Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Blaðsíða 14
14 Nr. 83 • 1996 /ttua&aa'c/f/u ----^—--------- GRØNLANDSPOSTEN Politiit kalaallit atugaat utikattuartut All. Peter Møller Sørensen, Aasianni politiassistent! Politiissaaleqineq Politimester Ole Gaard-ip allaaserisaqamermini Kalaal- lit Nunaanni politiissaaleqi- nermi qitiusorujussuaq eqqor- paa. Politiit 48-t ukiut kingulliit tallimat ingerlanerini atorfim- minnit tunuarsimanerannut peqqutaasut pingaarnersaattut isigaara akissarsiat sulianut naleqqutinnginnerat. Matumani oqaatigineqas- saaq akissarsiat taakku nali- ngi akissarsiaralugit pisortat suliffiutaanni allani sulisoqar- sinnaammat, suliffeqarfinnilu taakkunani sapaatini/sapaas- suami sulisoqarneq ajorpoq unnualluunniit qeqqata tunga- anut pigaartoqartarani. Sulif- feqarfinni allani akissarsiaqa- rani nalunaaquttap akunnerini 24-36-ni piareersimasutut pi- gaartoqartanngilaq, tamanna- lu Nuup avataani politiit maannakkorpiaq atugaraat. Piareersimasutut pigaartuu- nerup nalaani aatsaat orni- gukkaanni akissarsiaqarloqar- tarpoq, omittarialinnillu pis- oqartillugu ornigutinngik- kaanni akissarsiassaqanngi- laq. Suliffeqarfiit allat taamatut isumaqatigiissuteqarlutik i- ngerlarusunnersut takorusun- nartippakka. Akissarsialli sunut tamanut apeqqutanngillat, politiinum- mi qinnuteqartartut atorfim- mik allanngorartumik, soquti- ginartumik pissanganartumil- lu pilerisullutik soorunami politiinngorniartarput. Kisi- anni KNI-mut assigisaanullu pisiniartartut amngaasaate- qarnissaat kissaatiginartarpoq - aammattaaq politiit. Taamaammat politiit ator- finnik pitsaanerusunik atu- gassaqarfiusunik/akissarsia- qarfiusunik ujarlertarput, ma- tumanilu piffissat suliffiusut pitsaanerusut puigussanngi- lagut, ilaqutariittut inuuneq pitsaanerulersittarmassuk pit- saanerulersissinnaalluguluun- niit. Tamatuma saniatigut Ole Gaard allappoq sinerissami politiit akissarsiaat suliffim- minnilu atugaat pilerinameru- sunngortinniameqassasut, ki- siannili oqaatsit taakku pivi- usunngortinneqassappata si- oma politiinut isumaqatigiis- sutaasoq tulluutinngilaq. 1. - Politiit 48-t ukiut kingulliit tallimat ingerlanerini atorfiimminnit tunuarsimanerannut peqqutaasut pingaarnersaraat akissarsiat sulianut naleqqutinnginnerat, politiassistent Peter Møller Sørensen oqarpoq. - En af de væsentlige grunde til, at 48 politifolk har forladt styrken indenfor de sidste fem år er, at lønnen ikke står mål med indsatsen, siger politiassistent Peter Møller Sørensen. Grønlands politi er inde i en ond cirkel Politiassistent Peter Møller Sørensen har fremsendt dette debatindlæg under overskriften: Mangel på politi Politimester Ole Gaard ramte med sine udtalelser i AG 3. oktober el meget centralt punkt, da han berørte mang- len på politibetjente i Grøn- land. En af de væsentligste grun- de til, at 48 politifolk har for- ladt styrken inden for de sid- ste fem år, er for mig at se denne, at lønnen ikke står mål med indsatsen. Her skal nævnes, at man kan få den tilsvarende løn inden for andre offentlige hverv, og der arbejder man ikke søndag/helligdage eller har vagt til klokken 24. Inden for andre erhverv har man ikke rådighedsvagt i 24 til 36 timer ad gangen uden beta- ling, hvilket politifolk uden for Nuuk må affinde sig med for øjeblikket. Under rådig- hedsvagten får man kun beta- ling, hvis man rykker ud på vagten, men hvis der ikke kommer okkald, der behøver en egentlig udrykning, ja så falder der ingen betaling. Jeg kunne godt tænke mig at se, hvilke andre qrhverv, der ville affinde sig med så- danne overenskomster. Nu er lønnen ikke det altaf- gørende, idet politiansøgere jo selvfølgelig søger ind til politiet, fordi de ønsker et afvekslende, interessant og spændende arbejde. Men det er nu engang sådan, at når man handler ind hos KNI, eller lignende, så vil de gerne se lidt kontanter - også fra politifolk. Derfor finder politifolkene andre jobs med bedre arbejds- tidsbetingelser/lønninger og ikke at forglemme bedre ar- bejdstider, hvilket giver eller kan give et bedre familielilv. Samtidig hævder Ole Gaard, at embedet vil forsøge at tilbyde politifolkene langs kysten så attrative løn- og arbejdsforhold, at de bliver i korpset. Så langt så godt, men hvis ord skal følge handling, stemmer det ikke overens med sidste års overenskomst. Den første oktober 1995 blev der indgået en ny overens- komst inden for det grønland- ske politi, hvor der blev »taget« seks betalte arbejds- fridage fra hver politimand, ligesom betalingen for rådig- hedsvagterne blev fjernet - altså en radikal lønnedgang. Den nye overenskomst blev indgået mellem Rigspoliti- chefen og Dansk Politifor- bund, men der manglede ikke indsigelser fra de grønlandske politifolk - helt forståeligt, idet de grønlandske politifolk fik trukket en aftale ned over hovedet af personer, der be- fandt sig i Danmark. Men sket er sket, og det står i øje- blikket ikke til at ændre. Ole Gaard slutter af med, at det er meget belastende at væ- re politimand på et af de små steder, hvor den enkelte poli- timand reelt aldrig har fri. Det er jeg helt enig med ham i, men hvordan kan Ole Gaard så stiltiende se på, at nævnte overenskomst blev indgået og samtidig forstå, at der mang- ler politifolk? Det kan jeg ik- ke få til at stemme. Så vidt jeg ved, så mangler der ikke poli- tifolk i Nuuk, mens vi på kysten kører på minimumbe- manding, grundet afgang af den ene eller anden årsag. Hashdebatten Vedrørende den igangværen- de hashdebat i Grønland er der et godt, gammelt ordsprog som lyder: »Man kan ikke bå- de blæse og have mel i mun- den«. Grundet ovennævnte store afgange fra politistyrken skal man ikke forvente, at politistyrken kan klare den nuværende arbejsbyrde med hensyn til efterforskning og opklaring af diverse hashsa- ger, da de forskellige politik- redse har rigeligt at se til i for- vejen. Vi halter uhjælpeligt bagef- ter og får kun lige fat i toppen af hashhandlen, fordi vi ikke kan afse personale til året rundt at følge den livlige han- del. Civile sager Vi er derfor glade for i politi- styrken, hvis Retsvæsens- kommissionen kommer frem til, at nogle arbejdsopgaver overgår til de kommunale myndigheder og ikke som nu, hvor for eksempel fader- skabssager, separationssager, adoptionssager, og så videre for øjeblikket skal behandles af politiarbejde, som nævnt i Retsplejeloven: »at oprethol- de fred og orden, påse over- holdelse af love og vedtægter, hindre forbrydelser og efter- forskning af forbrydelser. Der står samtidig nævnt i Retsplejelovfen, at politiet kan pålægges andre opgaver, men jeg mener, at tiden er inde til at omlægge sagsbe- handlingsområder som oven- for nævnt. Efter min mening har de nævnte civile sager intet at gøre med politiregi, men er der kun, fordi politiet fik dem overdraget for mange år tilba- ge, og fordi andre offentlige institutioner ikke af sig selv kommer og tilbyder at overta- ge. Ingen kommer jo af sig selv og tilbyder at påtage sig ekstra arbejde uden betaling, og da poltiiet jo var der døg- net rundt alligevel, ja så fik poltiiet de nævnte opgaver. Telefonsvarere i politiet Ingen tvivl om, at den grøn- landske politistyrke har brug for en meget tiltrængt forø- gelse, som Otto Steenholdt tilsyneladende har nævnt over for justitsminister Bjørn West. Otto Steenholdt var meget fortørnet over, at de fleste politistationer var lukket det meste af døgnet i sommer- månederne. Jeg kan oplyse ham om, at det ikke kun er si sommermånederne, at politis- tationerne er lukket en del af døgnet. Det hænger sammen med personalesituationen, hvor en døgnåben politistati- on ville kræve et meget stort politipersonale, idet der skal tages hensyn til fridage, ferie, afspadsering, sygdom, kursus og lignende. Derfor bliver der i stor udstrækning anvendt telefon- svarere, så befolkningen alli- gevel kan komme i kontakt med politiet pr. mobiltelefon eller omstillet til privattele- fon. Jeg skal ikke her forsva- re, hvad Otto Steenholdt ople- vede i Ilulissat, idet det bliver klaret af politimesteren. Otto Steenholdt var også lidt sur over, at befolkningen måtte finde sig i at blive til- budt hash på gaden. Det går helt i tråd med mit indlæg, hvor jeg påstår, at flere politi- folk vil give mulighed for mere politi på gaden i forbin- delse med opsøgende/fore- byggende arbejde samt til for- følgning af overtrædelse af hashlovgivningen. Så alt i alt, så er det grøn- landske politi inde i en ond cirkel, indtil politistyrken kommer op på et acceptabelt antal erfarne politifolk. Jo færre politifolk, desto større arbejdsbyrde for hver enkelt politimand. Det betyder en større afgang af politifolk, og det igen fører til et ungt poli- tikorps, der ikke får mulighed ASS./ FOTO: AG-ARKIV

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.