Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 05.12.1995, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 05.12.1995, Blaðsíða 3
Nr. 95 • 1995 3 7^a^a^c/^/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Tusagassiutinut Aningaasaateqarfiup naqiterivik annaappaa Kujataata Naqiterivia piginnaanerminik uppernarsanissamut periarfissinneqarpoq NUUK(KK) - Tusagassiuti- nut Aningaasaateqarfiata i- laasortai Kujataata Naqiteri- viata aningaasaqarnera an- naanniarlugu ataatsimiinner- tik naammassimmat qasuso- rujussuupput, suliffitoqarsu- arlu periarfissippaat pigin- naanerminik takutitsinissaa- nik. Akiitsoqarnermut upper- narsaatip taarsigassarsiatut aningaasaatinut allanngortin- nerisigut, siunissamilu naqi- teriviup sinneqartoortarnis- saanik ilimasulluni Tusagas- siutinut Aningaasaateqarfik aningaasaqarnikkut tunnga- vissaqalaalerpoq, taamaalil- lunilu Kalaallillu Nunaanni tusagassiutinut naqitanut ta- persiisarnissamut siunertai killeqartorujussuanngorlutik. Aningaasaateqarfik siunis- sami taamaallaat 5,5 millio- ner kroninik atuisinnaatitaa- lissaaq, aningaasallu pitsaa- sumik inississinnaagunigit 10 procentit tikillugit ernior- tissinnaavai. Taamaammat aningaasaateqarfiup siuler- suisuisa taamaallaat ukiumut 1/2 million kronit kalaallit tusagassiutaannut, KNR-ip avataaniittunut aningaasaliis- sutigisarniarpai, tamannalu pitsaavallaarnavianngilaq. Massakkulli tusagassiuti- nut aningaasaateqarfik naqi- teriviup ingerlallualernissaa- ta tungaanut unitsiinnarne- qassanngippat, pilersinne- qarneranit ukiut pingajuat affaq qaangiutiinnartut ani- ngaasaleeqqittoqartariaqalis- saaq. Ataatsimeeqqinnissaq Taamaammat aningaasaate- qarfiup naqiteriviullu qassii- liutaanerat suli qaangiutin- ngilaq, ippassarli ataasin- ngormat aviisip aaqqissuun- nerata naanerani Tusagassiu- tinut ,Aningaasaateqarfiup a- taatsimiinnerani ajornerit aaqqinneqarunarput. Ataatsimiinnermi tusagas- siutinut aningaasaateqarfiup siulittaasuata, viceborgme- ster Laannguaq Lynge-p sa- paatip akunnerani kingul- lermi ataatsimiinnerit ilu- ngersuaffiusut tunngavigalu- git siunnersuutigaa Aningaa- saateqarfiup Kujataata Naqi- teriviani akiitsunut upper- narsaataata, 8,2 millioner kroninik nalillip ilaannaa tamakkerluniluunniit taarsi- gassarsiatut aningaasaatinut allanngortinneqassasoq. Laannguaq Lynge annaas- siniarnermi siulersuisunut ilaasortaasut sinnerinit taper- semeqassappat, naqiteriviul- lu siunissami qanittumi aki- liisinnaajunnaarnissaa pin- ngitsoorniarlugu aningaase- riviit marluullutik aningaasa- nik tigoriaannarnik qaangii- sinnaatitaanissartik nerior- suutigereerpaat. Kingulliunneqassapput Naqiterivik ukiaq naallugu akiliisinnaassutsimigut ulori- anartorsiorpoq, aningaaseri- viillu attaveqarfigineqarput aaqqiissutissamik nassaarni- aqqullugit. AG-p tusagai ma- lillugit naqiteriviup qaangii- sinnaatitaanera akuerineqas- sappat aningaaseriviit piu- masaqarsimapput Tusagassi- utinut Aningaasaateqarfiup akiitsoqarnermut uppernar- saataa allanngortinneqassa- soq. Ullumikkut Tusagassiuti- nut Aningaasaateqarfiup a- kiitsoqarnermut uppernarsa- ataa aningaaseriviit naqiteri- vimmit pisassaattut inissin- neqarsimavoq, akiitsullu taarsigassarsianngortinne- qarpata Tusagassiutinut Ani- ngaasaateqarfik naqiterivim- mit pissarsisussatut kingul- linngussaaq. Piffissami aggersumi naqi- terivik imminut akilersinnaa- sumik ingerlasinnaassappat pingaaruteqartussaavoq. A- ningaaseriviit akiitsoqarfi- usutut piumasaraat naqiteri- vik akiliisinnaajunnaavilluni unissappat Tusagassiutinut Aningaasaateqarfimmit salli- utinneqassallutik. AG-p tusagai malillugit Tusagassiutinut Aningaasaa- teqarfiup siulersuisuisa an- naassiniarnissamut pilersaa- rutaat tapersersorluarneqar- poq, taannami naqiteriviup inuiaqatigiit kalaallit akor- nanni napaannarsinnaaner- minut uppernarsaanissaanut periarfissiisuuvoq. Siulersuisulli nalunnge- reerpaat naqiterivik iluatsit- sinngitsuussappat annaassi- niameq aningaasaateqarfim- mik eqquinerlussinnaammat. Taamaattoqassappammi 8,2 millioner kronit tamarluin- narmik annaaneqartussaap- put. Nalileeqqinneq Ullumikkut marlunngorner- mi naqiterivik tamakkerluni piffissami aalajangersimasu- mi eqqissilluni sulinissami- nut periarfissinneqarsima- voq, suliffitoqarsuummi pi- ginnaanini takutinniartussan- ngorpaa. Naqiteriviup siulersuisuini siulittaasup. Royal Green- land-imi direktørip Lars Sandgreen-ip sapaatip akun- nerani kingullermi AG-mut oqaatigaa 1996-imut ukiup affaanut siullermut naatsor- suutit tunngavigalugit im- mikkoortortat ataasiakkaat imminnut akilersinnaanersut misissomiarlugit. Lars Sandgreen siunner- poq 1996-imi piffissaq misi- liiffiusoq qaangiuppat im- mikkoortortat amigartooru- teqarfiiusut matuneqassaner- sut isummerumaarluni, taa- maaliornikkut naqiteriviup pitsaasumik sinneqartoorfi- usumillu ingerlasinnaanissaa qulakkeerniarlugu. Oqaatigineqartutulli ajor- nanngitsiginngilaq. Lars Sandgreen nammineerluni oqarpoq 1993-imili sisama- nik direktøreqamerup kingu- nerisaanik aqutsinerlunneq, aaqqissuussinerlunneq inger- latsinerlunnermik sunnerne- qartoq, tunisassiakinneq aammalu pitsaassutsimik a- qutsinerlunneq naqiterivim- mut sunniuteqarnerlussima- soq. Naqiteriviup nammineer- luni naatsorsugaasa takutip- paat AG-p, Sermitsiap Nuuk Ugeavisillu naqinneqartame- ri kisimik sinneqartoorfiusar- tut. Sullitat allat, suliakkiis- sutaat visitkortiugaluarpata qalipaatilluunniit sisamat a- torlugit ukiumut naatsorsuu- taagaluarpata suliffeqarfim- mut amigartoorutaasarput. Taamaammat naqiterivik ilu- ngersungaatsiartariaqarpoq. Mediefonden vingeskudt efter redningsaktion for trykkeriet Sydgrønlands Bogtrykkeri får en chance til at bevise, hvad den dur til NUUK(KK) - Grønlands Mediefond fremstår temme- lig forpjusket og vingeskudt efter en økonomisk rednings- aktion, som har givet Syd- grønlands Bogtrykkeri en chance for at bevise, hvad den gamle virksomhed virke- lig dur til. Med en omlægning af et gældsbrev til ansvarlig låne- kapital og med lange udsig- ter til overskud i trykkeriet har medifonden i dag så svagt et økonomisk funda- ment, at dens mulighed for at leve op til sit formål om støt- te til de trykte medier i Grøn- land er særdeles begrænset. Mediefonden vil fremover kun have råderet over 5,5 millioner kroner, som ved en fornuftig investering giver et afkast på nær de 10 procent. Fondens bestyrelse vil derfor kun kunne udlodde omkring en halv million kroner om året til den grønlandske me- dieverden udenfor KNR, og det forslår som en skrædder i helvede. Tusagassiutinut Aningaasaateqarfiup Kujataata Naqiterivia annaanniarlugu imminut akigi- pajaartariaqalerpoq. Aningaasaateqarfiup ukiuni tulliuttuni ukiumut taamaallaat millionip affai Nunatsinni tusagassiutinut naqitanut tapiissutigisinnaalissavai, taakkulu amerlaval- laanngillaq. Sinerissami illoqarfiit aviisiisa ingerlaannaarnissaannut atortunullu elektroniskiusut malinnaasinnaanissaannut atussallugit naammanngilluinnarput. Grønlands Mediefond har på det nærmeste ofret sin egen eksistens for at redde Sydgrøn- lands Bogtrykkeri fra kollaps. Mediefonden vil i de kommende år kun have omkring en halv million om året til rådighed som støtte til den tiykte presse i Grønland, og det er ikke meget. Slet ikke, hvis lokalbladene langs kysten skal have en chance for at overleve og udvikle sig i den stigende konkurrence med de elektroniske medier. (Ass./foto: AGs arkiv). Derfor er det allerede 2 1/2 år efter etableringen helt nødvendigt at tilføre medie- fonden yderligere kapital, hvis fonden ikke blot skal lægges i mølposen og vente på bedre tider på trykkeriet. Nyt møde Derfor er tumulten omkring mediefonden og trykkeriet langt fra forbi, men en alvor- lig knast blev sandsynligvis høvlet af planken på et møde i Grønlands Mediefonds be- styrelse efter redaktionens slutning i går, mandag. På dette møde foreslog formanden for mediefonden, viceborgmester Laannguaq Lynge på baggrund af en hektisk mødeaktivitet i sidste uge, at fondens gældsbrev på 8,2 millioner kroner i Sydg- rønlands Bogtrykkeri helt eller delvis bliver omdannet til ansvarlig lånekapital. Får Laannguaq Lynge den øvrige bestyrelses opbakning til denne redningsplan, har de to grønlandske banker gi- vet et forhåndstilsagn om at yde trykkeriet den nødvendi- ge kassekredit til at undgå likviditetsproblemer i den nærmeste fremtid. Bagest i køen Trykkeri har i hele efteråret været i alvorlige likviditets- problemer, og bankerne er blevet kontaktet for at finde en løsning. Såvidt AG erfa- rer, har bankernes krav for at hæve trykkeriets kassekredit været, at mediefondens gældsbrev bliver omlagt. I dag er mediefondens gældsbrev placeret helt på linie med bankernes tilgode- havende i trykkeriet, mens en omlæggelse af gælden til an- svarlig lånekapital vil bety- de, at mediefondens tilgode- havende i trykkeriet får lave- ste prioritet. Det har en afgørende be- tydning, hvis den kommende tid viser, at trykkeriet allige- vel ikke er levedygtigt. Ban- kerne kræver simpelthen som kreditorer at stå foran mediefonden ved trykkeriets eventuelle konkurs. Så vidt AG erfarer, er der i mediefondens bestyrelse en bred opbakning til en red- ningsplan, som giver hele trykkeriet en chance for at bevise sin eksistensberetti- gelse i det grønlandske sam- fund. Fondsbestyrelsen er imid- lertid ikke blind for, at en redningsaktion kan blive skæbnesvanger for medie- fonden, hvis trykkeriet alli- gevel kuldsejler. Så vil alle 8,2 millioner kroner være tabt. Ny vurdering Alt ser altså i dag, tirsdag ud til, at et intakt trykkeri er sik- ret arbejdsro i en periode, og det er så op til den gamle hæderkronede virksomhed at vise, hvad den virkelig dur til. Formanden for trykkeriets bestyrelse, direktør i Royal Greenland Lars Sandgreen sagde i sidste uge til AG, at han på baggrund af det første halvårsregnskab for 1996 vil se nærmere på de enkelte afdelingers rentabilitet. Lars Sandgreen lægger op til, at eventuelt underskuds- givende afdelinger efter en prøveperiode i 1996 må luk- ke for at sikre et effektivt og overskudsgivende trykkeri. Det er bare ikke så let, som det lyder. Lars Sandgreen si- ger selv, at en dårlig ledelse, en uigennemtrængelig orga- nisation præget af ineffekti- vitet, lav produktion og svig- tende kvalitetsstyring har kendetegnet trykkeriet, som siden 1993 har haft fire di- rektører. Trykkeriets egne beregnin- ger viser, at kun trykningen af AG, Sermitsiaq og Nuuk Ugeavis giver overskud. Alle andre kunder bringer kun underskud med ind i virk- somheden, uanset om de bestiller et visitkort eller en årsberetning i fire farver. Så der venter et langt sejt træk på trykkeriet. AG NR. 95 - UGE 49 - UK. 135 ÅRG. 5. DECEMBER 1995 r Juullip inua quppememi aifineq-pingasuni ukwmiippoq: □□□□□□□□ Ateq: Najugaq: Postur. Illoqarfik: Immersugassaq immersoriarlugu nassiutissavat: AG, Box 929, 3900 Nuuk. Eqqaamajuk AG’p saqqummemeri tamaasa juullip tungaanut eqqomiagassaqassammat. Eqqamajuk! allakkap qaavatigut nalunaaqutsissavat: »Juullip inua«

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.