Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Blaðsíða 9
Nr. 83 • 1996 9 GRØNLANDSPOSTEN Dundas eqqaalu alianaatsoq Inugliuarnut utertinneqartariaqartoq naalakker- Det smukke Dundas-område skal tilbage til Inugliuit, mener landsstyret, suisut isumaqarput. Dundas avanersuarmiunut utertinneqarli Naalakkersuisut piumasaqarput oqaluttuarisaaneq eqqortumik allanneqassasoq pinngitsaaliillunilu nuutitsinermut kikkut akisussaanersut DUPI nutaamik misissuissasoq NUUK(JB) - Avanersuarmiut pinngitsaalisaallutik nuutsi- taanerat pillugu oqallinneq uummaarilluarpoq. Kisianni aamma ingasaanneqalerpoq, ilumoortorlu saqqummingaja- lerluni. Aammattaaq Dan- mark-imi oqallinneq uum- maarilluarpoq. aviisitigullu oqallittut narrujuummisima- sut arlaat illersunngikunikku alla illersoraraat. Isummersuutigineqarpoq nuutitsinermi angalasut Qaa- naamut ingerlaannaratik issit- tumi atugarissaarfiusumut ingerlasimasut, taamaalilluni- lu innuttaasut atugarliungaat- siamissaannit annaanneqarsi- masut. Aamma allat isum- mersorput nunamut soqan- ngitsumut, ajorsarfiulersumut pinngitsaalillugit nuutissima- gaat. Isummersuutit taakku ar- laannaalluunniit ilumoortu- mut tunnganngillat. Suliarlu NUUK(JB) - Bølgerne går højt i debatten om tvangsflyt- ningen af Thulebefolkningen. Men det er samtidig ved at blive springflod, og sandhe- dens time kommer nærmere. Også i Danmark bølger de- batten frem og tilbage, og for- argede avisdebattører tager snart det ene snart det andet parti. Det fyger med påstande om, at flytningen slet ikke var en rejse til Qaanaaq, men til et arktisk paradis, som reddede befolkningen fra gråd og tæn- ders gnissel. Og andre påstan- de, som taler om en tvangs- flytning til et udpint område, der førte til forarmelse. Ingen af disse påstande har med sandheden at gøre. Og sagen handler om noget helt andet. Nemlig om, hvorvidt der var tale om en tvangsflyt- ning eller ej. Det var der! De senest fremkomne dokumenter taler helt tydeligt herfor. Landsstyreformand Lars Emil Johansen har efter et allarujussuarmut tunngasuu- voq. Tassanimi pineqarpoq pinngitsaaliilluni nuutitsiso- qarsimanersoq taamaaliorto- qarsimannginnersorluunniit. Taamaaliortoqarsimavorli! Uppemarsaatit takkuttut ki- ngulliit tamanna ersarissumik uppernarsarpaat. Naalakkersuisunut siulit- taasoq Lars Emil Johansen naalakkersuisunik, nunanut allanut illersomissamullu a- taatsimiititaliamik Avanersu- armilu kommunalbestyrelsi- mik ataatsimeeqateqareerluni oktoberip 17-iani ilisimatitsi- voq, Inughuit pinngitsaaliis- summik nuutinneqarnerinut USA-p sunniisimanerata eq- qortumik allaaserineqarnis- saanik Kalaallit Nunaata i- summemini allanngortinnian- ngikkaa. Taamaammat Dansk Udenrigspolitisk Institut-ip (DUPI-p) tamannarpiaq mi- sissortariaqaraa. Maannak- møde mellem landsstyret, Udenrigs- og Sikkerhedspoli- tiske Udvalg og Avanersuaq kommunalbestyrelse 17. ok- tober oplyst, at Grønland fast- holder, at historien om USA’s indflydelse på tvangsflytnin- gen af Inughuit skal skrives rigtigt. Derfor bør Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) helt konkret under- søge denne vinkel. I øjeblik- ket er den ikke med i institut- tets kommissorium om atom- bevæbningen på Thule Airba- se, og den hvidbog der for- ventes fremlagt om et par uger, berører altså ikke spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for flytningen. Det nye krav fik udenrigs- minister Niels Helveg Petersen besked om på mødet i Nuuk i tirsdags (læs også side 3). Ingen udsættelse Landsstyret er imidlertid ikke interesseret i, at den nye undersøgelse skal forsinke hvidbogen fra DUPI, men ser den nye undersøgelse som et korpiaq DUPI-p Thule Airba- se-mi sakkunik atomitalinnik peqartoqarsimaneranik misis- suineranut tamanna ilaanngi- laq, taamaammallu sapaatit a- kunneri marlussuit qaangiup- pata atuakkami saqqummer- sussami nuutitsinermi kikkut akisussaasuusimanersut ilaa- nani. Piumasaqaat nutaaq mar- lunngormat ataatsimiinnermi udenrigsminister Niels Hel- veg Petersen-imut ilisimatit- sissutigineqarput. Kinguartinne- qassanngilaq Kisianni misissuinerit nutaat peqqutaallutik nassuiaat DUPI-p saqqummersitassaata kinguartinneqarnissaa naalak- kersuisut piumanngilaat, mi- sissuinissarlu nutaaq DUPI-p oqaluttuarisaanermik misis- suinerani immikkoortutut isi- galugu. selvstændigt element for DUPI’s historiske udredning. Landsstyret og kommunal- bestyrelsen i Avanersuaq fastholder også, at der ønskes en kollektiv erstatning fra den danske stat på grund af de landtab, oprettelsen af Thule Airbase har betydet, og de efterfølgende farer, befolk- ningen har været udsat for i forbindelse med atomoplag- ring i området. Kravet til re- geringen har hele tiden været, at der etableres en erstatning, der kan komme hele Averner- suaq Kommune til gode og skabe nye erhvervsmulighe- der og værdier for befolknin- gen. Det er på den baggrund, at landsstyret tidligere overfor den danske regering har ac- cepteret, at der blev foretaget en undersøgelse af mulighe- den for at retablere Dundas- området som civilområde og give dette tilbage til kommu- nen. Men Danmark må betale for retableringen for på den måde at give Inughuit det Aamma naalakkersuisut Avanersuarmilu kommunal- bestyrelsip qallunaat naalak- kersuisuisa taarsiissuteqamis- saannut piumasaqaatertik al- lanngortinnianngilaat, Thule Airbase-p sananeqarnerata nassatarisaanik nunamik an- naasaqartoqarsimammat, nu- namilu pineqartumi sakkunik atomitalinnik toqqortaqarsi- manermut atatillugu innuttaa- sut ulorianartorsiortinneqarsi- mammata. Aallaqqaammulli naalagaaffimmut piumasari- neqarpoq Avanersuup Kom- muneanut tamarmut, inuussu- tissarsiutinik nutaanik ineri- artortitsinissamut aammalu innuttaasut naleqartitaannut iluaqutaasussanik taarsiiso- qassasoq. Tamanna tunngavigalugu naalakkersuisut siusinneru- sukkut qallunaat naalagaaffi- annut akuersaarput Dundas-i- toqqap eqqaatalu inunnit na- område tilbage, som de i sin tid blev fratvunget. Kan det lade sig gøre? Der foregår i øjeblikket for- handlinger mellem USA og Danmark/Grønland om, hvor- vidt dette faktisk kan lade sig gøre - politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Det er en helt klar forudsætning for landsstyrets accept af Dun- das-løsningen, at den hviler på, at området frigøres fra for- svarsområdet og gives tilbage til befolkningen som et nor- malt kommunalt område. Landsstyret er på den bag- grund ikke interesseret i at forsætte forhandlingerne, før USA har meldt klart ud, om Dundas-området kan frigives fra et amerikansk synspunkt. Landsstyrets forhandlinger om en »tilbage-erobring« af Dundas-området vil ikke hin- dre eventuelle individuelle søgsmål, som kan afgøres ved retten. jomeqaleqqissinnaanera kom- munimullu uterteqqinneqar- sinnaanera pillugu misissui- soqassasoq. Kisianni Dan- mark-ip akilertariaqarpaa, taa- maalillunilu Inughuit taamani arsaarneqaatertik utertissin- naalissavaat. Ajomanngila? Maannakkorpiaq USA aamma Danmark/Kalaallit Nunaat ta- manna piviusunngorsinnaa- nersoq isumaqatiginninniuti- gaat - politikikkut, aningaa- saqamikkut sillimaniarnikkul- lu. Naalakkersuisut taamatut aaqqiinissamut akuersinis- saannut apeqqutaalluinnas- saaq nunap pineqartup iller- somissamit peerluinnameqar- nissaa kommunitullu nalingin- naasutut innuttaasunut utertin- neqamissaa. Tamanna tunngavigalugu naalakkersuisunit isumaqati- ginninniamerit nanginneqar- nissaat soqutigineqanngilaq, USA ersarissumik nalunaaru- teqanngippat Dundas eqqaalu amerikarmiunit avissaartinne- qartoq. Dundas-ip eqqaatalu uter- tinneqamissaat pillugu naalak- kersuisut isumaqatiginninnia- raluartut inuit ataasiakkaat eq- qartuussivinni aalajangerne- qartussanik suliakkiisinnaap- put. Vi tilbyder: Hotellejligheder Hotelværelser Gæsteboliger med alle moderne faciliteter Pris fra kr. 575,- pr. døgn Ring og hør nærmere Hotel Hans Egede tunineqanngilaq NUUK - Nuummi Hotel Hans Egede-p suliffiutilis- suarmut Svend Junge-mut 55 millioner kronilerlugu tunineqarsimanera pillugu tusatsiakkat akunnittarfiup direktørianit Svend Ras- mussen-imit ilumuunngin- nerameqarput. - Tusatsiakkat aamma tusarpakka, ilumoorporlu arfininngomermi isumaqat- igiinniartoqartoq, tunine- qanngilarli. direktøri erseq- qissaavoq. Nykredit, akunnittarfim- mik piginnittoq, isertuus- sinngilaq aningaasanik taar- sigassarsiniarfik suliffinnik ingerlareersunik nammi- neerluni ingerlatsiniarsari- neq politikkerinngikkaa. Taamaaltumik Hotel Hans Egede suli tuniniameqar- poq. Hotel Hans Egede er ikke solgt NUUK - De stærkt vedva- rende rygter om, at Hotel Hans Egede i Nuuk er ble- vet solgt til storentreprenør Svend Junge for 55 millio- ner kroner afvises pure af direktøren for hotellet, Svend Rasmussen. - Jeg har også hørt det rygte, og det er rigtigt, at der har været nogle for- handlinger i lørdags, men der er ingen handel, slår direktøren fast. Nykredit, som ejer hotel- let, har aldrig lagt skjul på, at det ikke er kreditforenin- gens politik selv at drive etablerede forretninger. Derfor er Hotel Hans Ege- de fortsat til salg. --------\ OG PÅ NUUSSUAO: 2-2202 ,0u prøve? ^rentere fof ©<Prøve igen' r * L J 7 Rengøringsselskabet Box 66 • 3950 Aasiaat Tlf.4 21 95 Fax 4 29 87 1 Rengøring • Systue • Flytteforretning • Hotellejligheder Dundas tilbage til Thulebefolkningen Landsstyret vil have historien skrevet korrekt og kræver ny DUPI- undersøgelse af ansvaret for tvangsflytningen v________/ GÆSTEBOLIGER HOTELLEJLIGHEDER Skal du til Aasiaat?

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.