Atuagagdliutit - 24.10.1996, Page 14

14
Nr. 83 • 1996
/ttua&aa'c/f/u
----^—---------
GRØNLANDSPOSTEN
Politiit kalaallit atugaat utikattuartut
All. Peter Møller Sørensen, Aasianni politiassistent!
Politiissaaleqineq
Politimester Ole Gaard-ip
allaaserisaqamermini Kalaal-
lit Nunaanni politiissaaleqi-
nermi qitiusorujussuaq eqqor-
paa.
Politiit 48-t ukiut kingulliit
tallimat ingerlanerini atorfim-
minnit tunuarsimanerannut
peqqutaasut pingaarnersaattut
isigaara akissarsiat sulianut
naleqqutinnginnerat.
Matumani oqaatigineqas-
saaq akissarsiat taakku nali-
ngi akissarsiaralugit pisortat
suliffiutaanni allani sulisoqar-
sinnaammat, suliffeqarfinnilu
taakkunani sapaatini/sapaas-
suami sulisoqarneq ajorpoq
unnualluunniit qeqqata tunga-
anut pigaartoqartarani. Sulif-
feqarfinni allani akissarsiaqa-
rani nalunaaquttap akunnerini
24-36-ni piareersimasutut pi-
gaartoqartanngilaq, tamanna-
lu Nuup avataani politiit
maannakkorpiaq atugaraat.
Piareersimasutut pigaartuu-
nerup nalaani aatsaat orni-
gukkaanni akissarsiaqarloqar-
tarpoq, omittarialinnillu pis-
oqartillugu ornigutinngik-
kaanni akissarsiassaqanngi-
laq.
Suliffeqarfiit allat taamatut
isumaqatigiissuteqarlutik i-
ngerlarusunnersut takorusun-
nartippakka.
Akissarsialli sunut tamanut
apeqqutanngillat, politiinum-
mi qinnuteqartartut atorfim-
mik allanngorartumik, soquti-
ginartumik pissanganartumil-
lu pilerisullutik soorunami
politiinngorniartarput. Kisi-
anni KNI-mut assigisaanullu
pisiniartartut amngaasaate-
qarnissaat kissaatiginartarpoq
- aammattaaq politiit.
Taamaammat politiit ator-
finnik pitsaanerusunik atu-
gassaqarfiusunik/akissarsia-
qarfiusunik ujarlertarput, ma-
tumanilu piffissat suliffiusut
pitsaanerusut puigussanngi-
lagut, ilaqutariittut inuuneq
pitsaanerulersittarmassuk pit-
saanerulersissinnaalluguluun-
niit.
Tamatuma saniatigut Ole
Gaard allappoq sinerissami
politiit akissarsiaat suliffim-
minnilu atugaat pilerinameru-
sunngortinniameqassasut, ki-
siannili oqaatsit taakku pivi-
usunngortinneqassappata si-
oma politiinut isumaqatigiis-
sutaasoq tulluutinngilaq. 1.
- Politiit 48-t ukiut kingulliit tallimat ingerlanerini atorfiimminnit
tunuarsimanerannut peqqutaasut pingaarnersaraat akissarsiat sulianut
naleqqutinnginnerat, politiassistent Peter Møller Sørensen oqarpoq.
- En af de væsentlige grunde til, at 48 politifolk har forladt styrken indenfor
de sidste fem år er, at lønnen ikke står mål med indsatsen,
siger politiassistent Peter Møller Sørensen.
Grønlands politi er inde i en ond cirkel
Politiassistent Peter Møller Sørensen har fremsendt dette debatindlæg under overskriften:
Mangel på politi
Politimester Ole Gaard ramte
med sine udtalelser i AG 3.
oktober el meget centralt
punkt, da han berørte mang-
len på politibetjente i Grøn-
land.
En af de væsentligste grun-
de til, at 48 politifolk har for-
ladt styrken inden for de sid-
ste fem år, er for mig at se
denne, at lønnen ikke står mål
med indsatsen.
Her skal nævnes, at man
kan få den tilsvarende løn
inden for andre offentlige
hverv, og der arbejder man
ikke søndag/helligdage eller
har vagt til klokken 24. Inden
for andre erhverv har man
ikke rådighedsvagt i 24 til 36
timer ad gangen uden beta-
ling, hvilket politifolk uden
for Nuuk må affinde sig med
for øjeblikket. Under rådig-
hedsvagten får man kun beta-
ling, hvis man rykker ud på
vagten, men hvis der ikke
kommer okkald, der behøver
en egentlig udrykning, ja så
falder der ingen betaling.
Jeg kunne godt tænke mig
at se, hvilke andre qrhverv,
der ville affinde sig med så-
danne overenskomster.
Nu er lønnen ikke det altaf-
gørende, idet politiansøgere
jo selvfølgelig søger ind til
politiet, fordi de ønsker et
afvekslende, interessant og
spændende arbejde. Men det
er nu engang sådan, at når
man handler ind hos KNI,
eller lignende, så vil de gerne
se lidt kontanter - også fra
politifolk.
Derfor finder politifolkene
andre jobs med bedre arbejds-
tidsbetingelser/lønninger og
ikke at forglemme bedre ar-
bejdstider, hvilket giver eller
kan give et bedre familielilv.
Samtidig hævder Ole
Gaard, at embedet vil forsøge
at tilbyde politifolkene langs
kysten så attrative løn- og
arbejdsforhold, at de bliver i
korpset. Så langt så godt, men
hvis ord skal følge handling,
stemmer det ikke overens
med sidste års overenskomst.
Den første oktober 1995 blev
der indgået en ny overens-
komst inden for det grønland-
ske politi, hvor der blev
»taget« seks betalte arbejds-
fridage fra hver politimand,
ligesom betalingen for rådig-
hedsvagterne blev fjernet -
altså en radikal lønnedgang.
Den nye overenskomst blev
indgået mellem Rigspoliti-
chefen og Dansk Politifor-
bund, men der manglede ikke
indsigelser fra de grønlandske
politifolk - helt forståeligt,
idet de grønlandske politifolk
fik trukket en aftale ned over
hovedet af personer, der be-
fandt sig i Danmark. Men
sket er sket, og det står i øje-
blikket ikke til at ændre.
Ole Gaard slutter af med, at
det er meget belastende at væ-
re politimand på et af de små
steder, hvor den enkelte poli-
timand reelt aldrig har fri. Det
er jeg helt enig med ham i,
men hvordan kan Ole Gaard
så stiltiende se på, at nævnte
overenskomst blev indgået og
samtidig forstå, at der mang-
ler politifolk? Det kan jeg ik-
ke få til at stemme. Så vidt jeg
ved, så mangler der ikke poli-
tifolk i Nuuk, mens vi på
kysten kører på minimumbe-
manding, grundet afgang af
den ene eller anden årsag.
Hashdebatten
Vedrørende den igangværen-
de hashdebat i Grønland er
der et godt, gammelt ordsprog
som lyder: »Man kan ikke bå-
de blæse og have mel i mun-
den«. Grundet ovennævnte
store afgange fra politistyrken
skal man ikke forvente, at
politistyrken kan klare den
nuværende arbejsbyrde med
hensyn til efterforskning og
opklaring af diverse hashsa-
ger, da de forskellige politik-
redse har rigeligt at se til i for-
vejen.
Vi halter uhjælpeligt bagef-
ter og får kun lige fat i toppen
af hashhandlen, fordi vi ikke
kan afse personale til året
rundt at følge den livlige han-
del.
Civile sager
Vi er derfor glade for i politi-
styrken, hvis Retsvæsens-
kommissionen kommer frem
til, at nogle arbejdsopgaver
overgår til de kommunale
myndigheder og ikke som nu,
hvor for eksempel fader-
skabssager, separationssager,
adoptionssager, og så videre
for øjeblikket skal behandles
af politiarbejde, som nævnt i
Retsplejeloven: »at oprethol-
de fred og orden, påse over-
holdelse af love og vedtægter,
hindre forbrydelser og efter-
forskning af forbrydelser.
Der står samtidig nævnt i
Retsplejelovfen, at politiet
kan pålægges andre opgaver,
men jeg mener, at tiden er
inde til at omlægge sagsbe-
handlingsområder som oven-
for nævnt.
Efter min mening har de
nævnte civile sager intet at
gøre med politiregi, men er
der kun, fordi politiet fik dem
overdraget for mange år tilba-
ge, og fordi andre offentlige
institutioner ikke af sig selv
kommer og tilbyder at overta-
ge. Ingen kommer jo af sig
selv og tilbyder at påtage sig
ekstra arbejde uden betaling,
og da poltiiet jo var der døg-
net rundt alligevel, ja så fik
poltiiet de nævnte opgaver.
Telefonsvarere i politiet
Ingen tvivl om, at den grøn-
landske politistyrke har brug
for en meget tiltrængt forø-
gelse, som Otto Steenholdt
tilsyneladende har nævnt over
for justitsminister Bjørn
West.
Otto Steenholdt var meget
fortørnet over, at de fleste
politistationer var lukket det
meste af døgnet i sommer-
månederne. Jeg kan oplyse
ham om, at det ikke kun er si
sommermånederne, at politis-
tationerne er lukket en del af
døgnet. Det hænger sammen
med personalesituationen,
hvor en døgnåben politistati-
on ville kræve et meget stort
politipersonale, idet der skal
tages hensyn til fridage, ferie,
afspadsering, sygdom, kursus
og lignende.
Derfor bliver der i stor
udstrækning anvendt telefon-
svarere, så befolkningen alli-
gevel kan komme i kontakt
med politiet pr. mobiltelefon
eller omstillet til privattele-
fon. Jeg skal ikke her forsva-
re, hvad Otto Steenholdt ople-
vede i Ilulissat, idet det bliver
klaret af politimesteren.
Otto Steenholdt var også
lidt sur over, at befolkningen
måtte finde sig i at blive til-
budt hash på gaden. Det går
helt i tråd med mit indlæg,
hvor jeg påstår, at flere politi-
folk vil give mulighed for
mere politi på gaden i forbin-
delse med opsøgende/fore-
byggende arbejde samt til for-
følgning af overtrædelse af
hashlovgivningen.
Så alt i alt, så er det grøn-
landske politi inde i en ond
cirkel, indtil politistyrken
kommer op på et acceptabelt
antal erfarne politifolk. Jo
færre politifolk, desto større
arbejdsbyrde for hver enkelt
politimand. Det betyder en
større afgang af politifolk, og
det igen fører til et ungt poli-
tikorps, der ikke får mulighed
ASS./ FOTO: AG-ARKIV