Atuagagdliutit - 06.08.1996, Blaðsíða 4

4
Nr. 60 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Ilisimatuut isomartorsiutaat
pisortap ilumuunnginnerarpaa
AG-mit eqqunngitsumik issuarneqarsimasutut Amalie Jessen isumaqarpoq
NUUK (JB) - Aalisamermut
pisortaqarfimmi allaffimmi
pisortap Amalie Jessen-ip
AG-mi sulisumik oqaloqate-
qamermi kingoma oqaaserisi-
masani ilisarisinnaannginner-
arlugit oqarpoq, AG-mili suli-
soq akerlianik oqamiarpoq o-
qaloqatigiinnerup imarisaa
eqqortumik allaaserineqarsi-
masoq. Allaaserisaq AG-mi
nr. 58-imi quppemeq 3-mi
atuameqarsinnaavoq.
Tamanna pillugu AG-mi
tupaallassimagaluarluta, taa-
maattoq paatsuuinerit arlallit
maanngaanniit ajuusaarutigi-
sariaqarpavut. Ilagaat Amalie
Jessen ima oqarsimasutut i-
laameqarsimammat, piffissap
ingerlanerani kapisilittassat
assigiinngitsutigut aalaja-
ngiiffigineqartarput.
- Tamanna ilumuunngilaq,
Amalie Jessen oqarpoq, nas-
suiaatigalugulu kapisilittassat
assigiinngitsutigut aalajangiif-
figineqartarnissaat pillugu
namminersomerullutik oqar-
tussat arlaleriarlutik sulissuti-
ginnittarsimagaluartut. Kisian-
nili aatsaat siullermik 1993-
imi NASCO (nunat Atlantikup
Avannaaniittut kapisileqaan-
narnissaanik suleqatigiiffiat)
isumaqatigiissuteqarfigineqar-
poq, isumaqatigiissullu taman-
na isumaqatigiinniutigeqqin-
neqassaaq 1997-imi.
Amalie Jessen aamma o-
qarpoq ima oqanngisaannar-
simalluni, uumasunik ilisi-
matuut illuatungaannarsior-
lutik malitassanik nutaanik
najoqqutassiorsimasut, aam-
malu ima oqarsimannginne-
rarluni, taamaalilluni uuma-
sunik ilisimatuut Kalaallit
Nunaat eqqunngitsumik nit-
tarsaappaat. Amalie Jessen-
illu ima oqarsimannginnerar-
luni erseqqissaatigaa, kalaal-
lit kapisilinniarnissaat pillu-
gu maannakkut isomartorsia-
ineq misigissutsinik tunnga-
veqartoq illuatungaasiuin-
namerusoq.
AG-mi suleqataasup ajuu-
saarutigaa Amalie Jessen-ip
oqaasiinik issuaanermi allan-
neqarsimasut allaffimmilu pi-
sortap isumagisimasaasa im-
minnut tulluannginnerat, i-
maalluarsinnaavorlu tusagas-
Siortoq tamatumani paatsuui-
simasoq.
Naggataagut erseqqissaati-
gineqassaaq - soorlu aamma
tamanna ersertoq AG-mi nr.
58-imi allaaserisami - nam-
minersomerullutik oqartussat
isumaqartut kapisilittassanik
aalajangiisinnaallutik, 1993-
imi isumaqatigiinniarnermi
pisarineqartussatut aalajangi-
unneqartut mannalu tikillugu
suli atuuttut sinnerlugit pisas-
siisoqassanngippat.
Uumasunik ilisimatuut
Pinngortitaleriffimmi ilisima-
tuutut pisortaq Klaus Ny-
gaard aamma AG-mut sianer-
simavoq. Uumasunik ilisi-
matuut siunnersuisamerat so-
qutigisaqaqatigiinnit ataasi-
akkaanit imaluunniit Naalak-
kersuisunit aqunneqameq a-
jortoq erseqqissaatigissallugu
kissaatigaa.
- Pinngortitaleriffik inuia-
qatigiinnut sullissisuuvoq,
Klaus Nygaard oqarpoq, ilan-
ngullugu nassuiaatigalugu i-
natsisitigut erseqqissumik al-
lassimasoq, pisuussutit uum-
assuseqartut nungusaataan-
ngitsumik atomeqamerat pil-
lugu Pinngortitaleriffik nam-
minersomerullutik oqartussa-
nut siunnersuisuussasoq. Uu-
masunik ilisimatuut siunner-
suisarneranni nungusaataan-
ngitsunik piniartuamissap sa-
pinngisamik annertuup angu-
niameqamissaa isumaavoq.
Klaus Nygaard-ip ilanngul-
lugu nuannaarutiginerarpaa
Amalie Jessen-ip AG-mi is-
suarneqarsimanini ilumuun-
nginnerarmagu, isumaqarami
isornartorsiuineq tunngavis-
saqanngitsoq.
- Pisassat aalajangiiffigine-
qartarneranni peqataatinne-
qarneq ajorpugut, aammalu
NASCO-mi isumaqatigiinni-
artarnemi aalajangeeqataaneq
ajorluta, Klaus Nygaard nas-
suiaavoq. - NASCO-mi male-
ruagassatut isumaqatigiissu-
taasut malitassarinngilavut.
Qanorluunniit nammineq piu-
masatsinnik iliorsinnaavugut,
soorunalumi sulinitsinni ta-
matigut malinnaaffigissallu-
git kapisillit qanoq amerlati-
ginerat aammalu qanoq an-
nertutigisumik ilanngameqar-
tamerat.
Pingaarutilik
Klaus Nygaard oqarpoq, aali-
sartut, politikerit uumasunillu
ilisimatuut tamarmik isuma-
qatigigaat pisuussutit uumas-
susillit sapinngisamik anner-
tunerpaamik atorluarniarne-
qassasut.
- Kisiannili atukkat ajortun-
ngomerat imaluunniit piffis-
sami sivikitsumi iluanaarute-
qarnissamik kissaateqarneq
pissutigalugit kapisilinniar-
tartut tungaannit akuttunngi-
tsumik akerliliiniartoqartar-
poq, Klaus Nygaard oqarpoq.
- Taamatut akerlilersuineq
politikikkut aqutsisunit assor-
tomminaattarpoq, pingaartu-
mik allanik suliffissaqartitsi-
niamerit killeqaraangata.
- Taamaattumik pingaaru-
teqarpoq siunnersuisamerup
pisamissaa piffissami siviki-
tsumi inuussutissarsiomikkut
politikikkullu soqutigisat a-
vaqqullugit, taamaalilluni i-
nuiaqatigiit piumassuseqa-
leqqunagit annertuumik i-
nuulluuteqalernissamik, pi-
suussutit uumassusillit tunul-
liullugit, Klaus Nygaard nag-
gasiilluni AG-mut oqarpoq.
Kontorchef tager afstand fra
kritik af fiskeribiologerne
Amalie Jessen mener at være fejlciteret i AG
NUUK(JB) - Kontorchef
Amalie Jessen fra fiskeridi-
rektoratet kan ikke genkende
sine udtalelser i AG efter en
samtale med AG’s medarbej-
der, der til gengæld hævder,
at indholdet og betydningen
af samtalen er genfortalt loy-
alt. Artiklen stod at læse i AG
nr. 58, side 3.
Selv om AG således er
overrasket, er der ikke desto
mindre tale om nogle misfor-
ståelser, vi hermed skal be-
klage. En af dem er, at Ama-
lie Jessen citeres for at have
sagt, at der i tidens løb har
været flere modeller for kvo-
tefastsættelse.
- Det er forkert, siger Ama-
lie Jessen, og hun forklarer, at
hjemmestyret adskillige gan-
ge uden held har taget initia-
tiv til at forhandle om en mo-
del for kvotefastsættelse. Men
først i 1993 lykkedes det at få
en aftale i NASCO (den nor-
datlantiske lakse-bevarelses
organisation), og den skal
genforhandles i 1997.
Amalie Jessen siger desu-
den, at hun aldrig har sagt, at
biologerne ensidigt går ud
med anbefalinger, der bygger
på helt andre forudsætninger,
og ligeså lidt genkender hun
udtalelsen om, at biologerne
på den måde er med til at stil-
le Grønland i et dårligt lys.
Det skulle desuden være for-
kert, at Amalie Jessen har gi-
vet udtryk for, at der er tale
om en enøjet, følelsesstyret
kritik, der for tiden fremsæt-
tes mod det grønlandske lak-
sefisken.
AG’s medarbejder bekla-
ger, at der er opstået indholds-
mæssige uoverensstemmelser
mellem det, Amalie Jessen er
citeret for, og det kontorche-
fen mener, og det kan natur-
ligvis ikke udelukkes, at mis-
forståelserne skyldes journa-
listen.
Tilbage er at understrege,
som det også fremgik af AG-
artiklen i nr. 68, at hjemme-
styret mener at være i sin go-
de ret til at fastsætte en lakse-
kvote, når den ikke overstiger
mængderne i den kvotefast-
sættelsesmodel, der blev for-
handlet i 1993, og som stadig
gælder.
Biologerne forhandler
ikke
Også den videnskabelige le-
der af Naturinstituttet, Klaus
Nygaard, har været i telefon-
en. Han ønsker at understre-
ge, at biologernes rådgivning
hverken styres af enkelte
interesseorganisationer eller
landsstyret.
- Naturinstituttet arbejder
for samfundet, siger Klaus
Nygaard, der desuden forkla-
rer, at det af loven klart frem-
går, at intituttet skal rådgive
hjemmestyret om udnyttelsen
af de levende ressourcer på et
bæredygtigt grundlag. Den
biologiske rådgivning tager
sigte på, at opnå den største
mulige vedvarende udnyttel-
se.
Klaus Nygaard er i øvrigt
glad for, at Amalie Jessen har
taget afstand fra citaterne i
AG, fordi han mener, kritik-
ken er helt urimelig.
- Vi optræder nemlig ikke i
aftaler om kvotefastsættelse,
og vi har ikke spor at gøre
med de forhandlinger, der fin-
der sted i NASCO, forklarer
Klaus Nygaard. - Vi skal ikke
følge retningslinier, som afta-
les i NASCO. Vi står helt frit
og skal selvfølgelig arbejde
på en sådan måde, at vi hele
tiden får det optimale billede
af arternes tilstand og den
beskatning de tåler.
Uafhængighed vigtig
Generelt siger Klaus Ny-
gaard, at fiskere, politikere og
biologer alle er enige om at
søge det størst mulige udbytte
af de levende ressourcer. -
Men en betrængt situation
eller et ønske om en kortsigtet
gevinst medfører ofte et øget
pres fra erhvervets side, siger
Klaus Nygaard. - Dette pres
kan være svært at modstå for
en politisk ledelse, især i situ-
ationer, hvor alternative be-
skæftigelsesmuligheder er af-
grænsede.
- Derfor er det vigtigt, at
rådgivningen afgives uafhæn-
gigt af eventuelle kortsigtede
erhvervsmæssige eller politi-
ske interesser, så samfundet
ikke føler sig fristet til at leve
over evne på de levende res-
sourcers bekostning, slutter
Klaus Nygaard overfor AG.
Pisortaq ajunaartoq
NUUK - Illersomissamut
pisortaqarfiup aliasuuti-
gingaarlugu nalunaaruti-
gaa illersomissamut pi-
sortaq Hans Garde, taas-
suma nulia, kiisalu quller-
sanut ikiortit aamma qal-
lunaat timmisartuanni
Golf Stream-imi inuttat
Savalimmiuni Thors-
havn-ip eqqaani mittar-
fimmut Vagar-imut mik-
kiortortillutik timmisar-
tup nakkameragut tamar-
mik ajunaarsimasut.
Admiral Hans Garde,
ungasinngitsukkut iller-
somissamut pisortatut a-
torfinitsinneqartoq, sap.
akunnerani kingullermi
Kalaallit Nunaannut tike-
raarpoq, Namminersor-
nerullutik Oqartussanut,
Naalagaaffiup Sinniisaa-
nut Politiinullu paasinia-
allunilu oqaloqateqariar-
torlunilu. Tamatuma ki-
ngorna Pituffimmut,
Mestersvig-imut Dane-
borg-imullu ingerlaqqip-
poq, Island-imut inger-
laqqinnginnermini, tassa-
ni sinerissami alapema-
arsuisunik oqaloqateqas-
salluni. Tamatuma ki-
ngorna illersomissamut
pisortaq Savalimmiuni o-
qartussaasunut tikeraar-
tussaavoq, tassalu Sava-
limmiuni mittarfimmut
mikkiartomermini timmi-
sartoq nakkarpoq.
Illersomissamut pisor-
tap nuliatalu Anne Garde-
p saniatigut ajunaaqataap-
put oberst Ole Jørgensen,
orlogskaptajn H.H.
Spøhr, major J. Blæhr kii-
salu timmisartup inuttai
tassaasut kaptajn C.E.
Jørgensen, premierløjt-
nant T. Askhan, kiisalu
oversergentit B. Nielsen
aamma P. A. Hansen,
tamarmik Værløse-mi
sakkutooqarfimmeersut.
Timmisartoq nakkartoq
tassaavoq aalisartunik
nakkutilliisoqarfimmi
Kangerlussuarmiittumi
Golf Stream-it pingasut
ilaat, maannakkulli Dan-
mark-imi inissinneqaral-
larsimasoq.
Illersomissamut pisor-
taagallartutut ivertinne-
qarpoq illersomissamut
pisortap ajunaartup tul-
lersortaa C. Hvidt, iller-
somissamut qullersaqar-
fik nalunaarpoq.
Illersomissamut pisortaq, admiral Hans Garde.
Forsvarschef admiral Hans Garde.
Forsvarschefen flydræbt
NUUk - Det er med dyb
sorg, at Forvsarskom-
mandoen meddeler, at
forsvarschef Hans Garde,
hans hustru, samt ajudan-
ter og fire besætnings-
medlemmer på det danske
Golf Stream fly, som
skulle bringe forsvarsche-
fen og følge til Vagar luft-
havnen ved Thorshavn på
Færøerne, alle er døde ef-
ter et flystyrt i weekenden
under indflyvning til luft-
havnen.
Admiral Hans Garde,
der netop var udnævnt til
ny forvarschef, besøgte i
sidste uge Grønland, for
at orientere sig og have
samtaler med Hjemme-
styret, Rigsombudet og
Politiet. Derefter fløj han
videre til Thule, Mester-
svig og Daneborg inden
han fortsatte til Island,
hvor han havde møde
med repræsentanter for
den islandske kystvagt.
Derefter skulle forsvars-
chefen besøge myndighe-
derne på Færøerne, og det
var under indflyvning
hertil, at ulykken skete.
De dræbte er foruden
forsvarschefen og hans
hustru, Anne Garde,
oberst Ole Jørgensen, or-
logskaptajn H. H. Spøhr,
major J. Blæhr samt be-
sætningen, der bestod af
kaptajn C. E, Jørgensen,
premiereløjtnant T. Ask-
han, samt oversergenter-
ne B. Nielsen og P. A.
Hansen, alle Værløse.
Flyet er et af de tre, som
gør tjeneste ved fiskeriin-
spektionen med udgangs-
punkt fra Kangerlussuaq,
men flyvet var for tiden
stationeret i Danmark.
Som ny forsvarschef er
konstitueret den afdøde
forsvarschefs stabschef,
C. Hvidt, meddeler For-
svarskommandoen.
ASS7 FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN