Atuagagdliutit - 17.09.1996, Síða 2

2
Nr. 72 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Ud°'™ __________J
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarflk
Redaktion.
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (assifoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut f
Korrespondenter |
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussitfissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut: Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsirist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^tuagaasllvikÆsklm^rass^
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
NAALAKKERSUISUT RADIOAT
LARS EMILS-IP AAMMA naalakkersuisut paasis-
sutisseerusunnerisa kinguneraat Kalaallit Nunaata
Radioanik isumaqatigiissuteqameq namminersor-
nerullutik oqartussat akunnermi aallakaatitsiffissaq-
qinnermi aallakaatitsisinnaanngorlugit. Sapaatit
tamaasa ullaap tungaani aqqanemut namminersor-
nemllutik oqartussat paasissutissiisarfiat iluarisami-
nik aallakaatitsisinnaanngorpoq, tusagassiortunit
isomartorsiuillaqqissunik akuliuffigineqamami.
Tamanna tusagassiuutitinut nalunaarutigineqaq-
qammerpoq, KNR-ip pisortaqarfianniunngitsoq,
namminersomerullutilli oqartussat paasissutissiisar-
fiannit. Tassani sulisut naalakkersuisunit peqqune-
qamertik malillugu soorunami suliatik ingerlattar-
paat, radiokkullu aallakaatitsineq naalakkersuisut in-
nuttanut tusarliuterusutaat ilanngutassiarineqartas-
sapput.
Tusagassiuutinut nalunaarummi oqaatigineqarpoq
nunatsinni demokrati namminersortunit paasissutis-
sinneqarluartariaqartut, peqqutigalugu namminersor-
nerullutik oqartussat soorunami piviusut tunngaviga-
lugit eqqortumillu paasissutissiisinnaammata.
Pisariaqanngilaq ilumoortoq taamaassalluni.
KNR-IP tassani radiomi namminersomerullutik o-
qartussat kiffaanngissuseqanngitsumik aqutaani sun-
niutigisinnaasai minnerpaajussapput. Arlaalluunniit
akuliutissanngilaq. Tusagassiortut ilaatinneqassan-
ngillat. Namminersomerullutik oqartussat sulisui na-
minneq aaqqissuisuussapput. KNR-ili akisussaa-
suussaaq.
Isumaqatigiissut taanna periutsinut uniuuttunik ar-
lalinnik imaqarpoq. Soorunami takorloomeqarsin-
naagalurtoq inatsisit pillugit tunngavissat naaper-
tuuttumik paasissutissiisoqartassasoq, pitsaavallaan-
ngilarli naalakkersuisunit aaqqissuunneqartamissaa.
Naapartuuttumik tunngavilinnik radiokkut aalla-
kaatitsissagaanni radiop tusagassiortuinit aallakaati-
tassiarineqartariaqarpoq. Aallakaatitassiaq nammi-
nersomemllutik suliaat politikkikkut isummat tun-
ngavigalugit aallakaatitassiaariataarsinnaavoq.
Takorloomeqarsinaavoq nalunaaquttap akunnera-
ta affaani aallakaatitsineq ilaatigut atomeqarsinnaa-
soq naalakkersuisut aamma naalakkersuisut siulit-
taasuat tamanit imaluunniit aviisinit isomartorsior-
neqamerannut illersuiniamermut atomeqartoq. Pi-
tuttomeqanngitsumik politikkikkut isummanik saq-
qummiussuiniameq nunatsinni tusagassiutinut piu-
masaqaataasinnaanngillaq piumasaqaatigineqarta-
riqamanilu.
TAAMATUT SULEQATIGIINNERAT nunani ua-
gutsinnut assersuuttakkatsinni piviusunngorsinnaa-
sutut eqqarsaatigineqarsinnaanngilaq. Qallunaat
naalakkersuisui aamma Danmarks Radio assingusu-
mik isumaqatigiissusioraluarpata sakkortuumik qi-
suariartoqassagaluarpoq, isumaatsuliornerlu taa-
maattoq ingerlaannaq unitsinneqassagaluarluni.
Imaanngilarli naalakkersuisut suliaannik paasissu-
tissiisamissamik pisariaqartitsisoqanngitsoq. Pisaria-
qarluinnarpoq. Innuttat amerlanersaasa ilisimanngi-
laat nunatsinni inatsisit suut atuunnersut.
Qanga AG-p naalakaaffimmit landskarsimillu ani-
ngaasatigut tapemeqarluni Nunatsinni Inatsisit ilan-
ngullugit saqqummiuttarpai, inatsisit malittarisassal-
lu innutaasut malitassaat tamakkiisumik saqqummi-
uttarlugit. Taamaalioqqemsukkuluarpugut, aatsaalli
aningaasartuutigut matussutissaqartinneqarpata.
POLITIKKIKKUT RADIOQARNIARNERMI pi-
lersaarutigineqartoq taamaattoq qularutissaanngilaq
isummanut tunngaviusunut kukkusuulluinnartoq.
Taamaakkaluartoq upperaarput siunertat pitsaasuu-
sisamsut. Pilersaarummili periuseq Kukkunertaraa.
Aallakaatitassat akisussaaffigineqamerat aallakaati-
tassat suliarineqarflaniissaaq, tusagassiomermullu
akisussaaffeqamermut inatsist nutaaq atuutingajaler-
soq tunngavigalugu akisussaaffik namminersomer-
ullutik oqartussaniissinnaanngilaq. Taamaattumik
KNR-ip namminersomerullutillu oqartussat akor-
nanni suleqatigiinnermi KNR-imi tusagassiortut pe-
qataanerat tunngavigisariaqarpaa.
KNR-ili kisimiinngilaq tusagassiorfittut illuinnaa-
siortumik soqutigisaqaqatigiinnit atomeqamissamut
ammaassisoq. Uagut aviisitut ileqqorilersimasagut
misissortariaqarpagut. soorlu tusagassioriaatsit aki-
lersillutalu ilannguttakkagut atuartartunut paatsivee-
mssaarisinnaasut eqqarsaatigalugit. Allat ilanngutas-
siaat aviisimi ilaatinneqartanngikkaluarlutik, saniati-
gut aviisimut ikillugit ilanngunneqartartut, aaqqissu-
isut suliarinngisaat, soqutigisaqaqatigiit akilertar-
paat. Naqitertakkat tamakkut ilaatigut aviisimi ilan-
nguttakkat ima assigisartigaat assigiinngissutaat ta-
kujuminaattarluni.
Soorunami tamanna kukkuneruvoq, taamaattumik
aviisip qulakkeertariaqarpaa naqitertitat aviisip ilua-
nut ikisartakkat angissusaat ilioqqamerilu aviisimut
paarlaanneqannginnissaat, taamaattumillu aaqqissui-
suni suleqataasut taakku aaqqissuisuini ilaasariaqar-
natik.
KILLILERSUISSAVA paasissutissiinermut piuma-
sarigutsigu tusagassiuutit soqutigisaqaqatigiit taa-
maanngitsullu immikkoortilluinnamtsigit? Tamaal-
luarsinnaavoq, paasissutissiinnerli qulakkeertaria-
qanngilaq tusagassiuutini aallakaatittakkani naqita-
nilu pissaanillit iluarisaminnik iliortillugit, taamaali-
omikkummi sunniinniarsinnaagamik.
Aviisit ajomartorsiomermikkut allatut ajomartu-
mik periarfissat tamaasa atorlugit aningaasanik iser-
titaqamiartariaqalersimapput, taamaalilluni aviisinut
ilannguttakkat pilersinneqarlutik, 1980-imi Grøn-
landsbanken siullersaalluni iluaqutigalugu. Taamani
ussassaamtaasussatut isumaagaluarpoq - ajoraluartu-
milli - aviisitut isikkoqarpoq, naak aviisinit naqitanit
allaanemgaluarluni.
KNR-imi allaalluinnarpoq. Ilioqqaaneq nipiluun-
niit immikkut ilisamaasemeqarsinnaanngilaq - ilisa-
rititsineq ilisamaasiinerillu eqqarsaatigissanngik-
kaanni. Aallakaatitassiaq KNR-imi aallakaatitassatut
allatut ilanngunneqarpoq, tusamaartartunillu tusar-
naameqassaaq radiomi aallakaatitanut allanut pitut-
torsimanngitsunut akerlilemeqartanngitsunullu assi-
ngutillugu tatigigalugulu.
TATIGINNINNITSINNUT nunatta radioanut pigi-
satsinnut tamanna millisitsivoq. KNR aviisinut ilan-
nguttakkanut aningaasanik pisariaqartitsinngilaq
pinngitsuuisinnaallunilu. Suliffeqarfik taanna ani-
ngaasanik inatsimmi ilaatinneqarpoq, pisortanit ani-
ngaasalersomeqarluni, taamaammallu namminersor-
nerullutik oqartussat iluarisaminnik politikkikkut
aallakaatitsisamissaaq eqqarsamartuuvoq.
Kalaallit Nunaata Radioata landskarsimut attuu-
massuteqamerani sapaatit akunnerannut ataasiarluni
nalunaaquttap akunnerani affarmi aallakaatitsisaler-
nissaminut pasinarsivoq nammineerluni oqartus-
saassuseqarnini annaalluinnarsimagaa. Piffissarlu
aallakaatitsisarfissaq nalaatsomerinnaanngilaq, aal-
lakaatitsisarfiilli pitsaanersaraat.
Soqutiginassaaq takussallugu nalunaaqutaq qassi-
nut naalakkersuisut KNR TV-kkut aallakaatitsisalis-
sanersut.
LANDSSTYRETS RADIO
LARS EMILS’S OG landsstyrets informationsbe-
hov har nu ført til en aftale med Kalaallit Nunaatta
Radioa om en hjemmestyreudsendelse i ugens ube-
tinget bedste sendetid. Hver søndag klokken 11 kan
hjemmestyrets informationskontor sende, hvad de
har lyst til, uden indblanding fra kritiske journalister.
Der er netop udsendt en pressemeddelelse, ikke
fra KNR’s ledelse med fra informationskontoret i
hjemmestyret. Her udfører medarbejderne naturlig-
vis det arbejde, de får besked på af landsstyret, og
radioudsendelserne vil derfor indeholde de medde-
lelser, som landsstyret ønsker at få ud til befolknin-
gen.
I pressemeddelelsen gives der udtryk for, at infor-
mationen fra hjemmestyret bliver et væsentligt bi-
drag til det grønlandske demokrati, fordi netop hjem-
mestyret naturligvis udsender nøgtern og korrekt
information.
Sådan behøver det nødvendigvis ikke at forholde sig.
KNR’S rolle i den nye, frie hjemmestyreradio er den
mindst mulige. Ingen blander sig. Ingen journalister
skal medvirke. Det er hjemmestyrets egne, der står
for redigeringen. Men det er KNR, der har ansvaret.
Der er fyldt med gale principper i den aftale. Selv-
om man naturligvis kan forestille sig, at der virkelig
bliver tale om objektive oplysningsprogrammer om
lovgivningen, så er det uheldigt, at det er landsstyret,
der redigerer dem. Objektiv information i radioen
bør produceres af radioens journalister. En hjemme-
styreredigeret radio har tendens til at blive en politisk
radio.
Vi kan godt forestille os, at den halve times sen-
detid blandt andet kan bruges til at retfærdiggøre
landsstyret og landsstyreformanden i forhold til kri-
tik, der fremsættes offentligt eller i aviserne. Og en
fri politisk talerstol er langt fra de krav, der kan og
skal stilles til de grønlandske medier.
SAMARBEJDE af den art kan ikke tænkes i lande,
vi gerne vil sammenlignes med. Det ville rejse stor
opstandelse, hvis den danske regering og Danmarks
Radio lavede en lignende aftale, og den tanketorsk
ville de hurtigt blive nødt til at bide i sig.
Hermed er ikke sagt, at der ikke er brug for infor-
mation om det, landsstyret går og laver. Det er der i
høj grad. De aller fleste borgere aner i virkeligheden
ikke noget om, hvad det er for love, der gælder i lan-
det.
Det er blandt andet mediemes skyld. Hverken avi-
ser, radio eller TV kan imødekomme det meget sto-
re behov, borgerne har for oplysning. For aviserne er
det først og fremmest et spørgsmål om ressource og
afhængigheden af at lave en salgbar, overskudsgi-
vende avis.
I de gode, gamle dage udgav AG med støtte fra
stats- og landskasse Grønlands Lovsamling, en kom-
plet samling af alle de love og vedtægter, borgerne
måtte rette sig efter. Det vil vi gerne gøre igen, men
kan kun, hvis omkostningerne bliver dækket.
OM POLITISK RADIO af den karakter, der nu
lægges op til, er en principiel fadæse, kan der ikke
herske tvivl om. Alligevel tror vi på, at intentionerne
har været rigtige. Det er måden, sagen gribes an på,
der er forkert. Ansvaret for radioprogrammerne skal
ligge der, hvor de redigeres, og med den nye medie-
ansvarslov, som snart føres ud i livet, kan ansvaret
ikke placeres i hjemmestyret. Samarbejdet mellem
KNR og hjemmestyret skal derfor bygge på en
KNR-joumalistisk medvirken.
Nu er det desværre ikke bare KNR, der åbner sit
medie for ensidige interessegrupper. Som avis må vi
også gribe i egen barm og fokusere på den uheldige
sammenblanding af journalistik og det »ludderstof«,
som uundgåeligt må forvirre læserne. De »fremme-
de« artikler forekommer ganske vist ikke i bladets
ordinære spalter, men i de såkaldte indlægsaviser,
der betales af interessegrupper udenfor redaktionen.
I nogle tilfælde ligner disse publikationer dagens
avis så meget, at det er vanskeligt at se forskel.
Det er naturligvis forkert, og derfor bør aviserne
sikre sig, at format og layout på indlægsaviseme ikke
kan forveksles med den egentlige avis, ligesom dens
redaktionelle medarbejdere heller ikke bør optræde i
redaktionen.
BEGRÆNSER vi så informationen, når vi forlanger,
at medierne skal holde skæg og snot skarpt adskilt?
Det kan såmænd godt være, men informationen skal
ikke sikres ved at magthaverne får sendetid og spal-
teplads i medierne, hvor de så frit kan formidle den
propaganda, de finder for godt.
Aviserne har af bitter nød været tvunget til at skaf-
fe sig indtægter på alle tænkelige måder, og det har
skabt indlægsaviseme, som Grønlandsbanken i 1980
var den første til at udnytte. Men her var der tale om
en decideret reklamesag, som ganske vist - uheldig-
vis - havde karakter af avis, omend den stak skarpt af
fra den daglige.
I KNR er sagen en helt anden. Her har hverken
form eller lyd nogen særlig karakter - bortset fra
introduktion og kending. Programmt indgår som et
radioprogram i KNR, og det vil blive lyttet til med
den tillid, lytterne nu engang har til en uafhængig,
kritisk radioredaktion.
TROVÆRDIGHEDEN til vor nationale radiostation
har derfor fået et skud for boven. Og KNR er ikke
økonomisk afhængig af »indlægsaviser«. Institutio-
nen er på finansloven, betales af offentlige midler,
og netop det gør den frie, politiske hjemmestyreradio
til en betænkelig affære.
Kalaallit Nunaatta Radioa’s afhængighedsforhold
til landskassen kan kun skabe mistanke om, at radi-
oen har mistet kontrollen med den første halve times
sendetid om ugen. Og vel at mærke ikke nogen
tilfældig sendetid, men den mest attraktive af alle.
Det bliver interessant at se, hvilken sendetid lands-
styret får i KNR TV.