Atuagagdliutit - 24.10.1996, Blaðsíða 11

Nr. 83 • 1996
11
ajZ'ag'c/é/'a C/É
GRØNLANDSPOSTEN
Kangaatsiami Royal Greenland-ip aalisakkeriviani ullumikkut saarullinnik 1 dag produceres der kun tørrede torsk i Royal Greenlands fabrik i
panertiterineq kisimi ingerlanneqarpoq, kommunilli tamanna Kangaatsiaq.
naammaginartuutinngilaa.
Kangaatsiami aningaasarsiomeq
appariartorpoq
Kangaatsiami aalisakkerivimmi raajalerinissaq kissaatigineqarpoq
KANGAATSIAQ(KKL) -
Kangaatsiami Royal Green-
land-ip aalisakkeriviani ullu-
mikkut saarullinnik panerti-
terineq kisimi ingerlanneqar-
poq, kommunilli tamanna
naammaginartuutinngilaa.
- Inuussutissarsiuteqamer-
mi tunngaviulluinnartuugalu-
arpoq Kangaatsiami aalisak-
kerivik, Kangaatsiami borg-
mester Amajut Lundbland
oqarpoq.
- Royal Greenland aqquti-
galugu aningaasarsiomeq kom-
munitsinni appariartuinnavip-
poq, naak kommunalbestyrelsi-
mi sulissutigigaluaripput Royal
Greenland-ip oqameratut sumi-
iffimmi pisuussutinik soqar-
nersoq aallaavigalugu ineriar-
tortitsisoqassasoq.
1993-ip 1994-illu aamma
1994-ip 1995-illu ukiuunerini
Kangaatsiami raajat katillugit
130 tonsit missaanniittut aali-
sakkerivimmi suliarineqar-
put.
- Suliaq kusanartumik iner-
neqarpat aalisakkerivik neri-
orsomeqarpoq uterfigeqqin-
neqassasoq. Suliaq kusanartu-
mik inemeqaraluartoq, qanor-
li pisoqarpa?
Kangaatsiami aalisakkeri-
vimmi aaqqissuussinerup ki-
ngulliup kinguneraa ullumik-
kut saarullinnik panertitsineq
kisimi ingerlanneqarluni.
- Taamanikkut aaqqissuus-
sinermi kingullermi oqaati-
gineqarpoq aalisakkat tamaa-
sa panertiterneqassasut. Ta-
mannali maannakkut allan-
ngortinneqarsimavoq saarul-
liit kisiisa Kangaatsiami suli-
arineqartalerlutik, uukkalli
Royal Greenland-ip Ålborg-
imi panertiterneqartalissasut
aalajangiuppaa.
Sulisut ikiliartorput
Siusinnerusukkut aalisakkeri-
viup raajalerisarnerata nalaani
inuit 80-t sulisorineqarput.
- Ullumikkut inuit taamaal-
laat 26-t kisimik aalisakkeri-
vimmi sulisorineqarput, aker-
lianilli kommunitsinni KNI-
mi inuit 48-t sulillutik. KNI
marloriaammik sulisoqarpoq,
tamannalu equngasutut ersa-
rissutut oqaatigineqarsinnaa-
voq, Amajut Lundblad oqar-
poq.
Kangaatsiap Kommunane-
ata kissaatigaa ullummikkut
aalisakkerivimmi raajalerineq
eqquteqqinneqassasoq.
- Saarullinnik panertiteri-
neq kisiat isumalluutigissallu-
gu naammangilaq, maannak-
kummi ersarippoq sulisut iki-
ligaluttuinnarnerat aammalu
aalisakkat panertitikkat, pi-
ngaartumik saarulliit, ullu-
mikkut nalunngilarput saarul-
liit kisiisa tunngavigissallugit
qanoq navianartigisoq.
Raajaleriffiit
naammapput
Royal Greenland-imit Ka-
ngaatsiami raajalerisoqan-
nginnera nassuiaatissaqartin-
neqarpoq.
- Nunatsinni raajaleriffiit
nioqqutissiarisinnaasat raaja-
nut tulaanneqartartunut sanil-
liullugu annertoorujussuu-
voq, Royal Greenland-imi
paasissutissiinermi pisortap
Sofia Geisler-ip oqaatigaa.
- Taamaattumik raajalerif-
firnmik nutaamik Royal
Greenland aammaaqqissaga-
luarpat ajomaitorsiutit anne-
ruliinnassapput, siunissamilu
raajat pisarineqarsinnaasut
ikilisarneqamerat najoqquta-
ralugu, sinerissamilu qanittu-
mi raajamiarneq kvote-lersor-
neqalertillugu takorloorumi-
naappoq suminngaanneersu-
nik nioqqutissiassanik Kan-
gaatsiami aalisakkeriviup pi-
lersomeqarsinnaanissaa.
Royal Greenland-imit aam-
ma oqaatigineqarpoq inuit
namminersortut raajaleriffim-
mik pilersitsiniarpata Royal
Greenland-ip akomutissaqar-
tinngikkaa.
Kangaatsiami aalisakkanik
panertiterivik 5-10 million
kronit atorlugit piorsaaffigi-
nerani Royal Greenland-ip pi-
lersaarutigaa neriuutigalugulu
siunissami tunisassiornerup
annertusiartuamissaa.
- Royal Greenland
aqqutigalugu
aningaasarsiomeq
kommunitsinni
appariartuinnavippoq,
Kangaatsiami borgmester
Amajut Lundblad oqarpoq.
- Takket være Royal
Greenland, er vores
indtjening i Kommunen
stærkt dalende, siger Amajut
Lundblad.
Dalende indtjening i Kangaatsiaq
Frabrikken i Kangaatsiaq vil producere rejer igen
KANGAATSIAQ(KKL) -
Royal Greenlands fabrik i
Kangaatsiaq producerer kun
tørret fisk i dag, og det er
kommunen utilfreds med.
- Fiskefabrikken er vores
største erhvervsgrundlag i
kommunen, siger borgmester
i Kangaatsiaq, Amajut Lund-
blad.
- Men takket være Royal
Greenland er kommunens
indtjening stærkt dalende,
selvom vi i kommunalbesty-
relsen arbejder for at vi, som
Royal Greenland også selv
påberåber, skal videreudvikle
erhverv på grundlag af de giv-
ne resourcer.
1 vinteren mellem 1993 og
1994 og vinteren mellem
1994 og 1995 blev der i
Kangaatsiaq produceret cirka
130 tons rejer i fabrikken.
- Der blev lovet, at man vil-
le komme tilbage til os, hvis
produktionen af rejer blev
gjort på en tilfredsstillende
måde. Den blev gjort på en
tilfredsstillende måde. Men
hvad sker der så?
Efter sidste kapacitetstil-
pasning i fabrikken, produce-
rer Kangaatsiaq kun tørret
torsk.
- Ved sidste fabrikstilpas-
ning lovede Royal Greenland,
at det var alle slags fisk, der
skal tørres i Kangaatsiaq.
Men også det har man lavet
om, og fabrikken producerer i
dag kun tørret torsk, mens
Royal Greenland sender
ljordtorsk til tørring i Ålborg.
Færre medarbejdere
Da fabrikken i Kangaatsiaq
for nogle få år tilbage produ-
cerede rejer, var cirka 80
mennesker beskæftiget.
- I dag er der kun 26 med-
arbejdere beskæftiget i fabrik-
ken, men på den anden side er
der 48 ansatte i KNI i
Kangaatsiaq Kommune. KNI
har dobbelt så mange ansatte
som i fabrikken. Det må
siges, at være en klar skæv
fordeling, mener Amajut
Lundblad.
Kangaatsiaq Kommune
ønsker, at produktionen af
rejer i fabrikken genindføres.
- Det er ikke nok kun at
have tørret torsk som erhvev-
sgrundlag i dag, og det viser
sig også, hvor medarbejde-
rantallet i fabrikken er dalen-
de, og at det ikke er nok med
at tørre fisk, især torsk, der i
dag er en usikker resource i
forvejen.
Tilstrækkelige rejefa-
brikker
Royal Greenland har en
grund til, at der ikke produce-
res flere rejer end man gør i
dag.
- Produktionskapaciteten af
rejer i Grønland er meget
større i forhold til mængden
af indhandlede rejer, siger
informationschef i Royal
Greenland, Sofia Geisler.
- Problemet vil blive endnu
større, hvis Royal Greenland
åbner endnu en rejefabrik, til-
lige i takt med kvotereduce-
ringen af rejer, og indførelsen
af kvoter på rejer inden for
kystnært fiskeri, er det svært
at forestille sig, hvorfra
fabrikken i Kangaatsiaq kan
få sine råvarer.
Royal Greenland gør også
opmærksom på, at koncernen
ikke kan se nogen hindring i,
at private initiativtagere selv
etablerer en rejefabrik.
Med etablering af et
fabriksanlæg til tørret fisk i
Kangaatsiaq til 5-10 millioner
kroner, er det Royal Green-
lands mål og håb, at produkti-
onen af tørret torsk i Kangaat-
siaq øges i fremtiden.
Atuakkiorfik
ukiunik 40-liivoq
NUUK - Nunatsinni naqi-
terisitsisarfiit siullersaat
ullumikkut aqagulu ukiu-
nik 40-liinini nalliuttorsiu-
tigaa. Ualeru illu Hans Ege-
desvej-imiittoq ammassaaq
takomariartitsisoqarluni, a-
tuakkiornermik saqqum-
mersitsilluni minnerun-ngi-
tsumillu meeqqanut atuf-
fassinermik. Kaffillertoqas-
saaq kaagillertoqarlunilu
kiisalu ulloq iluatsillugu a-
tuakkanik eqquisoqarsin-
naavoq, Johanne Petrussen
oqaluttuarpoq.
Nalliuttorsiomerit aqagu
allaap tungaani nanginne-
qassapput immikkut qaaq-
qusanik ilassinnitsitsisoqar-
luni, naqiterisitsiviullu nal-
liuttorsiornerminut atatillu-
gu atuakkat saqqummersi-
tat arlallit saqquntmiun-
neqassapput ilaatigut atua-
gaq professor Robert Peter-
sen-imut ataqqinninniut nu-
annaarutigissagunarpaalu-
mi: »Cultural and Social
Research in Greenland
95/96«. Kiisalu Karl Heil-
mann-ip kinguaariit pillugit
nuna tamakkerlugu kingua-
ariit pillugit atuakkiaa saq-
qummiunneqassaaq.
Atuakkiartaaq saqqum-
missaaq: Kiinnanni qaa-
maneq Kristian Olsen-ip,
aaju, atuakkiaa kiisalu Kel-
ly Berthelsen-ip taalliai,
kiisalu kalaallisut meeqqa-
nut oqaluttualiaq qangarni-
saq Tupaarnaq Rosing 01-
sen-imit oqaluttuareqqin-
neqartoq Miki Jakobsen-ip
imilertakkanik qalipagaa-
nik assiliartalersugaq.
Atuakkiorfik
fejrer sin 40 års
fødselsdag
NUUK - Grønlands første
forlag fejrer i dag og i mor-
gen sin 40 års fødselsdag. I
eftermiddag er der åbent
hus i forlagshuset på Hans
Egedesvej med rundvis-
ning, udstilling om bogpro-
duktion og ikke mindst
oplæsning for børn. Man
kan også redde sig en kop
kaffe og fødselsdagskage
eller vinde bogpræmier i
dagens anledning, fortæller
Johanne Petrussen.
Festlighederne fortsætter
i morgen eftermiddag med
reception for indbudte
gæster, hvor forlaget præs-
enterer en række jubilæum-
sudgivelser blandt andet en
bog til ære for professor
Robert Petersen: »Cultural
and Social Research in
Greenland 95/96« (tidligere
omtalt i AG - red.). Desu-
den præsenteres en slægts-
bog af Karl Heilmann inde-
holdende slægtsnavne fra
hele landet, en roman
»Kiinnanni qaamaneq« af
Kristian Olsen (Aaju), dig-
te fra Kelly Berthelsens
hånd og et gammelt grøn-
landsk bømeeventyr gen-
fortalt af Tupaarnaq Rosing
Olsen illustreret med akva-
reller af Miki Jakobsen.