Atuagagdliutit - 06.08.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 60 • 1996
ajpajpc/é/a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Siunnersuisoqatigiit
aatsitassanit nalunaarutaat
Aatsitassat pillugit Siunnersuisoqatigiit nalunaarutaat pitsassuaq
misissuiffigineqartut (nalunaarummit)
Oversigtskort for de aeromagnetiske undersøgelser i
Vestgrønland (fra Fællesrådets beretning).
NUUK(JB) - Kalaallit Nu-
naanni Aatsitassat pillugit Si-
unnersuisoqatigiit kusanarlu-
innartumik nalunaarusiorput
piffissaq 1. juli 1994 - 31.
december 1995 pillugu. Siu-
nissami nalunaarusiortamemi
ukiup ullorsiutai malinneqar-
tassapput.
Nalunaarusiami qupperaru-
nartumi atuaruminarnissaa
paasinaruminarnissaalu pi-
ngaartinneqarput. Immik-
koortut tamarmik immikkut
qalipaateqarput, atuartup ta-
korusutani nanipallassinnaal-
lugit.
Nalunaarummi eqqartome-
qarput immikkoortut ikum-
matissartallit, aatsitassat
aamma Nunaoil, naalagaaf-
fimmit namminersomerullu-
tillu oqartussanit ataatsimut
pigineqartoq.
Siunnersuisoqatigiit 1979-
imi pilersinneqarpoq, taama-
nimillu politikkikkut naapit-
tarfiuvoq, qallunaat/kalaallit
Kalaallit Nunaanni aatsitassat
ikummatissartallillu pillugit
ingerlaavartumik suleqatigi-
inneranni qitiulluni. Nalunaa-
rut manna Siunnersuisoqati-
giit nassiussaasa 16-issaraat.
Aaqqissuussineq
Aatsitassat pillugit aaqqis-
suussineq namminersornerul-
lutik oqartussaanerup aaqqis-
suunneranut ilaavoq, tassani
akuerineqarluni nunaqavissut
pisuussutit pinngortitameer-
sut tunngaviusumik oqartus-
saaffigineri. Aalajangersagaa-
voq iliuuserisartakkat pi-
ngaamerit ataatsimoorluni aa-
lajangiisinnaanerit, kiisalu
isertitat naalagaaffiup nam-
minersomerullutillu oqartus-
sat akomanni agguamissaat
qulakkeemeqarluni.
1994-imi naalagaaffik
namminersornerullutillu o-
qartussat aatsitassaqamermi
aqutsinerup ineriartomera nu-
taamik isumaqatigiissusior-
paat. Angusat ilagaat nammi-
nersornerullutik oqartussat
aatsitassanut allaffeqarfik
Nuummiittoq nammineq suli-
niuteqarnissat aallartisarnis-
saat siunertaralugu alliartor-
tinneqassasoq. Isumaqatigiis-
sutigineqarportaaq naalagaaf-
fik namminersornerullutillu
oqartussat tamarmik immik-
kut 15 millioner kronit anin-
gaasalissuutigissagaat, 1995-
1997 ataatsimoorussamik su-
liniutissanut atugassatut.
Isumaqatigiissutigineqarpoq
paasissutissanik akeqanngit-
sumik paarlaateqatigiittamis-
saq.
Uulia
Ikummatissartallit pillugit
immikkoortumi 1975-imili
uuliamik ujarlernerit eqqar-
tomeqarput Nuussuaq-Disko,
Fyllallu eqqaa kitaani pinga-
amerutillugit, kiisalu Kitaata
Avannaa, Tunup Avannaa
kiisalu Jameson Land.
Nalunaarummi ukiuni ki-
ngullemi suliarisimasat aaq-
qissuulluakkamik eqqartor-
neqaqqipput, ujarlerfigisallu
assigiinngitsut pillugit paasis-
sutissanik pissarsiffissaqqis-
suulluni. Assersuutigaliigu
suliniut KANUMAS pillugu
takisuumik allaaserisaqarpoq
(Kalaallit Mmaat Marine
.S’eismik Programme - aaqq.).
Suliniut Kanumas piffissaq
ungasinnerusoq eqqarsaati-
galugu sillimaffiuvoq, tun-
ngavigineqarpullu nunamik
sajutsitseqattaarluni nunatta
kitaata avannaani aamma tu-
nup avannaani immami mi-
sissuinerit.
Tunup Avannaani 1991,
1992, 1994 aamma 1995
misissuisoqarpoq. Katillugit
nuna sajutsillugu 6.839 kilo-
meterimi paasissutissat ka-
tersomeqarput, taakkunannga
1991-imi 3.220 kilometer,
taamani sikorsuaqannginnera
iluatsinneqarpoq.
Kitaata Avannaani 1992-
imi nuna sajutsillugu imaq
4.000 kilometerimi paasissu-
tissat katersomeqarput.
KANUMAS-imi suleqataa-
sut tassaapput Exxon, Statoil,
BP, Japan National Oil Cor-
poration, Texaco, Shell aam-
ma Nunaoil A/S. Piffissaq
akuersissutaasoq qaangiute-
reerpoq, paasissutissallu ka-
tersukkat suliarineqarpoq,
paasiniameqarlutik tuniniar-
neqarlutillu.
Aatsitassat
Aatsitassat pillugit immik-
koortumi oqaluttuarisaaneq
eqqartorneqarpoq, Siunner-
suisoqatigiit nalunaarutaata
sinneratulli soqutiginartigi-
soq.
Tassani atuarneqarsinnaa-
voq Kalaallit Nunaanni aatsit-
assarsiomeq 1854-imili aal-
lartittoq, taamani orsugiassi-
orfik Ivittuuni piiaalermat,
NUUK(JB) - Fællesrådet
vedrørende Mineralske Rå-
stoffer i Grønland har udsendt
en ualmindeligt smuk beret-
ning for perioden 1. juli 1994
- 31. december 1995. For
fremtiden følger fællesrådets
beretninger kalenderåret.
Den meget overskuelige
beretning er tilrettelagt med
hovedvægt på læselighed og
forståelse. Den er ordnet i
afsnit med hver sin farve, så
læseren hurtigt kan finde frem
til de emner, han/hun søger.
Beretningen gennemgår
derefter afsnittene kulbrinter,
mineraler og aktieselskabet
Nunaoil, der ejes af stat og
hjemmestyre i fællesskab.
Fællesrådet blev oprettet i
1979 og har siden været det
centrale politiske forum for
det løbende dansk/grønland-
ske samarbejde med hensyn
til mineraler og kulbrinter i
Grønland. Det er derfor den
16. beretning, Fællesrådet ud-
sender.
Ordningen
Råstofordningen er en del af
hjemmestyreordningen, og
den sikrer anerkendelse af
den fastboende befolknings
grundlæggende rettigheder til
de naturgivne ressourcer. Den
bestemmer en fælles beslut-
ningskompetence vedrørende
1990-ilu tikillugu aatsitassar-
siortoqarpoq, Maarmoriliup
aatsitassarsiornini unitsim-
magu.
Piffissap ingerlanerani Qul-
lissani aamarsuamik piiaaso-
qarpoq, kiisalu Tunumi
Mestersvigimi aqerlussamik
zinkissamillu piiaasoqarluni.
Ukiut arlallit aatsitassarsi-
ortoqanngeriarluni Ujaraq
Minerals ApS piiaanissamut
akuerineqarpoq, Kangaamiut
kujataani Itilliup Qeqertaani
olivinsand (sioqqat) piiassal-
lugit. Piiaaffissaq 5 kvadrat-
kilometeriuvoq sioqqallu
piiagassat sissamiillutik qaq-
qamiillutillu. Aallaqqaammut
sissaq piaaffigineqassaaq, u-
miarsuarmik siorartaammik
isumagineqarluni. Olivinsand
Kalaallit Nunaanni tuniniar-
neqassaaq nunanit allanit pisi-
arisartakkanut taarsiullugu.
Akuersissutit
Ujarak Minerals ullumikkut
kisimi piiaanissamut akuer-
sissuteqarpoq, ujarlernissa-
mut 47-t akuerineqarsimallu-
de væsentligste dispositioner
og sikrer en fordeling af ind-
tægterne mellem staten og
hjemmestyret.
I 1994 indgik stat og hjem-
mestyre en ny aftale om
udviklingen af administratio-
nen af råstofområder. Et af
resultaterne heraf var, at
hjemmestyret udbygger rå-
stofkontoret i Nuuk med hen-
blik på øget iværksættelse af
egne projekter. Ved samme
lejlighed blev det aftalt, at stat
og hjemmestyre hver afsætter
15 millioner kroner til fælles-
projekter på råstofområdet i
1995-1997. Samtidig indgik
man aftale om vederlagsfri
udveksling af data.
Olie
I afsnittet om kulbrinter gen-
nemgås aktiviteterne med olie
efterforskning siden 1975
med hovedvægt på Nuus-
suaq-Disko-regionen, Fylla-
området i Vestgrønland, om-
råderne i Nordvest og Nord-
østgrønland samt Jameson
Land.
Beretningen er således en
meget velordnet repetition af
aktivteteme gennem de sene-
re år og en god kilde til bag-
grundsviden. For eksempel er
der en stor artikel om
KANUMAS-projektet (Ka-
laallit /Vwnaat Marine Seismik
tik 22-llu misissueqqaamis-
samut akuerineqarsimallutik.
1. april 1996 marluk uulia-
mik ujarlernissamut akuersis-
Programme - red.).
Kanumas-projektet var
udtryk for en langsigtet sats-
ning og byggede på et regio-
nalt seismisk undersøgelses-
program i havområderne i
Nordvest- og Nordøstgrøn-
land.
I Nordøstgrønland blev der
indsamlet seismik i 1991,
1992, 1994 og 1995. I alt er
6.839 kilometer seismik ind-
samlet i dette område, heraf
3.220 kilometer i 1991, som
var det ismæssigt gunstigste
år.
1 Nordvestgrønland er der
indsamlet godt 4.000 kilome-
ter seismik i 1992.
KANUMAS-gruppen be-
står af Exxon, Statoil, BP,
Japan National Oil Corporati-
on, Texaco, Shell og Nunaoil
A/S. Tilladelsen er nu
udløbet, men gruppens arbej-
de med behandling, tolkning
og salg af de indsamlede data
fortsætter.
Mineraler
Også afsnittet om mineraler
indeholder en historisk gen-
nemgang, der som den øvrige
del af Fællesrådets beretning
er spændende læsning.
Heraf fremgår, at der har
været ubrudt minedrift i
Grønland siden 1854, da kry-
olitselskabet startede mine-
summik tunineqarsimapput
arfineq pingasullu uuliamik
misissueqqaarnissamut akue-
risaasimallutik.
virksomheden i Ivittuut, og til
1990, da Maarmorilik stoppe-
de produktionen.
I mellemtiden har der været
kulbrydning i Qullisssat og
bly- og zink i Mestersvig i
Østgrønland.
Efter nogle år uden mine-
drift har Ujaraq Minerals ApS
fået udnyttelsestilladelse for
et område ved Itilliup Qeqert-
aa syd for Kangaamiut, hvor
der er konstateret olivinsand.
Området er på fem kvadratki-
lometer og omfatter forekom-
ster i strandzonen og dels i
fast fjeld. I første omgang er
udvindingen rettet imod
strandzonen, som kan udnyt-
tes ved hjælp af en sandpum-
per. Olivinsandet skal afsæt-
tes i Grønland som erstatning
for importeret olivinssand.
Koncessioner
Ujaraq Minerals er i øjeblik-
ket det eneste selskab, der har
udnyttelsestilladelse, mens
der er givet ikke færre end 47
efterforskningstilladelser og
22 forundersøgelsestilladel-
ser.
Der var pr. 1. april 1996
givet to efterforskningstilla-
delser efter olie og otte forun-
dersøgelsestilladelser.
Kalaallit Nunaanni ujarlernissamut akuerineqaifut
(nalunaarummit)
Kort over eneretstilladelserne i Grønland
(fra Fællesrådets beretning).
Beretning og mine-historie
fra fællesrådet om råstoffer
Usædvanlig flot redegørelse fra Fællesrådet for Mineralske Råstoffer