Atuagagdliutit - 19.12.1995, Blaðsíða 3

Nr. 99 • 1995
3
/t£aa&a&</é/a £/£
------—er---------
GRØNLANDSPOSTEN
Takomarissat pillugit oqallisissiaq politikerinut tatisisoq
Takornarissat 61.000-it tamarmik immikkut Kalaallit Nunaanniinnerminni billetimik saniatigut 8.000 kronit
sinnerlugit aningaasartuuteqartassapput
NUUK(JB) - Ukioq 2005
tikillugu takornariartitsi-
nermi suleriaasissamut nalu-
naarummik imaluunniit oqal-
lisissiamik takkuttoqarsima-
lerpoq. Takomariartitsinermi
suleriaasissaq pillugu sule-
qatigiissitamik taaneqartup
Greenland Tourism suleqati-
galugu taanna suliarisima-
vaa, siunnersuutigaalu ukioq
2005 tikillugu 1,5 - 2 millio-
ner kroninik aningaasaliiso-
qassasoq.
Oqallisissiaq Kalaallit Nu-
naannut ukiumut 61.000-inik
takornariartoqartalernissaa-
nik nassataqarniartussaavoq.
Takornarissat 61.000-it Ka-
laallit Nunaannut 500.000
kroninik isertitaqaasartus-
saapput - imaluunniit tamar-
mik immikkut billetimik
saniatigut 8.200 kroninik.
Oqallisissiami siunnersuu-
tigineqarpoq silaannakkut
nunarsuarmi nunanut allanut
ikaartarfiliisoqassasasoq, At-
lantikorlu qulaallugu »ikaar-
NUUK - Forsøgsfiskeriet af
krabber begyndte først at
give penge i sidste halvdel af
1995, hvor indhandlingen af
krabber nåede op på 228 tons
i oktober. Det kan måske
undre nogen, når det kun er
kort tid siden, at man hørte
om, at både denne og hin
måtte udlades for at man
kunne undgå overfiskeri af
de lækre dyr.
Siden starten af forsøgsfi-
skeriet begyndte og indtil
udgangen af november er der
indhandlet 900 tons krabber
til en pris af ni millioner kro-
ner. Ud af forsøgsperioden er
over halvtreds procent af
fangsten indhandlet indenfor
de seneste tre måneder i år,
fortæller vicekoncernchef K.
Holmstrup.
Aftalen mellem Royal
Greenland, KNAPK og
Hjemmestyret blev indgået
for at få klarlagt, hvorvidt
der var råvarergrundlag for
en kommerciel produktion af
krabberne.
Det første år var skuffen-
de, idet der blev indhandlet
63 tons. I Nuuk var der over-
hovedet ingen interesse. Sisi-
miut fik kun 14 tons på to
måneder og kun i Qeqertar-
suaq nåede indhandlingen en
mængde, som pegede imod
et kommercielt interessant
fiskeri, siger Keld Holm-
strup. Alene derfor blev det
aftalt at forlænge forsøgsfi-
skeriet i områderne Nuuk,
Sisimiut og Qeqertarsuaq
frem til udgangen af i år.
Derfor må der ventes
Fordi forsøgsfiskeriet først
blev interessant så sent, for-
klarer Royal Greenland nu,
at man ikke har haft grundlag
på et tidligere tidspunkt at
beslutte, hvad man skulle.
Forudsætningerne for yderli-
tarfimmut akitsuut« pisorta-
nit tapiiffigineqarani 2.500
kroniussasoq, pisortat taa-
maalillutik ukiumut 75 milli-
oner kronit sipaartassamma-
tsigik.
Tamatuma saniatigut ilin-
niartitaaneq unnuisarfiillu
annertuumik aningaasaliiffi-
gineqassapput. Nuummi Ilu-
lissanilu mittarfissualiorto-
qassaaq 2001-imi atulersus-
sanik.
Oqallisissiaq tunngaviusu-
nik isummemernik arlalinnik
imaqarnermi saniatigut ullu-
mikkut takornariartitsineq
pillugu imaqarpoq. Angu-
niakkat nassuiarneqarput i-
nemerusulli ilaatinneqaratik,
taamaallaalli Kalaallit Nu-
naannut takornariartartussat
kaaviiaartitassallu ilaatinne-
qarput.
Aammattaaq ajornartorsiu-
tit pingaamerit pingasut tas-
sani saassunneqarput, taak-
kununnga ilaalluni Atlanti-
koq qulaallugu timmisartu-
gere investering er der først
nu, hvor man kan se, at der
vil være en stabil udvikling i
fiskeriet efter krabber.
Men det er ikke den eneste
slæde, der er kommet ivejen.
Aftageren af krabberne vil
have dem kogt og ikke som
hidtil aftage dem i rå tilstand.
Så først når produktionsan-
læggene til at koge krabber-
ne er på plads, vil Royal Gre-
enland altså kunne afsætte
krabberne. Derfor har Royal
Greenland som et lyn fra en
klar himmel meddelt sine
leverandører, de berørte
kommuner, landsstyreområ-
det for Fiskeri og KNAOPK,
at det er slut her og nu med at
aftage krabber, selvom det i
hvertfald skulle have fortsat
året ud, og nogen havde tro-
et, at det kunne fortsætte med
ukogte krabber frem til de
nye anlæg er etableret.
Inden den nye situation er
opstået har bestyrelsen for
Royal Greenland godkendt,
at der investeres i produkti-
onsanlæg for krabber i Nuuk,
Sisimiut og et sted i Disko-
bugten. Det forventes, at an-
læggene i Nuuk og Sisimiut
vil være klar til ibrugtagning
i den sidste ende af foråret,
nemlig april eller maj, oply-
ser Keld Holmstrup, mens
man først skal have besluttet,
hvor anlægget skal placeres i
Diskobugten i næste måned,
og der er ikke oplyst noget
om starttidspunktet her.
Man kunne måske spørge
sig selv, om ikke et fiskeri
først skal i gang, når der star-
tes fra bunden så at sige, en
hvis tid med en hvis træghed
skal overstås, man skal ven-
de sig det nye fiskeri, steder-
ne skal findes, udstyret skal
trimmes, etc., før der kan
ventes et afkast, det er set før
også ved forsøgsvis fiskeri.
ussineq, aapparalugu akun-
nittarfiit akimmisaarfiusar-
nerat, pingajoralugulu ataqa-
tigiissaarineq.
Nalunaarusiami suleqati-
giissitap Greenland Tourism-
illu pisariaqartutut isigisaan-
nik aningaasaliinissamut tati-
siniartoqarpoq. Tamatumali
saniatigut politikerit sakkor-
tuumik qinnuigaat piumassu-
sermik qunusuisaarnermillu
takutitseqqullugit, tamatu-
mali saniatigut takornariar-
titsinerup politikkerfiginis-
saa mianersoqqussutigalugu.
Takornariartitsinerup »po-
litikkerfiginissaa mianer-
suuttariaqarpoq imaluunniit
inuussutissarsiutinik ineriar-
tortitsinerup aallartinnerani
akimmisaartitsisoqannginnis
saa mianersuuttariaqarluni.
Nalunaarusiami allaaserine-
qartutut takornariartitsinerup
»Kalaallit Nunaanni kikkut
tamarmik assigiimmik« aaq-
qinniarneqarnissaanik eqqar-
sarneq ulorianartuuvoq. As-
sersuutigalugu politikkikkut
iluaqutaanissaa peqqutigiin-
narlugu takornarissat tikera-
arusunngisaannut aallartin-
neqarsinnaanngillat.
Oqallisissiami SWOT-i-
mik taallugu misissueqqis-
saarnermi (nukittuut sanngii-
tsullu kiisalu periarfissat qu-
nusaarutillu) allassimavoq
takomarissat namminneerlu-
tik takkunnavianngitsut. Ka-
laallit Nunaata avataaniittut
arlaannaallunniit Kalaallit
Nunaannut sullissinngilaq,
taamaammallu nammineer-
luta periarfissaareersut mi-
sissortariaqarpagut atorluar-
niarsaralugillu. Misissueq-
qissaarnermi sanngiinnerit
inissaqartinneqarnerusimap-
put, oqaaseqaatillu tamarlu-
innarmik akimmisaarfinnik
naatsorsuinernik tunngave-
NUUK - Misileraalluni saat-
tussanik aalisarneq aatsaat
1995-ip affaani kingullermi
aningaasannassutaasalerpoq,
oktobarimi 228 tonsit tulaan-
neqarsimallutik. Eqqumii-
gineqarsinnaavoq, ungasin-
ngitsukkummi tusarliunne-
qarmat arlalinnik iliuuseqar-
nissat pinngitsoomiarneqar-
mata, uumasoq mamartoq
aalisapilunneqannginnias-
sammat.
Misileraalluni aalisarnerup
aallartinneranit novembarip
naaneranut saattussat 900
tonsit ni millioner kroninik
nalillit tulaanneqarsimapput.
Piffissap misileraaffiup sani-
atigut pisat affaat sinnerlugit
ukioq manna qaammatini pi-
ngasuni kingullemi tulaan-
neqarsimapput, vicekoncem-
chef K. Holmstrup oqaluttu-
arpoq.
Royal Greenland, KNAPK
aamma Namminersornerul-
lutik Oqartussat isumaqati-
giinnerminni qulakkeemiar-
paat, saattussanik tunisassi-
orneq aningaasarsiutigissal-
qarput, taakkulu pinngitsoo-
ratik inuussutissarsiummut
tassunga aningaasaliinissa-
mut qunusaarutaanngitsoor-
NUUK(JB) - Der er kommet
en rapport eller et oplæg til
en tyrismestrategi frem til år
2005. Den er udarbejdet af
den såkaldte Turismestrate-
gigruppe i et samarbejde
med Greenland Tourism og
foreslår en turistpolitik, der
kræver investeringer på mel-
lem halvanden og to milliar-
der frem til 2005.
Oplægget skal føre frem til
et turisterhverv, der trækker
61.000 turister til Grønland
om året. Disse 61.000 turi-
ster skal lægge 500.000 kro-
ner i Grønland - eller godt
8.200 kroner hver foruden
billetten.
Oplægget foreslår, at der
etableres en luftbro til den
øvrige verden, og »broafgif-
ten« over Atlanten skulle
være 2.500 kroner uden til-
skud fra det offentlige, hvor-
ved netop det offentlige spa-
rer 75 millioner kroner årligt.
Samtidig skal der investe-
res kraftigt i uddannelsespro-
grammer og i overnatnings-
sektoren. Der skal være at-
lantlufthavne i Nuuk og Ilu-
lugu tunisassiassat tunnga-
vissaqamersut.
Ukioq siulleq pakatsinar-
tuuvoq 63 tonsiinnaat tulaan-
neqarsimammata. Nuummi
soqutigineqarsimanngivip-
poq. Sisimiuni qaammatini
marlunni 14 tonsiinnaat tu-
laanneqarsimapput, taamaal-
laallu Qeqertarsuarmi ani-
ngaasarsiutaasinnaasutut so-
qutiginaatilimmik tulaassis-
oqarsimalluni, Keld Holm-
strup oqarpoq. Tamannarpi-
aq peqqutigalugu Nuummi,
Sisimiuni Qeqertarsuarmilu
misileraalluni aalisarnissap
ukiup matuma naanissaanut
sivitsomeqarpoq.
Utaqqisariaqarpoq
Maannakkut Royal Green-
land nassuiaateqarpoq, misi-
leraalluni aalisarneq taama
kingusitsigisumik soqutigi-
naateqalemeranut peqqutaa-
soq, qanoq iliomissaq siusin-
nerusukkut aalajangiiffigis-
sallugu tunngavissaqarsi-
manngitsoq. Aatsaat massak-
kut aningaasaleeqqinnissa-
sinnaanngillat.
Qularisassaanngilarlu ine-
riartortitsineq suleriaasissa-
tut oqallisissiami piffissali-
lissat, som tages i brug i
2001.
Oplægget indeholder foru-
den en række hovedkonklu-
sioner også en status over
turistsituationen i dag. Den
opstiller en målsætning, som
ikke siger noget om resulta-
ter, men kun antal turister og
den omsætning, de lægger i
Grønland.
Den angriber i øvrigt tre
hovedproblemer, hvor At-
lant-flyvningen er et af dem,
flaskehalse som hotelkapaci-
teten et andet og kontinuite-
ten det tredie.
Rapporten presser hårdt på
for at bane vejen for de inve-
steringer, som arbejdsgrup-
pen og Greenland Tourism
finder nødvendige. Men
samtidig med, at de appelle-
rer kraftigt til politikerne om
at vise vilje og mandsmod,
advarer de mod, at der går
politik i turismen.
Man skal være varsom
med at »lave politik« med
turisterhvervet eller skabe
vilkår, som fra begyndelsen
skaber hindringer for er-
mut tunngavissaqalerpoq,
saattuarniarneq patajaatsu-
mik ingerlanneqarsinnaasoq
takuneqarsinnaalermat.
Tamannaannarli aporfis-
saasimanngilaq. Pisisartup
maannakkut piumasarilersi-
mavaa saattussat uunne-qaq-
qaassasut, siornatigut uun-
neqanngitsut pisiarisarsin-
narlugit. Tunisassiorfinnilu
aatsaat uutiteriveqalerpat
Royal Greenland saattussa-
nik tunisisaleqqissinnaavoq.
Tamanna peqqutigalugu
Royal Greenland tulaassui-
suni, kommunit attuumassu-
teqartut, Aalisamermut Naa-
lakkersuisoqarfik aamma
KNAPK nalunaarfigisima-
vai, emgerluni atuutilertussa-
mik saattussanik piseqqissin-
naajunnaarallarluni, naak
ukiup naanissaata tungaanut
ingerlaannartussaagaluarlu-
ni, ilaallu isumaqarsimagalu-
artut uutiterivissat atulemis-
saasa tungaannut saattussa-
nik uunneqanngitsunik tu-
laassuiinnarsinnaallutik.
Tamatuma pinnginnerani
ussamit allaanerusumik suk-
kassuseqarumaartoq.
hvervsudviklingen. Det ville
for eksempel være en farlig
tanke, hedder det i rapporten,
hvis man søger at regulere
turisterhvervet på en sådan
måde, at »alle i Grønland får
lige meget ud af det«. Det
kan for eksempel ikke - blot
fordi det ville være politisk
fordelagtigt - lade sig gøre at
sende turister til steder, de
ikke har lyst til at besøge.
1 en såkaldt SWOT-analy-
se i oplægget (stærke og sva-
ge sider samt muligheder og
trusler) hedder det, at turis-
men ikke kommer af sig selv.
Ingen udenfor Grønland gør
noget for Grønland, og der-
for må vi selv tage fat og
udnytte de muligheder, der
foreligger. I analysen får af-
snittet med de svage sider
mest plads, og hver eneste af
de invendinger, der her er
opregnet, er en hurdle, der
uundgåeligt må vække frygt
for fremtidige investeringer i
erhvervet.
Der er næppe tvivl om, at
tempoet bliver et noget an-
det, end tidsrammen i strate-
Royal Greenlandip siulersui-
sui Nuummi, Sisimiuni
Diskobugtimilu illoqarfiit
arlaanni saattussanut uutite-
riviliortoqarnissaa akuerisi-
mavaat. Nuummi Sisimiuni-
lu atulemisaat aprilimi maj-
imiluunniit naatsorsuutigine-
qarput, Keld Holmstrup ili-
simatitsivoq, Diskobugtimi-
ittussaq sumiissanersoq aat-
saat qaammammi tullermi
aalajangerneqassaaq, aallar-
tiffissaalu suli aalajanger-
neqarnani.
Aperisoqarsinnaavoq aali-
salivinnissaq naqqanit aallar-
tissannginnersoq, pilaarutaa-
sut qaangemeqareerserlugit,
aalisariaaseq sungiutereerlu-
gu, aalisarfissat nassaarereer-
lugit, piniutit nalimmassare-
erlugit ilaallu ilanngullugit,
aatsaammi tamakku isuman-
naareerpata aningaasarsiuti-
gineqamissaat naatsorsuuti-
gineqarsinnaammat, sioma-
tigummi misileraalluni aali-
sarnemi tamakku misilitta-
gaareerput.
Nu ventes der på, at
krabberne bliver kogt
Saattussat iganeqaqqaartassapput
Optimistisk turistoplæg
lægger pres på politikere
61.000 turister skal hver lægge mere end 8.000 kroner i
Grønland foruden billetten