Atuagagdliutit - 05.12.1995, Blaðsíða 7

Nr. 95 • 1995
7

GRØNLANDSPOSTEN
Nakorsaatit faxikkut paasisarpai
Nunatsinni meeqqanut nakorsaqanngimmat meeqqat nappaatillit
angajoqqaavilu Danmarkiliartariaqartarput
NUUK(KLE) - Emgumanar-
toqartillugu emermalu nap-
paataanut atatillugu tassan-
ngaannartumilluunniit nutaa-
mik pisoqartillugu Danmar-
kimi nakorsaq aaliangersi-
masoq sianerfigisarpara ima-
luunniit fax-erfigisarpara
paasisaqarusukkaangama.
Maanimi nakorsat amerla-
nerit nalusarpaat apeqqutik-
ka qanoq akissallugit emer-
mami nappaataa immikkuul-
larissuugami.
Taama oqaluttuarpoq Ma-
rie Lyberth, nappaatilimmik
ernilik. Taannalu ima na-
ngippoq:
- Ilinniaqqissaartariaqar-
tarpakka Danmarkimi 1987-
imili Seth-ip aalajangersima-
sumik nakorsarisaanit nakor-
saatit tunniunneqartartut. Ili-
simalluinnartariaqartarpara
sumut nakorsaataanersut, qa-
noq sunniuttamersut qanorlu
akuttutigisumik pisassaner-
soq. Siusinnerusukkut misi-
gisaqapiluppunga nakorsaa-
tip aalajangersimasup ator-
nissaa ilisimannginnakku er-
seqqissumillu nassuiaanne-
qarnissara pisariaqartikkak-
ku paasiniaagama Sanamit o-
qarfigineqarpunga ullut ta-
maasa nakorsaat taanna pi-
sassagaa. Sivitsorpallaanngi-
tsorli pasitsaatilerakku taa-
maassanngitsoq Danmark-
imut paasiniaagama sunaaffa
sapaatip akunneranut ataasi-
aannarluni pisartagarisussaa-
ga. Sivisunerusumillu ullut
tamaasa taanna nakorsaat
pisaraanni ulorianaateqarsin-
naasoq.
Marie Lyberth-ip ernera
Seth, ullumi 13-nik ukiulik,
ataatsimik ukioqartoq paasi-
neqarpoq tingummigut nap-
paateqartoq taamanilu ilima-
gineqarsimagaluarpoq Seth
marlunnik ukioqalernavian-
ngitsoq.
- Seth-ip tingummigut
nappaataa cholestasis groen-
landica-mik taaguuteqartin-
neqaraluarpoq nakorsarli alla
isumaqarpoq taamatorpiaq
nappaateqanngitsoq sallaap-
pallaaqimmanngooq. Ulloq
manna tikil lugu iluamik nap-
paatip soorpiaanera ilisima-
neqanngilaq.
Nakorsat taarserarput
Dr. Ingrid-ip Napparsimma-
vissuani aalajangersimasu-
mik meeqqat nakorsaqan-
nginnera ilungersunartumik
sunniuteqartarpoq.
- Arlaannik nalorngissute-
qarluni aalajangersimasumik
nakorsamik saaffissaqarani
ilungersunartorujussuuvoq,
Marie Lyberth oqarpoq.
- Saaffigisartakkagut Dr.
Ingrid-ip Napparsimmavis-
suani medicinsk ambulato-
riamiittut nakorsaanerit taar-
serartaqaat, ilaanni sapaatit
akunneri pingasuinnaat i-
ngerlanerini taarsersimasa-
raat. Uatsinnut tamanna toq-
qissisimananngilluinnarpoq.
Seth Lyberth-ip nappaata-
anut atatillugu Marie Ly-
berth erninilu ilaanni ataasi-
arlutik ilaannilu marloriarlu-
tik ukiumut Danmarkiliartar-
put.
- Seth-ip nappaataa allanik
nappaatinik malitseqartar-
poq, Marie Lyberth oqarpoq.
- Kingullermik ukiaq manna
Rigshospital-iliarpugut kalk-
imik amigaateqarnera pillu-
gu, Danmarkimiippugullu
qaammat ataasingajak tullia-
nilu aasartinnagu aallaqqis-
saagut. Taamatut ukiut ta-
maasa ilaannimi marloriarlu-
ta Danmarkiliartamerput qa-
sunartarpoq akisoqalunilu.
Ilinniagaqarallarana ilinni-
arninnut kinguaattoorutigaa-
ra aallartarnerpullu maanna
atorfeqalernerma kingoma a-
juusaarnartarpoq suliffimma
sivisuumik qimassimanissaa,
Marie Lyberth naggasiivoq.
Marie Lyberth-ip immik-
kuullarissumik nappaatilim-
mik meeraqarnini nukinik a-
tuinartorujussuunerarpaa pi-
lersaarutillu piviusunngunn-
gitsoortartut amerlanerarpai.
Seth Lyberth sapaatit a-
kunneri marluk allortarlugit
nakorsiartarfimmi nappaam-
minut atatillugu kapitittarpoq
nappaataalu ajortinnerulissa-
galuarpat pisariaqalissappal-
lu tinguttaarnissaminut akue-
risaareerpoq.
- AG: Sooruna Seth
Lybert-ip nappaataa eqqort-
umik paasineqarsinnaasi-
manngitsoq?
Piffissap ilaani cholistasis
groenlandica-mik nappaatil-
lit amerlipput, Kent Kleins-
chmidt, Dronning Ingrid-ip
Napparsimmavissuani na-
korsaq oqaluttuarpoq. - Soor-
lu taaguutaani tusarneqarsin-
naasoq kalaallini nappaataa-
voq immikkuullarissoq.
Meeqqat tingoqarpallaalersi-
masut amialu sungaartun-
ngorsimasut, taamatut nap-
paatilittut naatsorsuutigine-
qartarsimapput. Ullumikkut
ilisimaneqarpoq, meeqqat
taamatut nappaateqalersima-
sut marlunnik ukioqalinngin-
nerminni toqusartut. Taa-
maalluni meeqqap tingullut-
tup tinguanik ilanngarsilaar-
luni misissorneqarmat paasi-
neqarpoq tingukkut aseruut-
toornerusoq taamaattumillu
meeqqat allat tingullussin-
naasimapput.
Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimmavissuani meeqqa-
nut nakorsaqannginnera nap-
parsimasunuinnaq ilungersu-
nartuunngilaq.
- Meeqqanut nakorsaqan-
nginnerata qanoq ilungersu-
nartiginera oqaloqatigiissuti-
gisarparput, nakorsaq Kent
Kleinschmidt oqarpoq. -
Meeqqat nappaatigisartagaat
nalinginnaasut qanoq katsor-
sarnissaat nalunngilarput.
Allatigulli, soorlu meeqqat
nerisaminnik erlavimmikkut
eqqortumik ingerlatitsisin-
naanngitsut eqqarsaatigalu-
git, nakorsat immikkut ilinni-
arsimasut angalaartartut o-
qaaseqarnissaat utaqqisar-
parput, qanoq nakorsarneqar-
nissaannut ilitsersuunneqar-
luta, nalornigaangattalu
Rigshospitalimi nakorsat im-
mikkut ilinniarsimasut assi-
giinngitsut atassuteqarfigisa-
riaqartarpagut. Taakkulu
aamma paarlakaallutik sulif-
feqartarput, taamaattumik o-
qaloqatigisartakkagut allan-
ngorarput. Ilaanneeriarluta
napparsimasoq perululertil-
lugu sianerutta meeqqanut
immikkoortortaqarfimmi pi-
gaartuusumut nuutsinneqar-
- Ilisimalluinnartariaqartarpakka ernerma nakorsaatai
sumut iluaqutaanersut, qanoq sunniuttamersut qanorlu
akuttutigisumik pisassanersoq, Marie Lyberth oqarpoq.
(Ass./foto: AG).
- Jeg bliver nødt til at sætte mig gruttdigt ind i de forskellige
medicin, som vi får udleveret af min søns læge i Danmark,
siger Marie Lyberth.
Medidnordmering pr. fax
Forældre med syge børn må til Danmark, fordi der ikke
er børnelæger i Grønland
NUUK(KLE) - I tilfælde af
faretruende situationer eller
ved akutte tilfælde i forbin-
delse med min søns sygdom,
ringer jeg til en bestemt læge
i Danmark eller faxer til
ham, når der er noget, jeg
gerne vil vide. De fleste læ-
ger her kan nemlig ikke altid
svare på spørgsmål omkring
min søns sygdom.
Det fortæller Marie Ly-
berth, der er mor til en lever-
syg dreng. Hun fortsætter:
- Jeg bliver nødt til at sæt-
te mig grundigt ind i de for-
skellige medicinpræparater,
som vi får udleveret af min
søns læge i Danmark. Jeg må
vide nøjagtigt hvad medici-
nen er til, hvordan den vir-
ker, dosering, og hvor tit den
skal tages.
Forkerte og farlige oplys-
ninger
Jeg har før i tiden været ude
for, at jeg ikke var helt klar
over, hvor tit min søn skulle
have en bestemt medicin. Da
jeg henvendte mig på Dron-
ning Ingrids Hospital, fik jeg
den besked, at jeg skulle give
ham medicinen hver dag.
Efter et stykke tid følte jeg,
at der var noget galt. Jeg fax-
ede til min søns læge, der
fortalte mig, at medicinen
kun skulle tages en gang om
ugen. Hvis den pågældende
medicin overdoseres i en
længere periode, kan den
have fatale følger. Ja, den
kan ligefrem medføre døden,
har jeg siden fået at vide.
Marie Lyberths søn, Seth,
der i dag er 13 år, fik som
etårig konstateret en lever-
sygdom. Lægen regnede
dengang med, at Seth ikke
blev to år.
- Seths sygdom blev i
første omgang diagnosticeret
som cholestasis groenlandi-
ca. Imidlertid tror en anden
læge noget andet på grund af,
at sygdommen er mild i Set-
hs tilfælde. Indtil i dag er
sygdommen ikke blevet dia-
gnosticeret helt præcist.
Skiftende læger
Det skaber problemer, at der
ikke er en børnelæge på
Dronning Ingrids Hospital.
- Det er enormt frustreren-
de, og det skaber problemer,
når der ikke er en bestemt læ-
ge, som jeg kan henvende
mig til ved især akutte tilfæl-
de, siger Marie Lyberth.
- Når vi henvender os til
medicinsk ambulatorium på
Dronning Ingrids Hospital,
er det til skiftende læger de
allerfleste gange. Vi har før
oplevet, at i løbet af blot tre
uger, er der igen en ny læge.
Det føles meget lidt betryg-
gende for os.
Seth Lyberths sygdom in-
debærer, at mor og søn må til
Danmark en eller to gange
hvert år.
- Seths sygdom forårsager
følgesygdomme, fortæller
Marie Lyberth. - Vi har lige
været på Rigshospitalet, for-
di Seth lider af kalkmangel
på grund af leversygdom-
men. Vi var i Danmark i
knap en måned, og vi skal
afsted igen inden sommer til
næste år. Det er trættende og
dyrt, at skulle rejse en eller to
gange om året. Da jeg var
under uddannelse, kom jeg
ofte bagud med mine studier.
Det har blandt andet betydet,
at det tog længere tid om at
få uddannelsen. Nu, efter at
jeg er begyndt at arbejde, er
det beklageligt at være tvun-
get til at være væk fra arbej-
det i en længere periode,
slutter Marie Lyberth.
Marie Lyberth føler, at hun
bruger en masse energi på sin
søns sygdom, og familien
kan ikke altid planlægge
tiden.
Seth Lyberth, der skal
have en indsprøjtning mod
sin sygdom hver fjortende
dag på lægeklinikken, er al-
lerede indstillet til en lever-
transplantation, hvis han
skulle få det værre.
Tung arbejdsgang
- AG:Hvordan kan det være,
at Seth Lyberths sygdom ikke
præcist er distognisticeret i
dag?
Der var en periode, hvor
man fandt en hel del tilfælde
af cholistasis groenlandica,
fortæller Kent Kleinschmidt,
læge på medicinsk afdeling
på Dronning Ingrids Hospi-
tal. - Som navnet fortæller, er
det en grønlandsk sygdom,
der har sin helt egen gang.
Børn, der udviklede en stor
lever og blev gule i huden,
regnede man med havde den-
ne sygdom. 1 dag ved man, at
de, der har sygdommen, dør
inden de bliver to år. Men
ved et bestemt tilfælde, hvor
man tog en lille bid af leve-
ren på et leversygt barn,
fandt man ud af, at der var ta-
le om en leverinfektion, så
andre børn kan også have
haft en leverinfektion.
Det er ikke kun frustrende
for patienter, at der ikke er en
børnelæge på Dronning
Ingrids Hospital.
- Vi taler meget om hvil-
ken betydning det har for os,
at vi ikke har en børnelæge,
siger Kent Kleinschmidt. -
Ved banale tilfælde af børne-
sygdomme, som farlige me-
ningitistilfælde, er vi klar
over, hvad vi skal gøre. Men
i andre tilfælde som ved for
eksempel stofskiftesygdom-
me blandt børn, må vi hen-
holde os til rejsende spciali-
sters udtalelser om, hvad pa-
tienterne skal behandles for
og i tvivlspørgsmål bliver vi
nødt til at kontakte forskelli-
ge speciallæger på Rigs-
hospitalet. De har nemlig
også vagtordninger, så det er
ikke den samme speciallæge
hver gang. Vi kommer nem-
lig ud for, når vi har en akut
dårlig patient, at blive stillet
om til bagvagten på børneaf-
delingen. Så fortæller vi om
tilfældet, og når vi følger rå-
dene og hvis sagen kompli-
ceres og vi ringer igen næste
dag, får vi fat i en anden
læge. Så må vi starte fra bun-
den igen, fordi der ikke
oprettes journal på vore pati-
enter, bare fordi vi ringer. På
den måde er det en tung ar-
bejdsgang, der kan undgås,
hvis der var en børnelæge på
Dronning Ingrids Hospital,
slutter Kent Kleinschmidt.
tarpugut. Qanoq pisoqarnera-
nik oqaluttuarutta qanoq ili-
ornissatsinnik ilitsersuunne-
qartarpugut, pinartoqalertil-
lugulu aqaguani sianerutta
nakorsaq allarluinnaq oqalo-
qatigisarparput. Nassuiaaneq
aallaqqaataanit aallartittari-
aqartarpoq, sianernerinnar-
put pissutigiinnarlugu nalu-
naarsuutinut allattuineq ajor-
amik. Taamaattumik ilunger-
sunartumik suleriaaseqarpu-
gut, Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimmavissuani meeqqa-
nut nakorsaqartuuppat pin-
ngitsoorsinnaagaluarput,
Kent Kleinschmidt naggasii-
voq.
Seth Lyberth-ip nappaataa ajortinnerussagaluarpat
pisariaqalissappallu tinguttaarnissaminut akuerisaareerpoq.
(Ass./foto: AG).
Seth Lyberth er allerede instillet til en levertransplantation,
hvis han skulle få det værre.