Atuagagdliutit - 19.12.1995, Blaðsíða 11

Nr. 99 • 1995
11
aj^agsc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
KNI-mi saliineq naammassivoq
- atukkat pitsaanerulissapput
KNI-p nutaamik ingerlanneqalernerani aningaasat
atorneqartussat aningaaserivinnit
taarsigassarsiarineqassapput
NUUK (FL) - KNI-p inger-
lanneqarnerani pissutsinik
saliinerit maanna naammas-
sisimalerput, nutaamik inger-
latseriaaseqalernermut ika-
arsaarnermi aningaasat pisa-
riaqartitat aningaaserivinnit
taarsigassarsiarineqassapput,
taama oqarpoq KNI-mik Pi-
ginnittut A/S-imi siulittaasoq
Jonathan Motzfeldt.
Taassuma erseqqissarpaa
aningaasat taarsigassarsiari-
neqartussat atorlugit aappaa-
gumit nioqutissanik pilersui-
nerup pitsaanerulemissaa si-
unertaallunilu naatsorsuuti-
gineqarmat.
Marlunngornerup siuliani
KNI-mik Piginnittut A/S-ip
siulersuisui ataatsimiinner-
mik kingorna nalunaaruti-
gaat aningaasat taarsigas-
sarsiarineqartussat 400 milli-
oner koruunit missaaniissa-
sut. Aningaasat taakku ukiu-
unerani sikusartuniittut pisi-
assamaatissaannik pisiner-
mut matusissutaajumaarput,
taamaattumillu aningaasat
tarsigassarsiarineqartussat a-
merlanersaat KNI-Pilersui-
sumit atorneqartussaapput.
Aningaasat taarsigassarsi-
arineqartussat ilaat nunatsin-
ni aningaaserivinnit taarsi-
gassarsiarineqassapput, a-
merlanerilli (250 millioner
koruunit) aningaaserivinnit
nunanit allaniittunit taarsi-
gassarsiarineqarumaarput.
Aningaasat taarsigassarsia-
rineqartussat ukiumut 7 pro-
cent-it missiliorlugit erni-
aqartinneqarnissaat naatsor-
suutigineqartoq KNI-Piler-
suisumi siulittaasoq Mikael
Petersen AG-mut oqarpoq.
Ukiut siulliit pingasut i-
ngerlaneranni ukiumut 25
millioner koruunit akiliuti-
gineqartassasut Mikael Pe-
tersen-ip naatsorsuutigaa, ki-
ngusinnersukkulli taarsigas-
Tillinniaq mianersoqqusaasoq
Sana-p allaffiinut iseriaraluarsimavoq
NUUK(PM) - Angut 36-nik
ukiulik Nuummeersoq ukiup
ataatsip iluani pinerloqqissa-
galuaruni pineeqaatissinne-
qassaaq, maannakkut mia-
nersoqquneqaannarpoq, sisa-
mariarluni tillinniarsimasutut
unnerluutigisaalluni pingaso-
riarlunilu pappilissanik ani-
ngaasanik nalilinnik peqqu-
serluuteqarsimalluni. Ukiu-
mi tulliuttumi ataatsimi pi-
nerluuteqaqqinngukkuni pi-
nerluutigisimasani pineqaa-
tissiissutigissanngilai, piner-
luuteqaqqikkaluarunili piner-
luutigisimasani arfineq mar-
luk nutaarlu pineqaatissiissu-
tigissavai.
Paasineqanngilaq 36-nik
ukiullip oqarasuaat pisortat
allaffiisa ilaannit tillitani su-
mut atorniarsimagaluarne-
raa.
Dronning Ingridip Nappar-
simmavissuani qatanngunni
uninngasoq pulaartillugu til-
linniarsimanini eqqaamasa-
qarfiginngilaa. Portøri nassu-
iaavoq immikkoortortaqarfiit
ilaannit sianerfigitissimallu-
tik angut aalakoortoq torsuu-
sani angalaarluni allaffinnut
iseriniaqattaartoq toqqissisi-
massutigiunnaaramikku.
Atortoq pussugutaasaq
36-nik ukiullip portørinit ti-
gusaannginnermini issartak-
kat, spritti, atortoq pussugu-
taasaq, pappilissallu immer-
sugassat tigoreersimagaluar-
pai.
Ulloq alla 36-nik ukiulik
KNI-mit viinnimik kaasar-
fimmiulerluni anileraluartoq
sulisut tigusarisimavaat.
36-nik ukiulik kammalaa-
tinilu ataaseq imerusussima-
qaat kilisaammut nunat alla-
miut pigisaannut ikigamik.
Naatsorsuutigisamittut init
ilaanni imigassamik tillissi-
mapput nunamukaallugulu.
Pissarsiartilli nuannataaruti-
ginngitsoorpaat umiarsuar-
mit politiit kalerrinneqareer-
simammata.
Checkinik
peqquserlunneq
Aningaasannanniaraangami
iluatsitsinerusarsimavoq.
Peqquserlulluni checkinik
tillitaminik 36-nik ukiulik
marloriarluni aningaasan-
ngortitsisarsimavoq. Siulleq
pisiniarfiit ilaanni 900 kroni-
nik pissarsissutigisimavaa,
aappassaanillu Nuna Banki-
mi 1000 kronit aningaasan-
ngortissimallugit, pingajus-
saanilli iluatsitsisimanngilaq.
Checki immersoreerlugu
1.500 kronit aningaasanngor-
teriaraluaramigit iluatsissi-
manngilaa, aningaaserivim-
mi sulisut pasitsaatereersi-
magamikku.
Checkinik aningaasan-
ngortissimasaminik taarsii-
sussanngortinneqarpoq.
Betinget dom til tyveknægt
Prøvede at komme ind på kontorerne på Sana
NUUK(PM) - Det blev til en
betinget dom af ét-års varig-
hed for en 36-årig mand i
Nuuk, der blev kendt skyldig
i fire tyverier og tre tilfælde
af dokumentfalsk. Hvis han
kan holde sig indenfor lo-
vens rammer i løbet af det
næste år, vil han ikke blive
dømt for disse overtrædelser,
men hvis det modsatte er
tilfældet falder hammeren,
og han vil blive dømt for de
syv lovbrud sammen med
den nye overtrædelse.
Hvad den 36-årige skulle
bruge en telefon til, som han
tog fra et offentligt kontor,
melder historien ikke noget
om.
Han huskede intet omkring
et tyveri han begik på Dron-
ning Ingrids Hospital, hvor
han besøgte en bror, der var
indlagt. En portør forklarede,
at de på portørvagten var ble-
vet ringet op fra en afdeling,
der var utrygge ved at en fuld
mand gik rundt på gangen og
prøvede at komme ind på de
forskellige kontorer.
Tanglignende
instrument
Den 36-årige havde nået at få
fat i nogen piller, en lille fla-
ske hospitalssprit, et tanglig-
nende instrument samt en
håndfuld blanketter før por-
tørerne fik krammet på ham.
En dag var det KNI det gik
ud over, hvor den tiltalte var
ved at forlade forretningen
med en flaske vin i lommen,
men personalet var for hurti-
ge for den 36-årige.
Godt tørstig var den 36-
årige og en kammerat på jagt
efter noget at drikke, da de
gik ombord på en uden-
landsk trawler. Som forven-
tet fandt de sprut i en kahyt,
som de tog med i land. De fik
dog ingen fornøjelse af den-
ne »rigdom«, fordi politiet
var blevet varskoet fra ski-
bet.
Checkbedrageri
Det gik bedre, når der var
tale om at skaffe penge. To
gange har den 36-årige haft
held til at hæve penge på
checks, der var skaffet på
ulovlig vis. Den ene gang
hævede han 900 kroner i en
forretning, den anden gang
1000 kroner i Nuna Bank,
men tredje gang gik det ikke.
Det lykkedes ham ikke at
hæve 1.500 kroner, som han
havde udfyldt checken til,
fordi banken havde luret ham
af.
Han blev dømt til at betale
erstatning til for de penge det
lykkedes ham at hæve.
■ p nU4-
lu fe
r- rj>i
sarsianut akiliutigineqartar-
tut amerlisinneqarnissaat i-
lanngullugu naatsorsuutigi-
gini.
Aappaagu
sinneqartoorutissat
KNI-mi ingerlatsiviit aap-
paagu katillugit 35 millioner
koruunit missiliorlugit sinne-
qartoorumaartut naatsorsuu-
tigineqarpoq.
KNI-mi ingerlatsinerup pi-
tsanngorsarneqarnera sinne-
qartoornissamut aallaaviuss-
asoq KNI-mik Piginnittut
A/S-ip siulittaasuata Jona-
than Motzfeldt-ip oqaatigaa.
Ukiup matuma naajartor-
neranit aallartittumik sulisut
ikilisarneqarnissaat aallami-
sarneqalerpoq, sulisunik iki-
lisaanissaq aappaagu upema-
riartornerani ingerlateqqin-
neqassaaq. Sulisunik ikilisa-
anerup kinguneranik ukiup
tullissaani aningaasartuutis-
sat 16 millioner koruuninik
ikilineqarnissaat naatsorsuu-
tigineqarpoq.
Ukiut siuliini KNI-p ami-
gartooruteqarfiusunik inger-
latsisarneranut nunatta ani-
ngaasivia 70 millioner ko-
ruuninik akiliuteqartaraluar-
poq, akiliutigitinneqartartut
taakku aappaagumiit marlo-
riaatinngortinneqarnissaat
aalajangiunneqarnikuuvoq.
Det dårlige i KNI er væk
- nu bliver alting bedre
Men koncernen skal ud at låne 400 millioner kroner
NUUK(FL) - Sanering af
dårligdommen i KNI’s drift
er afsluttet, men det er nød-
vendigt med meget store lån
for at finansiere de nødven-
dige omkostninger til over-
gangen af den nye drifts-
form, sagde formanden for
KNI-mik Piginnittut A/S
(KNI Holding), Jonathan
Motzfeldt.
Han understreger, at det er
hensigten og forudsætnin-
gen, at vareforsyningen bli-
ver forbedret fra næste år af
ved hjælp af lånene.
Da bestyrelsen i KNI-mik
Piginnittut A/S havde holdt
møde sidste tirsdag, meddel-
te den, at det er hensigten at
låne cirka 400 millioner kro-
ner. Pengene skal bruges til
at dække de store vareindkøb
til islægsdistriktemes vinter-
lager, og derfor skal hoved-
parten af lånet bruges af KNI
Pilersuisoq.
Nogle af pengene skaffes
ved lån fra de grønlandske
pengeinstitutter, mens ho-
vedparten af lånet (250 milli-
oner kroner) skaffes fra lån i
udenlandske pengeinstitut-
ter. Man regner med, at låne-
ne forrentes med cirka 7 pro-
cent per år, siger formanden
for KNI Pilersuisoq, Mikael
Petersen, til AG.
Mikael Petersen regner
med, at lånene indfries med
25 millioner kroner per år de
første tre år, men han regner
dog med, at afdraget vil blive
større senere.
Overskud til næste år
Man har sat sig det mål, at
KNI-selskaberne næste skal
have cirka 35 millioner kro-
ner i overskud.
Formanden for KNI-mik
Piginnittut A/S, Jonathan
Motzfeldt siger, at overskud-
det skal hentes fra en effekti-
viseret drift.
Ved udgangen af dette år
er man begyndt med en re-
duktion af arbejdskraften,
der fortsætter til næste forår.
Det vil formentlig resultere i
en besparelse på næste års
udgifter med 16 millioner
kroner.
Landskassen har de for-
løbne sidste år givet tilskud
på 70 millioner kroner per år
til KNI’s underskudsgivende
forretninger, og det er i
Landstinget blevet vedtaget,
at dette tilskud bliver fordob-
let fra næste.
ATUAKKIORFIK
MUSAGAARNiAQ
uirih timing
* e"
Aalasagaarniaq Ulrik Rosing
Nunatsinni aalisamerup oqaluttuassartaata ilaa
Qupp. 168, assiialik, atuaruminartoq, aallartikkaanni
158,- kr. iperagallagassaanngitsoq!
Frederik Nielsen
Unikkaartuartoq Ungaaralak
Livet på de yderste øer
Piniartup Nunatsiarmiup Johannesip (Ungaaralaap) allagai.
Pissutsinik takunnittup unikkaavi.
Kalaallit Nunaat 1800-kkut qiteqqunneranni taamaappoq.
Beretninger af den grønlandske fanger Johannes kaldet Ungaaralak.
Læs en øjenvidneberetning. Sådan var Grønland i midten af 1800-tallet
Qupp. 192/120 sider, ungalua qeratasooq/helbind.
172,- kr.
ATUAKKIORFIK • BOX 840 - 3900 NUUK-TLF. 2 2122 • FAX 2 2500
ASSVFOTO: LIND FOTOSERVICE