Atuagagdliutit - 19.12.1995, Qupperneq 9

Nr. 99 ■ 1995
9
GRØNLANDSPOSTEN
Peqqinnissaqarfimmi aningaasaqameq
All.: Naalakkersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen
AG-mi arlalitsigut Peqqin-
nissaqarfimmi aningaasanik
atuineq pillugu avoqqaarin-
nittumik nipilimmik saq-
qummertoqartarpoq, matu-
manilu eqikkagaagaluaqisu-
mik paasissutissiilaassaanga
1994-imut naatsorsuutini
Peqqinnissaqarfimmi atugas-
siissutigineqarsimasunik
qaangiingaatsiarnerup ki-
ngorna Peqqinnissaqarfiup
aningassatigut inissisimanera
sukumiisumik misissuiffi-
gineqarpoq.Misissuineq ta-
manna ukioq manna aasa-
lersoq naammassivoq, tassa-
nilu erserpoq Peqqinnissa-
qarfiup iluani sullissineq ilu-
simisut attatiinnarneqassap-
pat 1995-imut aningaasaliis-
sutaasimasut 33 mio. kr.-nik
ikippallaartut. Paasissutissat
sanioqqukkuminaatsut taak-
ku tunngavigalugit Naalak-
kersuisut siunnerput Inatsi-
sartut tulliani ataatsimiiler-
nerini TBIII aqqutigalugu
taakku ilassutitut qinnutigi-
niarlugit. Nalunngisatsitut
nunatta 1995-mi ukiunilu
tulliuttuni aningaasaqarnera
minnerunngitsumik KNI-mi
pissutsinik kalluarneqarujus-
suarpoq. Naalakkersuisut an-
nikillilerisariaqarneranni i-
laatigut Peqqinnissaqarfim-
mut 1995-imut amigaataasut
33 mio. kr. pinnagit kisianni
25 mio.kr.-t ilassutitut qinnu-
tigineqarput, taakkulu Inatsi-
sartunit isumaqatigiissumik
akuerineqarput.
1996-imut Namminersor-
nerullutik Oqartussat inger-
latsiveqarfiisa annikillisaaf-
figineqarnerini Peqqinniss-
aqarfik ilanngullunissaaq eq-
qorneqarpoq, tassalu 1996-
imut ingerlatsinermut anin-
gaasaliissutit katillugit 1995-
imut naleqqiullugit 14 mio.
kr.-nik ikileriartussanngorlu-
tik.
Ilaatigut qujanartumik u-
toqqalilluartut amerliartome-
risa malitsigisaanik Peqqin-
nissaqarfimmi sullissineq an-
nikilliartussanngippat ani-
ngaasat amerlanerusut ukiuni
tulliuttuni pisariaqartinne-
qassapput. Taamatuttaaq na-
korsat immikkut ilisimasallit
sullissinerisa nunatsinnut
noorartinneqarsimasut pata-
jaallisarnissaanut aningaasa-
nik pisariaqartitsisoqassaaq
suliaritinnissamut utaqqisut
amerliartorujussualeqqissan-
ngippata. Tassami nakorsa-
nik immikkut ilisimalinnik
nunatsinni peqarnerulernik-
kut atortorissaarnerulernik-
kullu misissortittut suliarine-
qartullu malunnaatilimmik a-
merleriarput. Tamanna peq-
qinnissakkut qujanaqaaq
aammali aningaasanik amer-
lanerusunik atuinermik nale-
qarluni.
Nakorsanik immikkut ilisi-
masalinnik sullissinerup pa-
tajaallisarnissaanik siunner-
feqarnermi apeequtit arlallit
isummerfigisariaqarput
soorlu qanoq sukkatigisumik
qanorlu tulleriinnilim-mik
pitsanngorsaaneq ingerlan-
neqassanersoq, DIH-mi inis-
saqarniarnermut tunngasut,
sinerissami DIH- milu sullis-
sinerup agguataarnissaa min-
nerunngitsumillu aningaasa-
tigut kingunissai. Neriuuti-
gaara politikkikkut aalaja-
ngernissamut tamatumuu-
nakkut tunngavissat kingu-
sinnerpaamik tulliani Ani-
ngaasanik Inatsisissap oqal-
lisiginissaanut nammasse-
reersimassasut.
Peqqinnissaqarfimmut aki-
sussaanerup nunatsinnut
nuunneranit aningaasat atu-
gassiisutit ukiumiit ukiumut
nikerartuarput. Uanga tassani
Naalakkersuisutut kissaatigi-
nartippara ukiuni tulliuttuni
aningaasat ataavartumik a-
merliartuaartinnissaat, ,taa-
maaliornikkuttaaq pilersaa-
rusiorluarsinnaaneq angune-
qarsinnaaqqullugu. Taman-
narpiaavorli nunatta aningaa-
AG har flere gange bragt
artikler, hvor Sundhedsvæs-
ents økonomiske forvaltning
kritiseres. Jeg vil her komme
med nogle informationer i
hovedtræk desangående.
Efter overskridelsen for
regnskabsåret 1994 blev
økonomien i Sundhedsvæse-
net »kigget grundigt efter i
sømmene«. Dette arbejde
blev færdiggjort kort før
sommeren i år og viste, at der
til et fortsat uændret service-
niveau manglede 33 millio-
ner kroner i Finansloven for
1995. Landsstyret havde der-
for til hensigt at søge dette
beløb som en tillægsbevil-
ling på Landstingets næste
samling. Som følge af lan-
dets økonomiske situation -
ikke mindst grundet KNI-
forholdene - kom ansøgnin-
gen til at lyde på 25 millioner
kroner i stedet for det er-
kendte gab på 33 millioner
kroner. Et enigt landsting
støttede ansøgningnen. På
den Finanslov, der fornylig
satigut periarfissarititassai
aallaavigalugit Inatsisartut
aalajangigassaat.
Naggaterpiaatigut ilan-
ngullugu taasariaqarsoraara
Peqqinnissaqarfiup nunatsin-
nut nuunneraniit pitsaasunik
suliniuteqartoqarsimagalua-
qisoq suli anguneqarsinnaa-
simanngitsut ilagimmassuk
aningaasatigut aqutsinikkut
qangaaniilli periusiusimasut
er vedtaget, er heller ikke
Sundhedsområdet gået fri af
besparelserne på Hjemme-
styrets driftsområder. I for-
hold til den samlede driftsbe-
villing i 1995 bliver der såle-
des 14 mililioner kroner fær-
re til rådighed i driften i
1996.
Alene for at fastholde ser-
viceniveauet vil der dog i de
kommende år være behov for
flere penge - blandt andet
som følge af betydeligt flere
ældre i vort samfund samt
behov for styrkelse af de
hjemtagne specialeområder
for blandt andet at imødegå,
at der igen kommer kraftige
stigninger på antallet af per-
soner, der venter på behand-
ling. Gennem hjemtagning af
specialer og anskaffelse af
bedre teknisk udstyr kan
langt flere personer end tidli-
gere nemlig blive undersøgt
og behandlet. Dette er set ud
fra en sundhedsmæssig vin-
kel yderst positivt, men de
hidtidige erfaringer viser, at
naleqqukkunnaarsimasullu
nutarteriffiginissaat. Naalak-
kersuisut siunnersuuteqarne-
risigut 1996-imut Aningaa-
sanut Inatsit periarfissiivoq
aningaasatigut aqutsiveqar-
fitta nukittorsarnissaanut. Al-
lanngortiterineq annertooq
pisariaqartorlu aallunneqar-
sinnaalerpoq, aqqutissiuutis-
sallugu aamma peqqinnissa-
qarfimmi nunarput tamaat i-
det også medfører stigning i
udgiftsniveauet.
I forbindelse med styrkelse
af de hjemtagne specialeom-
råder er der flere spørgsmål,
der skal afklares såsom: I
hvilken takt og rækkefølge
denne styrkelse skal foregå,
lokalesituationen på DIH,
fordeling af opgaver på DIH
og distrikterne samt ikke
mindst de økonomiske kon-
sekvenser. Det er mit håb, at
beslutningsgrundlag angåen-
de specialeområderne kan
foreligge til politisk stilling-
tagen senest i forbindelse
med finanslovsbehandling
for 1997.
Bevillingerne til Sundhed-
svæsenet har efter overtagel-
sen fra staten varieret kraftigt
fra år til år. Som politisk
ansvarlig for omladet ser jeg
helst en kontinuerlig jævn
stigning, -hvilket også ville
muliggøre en mere langsigtet
planlægning. Men netop så-
danne spørgsmål afgøres af
Landstinget ud fra en samlet
sigalugu aningaasanik atui-
nerup ataavartumik malin-
naaffigineqarsinnaanissaa,
suut qanoq aningaasartuutaa-
nersut ersarissarnissaat, siu-
nissamilu tulleriiaarisinnaa-
nermut inuiaqatigiinni Inatsi-
sartunilu tunngavissaqarne-
runissaq.
vægtning af politiske ønsker
og landets økonomi.
Med hensyn til økonomi-
styringen i Sundhedsvæsenet
generelt har jeg på intet tids-
punkt efter min tiltræden lagt
skjul på, at jeg anser en stor
omlægning ad de utidssva-
rende og uhensigtsmæssige
arbejdsgange på dette områ-
de for bydende nødvendig.
Blandt mange forbedrende
tiltag efter overtagelsen af
ansvaret er dette nemlig et af
de områder, man ikke hidtil
har haft ressourcer til at ænd-
re radikalt på. På baggrund af
Landsstyrets forslag bliver
Landsstyreområdets økono-
mikontor opprioriteret i
1996, hvorved dette omfat-
tende arbejde kan iværksæt-
tes med det formål at kunne
følge løbende med i det øko-
nomiske forbrug på landsba-
sis, synliggøre forbrugs-
mønsteret og derved i sidste
ende at skabe bedre grundlag
til samfundsmæssig og poli-
tisk prioritering.
Sundhedsvæsenets økonomi
Af landsstyremedlem Marianne Jensen
Forhandlingsret set i julelampens skær
NUUK - Hjemmestyret vil familierne, og op for andre, se.
forhandle, eller rettelig dikte- de enlige, skriver Mogens -Det er brud på den solida-
re, lønnen ned for nogle, Opstrup i en pressemeddelel- riske lønpolitik, som alle,
Juullilemerani isumaqatigiinniamerit
NUUK - Namminersomerul-
lutik Oqartussat isumaqati-
ginninniarumapput, oqarlua-
annaraanniluunniit naalakki-
iniarput atorfillit ilaat, soorlu
ilaqutariit akissarsianik ikili-
saaffigineqassasut, ilaallu,
soorlu kisermaat akissarsia-
nik amerlisaaffigineqassasut,
Mogens Opstrup tusagassiu-
tinut allappoq.
- Akissarsiat pillugit nam-
maqatigiinnermut, kikkut
tamarmik aammattaaq Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat 1987-imili isumaqatigiis-
sutigiuarsimasaannut taman-
na unioqqutitsineruvoq. Na-
lunngilluinnarparput kattuf-
fiit isumaqatiginninniarsin-
naatitaasut atorfilinnut alla-
nut eqquissutaasinnaasunik
atukkatigut pitsanngorsaaso-
qarsinnaananilu taamaalior-
toqartariaqanngitsoq, Mo-
gens Opstrup oqarpoq.
Namminersornerullutik
Oqartussat ilaqutariinnut ato-
ruminarsaallutik akissarsia-
qartitsinermik uppisitsinermi
saniatigut sulinngiffeqarner-
mi akiliunneqarluni angala-
sinnaatitaanernut taarsiun-
niagaq - tassa sulinngiffeqar-
nermi angalasamissamut ta-
piliussaq - akileraarusemia-
lerpaat. Toqqaannartumik
oqaatigalugu sulinngiffeqar-
nermi akiliunneqarluni anga-
lasinnaatitaanerup nalinga
toqqaannartumik 40 procen-
timik ikilisinneqarnialerpoq,
taamaalillunilu kisermaat
akissarsiaqarnerulissallutik
ilaqutariillu annaasaqartalis-
sallutik Mogens Opstrup isu-
maqarpoq. Aammalu isuma-
qarpoq taamaaliomeq atorfil-
innut allanullu atorfilinnut
isumaqatigiissutit assinginik
isumaqatigiissuteqarfiusima-
sunut mitallernerusoq pissaa-
neqarniarnerusorlu. Atorfillit
allallu atorfilinnut isumaqati-
giissutit assinginik isumaqa-
tigiissuteqarfiusut nammin-
neerlutik killissarititaasunik
akissarsiassanillu atuisamer-
mi tulleriiaarisarneq ingerla-
tiinnartariaqaraluarpaat.
Naalakkersuisut ukiumi isu-
maqatigiinniarfiusumi ma-
tumani isummaminnik allan-
ngortitseriataarnerat paasiu-
minaaqaaq. Sulilu tupannar-
nerpaagunarpoq naalakker-
suisut SIK-mit tapersersor-
neqarmata. SIK-mita qanoq
oqassagaluarpa kattuffiit
isumaqatiginninniarsinnaati-
taatut SIK-mut isumaqati-
giissutit isumaqatiginniniuti-
gineqamerini aalajangiiniar-
tuuppata, Mogens Opstrup a-
perivoq, naggasiillunilu oqa-
luttuarpoq sulinermut aaqqa-
tit - tilluutaanngitsut - suli a-
torneqarmata.
også Hjemmestyret, har
været enige i gang på gang
siden 1987. Det er for os ind-
lysende, at forhandlingsbe-
rettigede organisationer,
hverken kan eller bør indgå
aftaler, som forbedrer vil-
kårerne for nogen på bekost-
ning af andre ansatte, siger
Mogens Opstrup.
Udover bruddet med den
familievenlige lønpolitik vil
Hjemmestyret beskatte det
for feriefrirejsende afløsende
fænomen - nemlig ferierejse-
tillægget. Det betyder helt
kontant, at værdien af ferie-
frirejsen reduceres med
mindst 40 procent, dog såle-
des, at de enlige skal tjene,
mens familierne skal tabe,
hævder Mogens Opstrup, der
mener, at der er tale om ren
chikane og magtdemonstrati-
on overfor tjenestemændene
og de overenskomstgrupper,
som har indgået aftaler sva-
rende til tjenestemændenes.
Det bør fortsat være tjeneste-
mændene og overenskomst-
gruppernes egen afgørelse,
hvordan man prioriterer
anvendelsen af de rammer og
lønpuljer, der opnås enighed
Kalaallit Nunaanni Atorfillit Kattujfiata siulittaasua,
Mogens Opstrup.
Formanden for Tjenestemænds og Overenskomstansattes
Centralorganisation i Grønland, Mogens Opstrup.
(Ass./foto: Knud Josefsen)
om. -Det er helt uforståeligt,
at Landsstyret foretager en
sådan kovending, som tilfæl-
det har været i indeværende
forhandlingsår. Det er
næsten mere end chokeren-
de, at Landsstyret har fået
SIK med. Hvad ville mon
SIK sige til, at andre for-
handlingsberettigede organi-
sationer gik ind og aftalte
rammer for SIK-overens-
komsteme? spørger Mogens
Opstrup, der slutter med at
fortælle, at man beholder
arbejdshandskerne - ikke
boksehandskerne - på.