Atuagagdliutit - 24.10.1996, Blaðsíða 3

Nr. 83 • 1996
3
f^£aa&a&c/é/'a £/£
------ir—ét-------
GRØNLANDSPOSTEN
Danmark og Grønland står skulder ved skulder i TTiule-sagen
QAANAAQ (JB) - Danmark
vil skyde 50 millioner kroner
i et projekt, der går ud på at
indlemme det gamle Uum-
mannaq - eller Dundas som
det også kaldes - i Avanersu-
aq Kommune. Det er en del af
den såkaldte Dundas-løsning,
som går ud på, at amerikaner-
ne rømmer den del af base-
området, der er placeret på
den gamle boplads fra før
tvangsflytningen i 1953.
Dundas-løsningen går ud
på, at der i Dundas etableres
transitfaciliteter for rejsende
til og fra Qaanaaq. Der skal
altså bygges hotel og andre
nødvendige servicefaciliteter,
og hjemmestyret har som en
del af Dundas-løsningen lovet
at betale driften af transitan-
lægget.
Med den lille landingsbane,
der er planlagt i Qaanaaq, vil
byens rejsende i fremtiden få
Dundas som base, mens de
venter på at komme videre. Pit-
tufik er en alvorlig hindring for
rejseaktiviteterne i området,
fordi kun et begrænset antal
transitpassagerer kan opholde
sig på basen. Det vil Dundas-
løsningen råde bod på.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen og den danske
udenrigsminister Niels Hel-
veg Petersen redegjorde på et
pressemøde tirsdag for en
fælles dansk/grønlandsk
holdning til spørgsmålet.
Korrekt
historieskrivning
I den forbindelse kom land-
styreformanden også ind på,
at man fra grønlandsk side
ønsker, at det er den korrekte
historie om tvangsflytningen,
der fortælles videre til efterti-
den. Derfor har landsstyret,
det sikkerhedspolitiske ud-
valg og Avanersuup Kommu-
nia opfordret udenrigsmini-
steren til at lade Dansk Uden-
rigspolitisk Institut (DUPI)
undersøge ansvarsplacerin-
gen for tvangsflytningen.
Niels Helveg Petersen for-
klarede på pressemødet, at
han ikke alene har kompeten-
ce til at sætte sådan en under-
søgelse i gang, og at både
statsministeren og justitsmi-
nisteren skal være med til at
træffe afgørelsen.
- Men jeg er af den person-
lige opfattelse, at DUPI
måske ikke er det rette organ
til en undersøgelse om, hvem
der har ansvaret for flytnin-
gen. Det kan være, en sådan
undersøgelse bør ligge i et
helt andet regi, sagde uden-
rigsministeren.
Venter på USA
Danmark og Grønland er helt
enige om, hvordan Dundas-
løsningens videre forløb skal
være. Men inden man kan
fortsætte projektet, skal ame-
rikanerne finde ud af, om en
frigivelse af området er i
overensstemmelse med de
sikkerhedsmæssige krav, som
USA må stille til et forsvars-
ingen konflikter
På pressemødet blev der stil-
let spørgsmål om, hvorvidt
Danmark er indstillet på at
lempe på hjemmestyrelovens
bestemmelse og udenrigspoli-
tiske spørgsmål. Hjemmesty-
ret får større og større interes-
ser i at deltage i forskellige
udenrigspolitiske sammen-
hænge, og udviklingen går i
retning af større selvstændig-
hed på det området.
Udenrigsministeren svare-
de, at hjemmestyreloven efter
hans mening er helt klar på
det punkt. Det er Danmark,
der fører udenrigspolitik, men
som samarbejdet er i øjeblik-
EU-mut isumaqatigiissut
naappat nutarteqqinneqar-
nissaa nunanut allanut
minister Niels Helveg
Petersen-ip
ajornaateqassasorinngilaa.
Udenrigsminnister Niels
Helveg Petersen mener ikke
det bliver et problem at
forny aftalen med EU, når
den nuværende udløber.
Dundas-imut aaqqiissutip
angallanneq aaqqissavaa
Danmark Nunarpullu Thule pillugu tapersersoqatigiipput
QAANAAQ(JB) - Danmark
Uummannatoqqap - Dundas-
imik taaneqartartup - Avaner-
suup Kommunianut ilanngun-
nissaanut 50 millioner kroni-
nik akileeqataarusuppoq. Dun-
das-imut aaqqiissutiginiakkat
ilagaat sakkutooqarfiup im-
mikkoortua taanna 1953-imi
pinngitsaaliissummik nutsit-
sinnginnermi nunaqarfiusima-
soq, amerikamiunit qimassa-
gaat.
Dundas Qaanaamut utimul-
lu angalasunut aqqusaartarfis-
satut suliarineqassaaq. Akun-
nittarfimmik kiffartuussivin-
nillu allanik sanasoqassaaq,
Dundas-imullu aqqiissutissap
ilaatut namminersornerullutik
oqartussat neriorsiupput aq-
qusaartunut mittarfiup inger-
lannera aningaasalersorniar-
lugu.
Qaanaami mittarfinngua-
mik sananissamut pilersaarut
iluaqutsiullugu illoqarfimmi-
ut angalasut ingerlaqqinnis-
sartik utaqqiisaa Dundas qiti-
usutut angalaffigisalissavaat.
Taavani angalaniamermut Pi-
tuffik akornutaavoq, ilaasut
aqqusaartut killilimmik amer-
lassusillit sakkutooqarfimmi
uninngasinnaammata. Ta-
manna Dundas-imut aaqqiis-
sutissap iluarsissavaa.
Naalakkersuisut siulittaasu-
at Lars Emil Johansen, qallu-
naallu nunanut allanut tun-
ngasunut ministeriat marlun-
ngornermi tusagassiortunik
katersuutsitsinermi nassui-
aapput apeqqummut tassunga
qallunaat/kalaallit taperserso-
qatigiittut.
Oqaluttuarisaaneq
eqqortumik
Tamatumunnga atatillug naa-
lakkersuisut siulittaasuata eq-
qaavaa, kalaallit kissaatigi-
gaat, pinngitsaaliinikkut nuut-
sitsineq pillugu oqaluttuari-
saanikkut kinguaassatsinnut
atuarneqartussami eqqortu-
mik allattoqassasoq. Taa-
maattumik naalakkersuisut,
sillimaniarnermut ataatsimii-
titaliap aamma Avanersuup
Kommuniata nunanut allanut
ministeri kaammattorpaat
Dansk Udenrigspolitisk Insti-
tut (DUPI) pinngitsaaliinik-
kut nuutsitsineq pillugu aki-
sussaaffimmik inissiinissa-
mik misissuisissagaa.
Niels Hel veg Petersen nas-
suiaavoq taamak misissuisit-
sinissamut kisimi piginnaati-
taanani, taamaammat statsmi-
nister aamma inatsisinik ator-
titsinermut ministeri aalaja-
ngeeqataassasut.
- Namminerli isumaqarpu-
nga nuutsitsinermut akisus-
saaffimmik DUPI misissui-
tinneqartussatut tulluutinngit-
soq. Imaassinnaavoq taamak
misissuineq aallarluinnaat
ingerlattariaqaraat, nunanut
allanut ministeri oqarpoq.
USA utaqqivaat
Danmark aamma Kalaallit
Nunaat Dunda-imut aaqqiini-
arneq qanoq ingerlaqqissa-
nersoq isumaqatiissutigilluin-
narpaat. Ingerlaqqinnginner-
mili amerikamiut paasiniaq-
qaassavaat nunaqarfiusima-
sup tunniunnissaanut illersor-
nissamut USA-p piumasaqaa-
taanut naapertuunnersoq. Aa-
tsaat kingoma ingerlaqqitto-
qarsinnaavoq.
- Amerikamiulli paasinnil-
luarput, Niels Helveg Peter-
sen nassuiaavoq. - taamaattu-
mik aporfissanik naapitsissa-
gunanngilagut.
Niels Helveg Petersen-ip
nunatsinnut tikeraarnera uki-
umoortumik pisalernikuuvoq.
Isumaqatigiissutaavoq nuna-
nut allanut ministeri ukiumut
ataasiarluni naalakkersuisut
kiisalu nunanut allanut silli-
maniarnermullu ataatsimiiti-
taliaq ataatsimeeqatigisassa-
gai. Ukioq ataaserluinnaq ma-
tuma sioma Niels Helveg Pe-
tersen kingullermik nunatsin-
niippoq.
Nunanut allanut ministeri
ilisimatitsivoq siunertarneri-
neqartoq ukiup affaa qaangi-
uppat ataatsimiititaliaq Kø-
benhavnimi ataatsimeeqati-
gissagini, tassani EU-mut
NATO-mullu pissutsit oqal-
oqatigiissutigineqassallutik.
Assortuuttoqanngilaq
Tusagassiortunik katersuut-
sitsinermi apeqqutigineqar-
poq namminersomerunermut
inatsisip nunanullu allanut
politikkeqamerup sakkukilli-
nissaanut Danmark qanoq
piumassuseqartiginersoq.
tussat nunanut allanut apeq-
qutinut assigiinngitsunut a-
kuunissaminut soqutiginnik-
kiartuinnarpoq, ineriartorne-
rullu takutippaa tamatumun-
nga namminersoriartuinnar-
nermik ingerlasoqartoq.
Nunanut allanut ministeri
akivoq, apeqqummut tamatu-
munnga tunngasoq nammi-
nersornerunermut inatsimmi
erseqqarilluinnartoq. Dan-
mark nunanut allanut politik-
keqameq ingerlappaa, suleqa-
tigiinnerlu maannakkutut i-
ngerlatillugu aaqqinneqarsin-
naanngitsunik ajornartorsiu-
teqalerunnanngilaq.
- Danmarkip Kalaallit Nu-
naatalu akomanni assortuut-
toqanngilaq, suleqatigiinnerlu
pitsaalluinnarpoq, Niels Hel-
veg Petersen nassuiaavoq. -
Suugaluanilluunniit ajornar-
torsiuteqalissagaluarpat aaq-
qissavagut.
Niels Helveg Petersen-ip
Nunatta EU-mut tunngassutai
eqqaatsiarpai. - Tusatsiagaa-
voq Kalaallit Nunaata EU-
mut isumaqatigiissutaa pillu-
gu iluarinninngittoqartoq,
Niels Helveg Petersen oqar-
poq. - Paasiniaagatta paasi-
varput isumaqatigiissut Ka-
laallit Nunaannut iluaqutaa-
galuartoq allanngortinniame-
qanngilaq. Namminerlu ma-
luginiakkakka naapertorlugit
EU-mik isumaqatigiissutip
nutarteqqinneqarnisaa ajor-
naateqamavianngilaq, isuma-
qatigiissutitoqaq 2001-imi
naappat.
område som Thule Air Base.
Først derefter kan man gå
videre.
- Men vi har mødt god for-
ståelse hos amerikanerne, for-
klarede Niels Helveg Peter-
sen, - og derfor mener vi ikke,
der kan opstå væsentlige hin-
dringer.
Niels Helveg Petersens be-
søg i Grønland er blevet en
årligt tilbagevendende begi-
venhed. Det er en aftale, at
udenrigsministeren en gang
om året holder møde med
landsstyret og det udenrigs-
og sikkerhedspolitiske ud-
valg. Og det er netop et år si-
den, Niels Helveg Petersen
sidst var i Grønland.
Udenrigsministeren oply-
ste, at det nu er hensigten, at
han holder møde med udval-
get igen om et halvt år i Kø-
benhavn, hvor forhold om-
kring EU og NATO er på
dagsordenen.
ket, kan der ikke opstå pro-
blemer, som ikke kan løses.
- Der har ikke været kon-
flikter mellem Danmark og
Grønland, og samarbejdet er
eksemplarisk, forklarede
Niels Helveg Petersen. - Og
hvis der skulle opstå nogle
problemer, hvad det så end
måtte være, så løser vi dem.
Niels Helveg Petersen be-
rørte på pressemødet Grøn-
lands forhold til EU. - Der har
været forlydender om en vis
utilfredshed i EU om Grøn-
lands aftale med unionen,
sagde Niels Helveg Petersen.
- Det har vi undersøgt, og det
har vist sig, at selvom aftalen
er fordelagtig for Grønland,
så er der ingen ønsker om at
ændre den. Og sådan som jeg
fornemmer det, er det heller
ikke noget problem at forny
den gode aftale med EU, når
den gamle udløber i 2001.
Niels Helveg Petersen aamma Lars Emil Johansen Thule pillugu tapersersoqatigiipput.
Niels Helveg Petersen og Lars Emil Johansen står skulder ved skulder i Thule-sagen.
Dundas-løsningen skal
løse transitproblemet
ASS7 FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN