnaanermut allamut
periarfissaqarata paasineqar-
tariaqarpugut.
Ataasinngormat marlunng-
ormallu ujarlernerup nalaani
kilisaat »Vilhelm Egede«
umiuffiup nalaaniimmat
Grønlands Kommando-llu a-
ngallatertik »Triton«, taama-
ni Ammassallip avataani 270
sømilinik ungasissusilim-
miittoq aggersarlugu ikiorti-
serisinnaasimammagu ilua-
tsitsinerinnaavoq.
Umiarsuup anorlertigisoq
piffissaq sivikitsuinnaq ator-
lugu ungasissorsuarmit orni-
gussinnaasimanera tupin-
naannarpoq. Taamaalillutillu
umiarsuit ikiortigiillutik u-
mioqataasut annaassinnaasi-
mavaat ikisinnaasimallugil-
lu. Taakku Grønlandsfly-lu
sulilertorsinnaasimammata
qutsavigaagut.
Naggataagut akisussaasut
imatut kajumissaarniarpak-
ka: Kalaallit Nunaata Kujata-
ani politiit angallataannik i-
nissiiniaritsi. Nunattami qeq-
qani ujarlemissamut angal-
latigisinnaasat arlaqarput,
umiarsuit angallannerujussu-
upput aammalu raajamiutit
kilisaatillu amerlallutik, ua-
gulli periarfissaqarpianngila-
gut.
A
MB
A/S BOLIGSELSKABET I
im
UJARTUKKAT
INISSARSIORLUTIK UTAQQISUTUT
ALLATSISSIMASUT
UPPERNARSAAQQISSIMANNGITSUT
3.656-IT
UJARTORNEQARPUT
A/S Inissiaatileqatigiiffiup INI-p oktoberip qaam-
mataani 1995-imi allakkat 7000-it missaniittut nas-
siuppai. Tamatumani inissarsisorluni utaqqisunut
allattuiffimmi nalinginnaasumi aammalu/imaluun-
niit nammineq kissaatigalugu nuukkusuttunut allat-
tuiffimmi allatsissimasut qinnuigineqarput upper-
narsaaqqeqqullugit. Affaasa missai akissuteqan-
ngillat.
A/S Inissiaatileqatigiiffiup INI-p, inuit suli uppernar-
saaqqissimanngitsut periarfisseqqippai.
Uppernarsaaqqinnissamut piffissarititaasoq ki-
ngulleq tassaavoq decemberip 15-iat, 1995.
Uppernarsaaqqinnissaq pillugu allakkanik tigusa-
qarsimanngikkuit A/S Inissiaatileqatigiiffiup INI-p
immikkoortortaqarfianut saaffiginnissaatit. -Imaas-
sinnaavoq maannakkut najugaqarfiit immikkoor-
tortaqarfimmit ilisimaneqanngitsoq.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
Dora M. Lyberth
Qulissat
Arnat qanitatit nuannaartikkit. Ukiuu-
nerani naasunik allapalaarinissaminnut
najoqqutassaannik tunikkit.
Qupp.: 32 Akja; g8 0() Rr
Glæd kvinderne i din omgangskreds.
Giv dem en broderebog af farverige
blomster til nationaldragtens kamik-
ker.
32 sider prjs; g8 00 Rr
ATUAKKIORFIK ■ BOX 840 • 3900 NUUK • TLF. 2 2122 • FAX: 2 2500