Atuagagdliutit - 06.08.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 60 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq |
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut i
Bestyrelse 1
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allafflssorneq I
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik I
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (assJfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
—J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
<j
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia I
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
ÆmmmmbmmmmmmmmmKSKKtKMM
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
ATUARFIK SIUNISSAAVOQ
ATUARFIK AAMMA ilinniartitaaneq pingaartoru-
jussuupput. Suliassat naammassiniassagutsigit ilin-
niarluarsimasunik peqarnersugut apeqqutaavoq.
Kikkut tamarmik tamanna isumaqatigiissutigaat -
politikerit, atuarfeqarfimmiut ilinniarfeqarfimmiul-
lu, angajoqqaat, meeqqat inuusuttullu. Ukiorpassu-
amilu taamaattuarsimavoq.
Atuarfiulli pingaartinneqamera naammanngilaq.
Ikippallaanik ilinniartitsisussaqartitsinikkut atuaqa-
tigiit aqukkuminaallisarput, atuartitsivissaraluit
taamaatiinnartut, sammisanilu assigiinngitsuni ilin-
niartitsineq eqqoruminarluni. Immikkut sammisani
ilinniartitsisut taarsemeqarsinnaanngillat, ilinniartit-
sisullu sivisuumik napparsimaneratigut ukiumut
anguniagassat annaaneqarsinnaallutik.
Ilinniartitsisukitsitsinerli kisimi ilinniartitaanerup
pitsaassusaanik killiliisuunngilaq. Nunatsinni su-
miiffippassuarni ininik ilinniartitsivissaaleqinerit,
klassimi ataatsimi atuartut amerlaqisut tattoqisaat-
sillugit, immikkut atuartitsisarfiit imaarullugit klas-
sini atuartitsivinngorlugit, minnerillu arlariingorlu-
git klassimik ataatsimik atuarfilerlugit - ilaat ullaap
tungaani arlaat ualikkut atuartillugit.
Aviisimi allaaserisat ilaanni ilinniartitsisut arlallit
atuarfinni periarfissaalatsinerit oqaluttuaraat, Kon-
rad Steenholdt naalakkersuisoqarfialu nersualaame-
qarpallaanngillat.
ILINNIARTITAANEQ naluneqanngitsutut siunis-
samut ammaasuuvoq. Siunissaqamiassagaanni pik-
korissuusariaqarpoq, taassumalu tunngavigaa pit-
saa-sumik atuartitaaneq. Kalaallit Nunaannnilu pit-
saanerpaamik periarfissiiniassagutta atuarfik pitsaa-
nerpaamik periarfissittariaqarparput.
Taamaaliortoqanngilarli. Ukiorpassuami atuarfe-
qarfiit ajortumik ingerlapput. Atuarfeqarfinni ataa-
tsimiititaliat sipaamiarnerit arlallit akueriinnartari-
aqartarpaat, soorlu aserfallatsaaliinerit, atortut ilin-
niartitsissutissat, paarlatsinut aningaasarsiassat, ilin-
niartitsisut pisariaqartitat ikilisillugit, allanngoriar-
tomanilu.
Nuup inuttusiartomerani siulittuutini paasinarpoq
ukiut tamarluinnaasa atuartut 90-inik ilasartussat.
Tamatumunnga ilutigitillugu meeqqat atuarfianni
init atuartitsivissat ikiliartortinneqarput ilinniamer-
tuunngomianut atuarflliutsillugit, atuarfissanillu nu-
taanik taarsersomagit. Atuarfiliortitsinissat aningaa-
saliiffigineqanngippata pisariaqalivissaaq illoqar-
fimmi suliffeqarfiit, akunnittarfiit kulturhusimilu
ataatsimiittarfiit attartortariaqalernissaat.
Juni aallartittoq Nuummiut tamanna ingasagiler-
paat, akerliussutsimillu takutitsiniarlutik ingerlaa-
qatigiipput, angajoqqaallu naammagittaatsut 800-t
atsiomeri tunniunneqarlutik. Konrad Steenholdt a-
taatsimiititaliamik suliniapallattussamik pilersitsini-
arluni neriorsuivoq, illoqarfimmi atuartitsivissaale-
qinerup qaangipallannissaa siunertaralugu.
Paasinarsivorli taamatut neriorsuineq aasiit saam-
marsaaniaannarnermik siunertaqartoq. Arlaannil-
luunniit suli pisoqanngilaq. Konrad Steenholdtip
meeqqat angajoqqaallu soqutiginngilai, maannalu
atualertussat neriuuteqartut atuarfinnut sussaanngi-
tsunik periarfissalinnut inissinneqalerput, ilinniartit-
aanerlu, Kalaallit Nunaata siunissaata tunngavissaa,
aallartilerpaat atuartitaanermi akomutissaqarlutik
aallartinnerlullutik.
MEEQQAT INUUSUTTULLU atuamerminni ilin-
niamerminnilu tamakkiisumik kaammattomeqan-
ngikkunik piumassusiannut sunniinerlussaaq, atua-
qatigiikkuutaallu amerlareertut ataqatigiissaamerlu-
tamik atuartitaanermikkut atuamerat akomuseme-
qareerpoq.
Nunatsinni atuarfippassuami atuartitsivissat ikili-
saaffigineqarnerisa nassatarissavaat inooqatigiin-
nermi equngassuteqalemeq, meeqqammi inooqati-
giinnikkut ingerlalluareersut allanut naleqqiullutik
akiuussinnaanerupput. Atualeqqaamermi aporfissat
amerlaneruppata, sanngiinnerit aallartilluarnatil-
luunniit tunniutiinnartut amerlanerujartuinnassap-
put.
Aporfissallu naammareeqaatilnini atuarfinni atu-
artoqarpallaaruni eqqissisimannginneq, ilinniartitsi-
sut paarlakaattuamerat taamaalillunilu ataqatigiissa-
arinerlunneq, angerlarsimaffimmit naammattumik
kaammattomeqannginneq, ilinniartitsisussaaleqineq
peqqutaalluni atuanngitsoortitaajuamerit kiisalu
ilinniartitsisut init atuarfiit avataanni suliassarpassui
assigiinngitsut.
Tamakkulu saniatigut aporfissat allat takkusuuti-
lerunik atuartorpassuarnut kinguneqassaaq siunis-
samit akuerineqarsinnaasumit avissaarutaasinnaa-
sut, sipaarfigineqarnerup nassatapalaavinik.
TAAMAATTUMIK SIPAARFIGINEQASSAN-
NGILLAT. Atuarfik ilinniartitaanerlu sipaarfigine-
risigut assigiinnarpaa siunissamik akomusersuineq.
Atuarfik ilinniartitaanerlu atuartunuinnaq tunngan-
ngilaq, imaluunniit inuusuttunut. imaluunniit anga-
joqqaanut. Pitsaasumik ilinniartitseriaaseqarnermi
pissarsinersaasussat tassaapput inuiaqatigiit.
Ilinniartitaanerup pitsanngoriartuinnamerata ki-
ngunefissavaa nunap periarfissaasa siuarsamissaat,
nunarsuarmi pikkoriffiusumi ilaaffigisatsinni akuli-
ussimaniassagutta.
Imaassinnaavoq ukiut ingerlanerini atuarfeqarfik
allanut naleqqiullugu sipaarniarfiunerunngitsoq,
atuartulli amerliartuaamerat ilutigalugu aningaasa-
liissutit amerliartortariaqarput, taamaalilluni atuar-
titaanerup pitsaassusia ajortinnagulu kinguartinne-
qannginnissaa siunertaassammat, akerlianilli paasi-
neqarsinnaasumik pitsanngoriartortinneqartuassam-
mat.
Kalaallit Nunaanni ullutsinni atuarfik ilinniartita-
anerlu aningaasaliiffigisartakkat pitsaanersaraat.
< Aningaasaliissutit pisariillisaanermik ataqatigiis-
2 saameqaraluarpata aningaasartuutit iluanaarutaaru-
L, jussuarlutik arlaleriarlutik utissagaluarput.
SKOLEN ER FREMTIDEN
SKOLE OG uddannelse er et par meget vigtige
størrelser. Alt afhænger af, om vi har veluddannede
mennesker til at påtage sig alle de opgaver, der skal
løses. Det er der enighed om over hele linien - poli-
tikerne, skole- og uddannelsesfolk, forældre, børn
og unge. Og sådan har det været i mange år.
Skolen prioriteres bare ikke godt nok. En skrabet
læremormering giver store uhåndterlige klasser, af-
lyste undervisningstimer og stor sårbarhed i fagun-
dervisningen. Liniefagslærere kan ikke erstattes, og
en lærers længere tids sygdom kan føre til, at flere
klasser mister op til et års pensum.
Men det er ikke bare en stram læremormering,
der sætter grænser for undervisningens kvalitet.
Også manglende undervisningslokaler mange steder
i landet er med til, at eleverne stuves sammem i sto-
re klasser, faglokalerne ribbes og omdannes til klas-
seværelser, og de små klasser deler om klasserne -
nogle får formiddagen og andre eftermiddagen.
I en artikel inde i bladet fortæller adskillige sko-
lefolk om den betrængte situation i skolerne, og der
er ikke megen ros at hente til Konrad Steenholdt og
hans landsstyreområde.
UDDANNELSE er som bekendt nøglen til frem-
skridt. Hvis vi virkelig vil frem, så gælder det om at
blive dygtige, og forudsætningen er en god skole-
gang. Og vil vi skabe de aller bedste betingelser for
Grønland, så skal vi skabe de aller bedste betingel-
ser for skolen.
Det er ikke det, der sker. Skolerne har haltet bag-
efter i mange år. Skolenævnene har været nødt til at
acceptere besparelser på mange konti som vedlige-
holdelser, undervisningsmateriel, vikarbudgetter,
læremormeringer, og det har ikke ændret sig.
I Nuuk siger befolkningspronogsen, at der hvert
eneste år er en tilgang på 90 skolebørn. Samtidig
inddrages der skolelokaler fra folkeskolen til de
gymnasiale uddannelser uden kompensation i nyt
skolebyggeri. Hvis ikke der investeres i skolebyg-
geri, bliver det snart nødvendigt at leje sig ind i
byens konferencelokaler i virksomheder, hoteller,
kulturhus med flere. I begyndelsen af juni blev det
Nuuk-borgeme for meget, og de arrangerede en pro-
testmarch og afleverede 800 underskrifter fra util-
fredse forældre. Konrad Steenholdt lovede at ned-
sætte et hurtigt arbejdende udvalg, der skulle finde
en hurtig løsning på lokaleproblememe i byens sko-
ler.
Men det er åbenbart et af de løfter, der fremsættes
for at gyde olie på vandene. Der er ikke sket det
mindste. Konrad Steenholdt har ignoreret børn og
forældre, og nu presses den nye generation af håbe-
fulde skoleelever ind i nogle skolemæssige rammer,
som hæmmer undervisningen og skaber et skidt
udgangspunkt for det uddannelsesforløb, Grønlands
fremtid afhænger af.
KAN IKKE børn og unge regne med fuld opbak-
ning i deres skole- og uddannelsesforløb, så går det
ud over motivationen, og den er for store elevgrup-
per i forvejen knækket af en skolegang med dårlig
kontinuitet.
De pladsmæssige indskrænkninger, som kendes i
en lang række skoler over hele landet, vil desuden
betyde en social skævvridning, fordi de børn, der er
socialt begunstigede altid vil stå stærkere end de
øvrige. Jo flere hindringer, der er i det tidlige skole-
forløb, jo flere svage falder fra, før de rigtigt er
kommet i gang.
Og der er hindringer nok: Uroen i de overfyldte
klasselokaler, stor udskiftning i lærerbemandingen
og deraf manglende kontinuitet, mangelfuld opbak-
ning i hjemmet, ustandselige fritimer på grund af
lærersituationen og lærernes mangeartede opgaver
udenfor klasselokalerne.
Yderligere hindringer kan for mange elever
meget let blive det, der skiller dem fra en acceptabel
fremtid.
BESKÆRES skole og uddannelse, svarer det til at
save den gren over, man selv sidder på. Skole og ud-
dannelse er jo ikke bare elevernes sag, eller de
unges, eller forældrenes. Det største udbytte af et
godt uddannelsessystem er samfundets.
Bedre og bedre uddannelser skaber en accellerati-
on i landets muligheder for at klare sig i den knald-
dygtige verden vi er en del af.
Det kan godt være, at bevillingerne til den grøn-
landske skole ikke er beskåret mere end andre områ-
der gennem de senere år, men med den elevtilgang,
vi har, skal budgetterne udvides, så skolens kvalitet
hverken forringes eller går tilbage, men tvært imod
øges, så det er til at forstå.
Skole- og undervisning er det bedste investe-
ringsobjekt, vi har i dagens Grønland. Hvis øgede
ressourcer koordineres med effektivisering vil om-
kostningerne komme tilbage med renter og renters
rente.