Atuagagdliutit - 05.12.1995, Blaðsíða 9

Nr. 95 • 1995
9
GRØNLANDSPOSTEN
Teknikkikkut ingerlatsiviup nalunaarummini arlalinnik pitsanngorsaanissaq neriorsuutigaat
NANORTALIK(JB) - Na-
nortalimmi sanaartorneq 4
millioner kroninik sipaarfiu-
niarpoq, taamaammallu uki-
uni tulliuttuni inissialiortiter-
neq unikaallassalluni. Tek-
nikkikkut ingerlatsiviup na-
lunaarumminik saqqummi-
ussinerani ilisimatitsissuti-
gineqarpoq kommuni inissi-
arsuarnik angisuunik akiso-
qisunillu tapiiffigineqarnis-
saminut kissaateqanngitsoq.
Inissiat minnerusut akimik-
kullu naapertuunnerusut pi-
sariaqartinneqarnerupput,
taamaattullu massakkorpiaq
sanaartorneqarput.
Sanaartornerup unikaal-
latsinneqarneratigut inissia-
ateqarnermi ajornartorsior-
toqalernavianngilaq. Tulu-
gannguani inissiat angissu-
tsimikkut naammaattut aqqa-
neq marluk aasamut iserterfi-
geriaannaassapput, taakkulu
inissianik akikitsunik pisari-
aqartitsinerup annersaanik
matusissutaasussaapput. Ta-
matuma saniatigut ilisimatit-
sissutigineqarpoq kommuni-
mi inissianik uiguleriinnik
sanaartorneq ingerlaannar-
siinnaasoq.
Kiisalu nalunaarummis-
saaq eqqaaneqarpoq nuna-
qarfinni marlunni ikuallaa-
viit, qanittukkut piareertussat
teknikkikkut ingerlatsivim-
mit pissanngatigineqarluni
malinnaaffigineqartoq - pi-
ngaartumik Alluitsup Paani
ikuallaaviup avatangiisinut
sunniuteqarsinnaanera ma-
linnaaffigineqarluni, siunis-
sami Nanortalimmi ikuallaa-
viliortoqassagaluarpat tassa-
ni paasisat atorneqarsin-
naammata.
Napparsimavik nutaaq -
nakorsassaqanngitsut
Ippassingami radioaviisikkut
Nanortallip nakorsaata aper-
Fodbold ruller bedre i
Nanortalik til sommer
Teknisk forvaltnings beretning lover flere forbedringer
NANORTALIK(JB)
Besparelser på fire millioner
kroner på anlægsområdet i
Nanortalik vil bremse bolig-
byggeriet i de næste par år.
Under forelæggelsen af be-
retningen fra Teknisk For-
valtning blev de oplyst, at
kommunen ikke ønsker at
støtte byggeri af store, kost-
bare boligblokke. Der er
større behov de mindre og
mere prisvenlige boliger, der
bygges i øjeblikket.
Opbremsningen af bygge-
riet skaber ikke akutte pro-
blemer på boligområdet. De
12 middelstore boliger ved
Tulugannguit, som forventes
at være indflytningsklare til
sommer vil imødekomme en
væsentlig del af behovet for
boliger i den prisbillige grup-
pe. Samtidig blev det oplyst,
at byggeriet af rækkeshuse i
kommunen kan fortsætte.
I beretningen blev det des-
uden nævnt, at teknisk ud-
valg med spændt opmærk-
somhed følger udviklingen
omkring forbrændingsan-
læggene, som er ved at være
klar i det to bygder - især den
miljømæssige virkning fra
forbrændingsanlægget i Al-
luitsup Paa, fordi netop det
kan give erfaringer med hen-
blik på et eventuelt fremti-
digt forbrændingsanlæg i
Nanortalik.
Nyt sygehus
- ingen læger
Selvom Radioavisen forle-
den i en interview med Nan-
ortaliks distriktslæge kunne
afsløre, at lægesituationen i
byen kan blive katastrofal til
næste år, glæder teknisk for-
valtning og kommunalbesty-
relsen sig meget, til det nye
sygehus står færdigt.
Oprindeligt var der tale om,
at det gamle, forældede syge-
hus skulle renoveres, men
gennem forhandlinger lykke-
des det kommunalpolitikerne
at påvirke beslutningsproces-
sen således, at der nu opføres
et helt nyt sygehus.
Vejene i Nanoratlik er ikke
særlig gode, og bilejere,
vognmænd og brugere over
en bred front har klaget over
forholdene. Derfor har kom-
munalbestyrelsen besluttet at
renovere vejnettet til næste
forår, og der er allerede ud-
arbejdet et færdigt projekt.
Heraf fremgår, at vejene ikke
kan renoveres på én gang,
men at arbejdet vil strække
sig frem til 1999.
Fodbold og kajanlæg
Der er almindelig enighed
om, at renoveringen af fod-
boldbanen går for langsomt,
og der har gennem tiden væ-
ret mange forklaringer, og
derfor er det bestemt, at
renoveringen får første-prio-
ritet, når der tages hul på for-
årets anlægsopgaver.
Den gamle skonnertkaj
ved Brugsen skal renoveres,
men også i Alluitsup Paa og i
Ammassivik er der behov for
forbedringer. I Alluitsup Paa
skulle en udvikling være i
gang, mens der for Ammas-
siviks vedkommende næppe
sker noget de første fire år.
Sana-alarm afblæst
Landsstyremedlem Marianne Jensen forklarer, at der
ikke skal spares på observationsafdelingen. Der var kun
tale om adminsitrativ oprydning
NUUK(JB) - Diskussionen
om nedlæggelsen af observa-
tionsafsnittet på Dronning
Ingrids Hospital kunne ifølge
en pressemeddelelse fra
landstyremedlem Marianne
Jensen være undgået.
Der er tale om misforståel-
ser og ikke andet.
Sagen var omtalt i AG i
sidste uge, hvor overlæge
Karl Edvard Flagstad og
afdelingssygeplejerske Anne
Birgitte Jensen sagde, at
besparelserne ville komme
til at koste et ikke ubetydeligt
antal menneskeliv. Også
hospitalsinspektøren var
efter sundhedsdirektoratet,
og det er denne henvendelse,
der nu har fået landsstyre-
medlemmet til at svare.
I Marianne Jensens presse-
meddelelse omtaler hun et
møde med hospitalsledelsen,
hvor det blev klarlagt, at det
bare er kontoen for det på-
gældende vikarbureau, der er
fjernet som særskilt konto fra
finansloven.
- Hospitalsledelsen har
fortsat selv ansvaret for
rekruttering af sygeplejer-
sker til Dronning Ingrids
Hospital, skriver Marianne
Jensen, og kan dermed be-
stemme, hvordan rekrutterin-
gen sker. Det betyder, at
hospitalet fortsat kan ansætte
vikarer som tidligere, og at
ændringerne i finansloven
bare er en afskaffelse af bog-
føringsmæssig overadmini-
stration.
Hospitalsledelsen og
landsstyreområdet er enige
om, at der fortsat skal ske en
styrkelse af rekrutteringsar-
bejdet med henblik på fast
ansættelse af det nødvendige
personale.
Marianne Jensen skriver i
pressemeddelelsen, at hun er
ked af, at de nævnte misfors-
tåelser er opstået og har givet
anledning til utryghed hos
befolkningen.
Peruluttunik nakkutillii-
sarfik matussanngilaq
Naalakkersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen
nassuiaavoq peruluttunik nakkutilliisarfik
sipaarniarfigineqassanngitsoq. Allaffissornikkut
aaqqiinissaq matumani kisimi pineqarpoq
sorneqamermini oqaatigiga-
luaraa ukiuni tulliuttuni illo-
qarfiup nakorsaqamera ajor-
luinnartussaasoq teknikkik-
kut ingerlatsiviup kommu-
nalbestyrelsillu napparsima-
vissap naammassinissaa qila-
naarisorujussuuaat.
Aallaqqaammut napparsi-
mavitoqaq aserfallassimaqi-
soq annertuumik iluarsaan-
neqartussaasimagaluarrpoq,
kommunimili politikerit isu-
maqatiginninniarnermikkut
nutaarluinnarmik napparsi-
maviliortoqarnissaa angusi-
mavaat.
Nanortalimmi aqqusernit
pitsaavallaanngillat, aamma-
lu biiliutillit, biilertartut atu-
isullu amerlaqisut naamma-
gittaalliortarsimapput. Taa-
maammat kommunalbesty-
relsi aalajangerpoq upernaa-
mut aqqusernit iluarsaanne-
qassasut, pilersaarusiarlu
massakkut naammassereer-
poq. Tassani allassimavoq
aqqusernit ataatsikkut iluar-
saanneqassanngitsut, sulias-
salli 1999 tikillugu ingerlan-
neqarumaartut.
Arsaaffik talittarfillu
Arsaaffiup iluarsaanneqarne-
rata pilaarpallaamik inger-
lanneqamera tamanit isuma-
qatigiissutaavoq, piffissallu
ingerlanerani tamatumunnga
nassuiaataasartut amerlaqaat,
taamaammallu aalajangerne-
qarpoq upemaamut sanaartu-
gassat aallartinneqariarpata
arsaaffiup iluarsaanneqame-
ra salliutinneqassasoq.
Umiarsuaaqqanut talittar-
fitoqaq Brugsen-ip eqqaa-
niittoq iluarsaanneqassaaq,
aammattaarli Alluitsup Paani
Ammassivimmilu talittarfiit
pitsanngorsartariaqarput. Al-
luitsup Paani ineriartortitsi-
neq aallartereerpoq, Ammas-
sivilli eqqarsaatigalugu ineri
artortitsinissaq ukiuni siul
lemi sisamani pinavianngi
laq.
Marianne Jensen (Ass./Foto: Knud Josef sen)
NUUK(JB) - Dronning
Ingrid-ip Napparsimavissua-
ni peruluttunik nakkutillii-
sarfiup matuneqarnissaata
oqallisigineqarnera naalak-
kersuisunut ilaasortap, Mari-
anne Jensen-ip tusagassiuti-
nut nalunaaruteqarluni oqaa-
tigaa pinngitsoorsinnaasima-
galuartoq.
Paasinerluisoqaannarsima-
voq, allamik tunngaveqan-
ngilaq.
Sapaatip akunnerani kin-
gullermi suliaq taanna AG-
mi allaaserineqarpoq, tassa-
nilu nakorsaaneq Karl Ed-
vard Flagstad aamma immik-
koortortami peqqissaasoq
Anne Birgitte Jensen oqarput
sipaarniameq inuit ikittuun-
ngitsut inuunerinik akeqar-
sinnaasoq. Aammattaaq nap-
parsimavissuup inspektøriata
Peqqinnissamut Pisortaqar-
fik saassuppaa, saaffiginnis-
sullu taanna tunngavigalugu
naalakkersuisunut ilaasortaq
akissuteqarpoq.
Marianne Jensen-ip tusa-
gassiutinut nalunaarummini
oqaatigaa napparsimavis-
suup aqutsisui ataatsimeeqa-
tigisimallugit, ataatsimiin-
nermilu erseqqissarneqarsi-
masoq taartaasartoqarfiup
aalajangersimasup atorne-
qartarneranut konto aningaa-
sanut inatsimmi immikkut
kontotut taamaallaat peer-
neqarsimasoq.
Napparsimavissuarmi
aqutsisut siomatigutulli suli
namminneq Dronning
Ingrid-ip Napparsimavissua-
ni peqqissaasussarsiortarner-
mut akisussaapput, taamatul-
lu aamma akisussaaffigalugu
pisariaqarnera naapertorlu-
gu, pissusissamisoornerpaa-
millu iliorlutik taartaasussa-
nik atorfinitsitsisarnissaq.
Napparsimavissuaq siomati-
gutulli taartaasussanik pis-
sarsiorsinnaavoq, aningaasa-
nullu inatsisip allanngortin-
neranut peqqutaaginnarpoq
naatsorsuusiomikkut allaffis-
sornerujussuup atorunnaar-
sinneqamissaa.
Napparsimavissuup aqu-
tsisui naalakkersuisoqarfillu
isumaqatigiipput sulisussar-
siortarnermi suleqatigiinneq
ingerlatiinnarneqassasoq,
sakkortusarneqarlunilu peq-
qissaasut ataavartumik ator-
fillit sapinngisamik amerla-
nerpaat pissarsiarineqarnis-
saat siunertaralugu.
Marianne Jensen allappoq.
ajuusaarutigalugu paasiner-
luinernik pisoqarsinnaasi-
mammat, pisariaqanngitsu-
millu tamanna innuttaasuni
toqqissiunnaarnermik kingu-
neqarsimammat.