Atuagagdliutit - 06.08.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 60 • 1996
/^£aei&ag'(/é/:a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Uholdbar skolesituation i Nuuk
Manglen på undervisningslokaler resulterer i ringere undervisning
Nuummi skoledirektøri Paul Jørgensen oqarpoq siunissami
atuartut amerlanerujartortut ualikkut atuariartortariaqar-
tassasut ininik amigaateqarneq iluarsiivigineqanngippat.
Skoledirektøren i Nuuk Paul Jørgensen siger, at flere og fle-
re klassetrin vil være henvist til undervisning om eftermid-
dagen, hvis ikke der tages hånd i hanke med skolesituatio-
nen.
NUUK(PM) - Mange små
samfundsborgere går og glæ-
der sig i disse dage til deres
første skoledag. De vil møde
op i deres stiveste puds og
den nye skoletaske fyldt med
forventninger om alt det
spændende, de skal lære i fol-
keskolen i de følgende mange
år.
Skolen vil som altid efter
sommerferien tage imod bør-
nene med nylakerede gulve
og en umiskendelig lugt af
rengøringsmidler. Skolebyg-
ningerne har igennem som-
meren gennemgået en masse
småreparationer, og skolele-
delsen har sammen med læ-
rerne haft travlt med at få sko-
leskemaet til at passe sam-
men.
I Nuuk har skolefolket i år
haft en yderst vanskelig opga-
ve med at få puslespillet til at
gå op. Der er for få klasselo-
kaler i byen til at huse de i alt
128 klasser, der møder op på
skolen i morgen. Det er ialt
lige omkring 2250 elever.
Der er 14 klasser i dette
skoleår, der er tvunget af
omstændighederne til at dele
syv klasseværelser. To klas-
ser om samme lokale.
Kommer sent i skole
Situationen er opstået efter, at
2. etape af Kangillinnguit
Atuarfia blev taget af finans-
loven, og nogle af klasseloka-
lerne i Qorsussuaq er inddra-
get som undervisningslokaler
under Ilinniarfissuaq. Det
betyder blandt andet, at
omkring 200 forskoleelever
først kan komme i skole sent
om formiddagen.
- Det er en dårlig arbejdssi-
tuation for disse børn der skal
indføres i skolelivet, siger
skoledirektøren i Nuuk, Paul
Jørgensen, til AG. - Det er
uacceptabelt, at børnene først
kan komme i skole, efter de
har tilbragt tre - fire timer i en
skolepasningsordning. Der
sker meget socialt i skolesam-
menhæng i første klasse. Bør-
nene skal vænne sig til at gå i
skole, og der er i dag ikke
optimale forhold for de
omkring 200 elever, der skal
dele klasseværelser.
Forældrene i Nuuk arrange-
rede en protestmarch i begyn-
delsen af juni, hvor de afleve-
rede lige omkring 800 under-
skrifter fra utilfredse forældre
til det ansvarlige landsstyre-
medlem Konrad Steenholdt.
Underskrifterne var en støtte
til Nuuk kommunalbestyrel-
se, der presser på overfor
hjemmestyret for at få skole-
byggeriet i gang så hurtigt
som muligt.
Udvalget ikke nedsat
I et svar til de mange forældre
lovede Konrad Steenholdt, at
der ville blive nedsat et hur-
tigt arbejdende udvalg med
repræsentanter fra skolefolk
og forældre. Udvalget skulle
have til opgave at løse lokale-
problemerne.
Det kan godt være, at
udvalget kommer til at arbej-
de hurtigt, så snart det bliver
nedsat; men der er end ikke
sendt invitationer ud til de
respektive instanser til et
første møde.
Den fungerende kontorchef
i Direktoratet for Kultur- og
Undervisning Hasse Hede-
mann siger til AG, at man i
direktoratet ikke har ønsket at
sende indbydelser ud til et
møde lige før skolernes som-
merferie. Man har skønnet, at
det var bedre at sende indby-
delser ud umiddelbart efter
skolestart lige før det første
møde i skolenævnene.
Efter det sidste kommunal-
bestyrelsesmøde i juni har
Nuup Kommunea atter rettet
henvendelse til Hjemmesty-
ret. Kommunalbestyrelsen
presser på for at få optaget 2.
etape af Kangillinnguit Atu-
arfia til efteråret på tillægsbe-
villingen eller på næste års
finanslov.
Kan først være
færdig i 1999
- Selvom byggeriet blev star-
tet til næste år, kan skolen
ikke stå færdig til brug før
starten på skoleåret i 1999,
siger skoledirektøren i Nuuk,
Paul Jørgensen til AG. Han
understreger, at man allerede
på nuværende tidspunkt må
overveje endnu et skolebyg-
geri i de nye boligkvarterer.
- Befolkningsprognosen vi-
ser, at der er en tilgang på op
imod 90 skolebørn hvert år.
Hvis man ikke tager højde for
denne udvikling, bliver der i
de kommende år mange flere
klassetrin, der skal undervises
om eftermiddagen. Det er en
uholdbar situation.
Imens kryber skolebørnene
sammen på mindre og mindre
plads. Alle skolerne i Nuuk
har inddraget deres biologilo-
kaler til almindelig klasselo-
kale eller til anden undervis-
ning.
- Det er noget rod, siger
skoleinspektør i Nuussuup
Atuarfia Kirsten Bitsch til
AG. - I stedet for at styrke
børnenes interesse for sund-
hed og for deres omgivelser
og miljøet, giver man dem
dårligere betingelser for at til-
egne sig viden. Børnene er
meget interesserede i deres
egen sundhed og er engagere-
de i deres omgivelser.
Nuussuup Atuarfia
På Nuussuup Atuarfia har
man i lighed med de andre
skoler inddraget biologiloka-
let, så en klasse kunne sikres
et fast klasselokale. Inde bag
klasseværelset er alle under-
visningsmaterialerne stuvet
sammen i et lille rum, og det
vil være nødvendigt for de
forskellige klasser at forstyrre
den »hjemmeboende« klasse
for at hente materialet.
- Enten det - eller også kan
man lave en aftale med
»hjemmeklassen« om en be-
stemt dag, hvor man kan byt-
te klasselokaler, siger skole-
inspektør Kirsten Bitsch.
På Nuussuup Atuarfia har
man også været nødt til at
inddrage et pedelrum til mu-
sikundervisning. Børnene er
henvist til et ikke lydisoleret
kælderrum, når de vil udfolde
deres musikalske evner.
Talenter er der masser af.
Nussuaq Band trådte sine bar-
nesko på Nuussuup Atuarfia,
for at nævne et eksempel.
Kangillinnguit Atuarfia
På Kangillinnguit Atuarfia
mangler man ikke bare faglo-
kaler, man har også, første år
skolen blev taget i brug, været
nødt til at ændre på skolens
indretning. Man har inddraget
noget af friarealet, der skal
bruges i frikvarteret og indret-
te et matematikværksted og et
andet sted i bygningen et
datalokale.
- Manglen på faglokaler be-
virker, at børnene skal køres
til andre skoler, når de skal
have gymnastik, siger skole-
inspektør Ane Fleischer til
AG. -1 år får vi femte-klasser
på skolen, og fra dette klasse-
trin skal de undervises i sløjd
og håndarbejde. Det har vi
heller ikke lokaler til, så der
bliver meget kørsel i år.
Nuup Kommunea har til
dette formål anskaffet sig en
mindre bus til kørsel af skole-
børn, og det er skoleinspek-
tøren og pedellen, der kører
frem og tilbage med børnene.
Man har heller ikke på Ka-
ngillinnguit Atuarfia plads til
undervisningsmaterialerne.
Det er nyt lækkert udstyr, der
stuves af vejen på pedellens
værksted eller i et rengørings-
rum. Eller man finder en krog
i lærerværelset til undervis-
ningsbøgeme.
Mere forældreprotest
- Det er Hjemmestyret, der er
den ansvarlig for skolebygge-
riet, og kommunerne der står
for forvaltningen, siger skole-
direktøren i Nuuk, Paul Jør-
gensen.
- Vi står i en meget util-
fredsstillende situation i dag,
og forældrene kan ikke gøre
andet, end at blive ved med at
presse på overfor Hjemme-
styret for at få gang i skole-
byggeriet. De har forpligtel-
sen overfor børnene, som har
krav på ordentlige undervis-
ningsfaciliteter.
Nuummi atuarfiit ilaaqni init atuartitsiviusut ilaat misisoralaarsuupput. Soorlu uku Atuaifik
Samuel Kleinschmidtip nutaanngitsortaaniittut.
Det er mange af klasselokalerne i byens skoler, der er meget små. For eksempel i denne
del af Atuarfik Samuel Kleinschmidt. Klasselokalerne i »Bondegården« er små og
utidssvarende.
Nuussuup Atuarfiani nipilersornermik ilinniarusuttut allatut ajornartumik kælderimi
sungiusartariaqarput inimi nipilersornermut naleqqussagaanngitsumut.
»Tamalikatitsineruallaaqaaq«, atuaifiup pisortaa Kirsten Bitsch oqarpoq.
I Nuussuup Atuarfia er eleverne henvist til et ikke lydisoleret rum, der i dag bruges til
musikundervisning. »Det er noget rod«, siger skoleinspektør Kirsten Bitsch.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN ASS7FOTO:VIVI MØLLER-OLSEN