Atuagagdliutit - 05.12.1995, Blaðsíða 5

Nr. 95 • 1995
5
g^q^c/é/a C/É
GRØNLANDSPOSTEN
Naluttarfissaq
nalomisoorataasoq
Taamaakkaluartoq Nuup Kommuniata
naluttarfittaarnissamik neriuutini unitsinngilaa
NUUK(KK) - Naluttarfit-
taarnissaq Nuup kommunia-
ni kissaatit suli annersaraat,
kisiannili 1993-imi kommu-
nalbestyrelsimut qinersiner-
mi piffissami qinigaaffiusu-
mi, 1997-imi upernaakkut
naasussap ingerlanerani na-
luttarfittaarnissamik qineq-
qusaaruteqarluni neriorsuu-
teqarneq ajalusoortinneqar-
poq.
Nuup Kommuniata kisi-
miilluni 30 millioner kronit
akilersinnaanngilai, taa-
maammallu landskarsi ikior-
tiseralugu qinnuigisimallu-
gu. Landskarsi kommunini
timersortarfinnut 75 procent
tikillugu aningaasaliisinnaa-
voq. Iluatsitsinikkullu lands-
karsip aningaasaliissutai 22
1/2 millioner kroniusinnaap-
put, kommunillu karsianit
akilerneqartussat 7 1/2 milli-
oner kroniusinnaallutik.
Inatsisartulli ukiakkut a-
taatsimiinnerminni tamanna
ilanngutinngilaat:1996-imut
aningaasanut inatsisissamut
imaluunniit ukiuni missi-
ngersuusiorfiusuni 1997-
1999-imi Nuummi naluttar-
fissaq ilanngunneqanngilaq.
Ersarissumik
nalunaaruteqameq
Kisianni tamanna Nuummi
kommunalbestyrelsip nikal-
luutiginngilaa.
Kommunalbestyrelsip ki-
ngullermi ataatsimiinnermini
suleqatigiissitap, ilaatigut a-
vataanit siunnersortinit ikior-
neqarlutik Nuummi mittar-
fissualiassaq pillugu nalu-
naarusiaannut atugassatut
160.000 kronit nassaariniar-
saraat.
1995-imi Nuummi nalut-
tarfiliassap titartarneqarnis-
saanut unammisitsinissamut
atugassatut 261.000 kronit
immikkoortinneqarsimapput,
aningaasallu konto-mit tas-
sannga pissarsiarineqarput.
Unammisitsinissarli Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
naluttarfiliornissamut ani-
ngaasaleeqataannginnerat
pissutigalugu kinguartinne-
qarpoq.
- Kisianni, kommunalbe-
styrelsimi partiit tamarmik
erseqqissaapput, aningaasat
titartaasitsilluni unammisitsi-
nissamut atugassatut nalu-
naarsorneqartut niittarfissua-
liassaq pillugu nalunaaru-
siamut atoratsigit imaanngi-
laq Nuummi naluttarfilior-
nissaq taamaatikkipput.
Kommunalbestyrelsimi
amerlanerussuteqartut, tassa
Siumut, Atassut aamma Inuit
Ataqatigiit aalaj angerput u-
kiuni missingersuusiorfiusu-
ni 1997-imi (200.000 kronit),
1998-imi (3.750.000 kronit)
aamma 1999-imi (3.750.000
kronit) naluttarfiliornissamut
immikkoortinneqassasut.
Taakku katillugit 7,7 millio-
ner kroniupput.
Akulliit Partiiat kisimi uki-
uni taakkunani naluttarfis-
samut aningaasaliissutissa-
nik immikkoortitsinissamut
akerliuvoq.
Soorunami Nuummi
naluttarfiliornissaq akerlerin-
ngilarput, kisiannili kommu-
nip ukiuni missingersuusior-
fiusuni 1997-1999-imi karsi-
miittuutissatut anguniagaasa,
ingerlatsinermut sanaartor-
nermullu aningaasartuutit 7
procentii inorpaat, tamannalu
akuersaarneqarsinnaanngi-
laq, Hans Pavia Egede Akul-
liit Partiiannit oqarpoq.
Tipsip
aningaasaateqarfia
■Borgmester Agnethe David-
sen kommunalbestyrelsimut
oqaluttuarpoq kulturimut i-
linniartitaanermullu naalak-
kersuisoq Konrad Steen-
holdt, Atassut, ataatsimeeqa-
tigeqqammerlugu.
Konrad Steenholdt-ip ataa-
tsimiinnerminni ajuusaaruti-
gisimavaa Nuummi naluttar-
filiassaq 1996-imi aamma
ukiuni missingersuusiorfi-
usuni 1997-1999-imi ilan-
ngunneqarsinnaasimanngim-
mat.
Konrad Steenholdt-ip
kommunimut kajumissaaru-
tigaa Nuummi naluttarfilior-
nissamut tipsip aningaasaate-
qarfianit qinnuteqaqqullugu,
kisiannili borgmester Agnet-
he Davidsen-ip oqarneratut
tipsip aningaasaateqarfia ti-
mersortarfinnik ingerlatsine-
rinnarmut aningaasaliisar-
poq, sanaartornissamut,
soorlu naluttarfinnut pinnani.
- Suli 300 meterini nalus-
sinnaavunga, naalakkersui-
sunut ilaasortaq Konrad
Steenholdt AG-mut oqarpoq.
Nuummi naluttarfittaamissaa
kissaatigaara, kisiannili naa-
lakkersuisunut ilaasortatut
Kalaallit Nunaannit tamanit
kissaatit isiginiartariaqarpak-
ka, aningaasatitsinnullu atu-
gassarititaasunut napertuun-
nersut misissortariaqarlugu.
- Ullumikkut landskarsimi
Nuuk suleqatigalugu nalut-
tarfiliomissamut aningaasas-
saqanngilagut, ataguli siunis-
saq qanoq innersoq takoriar-
tigu, Konrad Steenholdt o-
qarpoq. Nuup Kommunia
nakkaannarani Nuummi na-
luttarfiliomissamut pilersaa-
rutit ingerlatiinnarmagit pi-
tsaasutut isigaara.
( . . A
Isumagmninnermi
pisortaq pikkorissoq
maqaasineqassaaq
NANORTALIK(JB) -
Nanortallip Kommuniani
inunnik isumaginnin-
nermi pisortaq, Claus
Rickelt sapaatip akunne-
rani kingullermi »Tuu-
lut« Kalaallit Nunaata
Kujataani umiummat a-
junaarpoq.
Claus Rickelt 1980-
imi Kalaallit Nunaannut
pivoq - siullermik Aasi-
anniilluni ukiullu marluk
qaangiummata Nanortal-
immut, massakkumut -
ukiuni marlunni Tasi-
ilamiinnini kisiat pin-
nagu - atorfeqarfigisami-
nut pilluni.
Claus Rickelt kommu-
nimi suleqatiminit inup-
passuarnillu avatangiise-
risaminit nuannarineqa-
qaaq. Kinaluunniit ikior-
tariaqarluni siunnersorta-
riaqarluniluunnit saaffi-
ginnikkaangami asuliin-
naq saaffiginninneq ajor-
poq, inunnillu isumagin-
ninnermi sullitai tamar-
mik naapertuuttumik eq-
qortumillu sullinneqar-
tarput.
Claus Rickelt sulisuni
pikkorissartuarlugit sulil-
luarsimaqaaq, aammalu
inunnik isumaginninner-
mi ataatsimiititaliat siu-
littaasuilu taarserartuar-
tut kinguneqarluartunik
suleqatigisarsimallugit.
Kommunimi pisortat
sulineranni Claus Rickelt
peqataalluartuusimavoq,
pikkorissuseqarluarluni
pitsaasunik tunngaviler-
sugaalluartunillu oqallin-
nermik paasinnittuulluni.
Claus Rickelt suleqati-
minit, politikerinit, ikin-
ngutiminit ilaquttaminil-
lu maqaasineqassaqaaq.
Eqqaaneqamera ataq-
qinartuuli!
Frank Hedegaard Jør-
gensen,
kommunaledirektør.
(aaqqissuisoqarfimmit
naalisagaavoq)
Naalakkersuisut ukiuni qaninnerni naluttarfiliornissamut peqataarusunngikkaluartut
Nuummi kommunalbestyrelsi nakkaannanngilaq. Kommunip naluttarfiliornissaq
missingersuutimini suli ilaatippaa, kisiannili 1996-imi ukiunilu tulliuttuni marlussunni
nalukkumatuut Annersuarmi naluttarallassapput.
Kommunalbestyrelsen i Nuup Kommunia er ikke slået ud af Landstingets nej til at deltage i
opførelsen afen svømmehal i den allernærmeste fremtid. Kommunen har fortsat indbygget
en svømmehal i sit budget, men i 1996 og et par år frem bliver de svømmeglade fortsat
henvist til Badesøen. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Svømmehallen ude at svømme
Nuup Kommunia har dog ikke opgivet håbet om at få
en svømmehal
NUUK(KK) - En svømme-
hal står fortsat meget højt på
ønskesedlen i Nuuk, men de
lokkende valgløfter fra kom-
munalvalget i 1993 om en
svømmehal i denne valgperi-
ode, som slutter i foråret
1997, er for længst skudt i
sænk.
Nuup Kommunia kan ikke
løfte opgaven til 30 millioner
kroner alene, og har bedt
landskassen om hjælp. Land-
skassen kan yde op til 75
procent i støtte til kommuna-
le idrætsanlæg. I bedste fald
vil landskassens andel i run-
de tal så være 22 1/2 million
kroner, mens kommunekas-
sens andel ville være 7 1/2
million kroner.
Landstinget vendte imid-
lertid på sin efterårssamling
tommelfingeren nedad:
Hverken på Finansloven for
1996 eller for de tre over-
slagsår 1997-1999 figurerer
en svømmehal i Nuuk.
Klart signal
Det har imidlertid ikke fået
kommunalbestyrelsen i
Nuuk til at tabe modet.
Godt nok skulle der på
kommunalbestyrelsens sene-
ste møde findes 160.000 kro-
ner til den rapport omkring
en atlantlufthavn i Nuuk,
som en arbejdsgruppe har
udarbejdet, blandt andet ved
hjælp af eksterne konsulen-
ter.
Pengene blev hentet på en
konto, hvor der i 1995 er
afsat 261.000 kroner til et
oplæg til en arkitektkonkur-
rence om en svømmehal i
Nuuk. Arkitektkonkurrencen
er på baggrund af hjemme-
styrets manglende deltagelse
i byggeriet udskudt.
- Men, understregede alle
partier i kommunalbestyrel-
sen, fordi vi tager pengene,
som er øremærket til en arki-
tektkonkurrence til svømme-
hallen, og bruger dem til en
rapport om en atlantlufthavn,
betyder det bestemt ikke, at
vi har opgivet tanken om en
svømmehal i Nuuk.
Tværtimod besluttede et
flertal i kommunalbestyrel-
sen, bestående af Siumut,
Atassut og Inuit Ataqatigiit
at indarbejde en svømmehal i
kommunens budget for over-
slagsårene 1997 (200.000
kroner), 1998 (3.750.000
kroner) og 1999 (3.750.000
kroner). I alt 7,7 millioner
kroner.
Kun Akulliit Partiiat var
imod at afsætte penge til en
svømmehal i disse år.
- Vi er naturligvis ikke
imod en svømmehal i Nuuk,
men kommunens budget for
årene 1997-1999 regner med
en kassebeholdning, som er
under kommunens målsæt-
ning om syv procent af de
samlede drifts- og anlægsud-
gifter, og det kan vi ikke ac-
cepetere, sagde Hans Pavia
Egede fra Akulliit Partiiat.
Tipsmidler
Borgmester Agnethe David-
sen fortalte kommunalbesty-
relsen, at hun netop har haft
et møde med landsstyremed-
lemmet for kultur og under-
visning Konrad Steenholdt,
Atassut.
Konrad Steenholdt havde
på mødet beklaget, at det ik-
ke var muligt at indpasse en
svømmehal i Nuuk på Fi-
nansloven, hverken i 1996
eller i overslagsårene 1997-
1999.
Konrad Steenholdt havde
opfordret kommunen til at
søge tipsmidler til opførelsen
af svømmehallen i Nuuk,
men ifølge borgmester Ag-
nethe Davidsen var tipsmid-
ler kun til drift af idrætsan-
læg, og ikke til opførelse af
for eksempel en svømmehal.
- Jeg kan stadig klare en
svømmetur på 300 meter, si-
ger landsstyremedlem Kon-
rad Steenholdt til AG. Jeg ser
gerne en svømmehal i Nuuk,
men jeg skal som landsstyre-
medlem se på ønskerne fra
hele Grønland og holde dem
op mod de økonomiske mid-
ler, som vi nu engang har til
rådighed.
- Der er i dag ikke penge i
landskassen til at bygge en
svømmehal i fællesskab med
Nuup Kommunia, men lad os
se, hvad fremtiden bringer,
siger Konrad Steenholdt. Jeg
synes, det er positivt, at
Nuup Kommunia ikke taber
modet, men arbejder videre
med planerne om en svøm-
mehal i Nuuk.
Dygtig socialchef
vil blive savnet
NANORTALIK(JB) -
Socialchef i Nanortallip
Kommunia, Claus
Rickelt, omkom ved
»Tuulut«’s forlis i Syd-
grønland i sidste uge.
Claus Rickelt kom til
Grønland i 1980 - først til
Assiaat og to år efter til
Nanortalik, hvor han -
kun afbrudt af to år i
Tasiilaq - har været ansat
siden.
Claus Rickelt var
meget afholdt både
blandt kolleger i kommu-
nen og af de mange men-
nesker, der hørte til hans
omgangskreds. Ingen gik
forgæves til ham for at få
hjælp eller et godt råd, og
de sociale klienter fik
altid en fair og retfærdig
behandling.
Claus Rickelt gjorde er
stort stykke arbejde med
at dygtiggøre sit persona-
le, og han havde et frugt-
bart samarbejde med
skiftende socialudvalg
og socialudvalgsfor-
rnænd.
I kommunens chef-
gruppe var Claus Rickelt
en aktiv deltager, som
dygtigt forstod at præge
debatten med gode og
velovervejede argumen-
ter.
Claus Rickelt vil blive
savnet af medarbejdere,
politikere, venner og fa-
milie.
Æret være hans minde!
Frank Hedegaard Jør-
gensen,
kommunaledirektør.
(forkortet af redaktio-
nen)