Atuagagdliutit - 17.09.1996, Side 5

Nr. 72 • 1996
5
GRØNLANDSPOSTEN
Misiligummik iperagaalluni
pinerluuteqaqqittoq
Aalakoorluni Nuup aqqusernini sukkaqaluni biilerpoq
NUUK(PM) - Angut Qaqor-
tumeersoq pinerluuteqarsima-
sut inissiisarfimmiitinneqar-
nini qaammatinik pingasunik
ilavaa, angutaasersimagami,
aalakoorluni biilersimagami
kiisalu sisamariarluni tillinni-
arsimagami. Pinerluuteqarsi-
masut inissiisarfianit misili-
gutaasumik iperagaaqqavoq,
persuttaasimasutut, pinngit-
saaliilluni arnerisimasutut,
aalakoorluni biilersimasutut
arlaleriarlunilu biilersimasu-
tut pineqaatissinneqarsimal-
luni.
Landsret isumaqarpoq
angut inissiisarfimmeeqqitta-
riaqartoq, naak pinerluutigeq-
qissimasai kingulliit assigiin-
ngitsut tamarmik immikkut
pinerluuteqarsimasunut inis-
siisarfimmiinnissaanut pine-
qaatissiissutigisinnaanngikka
luarai.
- Tamatumuuna eqqarsaati-
gaarput pinerluttup pinerluu-
tigisimasai suunersut, lands-
dommer Hans Christian
Raffnsøe pineqaatissiinermi
oqarpoq. - Arlaleriarluni
pineqaatissinneqartarsima-
voq, taamaattumik landret
isumaqarpoq uani pineqartu-
mi akiliisitaaneq naammann-
gitsoq. Pinerluuteqarsimasu-
nik nakkutilliisartunit nak-
kutigineqarnissaa eqqarsaati-
gagaluaratsigu, eqqortuusori-
neruarpulli angutit pinerluu-
teqarsimasunut inissiisarfim-
miinnera sivitsomeqarpat tul-
luunnerussasoq.
Amamik saassussivoq
Pineqaatissinneqartoq siorna
februarimi amaq Radiofjeld-
imi inaanut pulaaramiuk aala-
koorsimaqaaq. Amaq aamma
aalakoorsimavoq, arlaannaa-
taluunniit susoqarpiarsimane-
ra erseqqissumik eqqaaman-
ngilaa, saassussinerup sioma-
tigut susoqarsimaneranik. Pi-
neqaatissinneqartorli nassui-
aavoq amap annersilluni una-
tarsimagaani. Akillugu una-
tarsimavaa.
Arnaq unatartissimaruttor-
ami qaammat ataaseq sulisin-
naanani napparsimasutut na-
lunaarutigineqarsimavoq. Ar-
naq tilluartissimavoq kiin-
namigullu isimmissameqarsi-
malluni, taamaalilluni kiin-
namigut tungujomeqangaatsi-
arsimavoq amiialakatsersi-
mallunilu. Toqqusassineqar-
simagamilu qungatsimigut ki-
millatsemeqarluni.
Saassussinerup kingorna
qaammat ataaseq qaangiuttoq
pineqaatissinneqarpoq allanik
pinerluuteqaqqippoq. Aala-
koorsimaqaaq, biilillu imemi-
artarfiup tunuaniittut naam-
mattooramigit biilerusutsallu-
ni imminut noqissinnaajun-
naarsimavoq.
Aalakooqaluni Nuussuup
tungaanut biilersimavoq 100
kilometersorluni, unikkusun-
nanilu, naak biilemera navi-
anarluinnartoq politiit unitsin-
niaraluaraat. Biilemera aqqu-
sinermi angallattunut allanut
navianartorsiortitsisimaqaaq,
biilit allat ajunaarujussuartis-
sinnaallugit saneqquttaqat-
taartarsimagamigit.
Biilit aalakoortumit navia-
nartorsiortitsisumit ingerlan-
neqartut unitsinneqarmata
biilertup aava imigassamik
1,44 promille-mik akoqarsi-
mavoq.
Biilernermut allagartaqan-
ngilaq, ukiut arlallit matuma
siorna imigassartorsimalluni
biilemerata kingorna allagar-
taajartissimagami.
Tillinniamerit
Navianartorsiortitsilluni bii-
lemerata kingorna qaammat
qaangiutiinnartoq pinerluute-
qaqqippoq. Umiartornermik
Nakkutilliisoqarfiup allaffiata
igalaava nivaattamik aseror-
lugu tillinniartilluni aalakoor-
simavoq. Aalakoomini peq-
qutigalugu susoqarsimanera-
nik nammineq eqqaamasa-
qanngilaq.
Pineqaatissinneqartup til-
linniamini tulleq aamma eq-
qaamasaqarfiginngilaa, allat
marluk ilagalugit Mannguani
illut ilaanni imigassanik 660
kronit nalingannut tillinniarsi-
malluni.
Mannguani illumit allamit
pingasuullutik aamma imi-
gassanik 1.800 kronit nali-
ngannut tillinniarsimapput.
Ullu alla angutit pinerluttami-
ni ilaqqippai. Tamatumuuna
imigassanik aamma tillinni-
aqqippoq, igalaaq aseroriarlu-
gu tillinniamialeruttortoq illu-
mik piginnittup naammat-
toorlugu tigusaraa.
Pinerluuteqarsimasunut i-
nissiisarfimmiinnissaa qaam-
matinik pingasunik ilaneqar-
nerata saniatigut angut ama-
mut taarsiisussanngortinne-
qarpoq. Tillitarisarsimasani
12.423 kronit nalingi aamma
taarsertussanngorpai. Aam-
mattaaq pineqaatissinneqar-
toq ukiuni pingasuni tulliuttu-
ni biilernermut allagartartaar-
sinnaajunnaarsinneqarpoq.
Begik kriminalitet mens
han var prøveløsladt
Kørte fuld på Nuuks gader med 100-120 kilometer i timen
NUUK(PM) - En mand fra
Qaqortoq fik forlænget sin
anstaltsanbringelse med tre
måneder for at have udøvet
vold, kørt spirituskørsel og
for fire tyveriforhold. Han var
prøveløsladt fra anstalten for
domfældte, hvor han afsone-
de en dom for at have begået
vold, voldtægt, spirituskørsel
og flere tyverier.
Det var landsrettens opfat-
telse, at det var nødvendigt at
idømme manden yderligere
frihedsberøvelse, på trods af,
at de forskellige overtrædel-
ser i sig selv ikke berettigede
til anstaltsanbringelse.
- Vi har i denne forbindelse
taget højde for hvilken type
gerningsmand der er tale om,
sagde landsdommer Hans
Christian Raffnsøe ved dom-
safsigelsen. - Han har været
dømt adskillige gange, så
landsretten finder ikke en
bødedom for passende i dette
tilfælde. Vi overvejede en til-
synsdom, men finder det me-
re passende med en forlæn-
gelse af mandens anstaltsan-
bringelse.
Overfaldt en kvinde
Den domfældte var meget
beruset, da han i februar sid-
ste år besøgte en kvinde i hen-
des lejlighed på Radiofjeldet i
Nuuk. Hun var ligeledes ber-
uset, og ingen af dem husker
klart, hvad der skete forud for
overfaldet. Den domfældte
har dog forklaret, at kvinden
havde slået ham og at det
gjorde ondt. Det fik ham til at
slå igen.
Kvinden var så forslået, at
hun var sygemeldt i en må-
ned, før hun kunne passe sit
arbejde igen. Hun blev slået
med knytnæve og sparket i
ansigtet, så hun havde adskil-
lige blå mærker i ansigtet og
hudafskrabninger. Hun havde
ligeledes mærker på halsen
efter kvælertag.
Knap en måned efter over-
faldet begik den domfældte
yderligere kriminalitet. Han
var meget beruset, og kunne
ikke stå for fristelsen til at
tage en køretur i en bil, der
stod bag et af byens værtshu-
se.
I sin beruselse kørte han ud
mod Nuussuaq med omkring
100 kilometer i timen, og
nægtede at standse bilen, på
trods af, at politiet forsøgte at
sætte en stopper for den
hasarderede kørsel. Hans kør-
sel var til stor risiko for andre
trafikanter, som han overhale-
de med fare for at være skyld
i alvorlige trafikuheld.
Hans promille var på 1,44
da det lykkedes for politiet at
stoppe bilen med den farlige
bilist bag rattet.
Han havde ikke kørekort,
fordi han flere år tilbage fik
en dom for spirituskørsel.
Tyverier
Den var gal igen én måned
efter den hasarderede kørsel.
Den domfældte der igen var
beruset i gemingsøjeblikket
prøvede at begå indbrud på
Søfartsstyrelsens kontor ved
at slå en rude itu med en
skovl. På grund af beruselse,
husker han ikke selv, hvad
der skete.
Den domfældte husker hel-
ler ikke det næste indbrud,
han begik sammen med to
andre, hvor det lykkedes dem
at stjæle spiritus fra et hus på
Manngua til en værdi af 660
kroner.
Fra et andet hus på Mann-
gua stjal de tre ligeledes spiri-
tus til en værdi af 1.800 kro-
ner. En anden dag føjede
manden endnu en kriminel
handling til sit synderegister.
Det var også spiritus han gik
efter, men efter at have knust
en rude blev han taget på
fersk gerning af husets inde-
haver.
Foruden de ekstra tre må-
neder på en anstalt blev man-
den fundet erstatningspligtig
overfor kvinden. Han skal
også erstatte tyvekosterne der
er opgjort til en værdi af
12.423 kroner. Den domfæld-
te fik ligeledes frataget retten
til erhvervelse af kørekort de
næste tre år.
Aalakoorluni biilertoq sukkalisaartorujusuulluni Nuup
aqqusemgatigut Nuussuup tungaanut biilerpoq politiinillu
unitsinniarneqaraluarami uninnani. Ingerlavoq 100
kilomiterit missaannik sukkassuseqarluni biilertunillu
allanik assut navianartorsiortitsilluni.
Spritbilisten kørte med omkring 100 kilomter i timen
gennem Nuuks gader på vej mod Nuussuaq. Han stoppede
ikke på trods af politiets forsøg på at standse ham, og
udsatte andre bilister for stor fare.
Kalaallit
ilisimatusartut
NUUK - 1997-ip uper-
naavani kalaallit pingasut
Danmarkimi ilisimatusar-
nermut ilinniamissamin-
nut periarfissinneqarput.
Taamaalillutik kalaallit
inuusuttut pingasut ukioq
manna Danmarkimi ilisi-
matusalertut ilassapput.
Kalaallit ilisimatusartut
nunatsinni tunngassute-
qartunik ilisimatusarput,
naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Marianne Jensen,
danskit ilisimatusarner-
mut ministeriat Frank
Jensen ataatsimeeqatige-
reerlugu, oqarpoq.
- Ilisimatusarnermut
ministeri ataatsimiinnit-
sinni neriorsuivoq ilisi-
matusamermi pilersaaru-
tini Kalaallit Nunaanni
ilisimatusarnerni inger-
lanneqareersuni soqutigi-
sat pinaartitallu ilanngun-
neqarnissaat, Marianne
Jensen oqarpoq.
Pingaartumik Danmar-
kimi ilisimatusarnermi
suleriaatsip ilusilersome-
qarnera eqqarsaatigine-
qarpoq, taanna 1997-ip
ukiaani naammassereer-
tussaq. Tamatumanilu pi-
ngaaruteqarluinnarpoq
nunani issittuni ilisima-
tusamerit ilanngunneqar-
nissaat.
Issittumi
ilisimatusameq
- Ilisimatusarnermut mi-
nisterimut erseqqissarpa-
ra Namminersornerullu-
tik Oqartussat kissaatigi-
gaat Europaunion-ip ilisi-
matusamermut teknologi-
mullu ineriartortitsinermi
ilanngunneqamissaq, ta-
manna aqqutigalugu eu-
ropamiut ilisimatusamis-
samut pilersaarusiaanni
nunani issittuni ilisima-
tusarnissamut suliniutit
sakkortusarneqarsamma-
ta. Ilisimatusarnermut mi-
nisteri tamatumunnga isu-
maqataavoq, ministeria-
qarfimmilu atorfilik ataa-
seq toqqassamaarpaa
Namminersornerullutik
Oqartussanut attaveqaa-
taasussatut, Marianne
Jensen oqarpoq.
Tamatuma saniatigut
qallunaat ilisimatusamer-
mut ministeriat akuersi-
voq Dansk Polarcenteri-
ip siulersuisuisa ilaasor-
taat sakkortusarneqassa-
sut Namminersomerullu-
tik Oqartussat toqqagaan-
nik ilaasortaatitap ataatsi-
mik ilaneqarnerisigut,
taamaalilluni Namminer-
sornerullutik Oqartussat
siulersuisuni marlunnik
ilaasortaatitaqalerlutik.
Tamatuma saniatigut
Marianne Jensen ilisima-
tinneqarpoq qallunaat
1997-imi aningaasanut
inatsisissaanni aningaasa-
nik immikkoortitsisoqar-
simasoq kalaallit ilisima-
tusartut qallunaat ilisima-
tusartui assigalugit qallu-
naat ilisimatusarnermut
ataatsimiititaliaannit qin-
nuteqarfigisinnaasaat.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN