Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Qupperneq 3

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Qupperneq 3
Nr. 83 • 1996 3 f^£aa&a&c/é/'a £/£ ------ir—ét------- GRØNLANDSPOSTEN Danmark og Grønland står skulder ved skulder i TTiule-sagen QAANAAQ (JB) - Danmark vil skyde 50 millioner kroner i et projekt, der går ud på at indlemme det gamle Uum- mannaq - eller Dundas som det også kaldes - i Avanersu- aq Kommune. Det er en del af den såkaldte Dundas-løsning, som går ud på, at amerikaner- ne rømmer den del af base- området, der er placeret på den gamle boplads fra før tvangsflytningen i 1953. Dundas-løsningen går ud på, at der i Dundas etableres transitfaciliteter for rejsende til og fra Qaanaaq. Der skal altså bygges hotel og andre nødvendige servicefaciliteter, og hjemmestyret har som en del af Dundas-løsningen lovet at betale driften af transitan- lægget. Med den lille landingsbane, der er planlagt i Qaanaaq, vil byens rejsende i fremtiden få Dundas som base, mens de venter på at komme videre. Pit- tufik er en alvorlig hindring for rejseaktiviteterne i området, fordi kun et begrænset antal transitpassagerer kan opholde sig på basen. Det vil Dundas- løsningen råde bod på. Landsstyreformand Lars Emil Johansen og den danske udenrigsminister Niels Hel- veg Petersen redegjorde på et pressemøde tirsdag for en fælles dansk/grønlandsk holdning til spørgsmålet. Korrekt historieskrivning I den forbindelse kom land- styreformanden også ind på, at man fra grønlandsk side ønsker, at det er den korrekte historie om tvangsflytningen, der fortælles videre til efterti- den. Derfor har landsstyret, det sikkerhedspolitiske ud- valg og Avanersuup Kommu- nia opfordret udenrigsmini- steren til at lade Dansk Uden- rigspolitisk Institut (DUPI) undersøge ansvarsplacerin- gen for tvangsflytningen. Niels Helveg Petersen for- klarede på pressemødet, at han ikke alene har kompeten- ce til at sætte sådan en under- søgelse i gang, og at både statsministeren og justitsmi- nisteren skal være med til at træffe afgørelsen. - Men jeg er af den person- lige opfattelse, at DUPI måske ikke er det rette organ til en undersøgelse om, hvem der har ansvaret for flytnin- gen. Det kan være, en sådan undersøgelse bør ligge i et helt andet regi, sagde uden- rigsministeren. Venter på USA Danmark og Grønland er helt enige om, hvordan Dundas- løsningens videre forløb skal være. Men inden man kan fortsætte projektet, skal ame- rikanerne finde ud af, om en frigivelse af området er i overensstemmelse med de sikkerhedsmæssige krav, som USA må stille til et forsvars- ingen konflikter På pressemødet blev der stil- let spørgsmål om, hvorvidt Danmark er indstillet på at lempe på hjemmestyrelovens bestemmelse og udenrigspoli- tiske spørgsmål. Hjemmesty- ret får større og større interes- ser i at deltage i forskellige udenrigspolitiske sammen- hænge, og udviklingen går i retning af større selvstændig- hed på det området. Udenrigsministeren svare- de, at hjemmestyreloven efter hans mening er helt klar på det punkt. Det er Danmark, der fører udenrigspolitik, men som samarbejdet er i øjeblik- EU-mut isumaqatigiissut naappat nutarteqqinneqar- nissaa nunanut allanut minister Niels Helveg Petersen-ip ajornaateqassasorinngilaa. Udenrigsminnister Niels Helveg Petersen mener ikke det bliver et problem at forny aftalen med EU, når den nuværende udløber. Dundas-imut aaqqiissutip angallanneq aaqqissavaa Danmark Nunarpullu Thule pillugu tapersersoqatigiipput QAANAAQ(JB) - Danmark Uummannatoqqap - Dundas- imik taaneqartartup - Avaner- suup Kommunianut ilanngun- nissaanut 50 millioner kroni- nik akileeqataarusuppoq. Dun- das-imut aaqqiissutiginiakkat ilagaat sakkutooqarfiup im- mikkoortua taanna 1953-imi pinngitsaaliissummik nutsit- sinnginnermi nunaqarfiusima- soq, amerikamiunit qimassa- gaat. Dundas Qaanaamut utimul- lu angalasunut aqqusaartarfis- satut suliarineqassaaq. Akun- nittarfimmik kiffartuussivin- nillu allanik sanasoqassaaq, Dundas-imullu aqqiissutissap ilaatut namminersornerullutik oqartussat neriorsiupput aq- qusaartunut mittarfiup inger- lannera aningaasalersorniar- lugu. Qaanaami mittarfinngua- mik sananissamut pilersaarut iluaqutsiullugu illoqarfimmi- ut angalasut ingerlaqqinnis- sartik utaqqiisaa Dundas qiti- usutut angalaffigisalissavaat. Taavani angalaniamermut Pi- tuffik akornutaavoq, ilaasut aqqusaartut killilimmik amer- lassusillit sakkutooqarfimmi uninngasinnaammata. Ta- manna Dundas-imut aaqqiis- sutissap iluarsissavaa. Naalakkersuisut siulittaasu- at Lars Emil Johansen, qallu- naallu nunanut allanut tun- ngasunut ministeriat marlun- ngornermi tusagassiortunik katersuutsitsinermi nassui- aapput apeqqummut tassunga qallunaat/kalaallit taperserso- qatigiittut. Oqaluttuarisaaneq eqqortumik Tamatumunnga atatillug naa- lakkersuisut siulittaasuata eq- qaavaa, kalaallit kissaatigi- gaat, pinngitsaaliinikkut nuut- sitsineq pillugu oqaluttuari- saanikkut kinguaassatsinnut atuarneqartussami eqqortu- mik allattoqassasoq. Taa- maattumik naalakkersuisut, sillimaniarnermut ataatsimii- titaliap aamma Avanersuup Kommuniata nunanut allanut ministeri kaammattorpaat Dansk Udenrigspolitisk Insti- tut (DUPI) pinngitsaaliinik- kut nuutsitsineq pillugu aki- sussaaffimmik inissiinissa- mik misissuisissagaa. Niels Hel veg Petersen nas- suiaavoq taamak misissuisit- sinissamut kisimi piginnaati- taanani, taamaammat statsmi- nister aamma inatsisinik ator- titsinermut ministeri aalaja- ngeeqataassasut. - Namminerli isumaqarpu- nga nuutsitsinermut akisus- saaffimmik DUPI misissui- tinneqartussatut tulluutinngit- soq. Imaassinnaavoq taamak misissuineq aallarluinnaat ingerlattariaqaraat, nunanut allanut ministeri oqarpoq. USA utaqqivaat Danmark aamma Kalaallit Nunaat Dunda-imut aaqqiini- arneq qanoq ingerlaqqissa- nersoq isumaqatiissutigilluin- narpaat. Ingerlaqqinnginner- mili amerikamiut paasiniaq- qaassavaat nunaqarfiusima- sup tunniunnissaanut illersor- nissamut USA-p piumasaqaa- taanut naapertuunnersoq. Aa- tsaat kingoma ingerlaqqitto- qarsinnaavoq. - Amerikamiulli paasinnil- luarput, Niels Helveg Peter- sen nassuiaavoq. - taamaattu- mik aporfissanik naapitsissa- gunanngilagut. Niels Helveg Petersen-ip nunatsinnut tikeraarnera uki- umoortumik pisalernikuuvoq. Isumaqatigiissutaavoq nuna- nut allanut ministeri ukiumut ataasiarluni naalakkersuisut kiisalu nunanut allanut silli- maniarnermullu ataatsimiiti- taliaq ataatsimeeqatigisassa- gai. Ukioq ataaserluinnaq ma- tuma sioma Niels Helveg Pe- tersen kingullermik nunatsin- niippoq. Nunanut allanut ministeri ilisimatitsivoq siunertarneri- neqartoq ukiup affaa qaangi- uppat ataatsimiititaliaq Kø- benhavnimi ataatsimeeqati- gissagini, tassani EU-mut NATO-mullu pissutsit oqal- oqatigiissutigineqassallutik. Assortuuttoqanngilaq Tusagassiortunik katersuut- sitsinermi apeqqutigineqar- poq namminersomerunermut inatsisip nunanullu allanut politikkeqamerup sakkukilli- nissaanut Danmark qanoq piumassuseqartiginersoq. tussat nunanut allanut apeq- qutinut assigiinngitsunut a- kuunissaminut soqutiginnik- kiartuinnarpoq, ineriartorne- rullu takutippaa tamatumun- nga namminersoriartuinnar- nermik ingerlasoqartoq. Nunanut allanut ministeri akivoq, apeqqummut tamatu- munnga tunngasoq nammi- nersornerunermut inatsimmi erseqqarilluinnartoq. Dan- mark nunanut allanut politik- keqameq ingerlappaa, suleqa- tigiinnerlu maannakkutut i- ngerlatillugu aaqqinneqarsin- naanngitsunik ajornartorsiu- teqalerunnanngilaq. - Danmarkip Kalaallit Nu- naatalu akomanni assortuut- toqanngilaq, suleqatigiinnerlu pitsaalluinnarpoq, Niels Hel- veg Petersen nassuiaavoq. - Suugaluanilluunniit ajornar- torsiuteqalissagaluarpat aaq- qissavagut. Niels Helveg Petersen-ip Nunatta EU-mut tunngassutai eqqaatsiarpai. - Tusatsiagaa- voq Kalaallit Nunaata EU- mut isumaqatigiissutaa pillu- gu iluarinninngittoqartoq, Niels Helveg Petersen oqar- poq. - Paasiniaagatta paasi- varput isumaqatigiissut Ka- laallit Nunaannut iluaqutaa- galuartoq allanngortinniame- qanngilaq. Namminerlu ma- luginiakkakka naapertorlugit EU-mik isumaqatigiissutip nutarteqqinneqarnisaa ajor- naateqamavianngilaq, isuma- qatigiissutitoqaq 2001-imi naappat. område som Thule Air Base. Først derefter kan man gå videre. - Men vi har mødt god for- ståelse hos amerikanerne, for- klarede Niels Helveg Peter- sen, - og derfor mener vi ikke, der kan opstå væsentlige hin- dringer. Niels Helveg Petersens be- søg i Grønland er blevet en årligt tilbagevendende begi- venhed. Det er en aftale, at udenrigsministeren en gang om året holder møde med landsstyret og det udenrigs- og sikkerhedspolitiske ud- valg. Og det er netop et år si- den, Niels Helveg Petersen sidst var i Grønland. Udenrigsministeren oply- ste, at det nu er hensigten, at han holder møde med udval- get igen om et halvt år i Kø- benhavn, hvor forhold om- kring EU og NATO er på dagsordenen. ket, kan der ikke opstå pro- blemer, som ikke kan løses. - Der har ikke været kon- flikter mellem Danmark og Grønland, og samarbejdet er eksemplarisk, forklarede Niels Helveg Petersen. - Og hvis der skulle opstå nogle problemer, hvad det så end måtte være, så løser vi dem. Niels Helveg Petersen be- rørte på pressemødet Grøn- lands forhold til EU. - Der har været forlydender om en vis utilfredshed i EU om Grøn- lands aftale med unionen, sagde Niels Helveg Petersen. - Det har vi undersøgt, og det har vist sig, at selvom aftalen er fordelagtig for Grønland, så er der ingen ønsker om at ændre den. Og sådan som jeg fornemmer det, er det heller ikke noget problem at forny den gode aftale med EU, når den gamle udløber i 2001. Niels Helveg Petersen aamma Lars Emil Johansen Thule pillugu tapersersoqatigiipput. Niels Helveg Petersen og Lars Emil Johansen står skulder ved skulder i Thule-sagen. Dundas-løsningen skal løse transitproblemet ASS7 FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.