Atuagagdliutit - 05.12.1995, Blaðsíða 3

Nr. 95 • 1995
3
7^a^a^c/^/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Tusagassiutinut Aningaasaateqarfiup naqiterivik annaappaa
Kujataata Naqiterivia piginnaanerminik uppernarsanissamut periarfissinneqarpoq
NUUK(KK) - Tusagassiuti-
nut Aningaasaateqarfiata i-
laasortai Kujataata Naqiteri-
viata aningaasaqarnera an-
naanniarlugu ataatsimiinner-
tik naammassimmat qasuso-
rujussuupput, suliffitoqarsu-
arlu periarfissippaat pigin-
naanerminik takutitsinissaa-
nik.
Akiitsoqarnermut upper-
narsaatip taarsigassarsiatut
aningaasaatinut allanngortin-
nerisigut, siunissamilu naqi-
teriviup sinneqartoortarnis-
saanik ilimasulluni Tusagas-
siutinut Aningaasaateqarfik
aningaasaqarnikkut tunnga-
vissaqalaalerpoq, taamaalil-
lunilu Kalaallillu Nunaanni
tusagassiutinut naqitanut ta-
persiisarnissamut siunertai
killeqartorujussuanngorlutik.
Aningaasaateqarfik siunis-
sami taamaallaat 5,5 millio-
ner kroninik atuisinnaatitaa-
lissaaq, aningaasallu pitsaa-
sumik inississinnaagunigit
10 procentit tikillugit ernior-
tissinnaavai. Taamaammat
aningaasaateqarfiup siuler-
suisuisa taamaallaat ukiumut
1/2 million kronit kalaallit
tusagassiutaannut, KNR-ip
avataaniittunut aningaasaliis-
sutigisarniarpai, tamannalu
pitsaavallaarnavianngilaq.
Massakkulli tusagassiuti-
nut aningaasaateqarfik naqi-
teriviup ingerlallualernissaa-
ta tungaanut unitsiinnarne-
qassanngippat, pilersinne-
qarneranit ukiut pingajuat
affaq qaangiutiinnartut ani-
ngaasaleeqqittoqartariaqalis-
saaq.
Ataatsimeeqqinnissaq
Taamaammat aningaasaate-
qarfiup naqiteriviullu qassii-
liutaanerat suli qaangiutin-
ngilaq, ippassarli ataasin-
ngormat aviisip aaqqissuun-
nerata naanerani Tusagassiu-
tinut ,Aningaasaateqarfiup a-
taatsimiinnerani ajornerit
aaqqinneqarunarput.
Ataatsimiinnermi tusagas-
siutinut aningaasaateqarfiup
siulittaasuata, viceborgme-
ster Laannguaq Lynge-p sa-
paatip akunnerani kingul-
lermi ataatsimiinnerit ilu-
ngersuaffiusut tunngavigalu-
git siunnersuutigaa Aningaa-
saateqarfiup Kujataata Naqi-
teriviani akiitsunut upper-
narsaataata, 8,2 millioner
kroninik nalillip ilaannaa
tamakkerluniluunniit taarsi-
gassarsiatut aningaasaatinut
allanngortinneqassasoq.
Laannguaq Lynge annaas-
siniarnermi siulersuisunut
ilaasortaasut sinnerinit taper-
semeqassappat, naqiteriviul-
lu siunissami qanittumi aki-
liisinnaajunnaarnissaa pin-
ngitsoorniarlugu aningaase-
riviit marluullutik aningaasa-
nik tigoriaannarnik qaangii-
sinnaatitaanissartik nerior-
suutigereerpaat.
Kingulliunneqassapput
Naqiterivik ukiaq naallugu
akiliisinnaassutsimigut ulori-
anartorsiorpoq, aningaaseri-
viillu attaveqarfigineqarput
aaqqiissutissamik nassaarni-
aqqullugit. AG-p tusagai ma-
lillugit naqiteriviup qaangii-
sinnaatitaanera akuerineqas-
sappat aningaaseriviit piu-
masaqarsimapput Tusagassi-
utinut Aningaasaateqarfiup
akiitsoqarnermut uppernar-
saataa allanngortinneqassa-
soq.
Ullumikkut Tusagassiuti-
nut Aningaasaateqarfiup a-
kiitsoqarnermut uppernarsa-
ataa aningaaseriviit naqiteri-
vimmit pisassaattut inissin-
neqarsimavoq, akiitsullu
taarsigassarsianngortinne-
qarpata Tusagassiutinut Ani-
ngaasaateqarfik naqiterivim-
mit pissarsisussatut kingul-
linngussaaq.
Piffissami aggersumi naqi-
terivik imminut akilersinnaa-
sumik ingerlasinnaassappat
pingaaruteqartussaavoq. A-
ningaaseriviit akiitsoqarfi-
usutut piumasaraat naqiteri-
vik akiliisinnaajunnaavilluni
unissappat Tusagassiutinut
Aningaasaateqarfimmit salli-
utinneqassallutik.
AG-p tusagai malillugit
Tusagassiutinut Aningaasaa-
teqarfiup siulersuisuisa an-
naassiniarnissamut pilersaa-
rutaat tapersersorluarneqar-
poq, taannami naqiteriviup
inuiaqatigiit kalaallit akor-
nanni napaannarsinnaaner-
minut uppernarsaanissaanut
periarfissiisuuvoq.
Siulersuisulli nalunnge-
reerpaat naqiterivik iluatsit-
sinngitsuussappat annaassi-
niameq aningaasaateqarfim-
mik eqquinerlussinnaammat.
Taamaattoqassappammi 8,2
millioner kronit tamarluin-
narmik annaaneqartussaap-
put.
Nalileeqqinneq
Ullumikkut marlunngorner-
mi naqiterivik tamakkerluni
piffissami aalajangersimasu-
mi eqqissilluni sulinissami-
nut periarfissinneqarsima-
voq, suliffitoqarsuummi pi-
ginnaanini takutinniartussan-
ngorpaa.
Naqiteriviup siulersuisuini
siulittaasup. Royal Green-
land-imi direktørip Lars
Sandgreen-ip sapaatip akun-
nerani kingullermi AG-mut
oqaatigaa 1996-imut ukiup
affaanut siullermut naatsor-
suutit tunngavigalugit im-
mikkoortortat ataasiakkaat
imminnut akilersinnaanersut
misissomiarlugit.
Lars Sandgreen siunner-
poq 1996-imi piffissaq misi-
liiffiusoq qaangiuppat im-
mikkoortortat amigartooru-
teqarfiiusut matuneqassaner-
sut isummerumaarluni, taa-
maaliornikkut naqiteriviup
pitsaasumik sinneqartoorfi-
usumillu ingerlasinnaanissaa
qulakkeerniarlugu.
Oqaatigineqartutulli ajor-
nanngitsiginngilaq. Lars
Sandgreen nammineerluni
oqarpoq 1993-imili sisama-
nik direktøreqamerup kingu-
nerisaanik aqutsinerlunneq,
aaqqissuussinerlunneq inger-
latsinerlunnermik sunnerne-
qartoq, tunisassiakinneq
aammalu pitsaassutsimik a-
qutsinerlunneq naqiterivim-
mut sunniuteqarnerlussima-
soq.
Naqiteriviup nammineer-
luni naatsorsugaasa takutip-
paat AG-p, Sermitsiap Nuuk
Ugeavisillu naqinneqartame-
ri kisimik sinneqartoorfiusar-
tut. Sullitat allat, suliakkiis-
sutaat visitkortiugaluarpata
qalipaatilluunniit sisamat a-
torlugit ukiumut naatsorsuu-
taagaluarpata suliffeqarfim-
mut amigartoorutaasarput.
Taamaammat naqiterivik ilu-
ngersungaatsiartariaqarpoq.
Mediefonden vingeskudt efter
redningsaktion for trykkeriet
Sydgrønlands Bogtrykkeri får en chance til at bevise, hvad den dur til
NUUK(KK) - Grønlands
Mediefond fremstår temme-
lig forpjusket og vingeskudt
efter en økonomisk rednings-
aktion, som har givet Syd-
grønlands Bogtrykkeri en
chance for at bevise, hvad
den gamle virksomhed virke-
lig dur til.
Med en omlægning af et
gældsbrev til ansvarlig låne-
kapital og med lange udsig-
ter til overskud i trykkeriet
har medifonden i dag så
svagt et økonomisk funda-
ment, at dens mulighed for at
leve op til sit formål om støt-
te til de trykte medier i Grøn-
land er særdeles begrænset.
Mediefonden vil fremover
kun have råderet over 5,5
millioner kroner, som ved en
fornuftig investering giver et
afkast på nær de 10 procent.
Fondens bestyrelse vil derfor
kun kunne udlodde omkring
en halv million kroner om
året til den grønlandske me-
dieverden udenfor KNR, og
det forslår som en skrædder i
helvede.
Tusagassiutinut Aningaasaateqarfiup Kujataata Naqiterivia annaanniarlugu imminut akigi-
pajaartariaqalerpoq. Aningaasaateqarfiup ukiuni tulliuttuni ukiumut taamaallaat millionip
affai Nunatsinni tusagassiutinut naqitanut tapiissutigisinnaalissavai, taakkulu amerlaval-
laanngillaq. Sinerissami illoqarfiit aviisiisa ingerlaannaarnissaannut atortunullu
elektroniskiusut malinnaasinnaanissaannut atussallugit naammanngilluinnarput.
Grønlands Mediefond har på det nærmeste ofret sin egen eksistens for at redde Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri fra kollaps. Mediefonden vil i de kommende år kun have omkring en halv
million om året til rådighed som støtte til den tiykte presse i Grønland, og det er ikke meget.
Slet ikke, hvis lokalbladene langs kysten skal have en chance for at overleve og udvikle sig i
den stigende konkurrence med de elektroniske medier. (Ass./foto: AGs arkiv).
Derfor er det allerede 2 1/2
år efter etableringen helt
nødvendigt at tilføre medie-
fonden yderligere kapital,
hvis fonden ikke blot skal
lægges i mølposen og vente
på bedre tider på trykkeriet.
Nyt møde
Derfor er tumulten omkring
mediefonden og trykkeriet
langt fra forbi, men en alvor-
lig knast blev sandsynligvis
høvlet af planken på et møde
i Grønlands Mediefonds be-
styrelse efter redaktionens
slutning i går, mandag.
På dette møde foreslog
formanden for mediefonden,
viceborgmester Laannguaq
Lynge på baggrund af en
hektisk mødeaktivitet i sidste
uge, at fondens gældsbrev på
8,2 millioner kroner i Sydg-
rønlands Bogtrykkeri helt
eller delvis bliver omdannet
til ansvarlig lånekapital.
Får Laannguaq Lynge den
øvrige bestyrelses opbakning
til denne redningsplan, har
de to grønlandske banker gi-
vet et forhåndstilsagn om at
yde trykkeriet den nødvendi-
ge kassekredit til at undgå
likviditetsproblemer i den
nærmeste fremtid.
Bagest i køen
Trykkeri har i hele efteråret
været i alvorlige likviditets-
problemer, og bankerne er
blevet kontaktet for at finde
en løsning. Såvidt AG erfa-
rer, har bankernes krav for at
hæve trykkeriets kassekredit
været, at mediefondens
gældsbrev bliver omlagt.
I dag er mediefondens
gældsbrev placeret helt på
linie med bankernes tilgode-
havende i trykkeriet, mens en
omlæggelse af gælden til an-
svarlig lånekapital vil bety-
de, at mediefondens tilgode-
havende i trykkeriet får lave-
ste prioritet.
Det har en afgørende be-
tydning, hvis den kommende
tid viser, at trykkeriet allige-
vel ikke er levedygtigt. Ban-
kerne kræver simpelthen
som kreditorer at stå foran
mediefonden ved trykkeriets
eventuelle konkurs.
Så vidt AG erfarer, er der i
mediefondens bestyrelse en
bred opbakning til en red-
ningsplan, som giver hele
trykkeriet en chance for at
bevise sin eksistensberetti-
gelse i det grønlandske sam-
fund.
Fondsbestyrelsen er imid-
lertid ikke blind for, at en
redningsaktion kan blive
skæbnesvanger for medie-
fonden, hvis trykkeriet alli-
gevel kuldsejler. Så vil alle
8,2 millioner kroner være
tabt.
Ny vurdering
Alt ser altså i dag, tirsdag ud
til, at et intakt trykkeri er sik-
ret arbejdsro i en periode, og
det er så op til den gamle
hæderkronede virksomhed at
vise, hvad den virkelig dur
til.
Formanden for trykkeriets
bestyrelse, direktør i Royal
Greenland Lars Sandgreen
sagde i sidste uge til AG, at
han på baggrund af det første
halvårsregnskab for 1996 vil
se nærmere på de enkelte
afdelingers rentabilitet.
Lars Sandgreen lægger op
til, at eventuelt underskuds-
givende afdelinger efter en
prøveperiode i 1996 må luk-
ke for at sikre et effektivt og
overskudsgivende trykkeri.
Det er bare ikke så let, som
det lyder. Lars Sandgreen si-
ger selv, at en dårlig ledelse,
en uigennemtrængelig orga-
nisation præget af ineffekti-
vitet, lav produktion og svig-
tende kvalitetsstyring har
kendetegnet trykkeriet, som
siden 1993 har haft fire di-
rektører.
Trykkeriets egne beregnin-
ger viser, at kun trykningen
af AG, Sermitsiaq og Nuuk
Ugeavis giver overskud. Alle
andre kunder bringer kun
underskud med ind i virk-
somheden, uanset om de
bestiller et visitkort eller en
årsberetning i fire farver. Så
der venter et langt sejt træk
på trykkeriet.
AG NR. 95 - UGE 49 - UK. 135 ÅRG. 5. DECEMBER 1995

r

Juullip inua quppememi aifineq-pingasuni ukwmiippoq:
□□□□□□□□
Ateq:
Najugaq:
Postur.
Illoqarfik:
Immersugassaq immersoriarlugu nassiutissavat:
AG, Box 929, 3900 Nuuk. Eqqaamajuk AG’p
saqqummemeri tamaasa juullip tungaanut
eqqomiagassaqassammat.
Eqqamajuk! allakkap qaavatigut
nalunaaqutsissavat: »Juullip inua«