Atuagagdliutit - 19.12.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 99 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Kangaatsiami isumaginninnermut aningaasartuutit amerlissapput
Akileraarut pro-
centimik ataatsi-
mik qaffassaaq
KANGAATSIAQ(PM)
Ingerlatsinermi aningaasar-
tuutit 8,5 procentinik ileq-
qaarfiugaluartut Kangaatsiap
Kommuniani kommunimut
akileraarut procentimik ataa-
tsimik qaffattariaqarsima-
voq.
Kangaatsiami borgmesteri
Amajut Lundblad AG-mut
oqarpoq, kommunip ingerla-
taani ileqqaarfigineqarsin-
naasut tamaasa ileqqaarfige-
reerlugit allatut ajornartumik
akileraarut qaffattariaqarsi-
mallugu. Aappaagumut ani-
ngaasaqarnermut pilersaarut
arlaleriarlugu suliareqqaarlu-
gu kommunalbestyrelsimit
akuersissutaavoq.
- Kommunimut akileraarut
1987-imiit allannguuteqarani
aatsaat pisariaqavimmat qaf-
fattariaqarsimavarput, Ama-
jut Lundblad oqarpoq. - Taa-
maalilluni innuttasut aap-
pagu katillugu 42 procenti-
nik akileraaruteqassapput.
Kangaatsiami akileraarut 1
procenti 423.000 kroninik
naleqarpoq.
Tunisassiorfik
matoqqavoq
Kangaatsiami tunisssiorfik
nalinginnaasumik 20-it 30-
UUMMANNAQ(PM)
Kommunalbestyrelsen i
Uummannaq må ty til kasse-
beholdningen for at få bud-
gettet for næste år til at hæn-
ge sammen. Indtægterne for
Uummannap Kommunia er
godt 82 millioner kroner,
mens de samlede udgifter er
på 85,6 millioner kroner. Det
er dog ikke hele differencen,
der hentes i kassebeholdnin-
gen. Kommunen har nogle
tilgodehavender, der bliver
indfriet i løbet af året. Derfor
er det kun nødvendigt med et
»lån fra kassen« på 2 millio-
ner kroner.
Økonomichefen i Uum-
mannap Kommunia, Jens-
Oluf Lundgren, siger til AG,
at opførelsen af en integreret
børneinstitution er noget af
det dyre for kommunen de
næste par år. Der er afsat 2,2
millioner kroner til dette
byggeri til næste år, og 3,1
millioner kroner til færdig-
gørelsen af institutionen i
1997.1 alt bliver der plads til
56 børn i den nye institution,
og det er 24 flere pladser end
i dag.
Udbedring af veje
Der er afsat lidt over én mil-
lion kroner til udbedring af
vejene i flere af Uumman-
naqs bygder. Jens-Oluf
Lundgren siger, at det hæn-
ger sammen med ønsket om
at indføre natrenovation i fle-
re af bygderne. Derfor er det
nødvendigt med denne
udbedring af vejene, så trans-
porten kan gøres lettere.
I bygderne Niaqomat og
illu akornanni ukiuunerani
sulisoqartartoq, maanna ma-
toqqagallarpoq. Raajaleriffi-
ujunnaarluni panertunik tuni-
sassiorfiulernissaa peqqu-
taalluni allanngortiterneqar-
poq matoqqagallassallunilu.
- Tamanna kommunimi a-
ningaasaqamermut malunni-
utissaaq. Isumaginninnermi
aningaasartuutit amerliinna-
ratik aamma kommunip aki-
leraarutikkut isertitassaanut
sunniuteqassaaq, Amajut
Lundblad nassiuaavoq.
- Ukiut kingulliit marluk,
1993-94 aamma 1994-95,
ukiuunerani Namminersor-
nerullulik Oqartussat ani-
ngaasalersugaannik raajanik
qalipaajakkanik tunisassior-
neq ingerlanneqarpoq. Raa-
janilli aalisarnerup annikilli-
artornerata allanik tunisassi-
ornissaq pisariaqartilerpaa.
Tunissiorfik novemberimi
matuneqarami aatsaat aprili-
mi atorneqaqqilersinnaas-
saaq.
Ullumikkut Kangaatsiami
suliffissaarusimasut 90-it
missaaniipput, tassa sulisin-
naasut 12 procendisa mis-
saat. Borgmester Amajut
Lundblad oqarpoq allanik
suliffissaqardtsiniarneq ajor-
nakusoortorujussuusoq.
- Inunnik isumaginnin-
nermi aappagumut aningaa-
sartuutissat qanoq amerlitigi-
nissaat maannagaaq oqaati-
Illorsuit er der til sammen
bevilget lige omkring én mil-
lion kroner til at bygge vand-
tanke. Det får en afgørende
betydning for befolkningen i
de to bygder, der ellers må
klare sig med at smelte is om
vinteren.
»Brættet« i Uummannaq
skal der også gøres noget
ved. Det gamle kan ikke me-
re leve op til hygiejnekrave-
ne, og kommunen har bevil-
get 650.000 kroner til opfø-
relsen af et nyt til næste år.
Der er bevilget 320.000
kroner til selvbyggerhuse i
kommunen, og 200.000 kro-
ner er afsat til forbedring af
alderdomshjemmet i byen.
Det giver tre nye pladser
samt forbedrede muligheder
for aktiviteter.
Minimumskrav
Økonomichefen i Uumman-
nap Kommunia, Jens-Oluf
Lundgren, siger til AG at
man ved budgetlægningen i
kommunen allerførst satte
penge af til de lovhjemlede
minimumskrav til forvaltnin-
gerne.
- Herefter var det om at
lave en prioritering af de for-
skellige ønsker.
Jens-Oluf Lundgren kom
til Uummannap Kommunia,
mens minen i Marmorilik
stadig var i drift. Dengang
var kommunen velhavende
med 18 millioner flere skat-
tekroner i kassen hvert år.
- Det var lidt af en omvælt-
ning for kommunens økono-
mi, da minen lukkede i 1990.
Man havde et højt udgiftni-
gisinnaanngilara. Kisianni
amerlinissaat qularutissaan-
ngilaq
Atuartut akisuut
Atuarfeqarfiup ingerlannera
kommunip amerlangaatsiar-
tunik ukiumut aningaasar-
tuutigisarpaa. Meeqqat inuu-
suttuaranngulersut 9. klassi-
mik naammassinnissimasut
illoqarfinnut allanut atuari-
artortinneqartarnerat ukiuni
arlalinni ingerlanneqarpoq.
- Atuartoq ataaseq ukiu-
mut kommunimut 65.000
kroninik aningaasartuutigi-
neqartarpoq, Amajut Lund-
blad oqarpoq. Taamaammat
atuarfiup allineratigut aasaru
meeqqat atualeqqippata atu-
artut annerit tassa 11. klasse
ilanngullugu Kangaatsiami
atuartinneqarsinnaalernerat
nuannersuuvoq.
- Taama inuusuttuaraatiga-
lutik ilaquttatik qimallugit
atuariartortinneqartarnertik
soorunami ilaasa ajornartor-
siutigisarsimavaat. Nuanna-
arutigaarpullu maanna meeq-
qat atuarfianni klassit kingul-
liit maani naammassineqar-
sinnaalissammata.
Meeqqat inuusutttullu su-
sassaqartinniarnerat eqqar-
saatigalugu ugguarpalulluni
Amajut Lundbladip Kanga-
atsiami timersortarfeerassap
Namminersornerullutik O-
qartussanit kinguartinneqar-
veau som skulle tilpasses
indtægterne. Det førte til, at
man var nødt til at skaffe sig
en kassekredit på 2 millioner
kroner i 1993 for at klare
budgettet. Pengene blev dog
tilbagebetalt i første halvår af
1994.
UUMMANNAQ (PM) -
Uummannami kommunalbe-
styrelsiata ukiup tulliani mis-
singersuutit ataqatigiisinniar-
lugit kommunip karsia isu-
malluutigisariaqarpaa. Uum-
mannap Kommuniani akile-
raarutitigut isertitat 82 milli-
oner kronerpiaapput, ani-
ngaasartuutillu katillugit
85,6 millioner kroniullutik.
Nikingassutigisaali tamak-
kerluni kommunip karsianit
matussuserneqassanngilaq.
Kommunimut akiligassat -i-
laat ukiup ingerlanerani aki-
lerneqartussapput. Taa-
maammat 2 millioner kro-
niinnamik »karsimit taarsi-
gassarsinissaq« pisariaqar-
tussaavoq.
Uummannap Kommuniani
aningaasaqamermut pisortaq
Jens Oluf Lundgren AG-mut
oqarpoq meeqqeriviup mee-
raaqqeriviutigisup sanane-
qamissaa ukiuni tulliuttuni
kommunimut aningaasartuu-
teqarfiungaatsiartussat ila-
gissagaat. Sanaartornermut
tassunga ukiup tullianut 2,2
nera eqqartorpaa.
Timersortarfeeqqap
1996-imi suliaralugu aallar-
tinneqarnissaa aningaasaqar-
nermut inatsisissami ilaaga-
luarpoq 1997-imilu naam-
massinissaa pilersaarutaallu-
ni. Kisianni KNI-mi inger-
latsinerup amigartoorfioru-
KANGAATSIAQ(PM) - På
trods af besparelser på 8,5
procent i driftsudgifterne har
Kangaatsiaq kommune set
sig nødsaget til at forhøje
kommuneskatten med én
procent.
Borgmesteren i Kangaatsi-
aq, Amajut Lundblad, siger
til AG, at de i kommunen har
gjort hvad de kunne for at
finde besparelser for at und-
gå skattestigningen. Budget-
tet for næste år har været
revideret op til flere gange
før den blev vedtaget i kom-
munalbestyrelsen.
- Skatteprocenten har ikke
været ændret siden 1987,
men der var desværre ingen
udvej i år, siger Amajut
Lundblad. - Så borgerne i
Kangaatsiaq skal af med i alt
42 procent i skat til næste år.
Én skatteprocent i Kangaat-
siaq svarer til 423.000 kro-
ner.
Fabrikken lukket
Produktionsstedet i Kangaat-
siaq by der normalt har mel-
lem 20 og 30 beskæftigede i
vinterperioden ligger stille i
år. Det er under ombygning,
så produktionen kan lægges
om fra rejer til tørrede pro-
dukter.
- Det er noget der kan
mærkes i kommunekassen.
Der bliver dels større udbeta-
linger af sociale ydelser sam-
millioner kronit immikkoor-
tinneqarput, 1997-imilu
meeqqeriviup inaarsarnissaa-
nut 3,1 millioner kronit
immikkoortinneqarlutik.
Meeqqerivissami meeqqat
katillugit 56-it inissaqartus-
saapput, ullumikkumut na-
leqqiullugu 24-inik amerleri-
artussaallutik.
Aqqusinemik
pitsanngorsaaneq
Uummannap nunaqarfiini ar-
lalinni aqqusinemik pitsan-
ngorsaanissamut 1 million
kronit immikkoortinneqar-
put. Jens-Oluf Lundgren o-
qarpoq tamanna nunaqarfin-
ni arlalinni anartarfileriso-
qartalernissaanut kissaate-
qarnermik tunngaveqartoq.
Taamaammat assartuineq
oqinnerulersinniarlugu aqqu-
semit pitsanngorsartariaqar-
put.
Niaqornani Illorsuarnilu
imermut tankiliornissamut
katillugit 1 million kronit
missaat aningaasaliissutigi-
neqarput. Nunaqarfinni mar-
jussuarnerata kingorna sip-
paarniarfiit ilagaat. Tamanna
ajuusaarnaqaaq, meeqqammi
inuusuttullu timikkut aner-
saakkullu peqqissuullutik i-
neriartornissaat eqqarsaati-
galugu iluatinnaraluaqigami.
- Tipsernermut annigaa-
saateqarfik ukiut taamasa
tidig med, at kommunen går
glip af skatteindtægter, for-
klarer Amajut Lundblad.
- De sidste to vintre har
hjemmestyret finansieret
produktionen af pillede rejer,
men nedgangen i rejefiskeri-
et gør det nødvendigt med en
omlægning af produktionen.
Produktionsanlægget blev
lukket i november, og vil
først blive klar til at blive
taget i brug igen til april i det
nye år.
For tiden er der omkring
90 arbejdsløse i Kangaatsiaq.
Det svarer til, at 12 procent
af den arbejdsduelige befolk-
ning mangler beskæftigelse.
Borgmester Amajut Lund-
blad siger til AG, at det er
svært at finde arbejde til de
ledige.
- Jeg kan ikke på nuværen-
de tidspunkt sige, hvor meget
mere, vi skal betale i sociale
ydelser. Der er bare ingen
tvivl om, at udgifterne stiger.
Skolebørn er dyre
Et af de andre store poster på
det kommunale budget i
Kangaatsiaq er skolevæse-
net. Det har i mange år været
praksis at sende elever efter
det niende klassetrin på skol-
eophold i andre byer.
- For kommunen alene
koster én enkelt elev 65.000
kroner på årsbasis, fortæller
Amajut Lundblad. Han er
luusuni innuttaasunut, ukiuk-
kut nilattartariaqartartunut
tamanna pingaaruteqartus-
saavoq.
Aammattaaq Uummanna-
mi kalaalimineerniarfik suli-
arineqassaaq. Kalaalimineer-
niarfitoqaq eqqiluisaamikkut
piumasaqaatinut naleqquk-
kunnaarsimavoq, ukiullu tul-
liani nutaamik sananissamut
kommuni 650.000 kroninik
aningaasaliivoq.
Kommunimi nammineq
illuliassanut 320.000 kronit
aamma illoqarfimmi utoqqat
illuannik pitsanngorsaanis-
samut 200.000 kronit ani-
ngaasaliissutigineqarput.
Inissat nutaanik pingasunik
ilassapput, kiisalu sammisa-
qamissamut periarfissat pi-
tsaanerulissallutik.
Piumasaqaatit
minnerpaaffiat
Uummannap Kommuniani
aningaasaqamermut pisortaq
Jens-Oluf Lundgren AG-mut
oqarpoq kommunimi missi-
ngersuusiomermi ingerlatsi-
Kalaalit Nunatsinni atugas-
sanik 40 millioner kroninik
aningaasaliisarpoq, taakku
ilaannik qinnuteqarnissaq
periarfissat ilagaat, borgme-
ster Amajut Lundblad nagga-
siivoq.
glad for, at man fra næste
skoleår kan tage skolens
overbygning i brug, så de
unge mennesker ikke længe-
re er nødsaget til at rejse fra
familie og venner for at fær-
diggøre folkeskolen.
- Nogle har virkelig haft
problemer med at rejse væk
fra familien, derfor bliver det
en stor fordel, at de kan
afslutte skolegangen her.
Det er ikke uden lidt bitter-
hed i stemmen, at Amajut
Lundblad beklager at byg-
ningen af en minihal i Ka-
ngaatsiaq er taget af landstin-
gets budget.
- Der var tidligere afsat
penge på budgettet til mini-
hallen til næste år, med plan-
lagt færdiggørelse i 1997.
Det har KNl-underskuddet
og den efterfølgende spare-
runde sat en stopper for. Det
er en stor skam, fordi den
kunne få en vital betydning
for byens bøm og unge, for
det er gennem sund beskæfti-
gelse, deres dagligdag og
personlighed styrkes.
Borgmesteren har dog ikke
opgivet tankerne om at få en
minihal i Kangaatsiaq inden-
for en overskuelige fremtid. -
Hvert år bevilger Tipstjene-
sten 40 millioner kroner til
projekter i Grønland, så her
ligger en mulighed ved at
søge penge.
vinnut piumasaqaatit min-
nerpaaffissaat inatsisitigut
tunngavillit salliutinneqarsi-
masut.
- Tamatuma kingomagut
kissaatit assigiinngitsut tul-
leriiaameqarput.
Jens-Oluf Lundgren aatsit-
assarsiorfik Marmorilik i-
ngerlagallarmalli Uumman-
nap Kommuniani sulisersi-
mavoq. Taamani kommuni
pisuujuvoq, ukiut tamaasa a-
kileraarutitigut isertittagai 18
millioner kroninik amerla-
nerusarlutik.
- Aatsitassarsiorfik 1990-
imi matummat kommunip
aningaasaqaranut allanngori-
aataaqaaq. Taamani aningaa-
sartuutit amerlaqisut isertita-
nut naleqqussameqartussaa-
sarput. Tamatuma kinguneri-
saanik 1993-imut missinger-
suutit naammatsinniarlugit 2
millioner kroninik akiliutige-
riaannagassanik akiitsoral-
lartariaqarpoq. Aningaasalli
taakku tamakkerlutik 1994-
imi ukiup affaani siullermi
taarsemeqarput.
Skatten uændret i Uummannaq
Kommuneskatten har ligget på 26 i flere år
Uummannami akileraarut allanngussanngilaq
Kommunimut akileraarut ukiuni arlalinni 26 procentiusimavoq
Kangaatsiaq får flere sociale udgifter
Skatten sættes op med én procent