Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Blaðsíða 12
12 GRØNLANDSPOSTEN ET HYLE- SKÆGT LIV Kisser alias Kirsten Lauridsen fortæller om et liv, hun ikke har fortrudt Kisser qaranngutaalu Jytte, Sverige-mi illuaqqap inuilaamiittup perusuersartarfiani alianaarsaaleruttortut. INUUN Kisser - Kirsten Lauridsen - inuunini p Hun kan ikke snakke alvorligt ret længe ad gangen. 1 alt fald ikke uden at slå en skraldlatter op ind imellem. Selv når talen er lidt dyster, trækker hun for- sonende på skuldrene og giver sin kommentar en drejning, så der trods alt bliver noget at gri- ne af. Kirsten Lauridsen! Hende er der nok ikke mange, der ken- der. Men »Kisser«! Hun er kendt og elsket af mange. Og nogle kan måske ikke døje hende på grund af hendes udadvendte, lidt braldrende væsen. Men de kender hende ikke, ikke helt ind under huden, som mange andre hel- digvis gør. For så ville de være faldet for hende med et brag. Hun er en af dem, der lyser op i dagligdagen, både når den er grå og trist, og når den er fyldt med solskin. Men hvem er Kisser egent- lig? Hende, der aldrig når frem, når hun er på gå-ben, fordi der altid nogen at snakke med på vejen og nogle, der skal have et knus eller en mun- ter bemærkning? Hun er en self-made hel- støbning, der ikke forstiller sig. Hun buser ud med det, der falder hende ind. Og det har hun fået en masse knubs for. Men de preller af på Kisser. Hun stikker ikke op for bolle- mælk og har ikke fortrudt noget som helst. I alt fald ikke noget af det, vi snakker om i køkkenet i Blok 10 på Nar- sarsuaq i Nuuk. Men hvor kommer hun fra? Og hvorfor er hun, som hun er? Ikke fra fremmede Kisser er både sin fars og sin mors datter. De er begge døde, moderen af kræft og faderen ved en trafikulykke. I en alt for ung alder. Men der var fest og fornøjelse, så længe det vare- de, og sit slagfærdige væsen har hun ikke fra fremmede. Ikke hvis man skal tro hendes egen beskrivelse af både det fædrene og mødrene ophav. Kisser kommer hun fra Danmark. Et sted på det sjæl- landske, Stenlille - eller »Little Rock«, som faderen kaldte det, og hvor hun 18 år gammel mødte en frisk fyr, som hun kærestererede med. Det var i 1971, og John O. K. Nielsen, som han hedder, ville have hende med til Grønland. Han var en livslysten friskfyr med store armsving og et glad syn på tilværelsen. Kisser lånte 1.500 kroner af sin far og har glemt, om han nogensinde fik dem tilbage. John OK havde dengang et rengørings- og glarmesterfir- ma, som Kisser hjalp med at holde i gang. Det vår en blan- det landhandel. Alt fra pølse- vogn og rengøring til kontor- arbejde og telefonpasning. Hun gik ikke af vejen for no- get, og hun havde nogle skæg- ge år, hvor hun lærte en masse mennesker at kende. Høj og lav, mest de lave dengang. De høje måtte først kvalificere sig. 18 år og sjakbajs - Det var en kanon omvælt- ning for en 18 års pige, fortæl- ler Kisser, og minderne går til- bage til den tid, hvor hun som stor teenager blev sjakbajs for rengøringsholdet på Atuarilk Samuel Kleinschmidt. - For nogen tid siden var jeg til forlovelsegilde hos nogle mennesker, jeg kender, og der var der en voksen pige, der pludselig genkendte mig, for- tæller Kisser med en under- trykt grinen. - Hun var skole- elev på ASK, da jeg gjorde rent, og hun betroede mig, at hun altid havde ønsket at blive ligesom mig. Jeg voksede mig stor i stolen og blev helt be- væget og glad for, at jeg på den måde havde betydet noget for ungerne i skolen... Indtil hun forklarede, at det var fordi jeg var så skrap og havde styr på tingene. - Og så huskede jeg, hvor- dan jeg råbte af ungerne, når de bare smed deres affald og skolemøbler rundt i lokalet. Og så krøb jeg lidt ned i stolen. Tænk dog, hvad man kan stå model til uden at vide det. Nu er tilværelsen ikke altid skæg og ballade. Hårdt arbej- de har præget Kissers arbejds- dag lige fra tiden med pølse- vognen til det, hun er i dag. Selvstændig sammen med Lis- beth Lynge Petersen fra »Kis- ser og Lisbeth«, et firma der i starten lavede bogføring og regnskaber for folk, der ikke selv havde let ved det. Nu er klientkredsen heldigvis brede- re. Regnskaberne var en pose bilag - Vi tænkte, at der måtte være mange erhvervsdrivende, der holdt regnskab ved at smide bilagende i en plasticpose. Og det måtte være en niche, vi kunne etablere os på. Så vi sat- te en annonce i avisen: Kisser og Lisbeth tilbyder: o.s.v... Det lød som en massageklinik, men det var vel ikke nogen ulempe. Selv ikke, da kunder- ne fandt ud af, at det skortede på personlige ydelser. Og så gik det slag i slag. Virksom- heden blomstrede, og vi så frem til en tidlig pension. Ind- til vi byggede på Kirkevej. Det var den dyre tid, og siden er huspriserne raslet ned. Så der fik vi lige lagt ti år på vort såkaldt aktive liv. Karrieren begyndte i allere- de i tiden med John OK. Skat- ten blev indført, og virksom- hederne fik regnskabspligt. Der skulle holdes orden i sa- gerne, og Kisser fandt hurtigt ud af, at det med tal og kolon- ner og læggen sammen, det var hende - blandt meget andet naturligvis. Derfor tog hun kursus på kursus og blev en skønne dag merkonom. Da var det for længst slut med John OK, og hun og Laurids (gemalen Erik Lauridsen - red.) var bestyrer- par på hotellet i Qooqqut. Det var ikke noget ringe bytte. Altså Laurits. Også han har et lyst sind, om end ikke så lar- mende som Kissers. Men han matcher, og det er hoved- sagen. Det er blevet til et noget specielt familieliv, fordi deres ar bejdstider ligger på de skøre- ste tidspunkter. Laurits er inspektør på restauranten på Hotel Hans Egede, og Kisser arbejder tit sent, undertiden meget sent. Men ungerne stor- trives. Jesper på 24 år er flyttet hjemmefra og og er tømrer, mens 12-årige Anitta, kaldet Nitte går i skole. Hun kom hjem, mens AG’s medarbejder sad og drak kaffe og køkkenet, og samtalen mellem mor og datter var fuld af respekt og gensidighed. To lige menne- sker, der snakkede sammen om, hvordan weekenden skul- le forløbe. Funny Q Og for Kisser bliver den ikke kedelig. Hun skal nemlig sammen med vennerne fra »Funny Q« på fjordtur med det gode skib »Kissavik«. Det er ikke er en klub for tørvetril- lere. Her har mænd ingen adgang, og der må ikke snak- kes arbejde, familie eller stri- kning. Ellers er der frit slag. »Funny Q« mødes seks-otte gange om året, og de er klædt ud til aftenens emne. For eksempel »mænd« i alt andet end kedelig almindelighed, »kunstnere« eller hvad som helst. - Det er fest og farver, for- tæller Kisser. - Da vi var kunstnere, havde kokken vir- kelig taget udfordringen op. Maden var farvet og serveret som en palet for kunstmalere. Det var mad, der krævede et abstrakt syn på spiselige anret- ninger. Kisser har altid været med, hvor der skete noget. Derfor har hun også spillet amatør- teater og har masser af skægge minder fra den tid. - Især fra sidste forestilling hver sæson, for her gjorde vi alt for at gøre det ekstra morsomt. Vi impro- viserede og tog gas på hinan- den, men ikke mere, end at stykket stadig gik sin gang. Folk havde jo betalt for at komme ind, så der skulle ikke laves mere farce ud af det, end forfatteren ville have det. Alli- gevel kunne det ikke undgå at gå galt engang imellem. - Jeg tager tabasco - Jeg husker engang, en af pigerne spillede en meget dra- matisk rolle, i hvilken hun skulle drikke gift. Hun havde indtaget en tragisk attitude, satte håndledet for panden og deklamerede: Jeg tager gift! Så satte hun glasset med en giftigt udseende væske for munden og drak ud. Men en eller anden lurifax havde fyldt glasset med tabasco, og reak- tionen var overvældende. Nej, hvor vi grinede. Men den stak- kels pige havde de største pro- blemer med at segne stille om på gulvet. - Hvor har det dog været skægt! Selv om festen er i højsædet hos »Funny Q«, så bliver klubben taget alvorligt: - Vi har fået vores første seriøse opgave - som pengeynglere. Det går ud på at få 5.000 kro- ner fra Røde Kors til at yngle, og det har vi en tyrkertro på nok skal lykkes. - Vi vil få byens kendte mennesker til at lave et maleri, som vi holder kunstudstilling på og senere en auktion. Men det kan jo godt være, at de skilderier ikke allesammen bliver helt gode, så hvis vi vil have nogle penge ind, går det jo ikke at sælge dem for en halvtredser. Derfor skal folk erlægge deres bud i kontanter, og dem kan de godt vinke far- vel til under alle omstændig- heder. Varme og kærlighed Selvom Kisser for en stor del lever på nogle minder, der er værd at huske og trække frem i ny og næ, så kan hun ikke lade være med at tænke på fremtiden. Hvordan skal det gå, når hun bliver gammel. Ikke fordi det bliver kedeligt, det er ikke det hun frygter. Men hvor skal hun blive gam- mel? Hun er ikke overbevist om, at det bliver Grønland. Og det på trods af, at her bor alle de mennesker, hun holder af. - Den hjertelighed og varme og kærlighed, jeg er blevet omgi- vet af, kan umuligt erstattes i et andet land. Men jeg kan lige se mig selv som en affældig morlil trisse rundt på sneglatte veje, mens kulden bider i an- sigtet og snestormen prikker i øjnene. Det bliver svært. Og det må de også blive for mine mange venner her. - Så det er ikke umuligt, at jeg på et tidspunkt vælger at flytte til varmere himmelstrøg. Og så alligevel... Hvordan er det ikke gået med mange, der er rejst - grønlændere som danskere - som troede, at de gamles paradis var Danmark. Mange er kommet hjem igen. Og det gør jeg måske også. Hvis jeg nogensinde kommer afsted... Ilumoorsaarluni oqalukkaan- gami sivisunaarsinnaanngi- laa. Akunneratigut illalaan- ngitsoorneq ajorpoq. Eqqartu- garluunniit tujorminakujuk- kaluaraangat isumaqataarpa- silluni tuini kiviimillugit o- qaatsini allamut sangutittar- pai, taamaalillunilu illamar- tunngortitsisarluni. Kirsten Lauridsen! Taanna inuppassuunngitsut kinaaner- soq nalunngilaat. Kisianni »Kisser«! Taanna inuppassuit ilisarisimavaat asallugulu. Immaqalu ilaasa qalliinnarsi- orpalaarpallaartutut isigalugu nuannarineq ajorpaat. Taak- kuli ilisarisimalluannginna- mikkut taamaapput, qujanar- tumillu ilisarisimannittut a- merlaqaat. Ilisarisimaleralu- arunikku nuannarileqqaja- qaat. Taassumami ulloq tujor- minaraluarpalluunniit nuan- nersunngortittarpaa. Kinaliuna taanna Kisser? Pisuinnaraangami ornitami- nut apuutinngisaannartoq, aq- qummini oqaloqatissarsiuar- tarami aammalu eqitaagassa- qarlunilu quiasaarfissaqartu- artarami? Inuissuuvoq, pissusilersor- nerminilu iluartuusaarniar- tarani. Eqqaasani tamaasa aniatippai. Taamaannermini- lu uparuartorneqangaatsiar- tarpoq. Kisianni Kisser-ip ta- makku soqutiginngilai. Pi- ngaartorsiorniartuunngilaq peqqissimissutissaqanngillu- innarlunilu. Nuummi Nar- sarsuarmi Blok 10-mi igaffia- ni eqqartukkagut peqqissi- missutissaqarfiginngilai. Kisianni suminngaanneer- pa? Aamma sooq taamatut pissuseqarpa? Takornartanit pissarsiarinngilai Kisser angutaata amaatalu pa- ninnarisaraat. Taakku toqo- reerput, amaa kræftimik a- ngutaalu aqqusinermi aju- naarluni. Inuusuppallaanga- jallutik. Kisianni peqqikkal- larnerminni nuannaarlutik nuannarisaraat, taamaammal- lu Kisser-ip qanimasuunini takornartanit pissarsiarinngi- laa. Angunni amilu eqqarto- ramigit tamanna paasinarpoq. Kisser Danmarkiminngaa- neersuuvoq. Stenlille-mit - i- maluunniit angutaata oqartar- neratut »Little Rock«-imit - Sjælland-imiittumit aallaave- qarpoq, 18-inillu ukioqalera- mi angut qiimasoq angutaati- gilerpaa. Taamani 1971-iu- voq, John O. K. Nielsen-illu Kalaallit Nunaannut ilaseraa. Angut taanna qiimasorsuuvoq inuunermillu nuannarisaqar- luni. Kisser-ip angunni 1.500 kroninik atorfigaa, puigor- paali taarsersimanerlugit. John OK. taamani eqqiaa- nermik igalasserinermillu su- liffiuteqarpoq, ingerlatsinera- nilu Kisser-ip ikiugaraa. I- ngerlataat assigiinngillat. Pøl- sevogn-iuteqarput, eqqiaasar- lutik, allaffimmi suliassanik isumagisaqartarlutik telefoni- nillu paarsisarlutik. Uniinnar- tanngilaq, ukiullu inuuffigisai nuanneqaat, inuppassuamillu ilisarisimasaqalerluni. Aki- manerit, akimannginnerit, pi-

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.