Atuagagdliutit - 06.08.1996, Blaðsíða 14

14
Nr. 60 • 1996
7^1a^apyc/^/cc £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Når havet er grønt
Tekst og foto: Journalist Lone Madsen
Strækningen mellem Qeqer-
tarsuatsiaat og Paamiut er en
af de interessante strækninger
på vores tur. En af den slags
som forældre og ægtefæller
først skal høre om BAGEF-
TER.
Problemet hedder Frede-
rikshåb Isblink, som er en stor
bræ, der når helt ud til yder-
kysten, hvor den er ca. 30
kilometer bred. Bræen er en
såkaldt død bræ, hvilket vil
sige, at den ikke producerer
isfjelde, men blot smeltevand.
Frederikshåb Isblink er et
af de steder, som folk først
spørger til; når de hører om
tuen:
- Hvordan vil I komme for-
bi Frederikshåb Isblink?
- Ved I godt, at man over-
hovedet ikke kan komme i
land, når man sejler forbi ?
- Ved I, at der er kviksand
foran bræen?
- Ved I godt, at der altid er
kæmpedønninger og tæt tåge?
- Ved I godt, at i er nødt til
at padle tre kilometer fra land
på grund af dønninger?
Jo, vi ved det godt, vi har
hørt det alt sammen før. Og et
eller andet sted ville vi da og-
så ønske, at vi VAR kommet
forbi.
På de yder'ste øer
Vores taktik er at komme så
tæt på bræen som overhove-
det mulig, slå lejr på en af de
yderste øer og ligge der og
vente på godt vejr. Om nød-
vendigt i dagevis.
Vi havde to dagsrejser fra
Qeqertarsuatsiaat til isbræen.
To dage i tæt tåge. Vi fulgte
kysten tæt og besluttede på et
tidspunkt, at nu var vi på den
yderste ø lige foran bræen,
men se noget kunne vi ikke.
Vandet vidnede dog om, at vi
ikke var helt galt i byen, for
det var helt grønt, og det er
det altid i nærheden af
isbræer, fordi vandet bliver
blandet med sand.
Vi satsede på at starte tid-
ligt om morgenen og ville
derfor gå tidligt i seng for at
være friske og veludhvilede
til den store udfordring. Men
det var ikke den store succes,
for det er pokkers svært at gå
tidligt i seng og sove, når man
samme dag er stået op klok-
ken to om eftermiddagen, så
det var så som så med at være
frisk og veludhvilet, da Inngi
purrede klokken halv syv om
morgenen.
Sædvanen tro indstillede vi
kompasset og drog afsted.
Vejrudsigten var ikke specielt
lovende, men vi var enige om
at forsøge.
Tæt på land
Ingen af os var vilde med tan-
ken om at padle en 3o kilo-
meter lang strækning 3 kilo-
meter fra land, så vi beslutte-
de at holde kontakt med
kysten.
Kysten her er en flad sand-
strand, bag hvilken der er et
stort smeltevandsområde, og
bag dette ligger bræen.
Snart holdt vejrudsigten,
hvad den lovede og bølgerne
voksede sig store, og vi søgte
land. Vi fandt læ af en lille
klippeknold og kom trygt på
land. Og landet her var den
fineste hvide sandstrand med
rigtige Vesterhavsklitter. Ak-
kurat som vi kom i land lette-
de tågen, og vi kunne ligge i
læ og nyde solen med bare
tæer i sandet, mens vi kiggede
på den imponerende bræ. På
den anden side af klitten frå-
dede havet, men efter at vi
havde konstateret, at vores
klit ikke ville blive oversvøm-
met ved højvande, slappede
vi helt af. Dette sted var ikke
det værste at ligge vejrfast,
bortset fra at her ikke var
ferskvand.
Efter otte timer begyndte
de hvide skumtoppe at lægge
sig og vi besluttede os til et
nyt forsøg. Tågen lå atter tæt,
men det var en stor hjælp, at
vi HAVDE set, hvordan det
hele så ud, så vi vovede os
fortrøstningsfulde ud i døn-
ningerne. Under vores ufrivil-
lige landophold havde vi også
fået konstateret, at hele sand-
bæltet foran bræen også var
der ved højvande, og det var
trygt at føle, at der altid var
mulighed for landgang.
Efter en tid havde vi ikke
længere den mulighed. Bøl-
gerne voksede og brændingen
ligeså og nok ville vi kunne
blive kastet på land, men også
trukket med ud igen. Da hav-
de vi akkurat forladt de sidste
KNI Pilersuisoq a/s
søger
Post- & Bankleder
ICalaallit Allakkeriviat (Grønlands Postvæsen) søger en Post- & Bankleder til
Maniitsoq for tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Ved posthuset i Maniitsoq er der ansat 8 medarbejdere. Endvidere hører byg-
derne Atammik, Napasoq og Kangaamiut under postdistriktet.
lost- & banklederen har det daglige driftsansvar ved posthuset.
V forestiller os, at post- og banklederen har følgende ansøgerprofil:
* at du har en postal uddannelse eller anden relevant uddannelse
* at du kan arbejde selvstændigt og fleksibelt
* at du har gode samarbejdsevner og at du kan motivere dine medarbejdere
* at du er service- og resultatorienteret
* at du ikke er bange for nye tiltag og opgaver
V
i kan tilbyde:
* Et spændende og udfordrende job i en alsidig virksomhed, som hele tiden
er i udvikling
* Løn efter kvalifikationer på individuel kontrakt
* Rejse- og flytteomkostninger efter gældende regler
* Flyttegodtgørelse
* En bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende regler.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at
kontakte Afdelingsleder Per Svendsen i Qasigiannguit på telefon 4 52 44 eller
KNI Pilersuisoq a/s, Personaleafdelingen i Maniitsoq på telefon 1 38 44.
V,
h glæder os til at modtage din skriftlige ansøgning mærket »Post- & Bank-
leder, Maniitsoq«, bilagt de til stillingen relevante papirer. Ansøgningen
bedes fremsendt snarest og senest torsdag den 15. august 1996 til:
KNI Pilersuisoq a/s
Personaleafdelingen
Postboks 193, DK-3912 Maniitsoq
Isigisaq kusanartoq, navianarsinnaanerali puigugassaanngitsoq.
Et imponerende syn, som man ikke skal glemme at tage alvorligt.
små læøer for en distance på
12-13 kilometer - og det er ca.
3 timer i kajak.
Strøm og brunt vand
Men det gik endda. Nok var
dønningerne store, men de
var også relativt lange og
vores røde plastickajakker er
fantastisk sødygtige, så selv-
om der ikke just var mulighed
for at fotografering, rygepau-
se med mere, så var vi heller
ikke ligefrem konstant ræd-
selsslagne. Men det nærmede
sig, da vandet på et sekund
skiftede fra tyrkisgrønt til
brunt, akkurat foran et hul i
sandbæltet, hvor vandet
trængte ind. Her fik vi krafti-
ge og større strømbølger, der
»bed« meget mere end de
andre og i øvrigt kom fra alle
sider og tilsyneladende blev
værre og værre. Hvilken let-
telse, da vandet atter blev
grønt og dønningerne mere
moderate.
På et tidspunkt så vi noget
løbe inde på stranden. Mine
øjne så blot fire lange ben, og
jeg gættede på et strudsepar,
Inngi mente snarere, at her
var tale om en hyæne, mens
mere realistiske Uiloq gætte-
de på en ræv. Et par dage se-
nere mødte vi en fisker, der
sagde, at han havde set is-
bjørn i det område...
Efter ca 6 lange timer i
kajakken var vi forbi den
værste del af isblinken, og vi
kunne søge land. Hvilken ny-
delse at trække kajakken op
på fast klippegrund, slå teltet
op og ryste sand ud af al ba-
gage og mad:
- Vi var ovre Frederikshåb
Isblink.
Vi havde stadig to dage til
Paamiut, og det meste af den
første dag, blev vi stadig for-
fulgt af isblinken - med grønt
vand, underlige strømbølger,
sandstrande på klippeøer osv,
og først da havet for alvor kun
var mørkeblåt, og klipperne
ren klippe, da var det som om
der sænkende sig en dejlig ro
over turen.
Atter mange sæler
Og sælerne var vendt tilbage.
Dem havde vi næsten ikke set
noget til i over en uge, men nu
var de atter overalt. Alene og
i flok. Så nysgerrige, så de
næsten hoppede helt ud af
vandet af iver for at se, hvad
vi var for nogen.
Den sidset nat inden Paa-
miut havde vi planlagt at
overnatte ved den nedlagte
bygd Avigaat.
Der var stille i Avigaat, da
vi ankom, men der var men-
nesker, for der lå en lille kut-
ter ved kajen, og fra et huse-
nes skorsten kom der lidt røg,
og på en tørresnor hang der et
par bukser.
De er nok gået i seng, kon-
staterede vi, men et sekund
senere blev der smækket en
dør op i den gamle kirke, og
15 unger kom hylende og
hujende og i fuld galop ned
mod os og kajakkerne. Endnu
en feriekoloni.
Vi var nu så tæt på Paa-
miut, at vi var begyndt at
snakke om frisk bagerbrød,
og om Helle mon var kom-
met. Uiloq, for hvem turen
var ved at være forbi, begynd-
te at fable om at nå en tidlige-
re helikopterforbindelse end
planlagt.
Jo næsten ved målet. Men
først skulle vi lige gennem 38
kilometer i strid modvind,
hvor armene fik lov at arbejde
som sjældent før på denne tur.
Da vi endlig stod i havnen var
der folk på havnen for at se
efter os. Det havde de også
været dagen før og dagen før
igen.
I løbet af en halv time var
kajakken båret på land, ind i
den lokale kajakforenings
klubhus, vi selv stoppet i en
taxa og kørt op til et hus, vi
havde lånt til overnatning -
stadig iført tørdragter.
Det at nå Paamiut var mere
end at have passeret Frede-
rikshåb Isblink, det var også
markeringen af halvt gen-
nemført tur.
Kilomtertælleren står nu på
810 kilometer, og det er et par
hundrede kilometer mindre
end beregnet, hvilket skyldes,
at vi flere gange har kunnet
krydse fjordene på bredere
steder end vi havde troet og
planlagt.
Det at vi er kommet halv-
vejs, bliver markeret på fine-
ste vis. Der er bud efter os fra
rådhuset. Borgmesteren vil
gerne møde os og sammen
med økonomiudvalget får vi
hver overrakt en flot sæl-
skindsvest med motiver af
Paamiuts byvåben - havørne
på ryggen.
Nye isproblemer
Med ankomsten til Paamiut
har vi også følelsen af, at det
værste er overstået - det varer
dog kun ganske kort, for snart
holder der en politibil foran
døren. Vi skal lige et smut på
stationen og høre, at Sermil-
ikbræen syd for Paamiut har
spyttet is ud - og det gør den
kun en gang om året. Isen lig-
ger så proppet, at der ikke er
noget vand at se. To skibe har
i flere dage ligget fast i isen,
som ligger tæt ind til 15 sømil
fra land (ca. 27 km), og der
bliver den efter al sandsynlig-
hed liggende, til der kommer
en ordentlig storm og breder
isfjelde ud på det store hav.
Politiets kutter skal en tur
sydpå dagen efter, og de er
villige til at sejle os og kajak-
kerne forbi den isfyldte fjord.
- Vil vi med ?
Vi kigger på hinanden, suk-
ker lidt, måske er det værste
alligevel ikke overstået end-
nu, men så hurtigt vil vi alli-
gevel ikke overgive os til
motoriserede fartøjer.
Vi takker pænt nej og for-
klarer, at vi vil padle de to
dagsrejser ned og kigge på
isen, håbe på en storm til at
sprede isen, og hvis ikke må
vi prøve at ty til nogen af de
gamle leveregler, Som for
eksempel:
- At finde en gammel grav
og derfra kaste spæk i vandet,
det skulle rejse en storm, der
vil sprede isen....
Tupeq napparlugu unnuiffissarsilluni qasuiallannaqaaq.
Det er en befrielse at få teltet op at stå og indrettet en lejr.
ASS./ FOTO: AG ASSy FOTO: AG