Atuagagdliutit - 17.09.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 72 • 1996

Unikkallarpoq
ingerlaqqinniarluni
Bentia Olsen-ip inunnik sullissereerluni imminut
isumaginiarpoq
GRØNLANDSPOSTEN
NUUK(KKL) - Bentia Olsen
1989-imit 1995-ip tungaanut
Saaffiginnittarfiit Qimamgui-
illu Kattuffianni siulittaasuu-
soq sioma nappaateqalernini
pissutigalugu tunuarpoq.
Sioma maj-imi Bentia Ol-
sen Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimavianut unippoq kræf-
timik nappaateqalernini pis-
sutigalugu, ullumilu nappaati-
ni anigorpaa.
- Nappaateqalemerma eq-
qarsartilerpaanga siunissami
sulissaguma imminut sulia-
reqqaartariaqarlunga, Bentia
Olsen oqaluttuarpoq.
- Ukiorpassuit sulivunga
imminut tunulliullunga,
maannakkullu imminuinnaq
ikiorniarpunga.
1995-imi Bentia Olsen
Rigshospitalemi qaammatinik
arfineq pingasunik sivisussu-
teqartumik katsorsartippoq,
upemaakkullu 1996-imi Nu-
natsinnut uterpoq.
»Kilut« aamma I.A.
Bentia Olsen 1979-imi meeq-
qerisutut ilinniamini naam-
massivaa, 1986-imilu social-
pædagog-itut naammassillu-
ni.
Inuusuttuaraallunili politik-
kimik peqatigiiffilerinermillu
Aasianni sammisaqarpoq.
- Amat Suliniaqatigiiffiat
»Kilut« Aasianni aallarnisar-
neranili peqataaffigisama pi-
ngaarnertut anguniagaraat
Aasianni saaffiginnittarfim-
mik pilersitsinissaq.
Kingusinnerusukkut Bentia
Olsen Inuit Ataqatigiit sinner-
lugit kommunalbestyrelsemi
ukiuni arfinilinni sinniisuu-
voq.
- 1987-imi saaffiginnittar-
fik pilersinneqareerluni peqa-
tigiiffmngormat siulittaasun-
ngorpunga, peqatigiiffillu at-
semeqarpoq »Qarajaq«.
Siunnersuinermi suliamini
Bentia Olsen-ip ilaqutariik-
kuutaat siunnersortarnerisa
saniatigut amat persuttame-
qarsimasut kinguaassiuutiti-
gullu atomerlunneqarsimasut
ikiorlugillu siunnersortarpai.
- Kingumut eqqarsaatigiler-
lugu meeraallunga ataataga
kommunefoged-iummat illor-
put Qullissani amanik persut-
tarneqarsimasunit arnanillu
qimarnusut qimarnuffiusar-
toq, anaanama unnuisikkajut-
tarpai.
Bentia Olsen isumaqarpoq
ilinniagaqamermini angajoq-
qaami suliarisartagaannik
ingerlatseqqissimalluni.
Qullissani meeraavoq
Bentia Olsen Qullissani junip
22-ani 1957-imi inunngor-
poq, angutaa Qullissani
KGH-toqqami quersuarni for-
mand-itut atorfeqarsimavoq,
saniatigullu kommunefoged-
iulluni aammalu kommunal-
bestyrelsemi ilaasortaalluni.
Arnaa, ukiorpaalunni Amat
Peqatigiinni ilaasortaasima-
soq, angerlarsimasuuvoq.
Bentia Olsen 11 -nik qatan-
nguteqarpoq, amat arfineq pi-
ngasut, angutillu sisamat.
- Qatanngutinni angajuller-
sarput ukioq manna 60-ilii-
voq, nukarlersarpullu 34-nik
ukioqarluni.
Bentia Olsen-ip amaminit
aatagaa eqqumiitsuliortoq Ja-
kob Danielsen qalipaasamer-
migut tusaamaneqarluartoq.
- Taamanikkut toqoreersut
atiisa taanissaat paqumigisar-
simagamikkit, aataga atianik
taanagu »Makeqqi«-mik taa-
sarsimavaat.
Bentia Olsen-ip amaa Ben-
tia qatanngutaasalu meeraa-
nerisa nalaanni, Jakob Dani-
elsen-ip qalipgaanik piviusu-
nit tunngaveqartunik nassit-
sittarsimavoq.
- Anaanama oqaluttuuttar-
paatigut kikkut qalipakkami
ilaanersut. Ilaanni qimussimit
katataasut illaatigisarlugit eq-
qaamavara, taamaalillutalu
aatarput takusimanngisarput
Jakob Danielsen ilisimaler-
parput.
Nunarput qimalerpaa
Rigshospitalemi uninngatillu-
ni Bentia Olsen namminneq
piginnaanertik atorlugit kat-
sorsaasartunut orniguttarsi-
mavoq.
- Uninngatillunga eqqar-
saatigilerpara inuuninni i-
ngerlaqqittariaqarlunga. Misi-
gigama nakorsat katsorsaane-
risa saniatigut allatut ikiortit-
tariaqarlunga nappaatiga ani-
gorluassagukku. Tamannalu
aatsaat paasigakku siumut
aallartutut misigaanga.
- Ullumikkut imminut tun-
ngasunik paasisaqaqaanga.
Nalunngilara kræftemik nap-
paateqalersimaninnut suut
tunngaviunersut.
- Uisakajaarpallaarlunga
ulapillungalu suliffinni sulif-
fimmalu avataani inuusimal-
lunga.
Naak Bentia Olsen Dan-
mark-imut nuuilluni aallarni-
artoq pilersaaruteqarpoq Nu-
natsinnut tikeraartassalluni.
- Imaassinnaavoq Dan-
mark-imi pikkorissartaminni
oqalugiartunilu pissarsiakka
nunaqqatsinnut iluaqutigillu-
arsinnaagikka Nunatsinnut
tikeraamerma nalaani pikko-
rissartitsinikkut oqalugiartar-
nikkulluunnit, Bentia Olsen
naggasiiivoq.
Inuusuttuaraallunili politikkimik peqatigiiffilerinermillu Bentia Olsen sammisaqarpoq.
Allerede som ganske ung var Bentia Olsen involveret i både foreningsarbejde og i politik.
Stopper for at komme videre
Bentia Olsen har arbejdet med mennesker - nu vil hun arbejde med sig selv
Bentia Olsen 11-nik qatannguteqarpoq. Uani assimi
Qullissaneersumi qatanngutigiinni nukarliit
qatanngumminnit assilisissimapput. Bentia talerperliuvoq.
Bentia Olsen har 11 søskende. Her ses de fem yngste i
søskendeflokken i Qullissat, fotograferet afen ældre bror.
Det er Bentia til højre på billedet.
NUUK(KKL) - Bentia Olsen
valgte i 1995 på gmnd af syg-
dom at stoppe i Sammenslut-
ningen af Krisecentre i Grøn-
land, hvor hun var formand
fra 1989 til 1995.
Sidste år i maj blev Bentia
Olsen indlagt på Dronning
Ingrids Hospital med en
kræftsygdom, og er i dag erk-
læret rask.
- Min sygdom fik mig til at
tænke på, at jeg må arbejde
med mig selv, hvis jeg skal
arbejde med mennesker i
fremtiden, fortæller Bentia
Olsen.
-1 dag kan jeg se, at jeg i
mange år har arbejdet uden at
tage hensyn til mig selv. Nu
synes jeg, at jeg må stoppe
lidt og arbejde med mig selv
for at komme videre i livet.
Bentia Olsen blev sendt til
Rigshospitalet i 1995, hvor
hun var indlagt i otte måne-
der, og kom først tilbage i
foråret 1996.
»Kilut« og I.A.
Bentia Olsen uddannede sig
først som bamehjælper i 1979
og siden som socialpædagog i
1986.
Hun var fra sin tidligste
ungdom involveret både i po-
litisk arbejde og i foreningsar-
bejde i Aasiaat.
- Jeg var med til at starte
kvindearbejdsgruppen »Ki-
lut«, som havde oprettelse af
et rådgivningskontor som sit
primære formål. På samme
tidspunkt var jeg suppleant i
kommunalbestyrelsen for
Inuit Ataqatigiit.
- Da rådgivningskontoret
var en realitet i 1987 blev jeg
formand efter at rådgivnings-
arbejdet blev dannet som for-
ening under navnet »Qara-
jaq«.
I rådgivningsarbejdet har
Bentia Olsen foruden familie-
rådgivning hjulpet og rådgi-
vet volds- og incestramte
kvinder.
-1 min barndom var min far
kommunefoged, og volds-
ramte kvinder søgte ly i vort
hjem i Qullissat. Min mor lod
tit og ofte kvinderne overnat-
te i vores hjem.
Bentia Olsen mener, at hun
har videreført sine forældres
sociale arbejde i sit valg af
erhverv.
Barndom i Qullissat
Bentia Olsen blev født 22.
juni 1957 i Qullissat, hvor
hendes far var ansat som la-
gerformand i daværende
KGH, og moderen, der var
aktiv i kvindeforeningen, var
hjemmegående.
- Vi er tolv søskende, hvor-
af den ældste er 60 og den
yngste er 34 i dag.
Den kendte kunstmaler Ja-
kob Danielsen var Bentia Ol-
sens morfar.
- I min morfars tid var det
nærmest tabu at nævne døde
menneskers navne, og da min
morfar var opkaldt efter en
afdød, blev han blandt sine
bygdefæller kaldt »Makeq-
qi«, der betyder »Den Genop-
standne«.
Familien Olsen modtog tit
tegninger fra Jakob Daniel-
sen, som blev sendt til Benti-
as mor, der kunne fortælle
mange historier om motiver-
ne til tegningerne.
- Tegningerne var tegnet i
en slags tegneserieform, og
min mor kunne pege på figu-
rerne og fortælle os om, hvem
der for eksempel falder fra en
hundeslæde i en af tegninger-
ne. Der gik meget tid med det
og vi børn morede os meget
af, husker Bentia Olsen.
Flytter fra Grønland
Mens Bentia Olsen var ind-
lagt på Rigshospitalet, søgte
hun også hjælp fra alternative
behandlere.
- Mens jeg var indlagt kom
jeg til at tænke på, at jeg må
videre med livet. Jeg følte, at
jeg måtte have yderligere
hjælp end den hjælp den etab-
lere lægestand kunne give
mig.
- 1 dag har jeg lært meget
om mig selv. Jeg ved hvad
der ligger til grund for at jeg
blev ramt af en kræftsygdom.
Stress i både mit arbejds- og
privatliv gjorde at jeg blev
syg. Hvis jeg i fremtiden skal
arbejde med mennesker igen,
må jeg arbejde med mig selv.
Det kan jeg kun gøre i Dan-
mark ved at gå til kurser om
personlig udvikling og gå til
foredrag.
Bentia Olsen har dog pla-
ner om, at komme på kortere
besøg til Grønland nu og da.
- Det kan være, at jeg kan
drage nytte af de kurser jeg
vil deltage i, og det er mit håb
at give mine erfaringer videre
til mine landsmænd i form af
kurser eller foredrag, slutter
Bentia Olsen.
- Nappaateqalemerma eqqarsartilerpaanga siunissami
sulissaguma imminut suliareqqaartariaqarlunga.
- Min sygdom fik mig til at tænke på, at jeg må arbejde med
mig selv, hvis jeg skal arbejde med mennesker i fremtiden,
siger Bentia Olsen.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN ASS./ FOTO: PRIVAT-FOTO