Atuagagdliutit - 19.12.1995, Blaðsíða 13

Nr. 99 - 1995-
• 13
GRØNLANDSPOSTEN
Tunissutisilluni tamatigungajak nuannertarpoq, tunissutisiallu 11.000 kroniugaluarpata 10.000-ugaluarpata-
luunniit nuannaarneq minnerulernavianngilaq, tunissutillu oqaluttariarsorluni aningaasaqarnermut misili-
tsinnermi angusilluaqqammerluni tunniunneqartillugit pitsaalluinnarpoq. Inunnik isumaginninnermi siunner-
sortinngorniat semesterit tallimassaanni agguagassaminnik 11.000 kroninik agguagassinneqarput, taakkununngalu
atuaqataasoq Katrine Kruse immikkut check-imik 10.000 kroninik nalilimmik tunineqarpoq. Johan Lund Olsen nuan-
naartitseqaluni tunisisuuvoq.
Aningaasat ilaatigut innuttaasut atugaannik misissuiartorluni Canadamut angalanermut atorneqartussaapput, Katri-
ne Kruse-llu aningaasat tunissutisiani Kalaallit Nunaanni sulilinnginnermini Namibiami Afrikamiittumi sullissinermut
peqataajartomissaminut piareersarluni Danmarkimi Den Rejsende Højskolimiinnermini aningaasartuutissaminut ator-
tussaavai.
Aningaasat oberst Jens P. Jensens Mindelegat-imit tunissutaapput, kalaallillu inuusuttut nunatsinni Danmarkimi-
luunniit ilinniarnerminnut atugassatut qinnuteqartunut tunniunneqartarlutik.
Semesterip tallimassaanni ilinniartut tassaapput Johanne E. Davidsen, Astrid Hansen, Kristine Jensen (Nuka), Tul-
la Thorsen, Joori Jørgensen aamma Katrine Kruse, tamarmiullutillu assilisinnerminni Johan Lund Olsen, Maren Heil-
mann kiisalu Rosa Olsen assiliseqatigaat.
Det er næsten altid dejligt at få gaver, og at det er henholdsvis 11.000 kroner og 10.000 kroner gør ikke glæden
mindre, og når gaverne så krydres med veloverstået eksamen i mundtlig økonomi, så er det hele nærmest per-
fekt. For de kommende socialrådgivere på femte semester var der 11.000 kroner til deling, og til Katrine Kruse, som
i øvrigt er en del af de studerende på femte semester, var der specielt til hende en check på 10.000 kroner. Det var
Johan Lund Olsen, der overrakte de velkomne gaver.
Pengene skal dels anvendes til en rejse til Canada, hvor de studerende særligt vil undersøge inuits lokale sociale for-
hold, dels vil Katrine Kruse anvende sine midler til udgifterne i forbindelse med et ophold på Den Rejsende Højsko-
le i Danmark, som forberedelse til deltagelse som i et stykke ulandsarbejde i Namibia i Afrika inden arbejdet venter i
Grønland.
Pengene kommer fra oberst Jens. P. Jensens Mindelegat, der uddeles som engangsbeløb til unge grønlændere til
uddannelse her eller i Danmark.
Femte semesters hold består af Johanne E. Davidsen, Astrid Hansen, Kristine Jensen (Nuka), Tulla Thorsen, Joori
Jørgensen og Katrine Kruse alle på billedet sammen med Johan Lund Olsen samt Maren Heilmann og Rosa Olsen.
Juullimut oqariartuut nuannersoq
1989-imi Kalaallit Nunaata eqqaani raajarniarsimasunut millionerpassuit
utertinneqassapput
bornholmimiuunerusut voq. Taakku SID-mut saaffi-
1989-imi aalisaqataasimap- ginniinnassapput.
put, aammali allaqarsinnaa-
Julens glade budskab
Millioner af kroner venter på at blive
hentet, af folk der fiskede rejer ved
Grønland i 1989.
9,5 millioner kronit 1989-imi
Kalaallit Nunaata eqqaani
raajarniarsimasunit aaneqar-
nissaminnut konto-mi
utaqqiinnartut Fiskeri Tiden-
de-mi, decembarip arfineq
aappaani saqqummersumi
allappoq.
Qallunaat aalisariutaat
Kalaallit Nunaata eqqaani
raajarniartut 1989-imi lands-
karsip akitsuutinik akiliisit-
tarsimavai. Umiarsuaatillit
katillugit 34 millioner kronit
akiliutigisimavaat.
1990-imi akitsuutip uni-
oqqutitsissutaanera nunatta
eqqartuussiviani aalajanger-
neqarpoq, taamaattumik ani-
ngaasat umiarsuaatilinnut
utertinneqarput, tamannali
aalisartunut, procentinik pis-
sarsisussaagaluarlutik ani-
ngaasanik annaasaqarsima-
sunut iluaqutaanngilaq.
Landsret-illu eqqartuussi-
nermi allami maanna nalu-
naarutigaa aningaasat inutta-
nut aamma agguaanneqassa-
sut, 28 procentisiassaraluar-
minnik imaluunniit
9.520.000 kroninik pissarsi-
assaraluaminnik annaasaqar-
simammata.
Maannakkut aningaasat
SID-p tigorusuppai, aningaa-
sat inuttassavimminnut a-
puunniassammata. Aalisartut
NUUK - Der står 9,5 millio-
ner kroner på en konto, som
venter på at blive tømt af
fiskere, som var ved Grøn-
land i 1989 for at fiske rejer,
fortæller Fiskeri Tidende i sit
nummer af 7. december.
Landskassen opkrævedce i
1989 en afgift af de danske
fartøjer, der fiskede rejer ved
Grønland. Det blev til i alt 34
millioner kroner, som reder-
ne skulle betale.
I 1990 blev denne afgift
kendt ugyldig af landsretten,
og pengene blev derfor betalt
tilbage til rederne, uden at
det kom mandskabet til gode,
der havde mistet penge, fordi
de mistede procenter.
Landsretten har i en ny
dom nu meddelt, at beløbet
skal deles med mandskaber-
ne, som gik glip af 28 pro-
cent eller 9.520.000 kr.
Disse penge vil SID have
på bordet, så de rigtige men-
nesker kan få dem udbetalt.
Det var især bornholæmske
fiskere, der deltog i fiskeriet i
1989, men der kan også være
andre. De skal henvende sig
til SID.
,a\
A
"Sumiluunniit
atuameqarsinnaavoq
Zlatap ullorsiutai
»Zlatap ullorsiutai« atuagaa-
voq ullorsiutitut allagaq.
Atuagaq oqaatsinut assigiin-
ngitsunut 20-it sinnerlugit
amerlassusilinnut nutser-
neqarsimavoq, Johanne
Platou kalaallisuunngortitsis-
uulluni. Ullorsiutinik allattoq
Zlata niviarsiaraavoq 1991-
imilu septemberimi aqqani-
linnik ukioqarluni ullorsiuti-
nik allattuilerpoq.
Zlatap Jugoslaviaasimasu-
mi sorsunnerup ingerlanera
oqaluttuaraa. Ikinngutini aal-
larartut toqorartullu kikkuu-
nersut nalunngilai, aammalu
ilaquttanilu ulluinnarni atuk-
kamikkut artorsangaatsiarlu-
tik. Amigaateqartaqaat sor-
Qinnguartaatitaar-
neq iluaqutaasoq
NUUK - Nunami maani nap-
paatit eqqornerusumik paa-
sineqarsinnaanngussapput
katsorsarneqarsinnaallutillu.
Napparsimasut ilaqutaallu
pitsaanerusumik sullinneqar-
sinnaapput, peqqinnissaqar-
fik ingerlatsinermi pitsaaner-
usumik pisariinnerusumillu
angusaqarsinnaavoq, nappar-
simasullu amerlanerit Ka-
laallit Nunaanni katsorsar-
neqarsinnaallutik. Pissutsit
tamaattut naatsorsuutigine-
qarsinnaalissapput, A. P.
Møller-ip Aningaasaateqar-
fianit Dronning Ingridip
Napparsimmavissua 2,5 mil-
lioner kroninik C.T. scanne-
rimik (TV-lerluni qinnguar-
taat) pisissutissaanik tunis-
suteqarnerata kingunerisaa-
nik.
Naalakkersuisut sanaartor-
nissamut akuersissutaat 1,5
millioner kroniusut ilanngu-
teriaraanni aappaagu scan-
ner-imik pisisoqarsinnaaliss-
aaq, taamatut ataatsimoorul-
lugu nalunaaruteqarput Peq-
qinnissamut, Avatangiisinut
Ilisimatusarnermullu Naa-
lakkersuisoqarfik aamma
Dronning Ingrid-ip Nappars-
immavissua.
sunnerullu amiilaarnartuinik
misil lerti taasaqalutik. Atuak-
kami sorsunneq meeqqap
inuusuttuaranngulersup isaa-
nik isigalugu qanoq misiller-
fiutiginersoq oqaluttuarine-
qarpoq.
Zlatap ullorsiutini sapaam-
mi oktoberip 17-iani 1993-
imi naavai, tassanilu pisuus-
suteqannginnertik ersarillu-
innartumik taavaa, aammami
atuakkap atuarnerani pisuus-
suteqaratik atugarliortitaasut
malunnarluinnarpoq.
Atuagaq meeqqanut atuar-
sinnaalersimasunut tamanut
atuaruminaqaaq paasiumi-
narsagaalluarami. Aamma
atuagaq taanna inersimasu-
nut pissarsiaqarfiulluarsin-
naavoq.
Atuagaq Atuakkiorfiup
saqqummersitaraa, 192-inik
quppemeqarluni pisiaralugu-
lu 128 kroneqarluni.
Ny scanner betyder
bedre diagnoser
NUUK - En væsentlig for-
bedring af mulighederne for
korrekt diagnostisering og
behandling her i landet. Pati-
enterne og deres pårørende
kan ydes en bedre service,
sundhedsvæsenet kan opnå
en bedre og mere rationel
drift, og flere patienter kan
behandles i Grønland, det er
nogen af de forhold, som,
man kan regne med, direkte
kommer ud af, at A. P. Møl-
lers Fond har doneret Dron-
ning Ingrids Hospital 2,5
millioner kroner til anskaf-
felse af en såkaldt C.T. scan-
ner.
Sammen med Landsstyrets
anlægsbevilling på 1,5 milli-
oner kroner betyder det, at
der til næste år kan indkøbes
den nye scanner, oplyses det
i en fællesudtalelse fra
Landsstyreområdet for Sund-
hed, Miljø og Forskning og
Dronning Ingrids Hospital.