Atuagagdliutit - 05.12.1995, Blaðsíða 4

4
Nr. 95 • 1995
£a a.j?'aj?'(/é7/a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Ingerlalluamerarpaat
- aali ingerlanerliortoq. Tusagassiutinut Aningaasaate-
qarfimmi pissusiviusut paasineqalerput
NUUK(KK) - Tusagassiuti-
nut Aningaasaateqarfik i-
ngerlanerliorpoq, Kujataa-
talu Naqiterivia ingerlanerli-
orpoq.
Tamannalu kinguneqaler-
poq.
Tusagassiutit qilersorsi-
manngitsumik nammineerlu-
tillu ingerlasinnaanissaat pil-
lugu eqqarsaatit oqaatsillu
kusanartut Tusagassiutinut
Aningaasaateqarfiup malitta-
risassaanni allassimasut ullu-
mikkut imaqanngitsut paasi-
neqarpoq.
Tusagassiutinut
Aningaasaateqarfik
Tusagassiutinut Aningaasaa-
teqarfiup qassiiliutaanera
paasissagaanni 1993-imi u-
pernaaq uterfigisariaqarpoq,
tassa taamani kalaallit tusa-
gassiutaat naqitat mianersoq-
qusisalermata.
Taamani AG aningaasa-
qarnerminik ajornartorsiute-
qarpoq, tamannalu minne-
runngitsumik naqiteriviup,
taamani Namminersornerul-
lutik Oqartussanit pigineqar-
tup akigititaanik peqquteqar-
poq.
Tusagassiutinik naqitanik
naqiterisarnermi assigiin-
ngissutaasoq iluarsiniarlugu
naqiterivik AG-mut 1 milli-
on kroninik taarsiivoq. Naa-
lakkersuisut Tusagassiutinut
Aningaasaateqarfimmik pi-
lersitsipput, taannalu aqqu-
tigalugu »Kalaallit Nunaanni
tusagassiutit naqitat qilersor-
simanngitsumik namminer-
sorlutillu tusagassiorsinnaa-
nissaat siuarsarneqassaaq qu-
lakkeerneqassallunilu«.
Tusagassiutinut Aningaa-
saateqarfik 4. juni 1993-imi
pilersinneqarami 30 millio-
ner kroningajannik nammi-
neq pigisassaanik aningaa-
saliiffigineqarpoq.
Aningaasaateqarfiup Kuja-
taata Naqiteriviani aamma
Atuakkiorfimmi piginneqa-
taassutsit tamaasa pivaat, kii-
salu naqiteriviup akiitsunut
7,5 millioner kroninut upper-
narsaataa kingornullugu.
Aningaasaatit katillugit 24,9
millioner kroniupput, ani-
ngaasallu taakku malittari-
sassat, naalakkersuisut siulit-
taasuannit Lars Emil Johan-
sen-ip atsiugai naapertorlugit
aningaasaateqarfiup nammi-
neq aningaasaatigai.
Taakku saniatigut aningaa-
saateqarfik 2 millioner kroni-
nik atoriaannamik tunineqar-
poq, aammalu Namminersor-
nerullutik Oqartussanik 3
millioner kroninik ataasiaan-
nartumik tapiissutitut tunine-
qarluni. Aningaasat 5 millio-
ner kronit taakku aningaa-
saateqarfiup siulersuisuisa
erngerlutik atorsinnaaler-
paat, taamaalillutillu Kalaal-
lit Nunaanni suliffeqarfiit
suliniutillu arlallit taarsigas-
sarsisissinnaalerlugit tapiiffi-
gisinnaalerlugillu.
Kisitsisitaqanngitsut
Ullumikkut suliffeqarfinni
marluusuni piginneqatigiis-
sutsit 16,2 millioner kroninut
nalikillineqarsimalerput, tas-
sami naqiterivik 1994-imi
amigartoorpoq, akiitsullu er-
nialersorneqarsimallutik 8,2
millioner kroninut qaffassi-
mallutik.
Tamatuma saniatigut
1995- ip ingerlanerani naqi-
terivik ajornartorsiungaatsi-
artoq paasinarsivoq. 1994-
imi massakkulluu 1995-imi
amigartuungaatsiarmat nam-
mineq aningaasaataasa affaat
atorneqarput, akiliisinnaa-
junnaarmallu suliffeqarfik
matuneqarnissaminut ulori-
anartorsiulerluni. Naggataa-
gut naqiteriviup siulersui
piginnittumit, tassa Tusagas-
siutinut Aningaasaateqarfim-
mut mianersoqqussuteqar-
put.
Aningaasaateqarfiup siu-
lersuisuisa ukiaanerani Kuja-
taata Naqiterivia qinnuigaa
1996- imut ukiunilu missi-
ngersuusiorfiusuni tulliuttuni
missingersuusiussasoq, taa-
maalilluni annaassiniarnis-
samut pisariaqartitat naliler-
neqassammata.
Aningaasaateqarfiup an-
naassiniarnissaminut naliler-
suinermini, akiitsunut upper-
narsaatip taarsigassarsiatut
imaluunniit piginneqataassu-
tinut aningaasaaqtitut allan-
ngortinneqarnissaanut nalili-
iniarnermini atortussaanik
naqiterivik tunniussisinnaan-
ngilluinnarsimavoq.
AG-p tusagai malillugit
naqiteriviup nammineq ani-
ngaasaqarnerminik ajornar-
torsiornerminik soqutigin-
nippallaannginnera aningaa-
saateqarfimmit tupigineqar-
poq.
Piffissap ingerlanerani ani-
ngaasaateqarfiup siulersuisu-
ini oqallisigineqarpoq naqi-
teriviup siulersuisuini ilaa-
sortat tamarmik, siulersuisoq
Lars Sandgreen ilanngullugu
soraarsinneqassasut, massak-
kumulli tamanna oqaasiin-
naavoq.
- Pisoqartariaqarpoq
AG-p tallimanngormat ualik-
kut aningaasaateqarfiup siu-
littaasua Laannguaq Lynge
oqaloqatigaa, sulili naqiteri-
viup 1996-imi atuinerluffigi-
sassamini missingersuutitut
siunnersuutaanik takusaqar-
simanngilaq.
Kisianni sisamanngormat
novemberip 30-iani Laan-
nguaq Lynge oqaaseqarpoq:
- Oqaatsit angalalereerput,
pilertortumillu suliniuteqar-
nissamut piffissanngorpoq,
Laannguaq Lynge oqarpoq.
Laannguaq Lynge Tusa-
gassiutinullu Aningaasaate-
qarfiup direktøria Jens Bals-
lev Namminersornerullutik
Oqartussanut saaffiginnip-
put, tassanilu Aningaasaqar-
nermut Pisortasqarfimmi di-
rektøri Peter Beck aamma
Kulturimut Ilinniartitaaner-
mullu Pisortaqarfimmi direk-
tøri Karl Kristian Olsen kii-
salu fuldmægtig Claus Klee-
mann oqaloqatigalugit.
Aningaasaateqarfiup anin-
gaasaateqarfeqarnermut o-
qartussaasunit, Kulturimut
llinniartitaanermullu Pisor-
taqarfimmeersunit paaseru-
suppaa akiitsunut uppernar-
NUUK(KK) - Den er gal
med Grønlands Mediefond,
og den er helt gal med Sydg-
rønlands Bogtrykkeri.
Og det får konsekvenser.
De smukke tanker og flot-
te ord om en fri og uafhæn-
gig presse, som står nedfæl-
det i vedtægterne for Grøn-
lands Mediefond, er i dag
kun en tom skal.
Mediefonden
For at forstå balladen om
Grønlands Mediefond skal vi
tilbage til foråret 1993, da
den trykte grønlandske pres-
se slog alarm.
AG var i økonomiske van-
skeligheder, som ikke mindst
skyldtes urimelige trykkeri-
priser på det dengang hjem-
mestyreejede trykkeri.
Trykkeriet svarede igen
ved at yde AG en millioner-
statning for en helt urimelig
skævvridning af konkurren-
ceforholdet i den trykte pres-
se. Landsstyret svarede igen
ved at oprette en mediefond,
som skulle »virke for at
fremme og sikre tilstede-
værelsen af trykte kommuni-
kationsvirksomheder i Grøn-
land, herunder en fri og uaf-
hængig presse«.
Grønlands Mediefond blev
ved etableringen den 4. juni
1993 tilført en egenkapital på
næsten 30 millioner kroner.
Fonden overtog alle aktier
i Sydgrønlands Bogtrykkeri
og det grønlandske forlag
Atuakkiorfik samt et gælds-
brev i trykkeriet på 7,5 milli-
oner kroner. Til sammen
udgjorde disse aktiver 24,9
millioner kroner, som ifølge
vedtægterne, der er under-
skrevet af landsstyreformand
Lars Emil Johansen, er fon-
dens bundne egenkapital.
Desuden fik fonden en lik-
vid beholdning på to millio-
ner kroner og et engangstil-
skud fra Grønlands Hjemme-
styre på tre millioner kroner.
Disse fem millioner kroner
kunne fondens bestyrelse
straks arbejde med, og der er
allerede uddelt lån og tilskud
til en række virksomheder og
projekter i Grønland.
saatip taarsigassarsiatut ima-
luunniit piginneqataassutitut
allanngortinneqamissaa ajor-
nartinnginneraat.
Namminersornerullutik O-
qartussani atorfillit ajornar-
titsinngillat.
Tamatuma kingoma Laan-
nguaq Lynge Kujataata Na-
qiterivianut nalunaarpoq Tu-
sagassiutinut Aningaasaate-
qarfiup akiitsut 8,2 millioner
kroniusut ilaat tamaasaluun-
niit taarsigassarsiatut allan-
ngortinniarlugit piareertoq,
taamaalilluni naqiteriviup
aningaasanik qaangiisinnaa-
nerata annertusineqarnissaa-
nut aningaaseriviit piumasaat
naammassiniarlugu.
Massakkummi
Aviisip aaqqissuunnerata
naammassinerani aningaa-
saateqarfiup siulersuisuini
ilaasortat sinnerisa siulittaa-
Ingen tal på bordet
I dag er aktierne i de to virk-
somheder nedskrevet til 16,2
millioner kroner, fordi tryk-
keriet i 1994 gav underskud,
mens gældsbrevet på grund
af rentetilskrivning er steget
til 8,2 millioner kroner.
Samtidig stod det i løbet af
1995 lysende klart, at trykke-
riet er i dybe vanskeligheder.
Voldsomme underskud i
både 1994 og nu i 1995 har
kostet virksomheden halvde-
len af egenkapitalen, og lik-
viditetsproblemer har truet
med helt at lukke virksomhe-
den. Trykkeriets bestyrelse
slog til sidst alarm til ejeren,
Grønlands Mediefond.
Mediefondens bestyrelse
har i løbet af efteråret rykket
Sydgrønlands Bogtrykkeri
for et budget for 1996 og et
overslag for de kommende
år, så fonden kunne vurdere
behovet for en redningsakti-
on.
Trykkeriet har på intet
tidspunkt været i stand til at
levere det materiale, som
mediefonden har ønsket for
at vurdere behovet for at
omlægge gældsbrevet til
ansvarlig lånekapital eller
aktiekapital.
Såvidt AG erfarer, har det
skabt en del forundring i
mediefonden, at trykkeriet
har været så lidt intereseret i
en afklaring af sine egne
økonomiske problemer.
På et tidspunkt drøftede
mediefondens bestyrelse en
fyring af hele trykkeriets
bestyrelse med formanden
Lars Sandgreen i spidsen,
men det er foreløbigt blevet
ved snakken.
- Noget skulle der ske
AG talte fredag eftermiddag
med formanden for fondens
bestyrelse Laannguaq Lynge,
som på dette tidspunkt endnu
ikke have set trykkeriets for-
slag til et budget for det
skæbnesvangre år 1996.
Alligevel rykkede Lanngu-
aq Lynge i felten torsdag den
30. november:
- Der var begyndt at svirre
med rygter, og tiden var inde
til en hurtig reaktion, siger
sup suliniutigisai qanoq o-
qaaseqarsimanersut paasine-
qanngilaq.
Aammattaaq paasineqan-
ngilaq aningaasaateqarfiup
suliniutai naqiteriviup ani-
ngaaserivinni qaangiisinnaa-
neranik annertusiisimaner-
sut.
Taamatullu paasineqann-
gilaq ukiuni kingullemi mar-
lussunni Kujataata Naqiteri-
viata ingerlanerlussimanera
naqiteriviup siulersuisuinut
kinguneqartinneqassanersut.
Paasineqarporli Tusagassi-
utinut Aningaasaateqarfiup
aningaasaliiffigeqqinneqas-
sanngikkuni ukiuni tulliuttu-
ni tusagassiutinut naqitanut
suliniutinik nutaanik aallar-
titsisarnissamut periarfissaa-
ruttoq.
Laannguaq Lynge.
Laannguaq Lynge samt
direktøren i Grønlands Medi-
efond Jens Balslev gik i
hjemmestyret og mødtes
med direktør Peter Beck fra
Økonomidirektoratet samt
direktør Karl Kristian Olsen
og fuldmægtig Claus Klee-
mann fra Kultur- og Under-
visningsdirektoratet.
Mediefonden ønskede at
vide, om fondsmyndigheden,
som varetages af Kultur- og
Undervisningsdirektoratet,
fandt en omdannelse af et
gældsbrev til ansvarlig låne-
kapital eller aktiekapital for
muligt.
Hjemmestyrets embeds-
mænd gav grønt lys for ord-
ningen.
Derefter kunne Laannguaq
Lynge meddele Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri, at Grøn-
lands Mediefond var parat til
helt eller delvis at omlægge
gældsbrevet på de 8,2 millio-
ner kroner til ansvarlig låne-
kapital for at tilfredsstille
bankernes krav til en for-
højelse af trykkeriets kasse-
kredit.
Hva' nu
Ved redaktionens slutning
var det endnu ikke klart,
hvilke kommentarer den
øvrige bestyrelse i mediefon-
den har til formandens dispo-
sitioner i sidste uge.
Det var heller ikke klart,
om bankerne på baggrund af
mediefondens udspil har
ydet trykkeriet den nødven-
dige forhøjelse af kassekre-
ditten.
Det var slet ikke klart, om
den katastrofale udvikling på
Sydgrønlands Bogtrykkeri i
de seneste par år får konse-
kvenser for trykkeriets besty-
relse, der er valgt af Grøn-
lands Mediefond.
Men det lå klart, at Grøn-
lands Mediefond i en årræk-
ke har udspillet sin rolle som
igangsætter af nye initiativer
i den trykte grønlandske
medieverden, hvis der ikke
bliver tilført yderligere kapi-
tal til fonden.
Det sku' være så godt.
- og så er det faktisk skidt. Virkeligheden har overhalet
tanken bag Grønlands Mediefond