Atuagagdliutit - 19.12.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 99 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser

Naqiterisitslsoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Aliattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqlssuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Karen Kleinschmidt Frederik Lund Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nutsJtolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormilt: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 . Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavlsen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/ Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) Lis Skatte Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
TAKORNARISSAT 61.000-IT
UKIOQ 2005 tikillugu takornariartitsisamissaq
pillugu oqallisissiamik saqqummersoqaqqammer-
poq. Taanna takornariartitsineq pillugu suleqati-
giissitap Greenland Tourism a/s-illu naalakker-
suisunut siulittaasup 18. november 1995-imi sule-
riaasissaq pillugu Københavnimi ataatsimiititsine-
rani atugassatut suliarineqarpoq.
Atuarlugu soqutiginaqaaq. Oqallisissiami ani-
ngaasaliissutissatut kisitsiserpassuit takuneqarsin-
naapput, taakkuli aatsaat KNI pillugu eqqissiviilli-
omeq eqqarsaatigissagutsigu paasisinnaavagut -
tassa sisamariaadnngorlugu tallimariaatinngorlu-
guluunniit kisikkaanni. Oqallisissiami ukioq 2005
tikillugu aningaasaliissutissatut innersuussutigine-
qartut 1,5-2 milliarder kroninik amerlassuseqar-
put. Landskarsi affaasa missaanik aningaasaliitin-
niarneqarpoq.
Oqallisissiami erseqqissarneqarpoq ukiup taas-
suma nallinnginnerani ukiumut 61.000-nik takor-
nariartitsisinnaaneq ajomanngitsuararsuusoq. Ta-
matumani qunusuisaarsinnaaneq kisimi pisariaqar-
poq - tassa inatsisartuni eqqortumik aalajangiipal-
lattoqarsinnaappat misiliinissamullu piumas-
suseqartoqarpat. Nalunaarut malillugu takornaris-
sat tukkoqisut, Kalaallit Nunaanniinnerminni ullut
tamarluinnaasa tusinderpaalunnik atuisinnaasut
iluanaarfigineqarsinnaapput.
Taamaaliornikkunngooq »ukiumut nunanit
allamiut aningaasaannit 500 millioner kronit iser-
tinneqartarsinnaapput«. Tamannamitaavali qanoq
isumaqarpa...
ISERTINNEQARSINNAASUTUT takussutissiaq
malillugu aningaasat takornarissat nassartartussaa-
vaat, Kalaallillu Nunaannit aallaraangamik qimat-
tartussaallugit. Tassa ukiut tamarluinnaasa milli-
ardip affai.
Tusaannarlugu kakkaginaqaat, aammami oqalli-
sissiami tunngavigineqarpoq takornariartartut a-
merlisinniarlugit immikkut aningaasaliissuteqassa-
sugut.
Nalunaarummili takusinnaanngilarput taamaali-
ornissaq inuiaqatigiit aningaasaqarneranut sutigut
iluanaarfiusinnaanersoq. Niuernissaq qanoq isik-
koqarpa? Sutigut sinneqartoorsinnaavugut? Ima-
luunniit amigartoorfiussava?
Milliardimmi affaat pineqartut kaaviiaartitas-
saapput, naatsorsuutinulli inernerusussaanatik.
Arlaatigulluunniit takusinnaanngilarput aningaasa-
liissutit pissarsiassallu naapertuuttumik imminnut
atanersut. Pissarsiaasinnaasut ilisimasaqarfigin-
ngilagut. Kaaviiaartinneqartussat kisiisa ilisima-
vagut. Aningaasat qanoq amerlatigisut isertinne-
qassanersut nalunngilarput. Kisiannili »konto-mit
tassannga« aningaasat qanoq amerlatigisut anissa-
nersut naluarput.
KAAVIIAARTITSINEQ imminermini oqariartuu-
teqanngilaq. Takornarissat angalanissamut 5.000
kroninik tapiiffigigaanni akunnittarfimiinnerinilu
siniffiit atorneqartut tamaasa immikkut 500 krone-
erfigigaanni takornarissat aallalemerminni allami-
ut aningaasaannit 5.000 kronit saaffiginnittarfim-
mut qimatassaat ikippallaartussaapput.
Takornariartitseriaasissap aalajangiiffiginerani
inuiaqatigiit aningaasatigut naatsorsuutaasa iner-
nissaat tunngaviusussaapput, isertitassat kisimik
pinnatik. Pingaartumik aningaasaliissutissarpas-
suit oqallisissiami pineqartut eqqarsaatigissagaan-
ni.
Oqallisissiaq uppernaatsuinnaagunanngikkalu-
arpoq, kisiannili uppernavissuunngilaq suleriaasis-
satullu pilersaarut annertoqigami uppemarsaatissa-
nik amigaateqangaatsiarluni.
Takornariartitsineq pillugu suleqatigiissitami
Greenland Tourism a/s-imilu ilaasortat kinguner-
luutaasussamik pileritsatsinneqangaatsiarsimagu-
narput, ilaasortallu isornartorsiuinngilluinnarlutik
pileritsatsinneqaramik takorloorpaat, siunissami
nuna nuannersuinnarnik atugaqarfiusoq Bille
August-ip niviarsiaq Smilla peqatigalugu takorna-
rianut filmiliaa tunngavigalugu ussassaarutigine-
ratigut Apussuit qaanut illussaarsuarmut pilemgu-
tilertussat.
Pilerinarluinnarpoq. Kisiannili qularnaveeqqu-
tissaqanngilaq.
TAMATUMA SANIATIGUT oqallisissiaq ilusi-
lersorneqarnermigut annilaanganartuuvoq. Allaa-
serinnittut politikerit aningaasaliipallannissaannut
utaqqikatappasillutik assoroorpasipput. Oqallisis-
siakkut malugineqarsinnaavoq allaaserinnittut allat
aningaasaataat atorlugit sulisimassasut, namminer-
lu annaasaqarnissartik orniginngeqigaat.
Tamatuma saniatigut allaaserinnittut pissutsinik
ilungersunartunik, soorlu atlantikoq qulaallugu
timmisartuussisarnermik suunngitsutut isiginnip-
put, tassamigooq angalasup ataatsip ornikkaminut
uterlugulu 2.500 kroniinnarnik akiliisarnissaa
ajornaquteqanngilaq.
»Nalunaarut« oqallisissiatut atussallugu ajun-
ngeqaaq, kisiannili eqqornerpaajussagaluarpoq
takornariartitsinerup ineriartortinneranut piffissaa-
rititaasoq, ilusia atugassarititaasullu isomartorsior-
sinnaagaanni.
SOORUNAMI TAKORNARIARTITSINEQ pil-
lugu politikkeqartariaqarpugut nammineq eqqar-
saatigut malillugit ineriartortussamik. Issiaannar-
luta Kalaallit Nunaata takornarissanit takornariar-
finngortinneqarnissaa utaqqiinnassanngilarput.
Aammali sissuersinnaanngisatsinnik akissaqartin-
ngisatsinnilluunniit tikerartoqaannarnissaa pina-
veersaartariaqarparput.
Neqeroorutit pilerigineqartullu imminnut oqi-
maaqatigiittariaqarput. Takornarissat amerlassu-
sissaannut ilimagisanut kissaatigisanullu naam-
mattut atortulersuiinnassagutta inuussutissarsior-
nerup nammassinnaasaanik annertunerusumik ani-
ngaasaleeratarsinnaavugut. Pisariaqartitarpiaat ti-
killuaqqussutaasinnaasullu tamakkerlugit ineriar-
tortitsinissaq ataqatigiisittuartariaqarpagut.
Takornarissat amerlassusaat aalajangersimasut
kaaviiaartitassallu imminni anguniagaassaanngil-
lat. iluanaarfiusinnaasut kisimik tunngaviussapput
- tassa tunisassiarineqartut naatsorsuutillu inerneri.
TAAMAAMMAT OQALLISISSIAQ taamatut
ittoq isornartorsiorsinnaasariaqarparput. Politikerit
naatsorsuutit inemerisut kissaatigisatik uppemar-
saatissaqartittariaqarpaat, »qunusuisaarlunilu aala-
jangiinissamut« pinngitsaalineqaratik, taamaalior-
nernti sianiilliornerussaaq. Ukiuni kingullemi ilin-
niarfigisagut akilertuartariaqarsimavagut »ineriar-
tornerup sukkavallaarnera« pissutigalugu, oqalli-
sissiamilu pineqartorpiami piumasarineqarpoq
aalajangiisartut qunusuisaassasut, massakkumut
naatsorsuutigisamit takornarissat marloriaammik
iluanaarfissat »pitsaanerusumik niuerfiusinnaasut«
nassuerutigitinniarneqarlutik.
Taamaammat ukiut tamaasa takornarissanik
61.000-inik tikeraartoqartalissaagut. Taakku amer-
lanersaat aasaanerani sivikeqisumi ulapaarfiusu-
milu tikittassapput, uagut ukiomissaanut sivisoqi-
sumut nukissatsinnik katersilluta kangerlummiin-
nitsinni.
61.000 TURISTER
DER ER LIGE udkommet et oplæg til en turisme-
strategi frem til år 2005. Det er udarbejdet af
»turismegruppen og Greenland Tourism a/s til
landsstyreformandens strategigruppemøde 18.
november 1995 i København.
Det er bestemt interessant læsning. Oplægget
indeholder masser af store tal om investeringer i en
størrelsesorden, vi kun fatter, når vi tænker tilbage
på KNI-skandalen - og ganger den 4-5 stykker. I
oplægget anbefales nemlig samlede investeringer
på mellem halvanden og to milliarder kroner frem
til år 2005. Landskassens andel er cirka det halve.
Oplægget fremhæver, at det er pærelet at nå
målet på 61.000 turister inden da. Det kræver blot
mandsmod - raske beslutninger i landstinget og
viljen til at satse. Så kommer gevinsten i et ende-
løst flow af gavmilde turister, der hver spenderer
flere tusinde kroner i Grønland hver eneste dag.
Det skulle give en »indtjening på 500 millioner
kroner årligt i valuta«. Men hvad er så det...
IFØLGE ET SKEMA over fordelingen af disse
indtægter er der tale om de penge, turisterne har
med sig, og som de lader blive tilbage i Grønland,
når de rejser. En halv milliard kroner hvert eneste
år.
Det lyder uden videre imponerende, og det er da
også strategioplæggets argument for, at vi nu skal
kaste os ud i ekstraordinære investeringer for at få
gang i turiststrømmen.
Vi kan bare ikke i rapporten se, hvad den sam-
fundsøkonomiske gevinst er. Hvordan ser forret-
ningen ud? Hvad er overskuddet? Eller giver det
underskud?
Den halve milliard er nemlig omsætningen og
ikke resultatet. Ingen steder kan vi se, om der er et
rimeligt forhold mellem investering og udbytte.
Reelt ved vi nemlig ikke noget om udbyttet. Vi
kender bare omsætningen. Vi ved, at så og så man-
ge penge kommer der ind. Men vi ved ikke, hvor
mange der går ud på »den samme konto«.
OMÆSTNING SIGER IKKE noget i sig selv.
Hvis vi forærer turisterne 5.000 kroner i rejsetil-
skud og en plovmand for hver hotelseng, så ville
det være for lidt, hvis de lægger for 5.000 kroner
fremmed valuta i receptionen ved afrejsen.
Beslutningsgrundlaget for en turismestrategi
skal bygge på det samfundsøkonomiske netto-
resultat og ikke kun på en indtægtsside. Især når
der er tale om så store investeringer, som oplægget
lægger op til.
Oplægget er måske ikke uden videre utrovær-
digt, men det er heller ikke overbevisende og
mangler aldeles dokumentation for en strategiplan
på det nieveau.
Medlemmerne af turistmestrategigruppen og
Greenland Tourism synes angrebet af en uheld-
svanger guldfeber, igennem hvis flimrende frem-
tidssyn, medlemmerne ukritisk har ladet sig
begejstre af et eventyrland, hvor turister lokkes til
af en grønlandsk turistfilm af Bille August, som
sammen med Frøkens Smilla afslører sneens
mysterier i et glasslot på toppen af Apussuit.
Betagende, absolut. Men uden sikkerhed.
OPLÆGGET FORKOMMER desuden noget
skræmmende i sin form. Forfatterne virker utålmo-
dige og presser på, for at politikerne skal kaste sig
ud i de omfattende investeringer. Oplægget efter-
lader det indtryk, at det er skrevet af folk, der
arbejder med andres penge og ikke selv løber
nogen risiko.
Det virker desuden noget arrogant, når forfatter-
ne i den grad bagatelliserer alvorlige sager som for
eksempel atlanttrafikken, som med lethed kunne
gennemføres tur/retur for 2.500 kroner pr. rejsen-
de.
Som debatoplæg er den foreliggende »rapport«
imidlertid udmærket, men det vil være rigtigt at
forholde sig kritisk til spørgsmål som tidplanen for
turistmeudviklingen, formen og vilkårene.
NATURLIGVIS SKAL vi have en turistpolitik, så
vi kan udvikle turismen efter vort eget hovede. Det
er klart, at vi ikke bare kan sidde og vente på, at
turisterne skal gøre Grønland til et turistland. Men
vi skal heller ikke skabe en invasion, som vi hver-
ken kan kontrollere eller har råd til.
Udviklingen skal være en balance mellem tilbud
og efterspørgsel. Ved blot at skabe kapacitet til et
forventet eller ønsket antal turister, risikerer vi at
investere mere, end erhvervet kan forrente. Vi må
hele tiden have meget tæt forbindelse med det reel-
le behov og udvikle hele modtageappqaratet i for-
hold hertil.
En bestemt turistmængde er ikke et mål i sig
selv, og en bestemt omsætning heller ikke. Det er
alene forretningens kvalitet, det handler om - både
produktet og resultatet.
DERFOR SKAL VI være kritiske overfor et debat-
oplæg som dette. Politikerne skal sikre sig doku-
mentation for de resultater, de ønsker at opnå, og
ikke lade sig presse til »modige beslutninger«, der
bare viser sig at være dum satsning. Gang på gang
har vi de seneste år betalt dyre lærepenge, fordi
»forudsætningerne skred« for os, og i det selv sam-
me oplæg, der nu kræver mandsmod af beslut-
ningstagerne, indrømmes, at der skal dobbelt så
mange turister til »en god forretning«, som man
hidtil har regnet med.
Og derfor skal vi nu have fat i 61.000 turister
hvert år. Størsteparten i en kort, blussende som-
merperiode, hvor vi selv tager i fjorden for at sam-
le kræfter til den lange vinter.