Atuagagdliutit - 24.10.1996, Side 2

2
Nr. 83 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail:
atuagagdliutit@tgserv.greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
_
j
ArKalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
J
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik I
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Poullne Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
j
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimutTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement , t
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia |
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagasslivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
APUTITUT MILLUUnSSIATUT
Avanersuup Kommuneani aaqqiissutissaq ajoma-
kusoortoq isumagineqartussanngorpoq. Nammi-
nersornerullutik Oqartussat Uummannatoqqami
akunnittarfimmik angalasunullu atortorissaarutissa-
nik allanik sanatitsinialerput. Qallunaat naalagaaffi-
at 50 millioner koruuninik akiliissaaq, Namminer-
somerullutillu Oqartussat ingerlatsinermik akilersu-
issapput.
Taamaaliornikkut neriuutigineqarpoq Avanersu-
armi qitiusumik ingerlatsivissamik pilersitsinissaq.
Manna tikillugu takomariat killilimmik amerlassu-
sillit Avanersuarmut tikittarput, sakkutooqarfiup eq-
qaanut aqqusaartut tikittamerat amerikarmiut nuan-
narinngimmassuk. Uummannamili aqqusaartunut
mittarfeqalerpat ajornartorsiut tamanna qaangerne-
qassaaq, taamaalillunilu kommune silarsuup sinne-
ranut ammaanneqassalluni.
Taamatulli aaqqiinissaq Qaanaami najugaqartut
tamarmik naammaginngilaat. Amerlanerit isuma-
qarput pitsaanerpaassasoq Dash-7-imut mittarfim-
mik sanasoqarpat. Qaanaamiit Qaanaamullu toq-
qaannartumik angalasoqartalerpat ajomartorsiutit
tamarmik aaqqinneqassammata, soorlu Kalaallit
Nunaata sinnerani toqqaannartumik angalasoqarsin-
naasoq.
Uummannami aaqqiinermik taasami pisariaqar-
poq nunap pineqartup Avanarsuup kommuneanut
ilanngunneqamissaa, kommunemit oqartussaaffin-
ngorlugu, aningaasarsiomikkut sunniuteqarfigiler-
sillugu iluanaaruteqarfigisinnaasunngorlugulu.
UUMMANNAMILI QITIUSUMIK INGERLAT-
SIVIK inuussutissarsiornerup tungaatigut ineriar-
tornermut atugassaqarfiulersussaq Qaanaami naju-
gaqartunut pilerinartorujussuanngussaaq. Mittar-
feqarfiup angisuup eqqaani najugaqameq inuussu-
tissarsiutinik pilersitsinissamut pilerinartuussaaq,
tamaanilu inuit najugaqalerumassapput. Sanane-
qartariaqassapput inissat kiffartuussinermilu pisari-
aqartinneqartut, immaqalu piffissap ingerlanerani
aalajangersimasumik najugaqarfinngussalluni.
Taamaattoqassappat Qaanaami najugaqartut
Uummannatoqqamut misigissusaannut tamanna na-
leqqulluinnassaaq. Uummannami aaqqiinermik taa-
saq tunngaveqarpormi Uummrhannamik »utertitsi-
nermik«, silarsuullu sinneranut isaaffiup Pituffiup
eqqanut nuunnissaq suli pilerinarsinerussaaq.
Apeqqutaalerporlu tamanna Qaanaami kissaatigi-
neqamersoq, aningaasarsiomikkullu sunniutissat si-
unissami Uummannap ineriartortinneqarnissaani
nammanneqarsinnaanersut.
Qaanaami mittarfiliortoqartariaqarpoq. Kalaallit
Nunaanni illoqarfmni amerligaluttuinnartuni mittar-
fittut ilisimaneqartutut timmisartunik mitsitsinermik
nakkutilliisoqarfilittut 800 meterisut takitigisutut
asfaltimik qallemeqarsimasutut isikkoqassanngilaq.
Timmisartunut minnemut mittarfiussaaq mikisoq,
timmisartunit Pituffimmeersunit Pituffimmukartu-
nullu miffigineqarlunilu tingiffigineqarsinnaasoq.
Qallunaat naalagaaffiata tapiissutissai 50 millioner
koruunit Qaanaami timmisartoqarfiliornissamut
tapiissutaassapput naleqquttut, Dash-7-ip miffigi-
sinnaasaanut, taamaalilluni Qaanaaq Kalaallit Nu-
naata sinneranut qaninnerulersillugu, taamalu nunap
sinnerani angallannerup aaqqissuunneqameranut
naleqqunnerulersillugu.
Tamannali aningaasarsiomermut iluaqutaassan-
ngilaq. Aammami Upernavimmi mittarfeqalersus-
sami taamaanngilaq. Apeqqutaalerporlu Kalaallit
Nunaanni isumaqamersugut Qaanaami iluameersu-
mik mittarfeqalemissap imaluunniit timmisartoqar-
feqalemissap ingerlanneqamera pissusissamisoor-
nersoq. Avanersuarmi najugaqartut suna piumasa-
qaatigisinnaavaat, uagullu taakku sumik tunerusun-
nerpavut?
UUMMANNAMI AAQQIINERMIK TAASAP
sunniutissai takujuminaatsut pilersaarutip aallartin-
neqannginnerani peqqissaartumik nalilemiameqar-
tariaqarput, peqqissaartumillu eqqarsaatigineqarta-
riaqarpoq Qaanaami mittarfiliomissamik aaqqiissu-
tissaq pitsaanerunersoq.
Uummannami aaqqiinermik taasami mittarfilior-
nissaq ajomanngitsutut isikkoqarpoq, pineqartorlu
angalasunut akunniffiusassaguni ajunngitsumik
ingerlajumaarpoq.
Tamatumanili qulamaarisussaqanngilagut. Pin-
ngortitaq akuliuffigineqassappat tamanna ilimagi-
neqanngitsumik sunniuteqarsinnaavoq. Aamma taa-
matut pisoqarsinnaavoq inuit najugaqarfiisa ava-
taanni aningaasarsiomerup tungaatigut qitiusumik
ingerlatsiviliortoqassappat. Aputitut milluutissiatut
pisoqalersinnaavoq, aputip sisoomersuatut kingu-
neqarsinnaasumik, tamatumanilu ajunaarutit pitsan-
ngorsamissaat ajomakusoorluinnarsinnaassaaq.
SOM EN SNEBOLD
DET ER EN kringlet løsning, der nu skal gennem-
føres i Avanersuup Kommununia. I det gamle Dun-
das vil hjemmestyret nu opføre et hotel og andre
transitfaciliter for rejsende i området. Den danske
stat betaler anlægget med 50 millioner kroner, og
hjemmestyret betaler driften.
Hermed håber man at etablere et kraftcenter for
Avanersuaq. Hidtil har det været meget begrænset,
hvor mange turister, der kunne trækkes til området,
fordi amerikanerne ikke bryder sig om at have tran-
sitpassagerer på basen. Med en transitanlæg i Dun-
das vil den hindring være ryddet af vejen, og kom-
munen bliver åbnet for den øvrige verden.
Men det er ikke alle i Qaanaaq, der er tilfredse
med den ordning. Det bedste ville være en Dash-7
landingsbane, mener mange. Så er alle problemer
løst, fordi man så kan rejse direkte til og fra Qaa-
naaq på samme måde som i det øvrige Grønland.
Dundas-løsningen, som den kaldes, betinges af, at
området frigives og gøres til en del af Avanersuup
Kommunia med kommunal kompetence og økono-
misk indflydelse og udbytte.
ET KRAFTCENTER i Dundas, som skaber vilkår
for en erhvervsmæssig udvikling, vil imidlertid vir-
ke om en magnet på beboerne i Qaanaaq. Nærheden
til en stor lufthavn vil være attraktiv for etablering af
erhvervsaktiviteter i området, og det trækker men-
nesker til. Det kræver boliger og servicefaciliter,
som måske en dag vil udvikle sig til en egentlig
bebyggelse.
Det vil for den sags skyld falde i god tråd med de
følelsesmæssige bindinger, som befolkningen i
Qaanaaq har til det gamle Uummannaq. Dundas-
løsningen bygger jo på en »tilbageerobring« af om-
rådet, og porten til den store verden, Pituffik, vil
være en yderligere opfordring til at flytte.
Spørgsmålet er, om det nu også er det, man vil i
Qaanaaq, og om de økonomiske konsekvenser her-
af overhovedet er til at klare i en fremtidig udvikling
af området.
Qaanaaq får en landingsbane. Det bliver ikke en
egentlig lufthavn, som vi kender fra flere og flere
byer i Grønland, med tårn og 800 meter asfalt. Det
bliver en mindre bane til småfly, som skal flyve til
og fra lufthavnen i Pituffik. De 50 millioner fra sta-
ten ville være et godt tilskud til etableringen af en
egentlig lufthavn i Qaanaaq, hvor Dash-7 kunne
lande og på den måde knytte Qaanaaq sammen med
det øvrige Grønland i en effektiv trafikstruktur med
den øvrige del af landet.
Det er der naturligvis ikke økonomi i. Men det er
der heller ikke i Upernavik, som får en lufthavn.
Spørgsmålet er så, om vi i Grønland synes, at drif-
ten af en ordentlig landingsbane eller lufthavn i
Thule er rimelig. Hvad har befolkningen i Thule
krav på, og hvad vil vi andre give dem?
DE NOGET uoverskuelige konsekvenser af Dun-
das-løsningen bør analyseres meget omhyggeligt,
inden projektet sættes i gang, og det skal overvejes
meget nøje, om ikke den forkromede løsning med
en egentlig lufthavn i Qaanaaq er bedre.
Dundas-løsningen er i anlæg til at overskue, og
hvis stedet alene bliver en rasteplads for de rejsen-
de, så skal det nok komme til at fungere.
Men det har vi ingen garanti for. Når man piller
ved naturen, kan det få konsekvenser, som ikke har
været til at forudse. På samme måde kan det gå, når
man uforvarende skaber et økonomisk kraftcenter
udenfor de befolkede områder. Det kan udvikle sig
som en snebold, der bliver til et lavineskred, hvis
ulykker, det kan blive vanskeligt at udbedre.
ASS./ FOTO: LIL-FOTO